Skal kristne være skinsyge?

SKINSYGE — er det en egenskab kristne bør opdyrke? Som kristne tilskyndes vi til at ’jage efter kærligheden’, og vi får at vide at ’kærligheden ikke er skinsyg’. (1 Korinther 13:4; 14:1) På den anden side har vi også lært at „Jehova . . . er en skinsyg Gud“, og vi får befaling om at ’blive Guds efterlignere’. (2 Mosebog 34:14; Efeserne 5:1) Hvorfor denne tilsyneladende selvmodsigelse?

Det skyldes at både det hebraiske og det græske ord der i Bibelen oversættes med „skinsyge“, kan have mange forskellige betydninger. Ordene kan enten have en positiv eller en negativ klang, alt afhængigt af hvordan de er brugt. For eksempel kan det hebraiske ord der oversættes med „skinsyge“, betyde „krav om udelt hengivenhed; det ikke at tåle nogen som helst rivaliseren; nidkærhed; skinsyge [retfærdig eller syndig]; misundelse“. Det tilsvarende græske ord har en lignende betydning. Disse ord kan sigte til en forkvaklet, uligevægtig følelse over for en man mistænker for at være en rival, eller en som man mener bliver begunstiget på en eller anden måde. (Ordsprogene 14:30) Ordene kan imidlertid også sigte til en positiv egenskab som kommer til udtryk ved at man ønsker at beskytte en man elsker, mod ondt. — 2 Korinther 11:2.

DET STØRSTE EKSEMPEL

Jehova sætter det største eksempel med hensyn til at vise passende skinsyge. Hans motiver er altid gode og udspringer af et ønske om at beskytte sit folk mod åndeligt og moralsk fordærv. Om sit folk i fortiden, der billedligt blev omtalt som Zion, sagde han: „Jeg vil være fyldt med stor nidkærhed [eller: skinsyge] for Zion, og med stor forbitrelse vil jeg være nidkær [eller: skinsyg] for det.“ (Zakarias 8:2) Nøjagtig som en kærlig far altid er opmærksom på at beskytte sine børn mod ondt, er Jehova opmærksom på at beskytte sine tjenere mod fysisk og åndelig fare.

For at beskytte sit folk har Jehova givet os sit ord, Bibelen. Den opmuntrer os til at vandre med visdom og indeholder mange eksempler på nogle der har gjort det. I Esajas 48:17 læser vi: „Jeg, Jehova, er din Gud, den som lærer dig hvad der gavner, den som fører dig ad den vej du skal gå.“ Hvor er det trøstende at vide at Jehovas skinsyge får ham til at vise os omsorg og våge over os! Hvis ikke han nærede denne positive form for skinsyge, ville vi på grund af vores manglende erfaring komme til at lide alt muligt ondt. Jehovas skinsyge er altså på ingen måde selvisk.

Hvad er så forskellen mellem en skinsyge som Guds og den form for skinsyge der er upassende? Vi kan finde ud af det ved at analysere den form for skinsyge som henholdsvis Mirjam og Pinehas viste. Lad os se hvad det var der fik dem til at handle som de gjorde.

MIRJAM OG PINEHAS

Mirjam var storesøster til Moses og Aron, der var israelitternes ledere under udgangen af Ægypten. Da israelitterne var i ørkenen, blev Mirjam skinsyg på sin bror Moses. Bibelen beretter:  „Mirjam og Aron gav sig imidlertid til at tale imod Moses på grund af den kusjitiske hustru som han havde taget . . . Og de sagde: ’Har Jehova kun talt ved Moses? Har han ikke også talt ved os?’“ Efter alt at dømme var det Mirjam der førte an i denne oprørske tale imod Moses, for det var hende og ikke Aron der på grund af sin respektløse opførsel blev straffet af Jehova og var spedalsk i en uge. — 4 Mosebog 12:1-15.

Hvad var det der fik Mirjam til at opponere mod Moses? Var det hendes bekymring for den sande tilbedelse og ønsket om at beskytte israelitterne? Nej, det var tydeligvis ikke grunden. Det ser ud til at Mirjam havde ladet et uret begær efter mere prestige og magt slå rod i sit hjerte. Som profetinde i Israel nød hun stor respekt blandt folket, især blandt kvinderne. Hun var for eksempel den der ledede dem i musik og sang efter Israels mirakuløse udfrielse ved Det Røde Hav. Men nu var Mirjam måske bange for at Moses’ hustru skulle blive hendes rival så hun mistede noget af sin position. Det var altså en selvisk skinsyge der gjorde at hun satte sig op imod Moses, som var Jehovas udvalgte talsmand. — 2 Mosebog 15:1, 20, 21.

Pinehas, derimod, havde et helt andet motiv til sine handlinger. Lige før israelitterne skulle til at gå ind i det forjættede land, lå de lejret på Moabs sletter. Her lokkede moabitiske og midjanitiske kvinder mange af Israels mænd til at begå umoralitet og dyrke afguder. For at rense lejren og standse Jehovas brændende vrede fik Israels dommere påbud om at slå alle de mænd ihjel som på denne måde var bøjet af fra vejen. „For øjnene af hele Israels sønners forsamling“ tog den simeonitiske høvding Zimri frækt en midjanitisk kvinde ved navn Kozbi med ind i lejren for at begå umoralitet med hende. Pinehas handlede beslutsomt. Optændt af skinsyge, eller nidkærhed, for tilbedelsen af Jehova, og et ønske om at beskytte den moralske renhed i lejren dræbte han de utugtige i deres telt. Han blev rost for sin „skinsyge vrede“ fordi han ’ikke tålte nogen som helst rivaliseren’ med Jehova. Pinehas’ resolutte indgriben standsede den plage Jehova havde sendt over israelitterne, og som allerede havde kostet 24.000 mennesker livet. Jehova belønnede Pinehas ved at indgå en pagt med ham om at præstedømmet skulle forblive i hans slægt til fjerne tider. — 4 Mosebog 25:4-13; The New English Bible.

Hvad var forskellen på disse to former for skinsyge? Mirjams oprør mod sin bror skyldtes selvisk skinsyge, mens Pinehas greb ind fordi han nærede en retfærdig skinsyge som Guds. I visse situationer bør vi også, ligesom Pinehas, føle os forpligtede til at gribe ind for at forsvare Jehovas navn, hans folk og den rene tilbedelse.

UPASSENDE SKINSYGE

Kan man komme til at nære en upassende skinsyge? Ja, det gjorde de fleste jøder i det første århundrede. De vogtede skinsygt Guds lov og alle deres egne traditioner. I deres bestræbelser for at beskytte Loven indførte de utallige, detaljerede regler og begrænsninger som blev en tung byrde for folket. (Mattæus 23:4)  Enten kunne eller ville de ikke anerkende at Gud nu havde erstattet Moseloven med den virkelighed den havde forudskildret, og skinsygt lod de deres ukontrollerede vrede gå ud over Jesu Kristi disciple. Apostelen Paulus, der på et tidspunkt selv havde vogtet Loven skinsygt i misforstået loyalitet, pegede på at de der forsvarede Loven, havde „nidkærhed [skinsyge] for Gud, men ikke i overensstemmelse med nøjagtig kundskab“. — Romerne 10:2; Galaterne 1:14.

Selv mange af de jøder der blev kristne, havde svært ved at befri sig for denne misforståede nidkærhed for Loven. Efter sin tredje missionsrejse aflagde Paulus en rapport til den første kristne menigheds styrende råd om nationernes omvendelse. På det tidspunkt var tusinder af kristne jøder „alle nidkære for loven“. (Apostelgerninger 21:20) Dette var flere år efter at det styrende råd havde fastslået at hedningekristne ikke behøvede at blive omskåret. Spørgsmål i forbindelse med overholdelse af Loven havde ført til ufred i menigheden. (Apostelgerninger 15:1, 2, 28, 29; Galaterne 4:9, 10; 5:7-12) Nogle af de jødekristne manglede den fulde forståelse af hvordan Jehova nu tog sig af sit folk, og holdt derfor fast ved deres egne synspunkter mens de kritiserede andres. — Kolossenserne 2:17; Hebræerne 10:1.

Lad os ikke falde i den snare at vi skinsygt hæger om vores egne opfattelser eller måder at gøre tingene på hvis de ikke er solidt baseret på Guds ord. Det vil være bedre at acceptere det nye lys der kastes over Bibelen gennem den kanal Jehova bruger i dag.

VÆR SKINSYG FOR TILBEDELSEN AF JEHOVA

Den rette form for skinsyge har imidlertid sin berettigelse blandt sande kristne. Når vi er tilbøjelige til at være alt for optaget af vores eget omdømme eller af vores egne rettigheder, vil skinsyge for Jehova få os til at vende vores opmærksomhed mod ham. En sådan skinsyge vil få os til at søge efter muligheder for at forkynde sandheden om Jehova og forsvare hans folk og den vejledning han giver.

En af Jehovas Vidners heltidsforkyndere ved navn Akiko blev hånligt afvist da hun forkyndte for en der havde nogle fejlagtige opfattelser af Guds lov om blodet. Akiko forsvarede taktfuldt Guds ord og nævnte endda de medicinske komplikationer og vanskeligheder der er knyttet til blodtransfusion. Hun ønskede inderligt at fortælle om Jehova, og derfor drejede hun samtalen hen på det hun mente var den virkelige grund til kvindens afvisende holdning, nemlig manglende tro på at der findes en Skaber. Akiko ræsonnerede med den besøgte over hvordan skaberværket støtter troen på en Skaber. Ud over at hendes frimodige forsvar resulterede i at nogle ubegrundede fordomme blev ryddet af vejen, blev der også oprettet et bibelstudium. Nu er kvinden, der tidligere var så vred, blevet et af Jehovas Vidner.

Berettiget skinsyge, eller nidkærhed, for den sande tilbedelse tilskynder os til at være vågne over for de muligheder der er for at tale om og forsvare vores tro på arbejdspladsen, i skolen,  i forretninger og når vi er på rejse. Midori har for eksempel besluttet sig for at tale med sine arbejdskammerater om det hun tror på. En kollega som var i fyrrerne, sagde at hun ikke ønskede at have noget med Jehovas Vidner at gøre. I en senere samtale beklagede kvinden sig over at hendes datter var ved at udvikle nogle dårlige egenskaber. Midori viste hende bogen Unge spørger — Svar der duer * og tilbød at læse bogen sammen med datteren. Et studium blev påbegyndt, men moderen overværede ikke drøftelsen. Midori besluttede at vise kvinden videofilmen Jehovas Vidner og deres organisation. * Den afklarede mange misforståelser. Bevæget af det hun havde set, sagde hun: „Jeg vil gerne være ligesom Jehovas Vidner.“ Fra da af var hun med til bibelstudiet.

Passende skinsyge har også sin plads i den kristne menighed. Den fremmer en varm, kærlig og omsorgsfuld atmosfære og får os til at dæmme op for noget der kunne skade vores åndelige brødre, såsom nedbrydende sladder og frafaldnes tanker. En skinsyge som Guds får os til at støtte de ældstes afgørelser når de fra tid til anden bliver nødt til at tugte overtrædere. (1 Korinther 5:11-13; 1 Timoteus 5:20) Paulus skrev følgende om den skinsyge han nærede for sine trosfæller i menigheden i Korinth: „Jeg våger skinsygt over jer med en skinsyge som Guds, for jeg har personligt lovet jer bort til ægteskab med én mand for at kunne fremstille jer som en ren jomfru for Messias.“ (2 Korinther 11:2) Når vi ejer den rette form for skinsyge, vil det få os til at gøre alt hvad vi kan, for at beskytte menighedens renhed, både på det moralske område og i lærespørgsmål.

Ja, den rette form for skinsyge — skinsyge for Gud — har en positiv indvirkning på andre. Den fører til Jehovas godkendelse og bør være en af de egenskaber kristne i dag søger at opdyrke. — Johannes 2:17.

[Fodnoter]

[Illustrationer på side 29]

Det var retfærdig skinsyge der fik Pinehas til at gribe ind

[Illustrationer på side 30]

Undgå upassende skinsyge

[Illustrationer på side 31]

Den rette form for skinsyge, eller nidkærhed, vil få os til at værne om brodersamfundet og fortælle andre om vores tro