Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Den bedste tid at leve på

Den bedste tid at leve på

Den bedste tid at leve på

NÅR du står over for prøvende omstændigheder, længes du så efter „de gode, gamle dage“? Hvis du gør, så tænk over den vise kong Salomons ord: „Sig ikke: ’Hvordan kan det være at de tidligere dage var bedre end disse?’ for det er ikke med visdom du spørger om dette.“ — Prædikeren 7:10.

Hvorfor gav Salomon dette råd? Fordi han vidste at det at have et realistisk syn på fortiden er en værdifuld hjælp til at klare ubehagelige situationer i nutiden. De der længes efter „de gode, gamle dage“, glemmer måske at der også dengang var problemer og vanskeligheder, og at tilværelsen aldrig har været helt ideel. Der var måske noget der var bedre før i tiden, men der er helt sikkert også noget der ikke var. Som Salomon sagde, er der ingen visdom i en virkelighedsfjern dvælen ved fortiden, da det jo er indlysende at vi ikke kan stille uret tilbage.

Kan det være skadeligt at længes efter fortiden? Ja, hvis det forhindrer os i at være fleksible og i at tilpasse os nutiden, eller hvis det forhindrer os i at værdsætte den tid vi lever på, og det der ligger foran os.

På trods af de stigende problemer i verden omkring os er den bedste tid at leve på faktisk nu. Hvorfor? Fordi vi nærmer os gennemførelsen af Guds hensigt med jorden og velsignelserne ved hans riges fredelige styre. Bibelen lover: „Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ (Åbenbaringen 21:4) Når den tid kommer, når forholdene er blevet meget bedre, vil ingen have grund til at længes efter „de gode, gamle dage“.