Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Unge som elsker sandheden

Unge som elsker sandheden

Unge som elsker sandheden

„HVORDAN holder en ung mand sin sti ren?“ spurgte en hebraisk salmist for mange hundrede år siden. (Salme 119:9) Det spørgsmål er ikke mindre aktuelt i vor tid, med alle de problemer unge står over for. Mange risikerer at få aids som følge af løse kønslige forhold. Omkring halvdelen af dem der bliver smittet med denne forfærdelige sygdom, er mellem 15 og 24 år. Stofmisbrug er også skyld i store problemer og koster endda nogle livet i en alt for ung alder. Desuden har nedbrydende musik, pornografi på internettet og voldelige og umoralske film eller tv-programmer en meget dårlig indflydelse på de unge. Det spørgsmål salmisten stillede, er derfor også aktuelt i dag.

Salmisten havde selv svar på sit spørgsmål: „Ved at være på vagt og handle efter dit ord.“ Ja, Guds ord, Bibelen, giver værdifuld vejledning til unge, og ved at følge den har mange af dem fået et godt liv. (Salme 119:105) Nogle unge som elsker Gud og bestræber sig for at forblive åndeligt stærke i en nydelsessyg og materialistisk verden, vil her fortælle om deres erfaringer.

DE VÆRDSÆTTER DERES FORÆLDRES VEJLEDNING

Jacob Emmanuel var pioner i nogle år inden han begyndte at tjene på Jehovas Vidners afdelingskontor i Mexico. Han tænker med værdsættelse tilbage på hvordan han fik glæde ved at tjene Gud. „Det skyldes først og fremmest mine forældre. Men jeg har også fået meget hjælp af nogle erfarne åndelige brødre som jeg er blevet gode venner med. De har alle hjulpet mig til at blive glad for at forkynde. Stille og roligt har de hjulpet mig godt på vej; jeg har aldrig følt at de pressede mig.“

David, der allerede har været flere år i heltidstjenesten, tænker på hvilket indtryk det gjorde på ham at hans forældre begyndte at tjene som specialpionerer da han og hans bror var små. Da faderen døde, fortsatte hans mor i specialpionertjenesten. Hun formåede både at vise drengene omsorg og være en nidkær forkynder. „Mine forældre har aldrig presset mig til at blive pioner,“ siger David, „men vi nød pionertjenesten som familie så meget at fællesskabet og den opdragelse jeg fik, gav mig lyst til at følge deres eksempel.“ Det er vigtigt at forældrene giver god vejledning og tager sig af deres børn. I den forbindelse siger David: „Hver aften læste min mor op fra bogen Fra Det Tabte Paradis til Det Genvundne Paradis. * Den måde hun gengav beretningerne på, hjalp os til at få smag for den åndelige føde.“

VÆRDSÆTTELSE AF MØDERNE

Nogle unge har svært ved at se værdien af de kristne møder. De kommer bare fordi deres forældre tager dem med. Men hvis de fortsætter med at komme til møderne, kan de med tiden finde glæde ved at mødes med deres trosfæller. Tag for eksempel Alfredo, der begyndte i heltidstjenesten som 11-årig. Han indrømmer at han i femårsalderen prøvede at slippe for møderne fordi de gjorde ham søvnig, men hans forældre ville ikke have at han sov under møderne. Han siger: „Efterhånden som jeg blev ældre, blev jeg mere og mere interesseret i hvad der foregik ved møderne, især da jeg havde lært at læse og skrive, fordi jeg så kunne begynde at svare med mine egne ord.“

Cintia, en 17-årig pige der nu er pioner, fortæller hvordan en god omgangskreds havde stor indflydelse på at hun blev glad for tjenesten for Gud: „Jeg har et godt forhold til brødrene og søstrene og kommer fast til møderne. Derfor savner jeg ikke mine verdslige kammerater og det som de foretager sig, for eksempel at gå på diskotek. De kommentarer og erfaringer jeg hører ved møderne, har givet mig lyst til at give Jehova alt hvad jeg har, og jeg føler at det bedste jeg har, er min ungdom. Så jeg har besluttet at bruge den i tjenesten for ham.“

Hun indrømmer dog: „På et tidspunkt, før jeg blev døbt, skulle der ikke meget til før jeg blev væk fra møderne. Jeg undskyldte mig med at jeg skulle lave lektier eller noget andet i forbindelse med skolen. Det gjorde at jeg svigtede mange af møderne, og det gik efterhånden ud over min åndelige sundhed. Jeg begyndte at komme sammen med en dreng der ikke studerede Bibelen. Takket være Jehovas hjælp ændrede jeg kurs i tide.“

EN PERSONLIG BESLUTNING

Pablo, en ung broder der også er i heltidstjenesten, bliver spurgt hvad der skal til for at opdyrke kærlighed til sandheden fra Guds ord, og han siger: „Jeg tror at der er to ting: et regelmæssigt personligt studium og nidkærhed i forkyndelsen. Jeg takker mine forældre for at de har lært mig sandheden om Jehova at kende, og jeg føler at det er det bedste de kunne give mig. Men jeg er nødt til at gøre mig helt klart hvorfor jeg elsker Jehova. Derfor må jeg kende ’bredden og dybden’ af sandheden fra Bibelen. Kun på den måde kommer vi til at hige efter Jehovas ord, som tænder ’en brændende ild’ i os og får os til at tale med andre om det. Nidkærhed i forkyndelsen vil hjælpe os til at blive ved med at værdsætte sandheden.“ — Efeserne 3:18; Jeremias 20:9.

Jacob Emmanuel, der er nævnt i begyndelsen af artiklen, tænker også tilbage på hvor vigtigt det var at træffe en personlig beslutning om at tjene Jehova. Han siger at hans forældre aldrig har forlangt at han skulle lade sig døbe. „Jeg tror at det var bedst sådan, for det viser resultaterne. Nogle af de unge jeg kom sammen med, besluttede at de ville døbes samtidig. Det var selvfølgelig udmærket, men jeg kunne se at nogle af dem bare lod sig rive med af de andre, og kort efter kølnedes deres iver for sandheden. Mine forældre pressede mig ikke til at indvi mig til Jehova. Det var en personlig beslutning.“

MENIGHEDENS ROLLE

Nogle unge har lært sandheden fra Guds ord at kende på egen hånd, uden deres forældres hjælp. Men det er ikke altid let at lære at gøre hvad der er rigtigt, og blive ved med det under de omstændigheder.

Noé tænker på hvor meget sandheden har betydet for ham. Lige fra sin tidligste barndom var han hidsig og ustyrlig. Da han som 14-årig begyndte at studere Bibelen, fik han efterhånden mere styr på sit temperament, og det var noget hans forældre satte stor pris på skønt de på det tidspunkt ikke interesserede sig for Bibelen. Efterhånden som Noé gjorde åndelige fremskridt, fik han et ønske om at bruge mere af sin tid i tjenesten for Gud, og han er nu i heltidstjenesten.

Også Alejandro begyndte at undersøge sandheden i en meget ung alder selv om hans forældre ikke delte hans interesse. Om sin værdsættelse af sandheden siger han: „Jeg er vokset op i et traditionelt katolsk hjem. Men jeg hældte mere og mere til kommunistisk ateisme, eftersom kirken ikke gav mig svar på de spørgsmål der havde optaget mig fra jeg var ganske ung. Jehovas organisation hjalp mig til at få kundskab om Gud. Den reddede bogstavelig talt mit liv, for hvis jeg ikke havde studeret Bibelen, ville jeg højst sandsynligt være forfaldet til umoralitet, drikkeri eller stofmisbrug. Jeg ville måske endda have sluttet mig til en oprørsgruppe, med de sørgelige følger det kunne have fået.“

Hvordan kan unge blive ved med at søge sandheden og holde fast ved den uden deres forældres støtte? Her spiller de ældste og andre i menigheden en meget vigtig rolle. Noé siger: „Jeg har aldrig følt mig alene, for jeg har altid haft et nært forhold til Jehova. Jeg har også fået hjælp af mange kærlige brødre og søstre som er blevet mine åndelige fædre, mødre og brødre.“ Han tjener nu på Betel og bruger sin tid i tjenesten for Gud. Og Alejandro fortæller: „Noget som jeg altid vil være taknemmelig for, er at have været i en menighed hvor alle de ældste viste mig kærlig interesse. Det har haft stor betydning for mig, for da jeg som 16-årig begyndte at studere Bibelen, var jeg lige så rastløs som de fleste andre unge. Familierne i menigheden svigtede mig aldrig. Der var altid nogle jeg kunne besøge. De åbnede ikke alene deres hjem for mig, men også deres hjerte.“ Alejandro har nu været i heltidstjenesten i mere end 13 år.

Nogle har den opfattelse at religion kun er for ældre mennesker. Men der er mange der har lært sandheden fra Bibelen at kende i en ung alder, og som har fået kærlighed til Jehova og forbliver trofaste mod ham. De lever op til Davids ord i Salme 110:3: „Dit folk møder villigt frem den dag du mønstrer din kampstyrke. I hellig pragt, fra daggryets moderskød, har du som dug dit unge mandskab.“

Det kræver noget af unge at lære sandheden at kende og holde fast ved den. Det er derfor en stor glæde at se hvordan mange unge holder sig nær til hans organisation, kommer fast til møderne og flittigt studerer Bibelen. Derved har de opdyrket ægte kærlighed til Guds ord og tjenesten for ham. — Salme 119:15, 16.

[Fodnote]

^ par. 6 Udgivet af Jehovas Vidner i 1958; udgået af lager.