Den sande tilbedelse er blevet støttet til hver en tid
Den sande tilbedelse er blevet støttet til hver en tid
HUSKER du navnet på en mand der engang græd over byen Jerusalem? Måske kommer du til at tænke på Jesus, og det er rigtigt. Jesus græd over Jerusalem. (Lukas 19:28, 41) Men flere hundrede år før Jesus kom til jorden, var der en anden af Guds trofaste tjenere der græd over byen, nemlig Nehemias. — Nehemias 1:3, 4.
Hvad var det der gjorde Nehemias så ked af det at han ligefrem græd over Jerusalem? Hvad gjorde han for byen og dens indbyggere? Og hvad kan vi lære af hans eksempel? Lad os finde svarene ved at betragte noget af det der skete på hans tid.
EN HANDLINGENS MAND DER HAVDE STOR OMSORG FOR ANDRE
Nehemias var blevet udnævnt til landshøvding i Jerusalem. Forinden havde han været en højtstående embedsmand ved det persiske hof i byen Susan. Men hans liv i bekvemmelighed mindskede ikke hans omsorg for sine jødiske brødres velfærd i det fjerntliggende Jerusalem. Det første han gjorde da en delegation af jøder fra Jerusalem besøgte Susan, var Nehemias 1:2) Da de besøgende svarede at indbyggerne i Jerusalem ’befandt sig i stor ulykke’ og at byens mur var „nedbrudt“, satte Nehemias sig „og græd og sørgede i flere dage“. Derefter gav han udtryk for sin sorg i en inderlig bøn til Jehova. (Nehemias 1:3-11) Hvorfor blev Nehemias så ked af det? Fordi Jerusalem, der var centret for tilbedelsen af Jehova på jorden, var blevet forsømt. (1 Kongebog 11:36) Desuden vidnede byens forfald om at indbyggernes åndelige tilstand også var dårlig. — Nehemias 1:6, 7.
’at spørge dem ud om jøderne, de undslupne som var tilbage efter fangenskabet, samt om Jerusalem’. (Nehemias’ bekymring for Jerusalem og hans medfølelse med de jøder der boede i byen, fik ham til at give af sig selv. Lige så snart den persiske konge lod Nehemias få orlov fra sine pligter, begyndte han at planlægge den lange rejse til Jerusalem. (Nehemias 2:5, 6) Han ønskede at bidrage med sine kræfter, sin tid og sine evner i forbindelse med det nødvendige genopbygningsarbejde. Kun få dage efter at han var kommet til Jerusalem, havde han planlagt hvordan hele bymuren kunne blive restaureret. — Nehemias 2:11-18.
Nehemias fordelte det enorme arbejde med at reparere muren mellem mange familier, så de alle arbejdede side om side. * Mere end 40 forskellige grupper fik hver tildelt et „opmålt afsnit“ som de skulle reparere. Det at så mange, også forældre og børn, hjalp til ved at give af deres tid og kræfter, gjorde det muligt at gennemføre en næsten uoverskuelig opgave. (Nehemias 3:11, 12, 19, 20) I løbet af to måneder fyldt med aktivitet blev hele muren repareret. Nehemias skrev at selv de der var imod reparationsarbejdet, blev tvunget til at erkende „at det var med støtte fra vor Gud at dette arbejde var blevet udført“. — Nehemias 6:15, 16.
ET EKSEMPEL DER ER VÆRD AT HUSKE
Nehemias bidrog ikke blot til arbejdet med sin tid og sit organisationstalent. Han støttede også den sande tilbedelse med materielle midler ved blandt andet at frikøbe sine jødiske brødre fra trældom. Han ydede rentefri lån og gjorde ikke „skattebyrden tung“ ved som landshøvding at forlange penge til sit underhold, noget han ellers var berettiget til. Han var også usædvanlig gæstfri, for han bespiste ’hundrede og halvtreds mand, samt de der kom til ham fra nationerne rundt om’. Hver dag sørgede han for at der blev tilberedt „én okse, seks udsøgte får samt nogle fugle“ til hans gæster. Desuden gav han dem „hver tiende dag rigeligt med al slags vin“ — alt sammen for egen regning. — Nehemias 5:8, 10, 14-18.
Nehemias var et godt eksempel for alle Guds tjenere dengang og i dag. Denne modige tjener for Gud brugte villigt sine materielle midler til støtte for arbejderne og dermed til fremme af den sande tilbedelse. Han kunne derfor med god ret sige til Jehova: „Min Gud, husk til gunst for mig alt hvad jeg har gjort for dette folk.“ (Nehemias 5:19) Der er ingen tvivl om at Jehova har hørt Nehemias’ bøn og aldrig vil glemme hans støtte til den sande tilbedelse. — Hebræerne 6:10.
NEHEMIAS’ EKSEMPEL BLIVER FULGT I DAG
Det er hjertevarmende at se at Jehovas folk i dag også viser stor medfølelse, villigt stiller sig til rådighed og er selvopofrende i forbindelse med den sande tilbedelse. Når vi for eksempel hører at vores trosfæller bliver udsat for trængsler, optager det os meget hvordan de har det. (Romerne 12:15) Ligesom Nehemias henvender vi os måske til Jehova i bøn og beder for vore trængte trosfæller med ord som: „Måtte dit øre dog være lydhørt for din tjeners bøn, ja, for alle dine tjeneres bøn, de som ønsker at frygte dit navn.“ — Nehemias 1:11; Kolossenserne 4:2.
Men den interesse vi har for vore kristne brødres åndelige og fysiske velfærd, og for den sande tilbedelses fremgang, er ikke blot af følelsesmæssig art. Den kommer også til udtryk i handling. Broderkærligheden tilskynder dem der har mulighed for det, til ligesom Nehemias at forlade deres relativt bekvemme tilværelse derhjemme og flytte til andre områder for at hjælpe til. De lader sig ikke afskrække af de mindre komfortable levevilkår der findes i nogle dele af verden, men arbejder skulder ved skulder med deres kristne brødre for at fremme den sande tilbedelse. Deres selvopofrende indstilling er al ros værd.
VI KAN GØRE EN INDSATS DER HVOR VI BOR
De fleste af os er forståeligt nok ikke i stand til at flytte til et andet sted. Vi støtter den sande tilbedelse der hvor vi bor. Det var der også nogle der gjorde på Nehemias’ tid. Det er værd at bemærke hvad Nehemias skrev om nogle af de trofaste familier der deltog i restaureringen: „Jedaja, Harumafs søn, [arbejdede] på restaureringen ud for sit eget hus . . . Benjamin og Hassjub [arbejdede] på restaureringen ud for deres eget hus. Efter dem arbejdede Azarja, søn af Ananjas søn Ma’aseja, på restaureringen i nærheden af sit eget hus.“ (Nehemias 3:10, 23, 28-30) Disse mænd og deres familier ydede et væsentligt bidrag til fremme af den sande tilbedelse ved at medvirke til restaureringen af muren i nærheden af deres hjem.
I dag er der mange af os der på forskellig vis støtter den sande tilbedelse der hvor vi bor. Vi deltager i rigssalsbyggerier, nødhjælpsarbejde og, vigtigst af alt, i forkyndelsen af Riget. Men uanset om vi er i stand til personligt at deltage i byggearbejde eller nødhjælpsarbejde, har vi alle, ligesom Nehemias, et stærkt ønske om at støtte den sande tilbedelse med vores materielle midler. — Se rammen „Noget grundlæggende ved frivillige bidrag“.
At skulle fremskaffe de nødvendige midler til at finansiere vores voksende trykkevirksomhed, det store nødhjælpsarbejde og de mange andre opgaver der bliver løst overalt på kloden, kan måske forekomme overvældende. Så er det godt at huske at arbejdet med at reparere den kolossale mur omkring Jerusalem også forekom overvældende. (Nehemias 4:10) Men arbejdet blev fordelt imellem mange villige familier, og det gjorde at opgaven blev udført. Hvis vi hver især fortsætter med at yde vores del af arbejdet, vil det også være muligt at fremskaffe de summer der skal til for at de verdensomspændende aktiviteter kan fortsætte.
Rammen „Hvordan nogle vælger at give bidrag til det verdensomspændende arbejde“ viser hvordan man på forskellige måder kan yde økonomisk støtte til Rigets arbejde. I det Nehemias 2:18.
forløbne år har mange blandt Guds folk ydet en sådan støtte, og Jehovas Vidners Styrende Råd vil gerne benytte denne lejlighed til at udtrykke deres dybe taknemmelighed over for alle hvis hjerte har bevæget dem til at yde disse frivillige bidrag. Mest af alt takker vi Jehova for at han så rigt velsigner sit folks helhjertede bestræbelser for at fremme den sande tilbedelse overalt på jorden. Når vi tænker over hvordan Jehovas hånd har ledet os i årene der er gået, har vi ikke svært ved at tilslutte os Nehemias’ taknemmelige ord: ’Min Guds hånd har været god mod mig.’ —[Fodnote]
^ par. 7 I Nehemias 3:5 nævnes det at nogle fremtrædende jøder, de såkaldte „stormænd“, nægtede at tage del i arbejdet, men de var en undtagelse. Folk med meget forskellig baggrund støttede arbejdet, deriblandt præster, guldsmede, salveblandere, fyrster og købmænd. — Versene 1, 8, 9, 32.
[Ramme/illustrationer på side 28, 29]
Hvordan nogle vælger at give bidrag til det verdensomspændende arbejde
Mange sætter et beløb af på deres budget til at lægge i den bidragsbøsse der er mærket „Bidrag til Rigets arbejde — Mattæus 24:14“. Menighederne sender hver måned de indkomne beløb til Vagttårnets Selskab.
GAVER
Frivillige pengebidrag kan sendes til Vagttårnet, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk, giro 640-3468. Smykker og andre værdigenstande kan også gives som bidrag. Man bør dog i et medfølgende brev oplyse at der er tale om en gave.
Forsikringsordninger: Vagttårnets Selskab kan indsættes som begunstiget til en livsforsikring eller privattegnet pensionsordning. I sådanne tilfælde bør Selskabet altid informeres.
Bankkonti, værdipapirer og fast ejendom: Indeståender på bankkonti, værdipapirer samt letomsættelig fast ejendom kan overdrages til Vagttårnets Selskab. Også i disse tilfælde bør Selskabet først underrettes.
Testamenter: Man kan testamentere sin formue til Vagttårnets Selskab i kraft af et juridisk gyldigt testamente, som bør være et notartestamente. Det vil være praktisk at Selskabet og eventuelt menigheden modtager en kopi af dette dokument. Vi kan oplyse at Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab ikke skal svare boafgift.
Andre muligheder (forpligtelseserklæringer og andet): Hos de ældste i den lokale menighed kan du få oplysning om andre muligheder for at yde bidrag.
Jehovas Vidners arbejde understøttes udelukkende af frivillige bidrag, hvilket fremgår af følgende citat: „Alt [dette] . . . udføres af frivillige medarbejdere, hvorved udgifterne holdes nede. Forkyndelsen fra hus til hus og uddelingen af bøger og blade udføres af ulønnede Jehovas Vidner som selv afholder deres udgifter. De ældste der fører tilsyn i menighederne, assisteret af menighedstjenerne, får heller ingen betaling for deres tjeneste. De bærer selv de omkostninger der er forbundet dermed.
Selv medlemmerne af Det Styrende Råd og alle andre som er fuldtidsbeskæftiget med at udarbejde og fremstille bibelsk læsestof, får kun kost og logi og en lille godtgørelse til personlige fornødenheder. Det samme gælder de heltidsbeskæftigede rejsende tilsynsmænd. . . .
Ved alle Jehovas Vidners møder, både i den lokale menighed og ved stævnerne, er der opsat bidragsbøsser hvor man kan lægge et bidrag hvis man ønsker det. Der optages ingen kollekt. Der opkræves ingen tiende, intet medlemsbidrag.“ — Fra brochuren Jehovas Vidner — forenede i hele verden for at gøre Guds vilje, side 28.
[Ramme på side 30]
Noget grundlæggende ved frivillige bidrag
I sit brev til korintherne omtalte apostelen Paulus tre grundlæggende ting ved frivillige bidrag. (1) Han nævnte følgende i forbindelse med pengeindsamling: „Lad enhver af jer hver første dag i ugen lægge noget til side derhjemme.“ (1 Korinther 16:2a) Man må altså i forvejen planlægge hvad man regelmæssigt vil give. (2) Paulus skrev desuden at man kunne give ’alt efter hvor meget man tjener’. (1 Korinther 16:2b, New International Version) Den der ønsker at yde et frivilligt bidrag, kan altså yde et beløb i forhold til hvad han har. Selv hvis en kristen kun tjener lidt, vil Jehova sætte pris på det forholdsvis lille beløb han er i stand til at yde. (Lukas 21:1-4) (3) Paulus skrev endvidere: „Lad hver enkelt gøre som han har besluttet i sit hjerte, ikke uvilligt eller tvungent, for Gud elsker en glad giver.“ (2 Korinther 9:7) Oprigtige kristne giver altså bidrag af hjertet og med glæde.
[Illustrationer på side 26]
Nehemias var en handlingens mand der havde stor omsorg for andre
[Illustrationer på side 30]
Frivillige bidrag bliver brugt til at støtte vores trykkevirksomhed, nødhjælpsarbejde, rigssalsbyggerier og de andre opgaver der udføres overalt på jorden