„Kom nær til Gud“
„Kom nær til Gud“
„Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.“ — JAKOB 4:8.
1, 2. (a) Hvad påstår mange? (b) Hvad opfordrede Jakob nogle til, og hvorfor var det nødvendigt?
„GUD MED OS“ er ord som har prydet soldateruniformer og nationale symboler. „På Gud vi stoler,“ står der på mønter og pengesedler i USA. Det er meget almindeligt at hævde at man har et nært forhold til Gud. Men synes du ikke at der skal mere til at have et sådant forhold end blot at sige at man har det, eller at bruge ordene som et motto?
2 Bibelen viser at det er muligt at have et nært forhold til Gud, men det kræver en indsats. I det første århundrede var der endda salvede kristne som havde brug for at få et nærmere forhold til Jehova Gud. Den kristne tilsynsmand Jakob måtte gøre nogle opmærksomme på at de havde kødelige tilbøjeligheder og havde mistet deres åndelige renhed. I forbindelse med sin advarsel gav han denne indtrængende opfordring: „Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.“ (Jakob 4:1-12) Hvad mente Jakob med at ’komme nær’ til Gud?
3, 4. (a) Hvad kan Jakobs læsere i det første århundrede være blevet mindet om med udtrykket „kom nær til Gud“? (b) Hvorfor kan vi være sikre på at det er muligt at komme nær til Gud?
3 Jakob brugte et udtryk der ville være kendt af mange af hans læsere dengang. Moseloven indeholdt særlige anvisninger på hvordan præsterne skulle ’træde frem for’, ’nærme sig’ eller ’komme nær til’ Gud på folkets vegne. (2 Mosebog 19:22; Buhl, Kalkar; i Septuaginta-oversættelsen kan man se at Jakob anvendte det samme græske ord som det der er brugt i Anden Mosebog.) Det kan have mindet hans læsere om at det at nærme sig Jehova ikke var noget man kunne tage let på, for Jehova indtager den højeste stilling i universet.
4 På den anden side „vidner denne opfordring [i Jakob 4:8] om stor optimisme,“ som der siges i en bibelkommentar. Jakob vidste at Jehova altid kærligt har indbudt ufuldkomne mennesker til at nærme sig ham. (2 Krønikebog 15:2) Med Jesu offer blev der i endnu højere grad åbnet for adgangen til Gud. (Efeserne 3:11, 12) I dag er der åbnet adgang for millioner! Hvordan kan vi drage nytte af denne vidunderlige mulighed? Vi vil her i korthed behandle tre måder hvorpå vi kan komme Jehova Gud nærmere.
FORTSÆT MED AT ’LÆRE JEHOVA AT KENDE’
5, 6. Hvordan ses det i Samuels tilfælde hvad det vil sige at ’lære Gud at kende’?
5 Ifølge Johannes 17:3 sagde Jesus: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ Mange bibeloversættelser gengiver dette vers lidt anderledes end Ny Verden-Oversættelsen. I stedet for „lærer dig at kende“ siger de blot „at kende dig“ eller „at de kender dig“. Imidlertid gør flere bibelkommentatorer opmærksom på at der ligger noget mere i det græske udtryk, nemlig at der er tale om en vedvarende proces, en proces der kan føre til at man bliver nært og fortroligt kendt med en anden.
6 At lære Gud godt at kende var ikke en ny tanke på Jesu tid. I De Hebraiske Skrifter læser vi for eksempel at Samuel som dreng ’endnu ikke kendte Jehova’. (1 Samuel 3:7) Vil det sige at Samuel kun kendte meget lidt til Gud? Nej. Hans forældre og præsterne har sikkert lært ham en hel del om Gud. Men det hebraiske ord der bruges her, kan ifølge et hebraisk leksikon betyde „at være kendt fortroligt med“. Samuel havde endnu ikke fået det fortrolige kendskab til Jehova som han senere fik da han optrådte som talsmand for Gud. Mens Samuel voksede op, lærte han imidlertid Jehova godt at kende idet han fik et nært personligt forhold til ham. — 1 Samuel 3:19, 20.
7, 8. (a) Hvorfor skulle vi ikke vige tilbage for at studere de sværere lærepunkter i Bibelen? (b) Nævn nogle af de dybere sandheder i Guds ord som vi bør studere.
7 Arbejder du på at lære Jehova så godt at kende at du får et fortroligt kendskab til ham? Hvis du ønsker det, må du ’hige’ efter den åndelige føde Jehova tilvejebringer. (1 Peter 2:2) Vær ikke tilfreds med kun at få kendskab til grundlærdommene i Bibelen. Stræb efter at blive kendt med de dybere sandheder i den. (Hebræerne 5:12-14) Er du bange for at give dig i kast med dem i den tro at de er for vanskelige? Hvis det er tilfældet, så husk at Jehova er den „store Lærer“. (Esajas 30:20) Han ved hvordan det ufuldkomne menneskesind kan gøres modtageligt for dybe sandheder, og han kan velsigne dine oprigtige bestræbelser for at forstå dem. — Salme 25:4.
8 Du kan ransage dig selv med hensyn til din forståelse af de dybere sandheder i Guds ord, „Guds dybder“. (1 Korinther 2:10) Det er ikke tørt og kedeligt stof som man kunne forestille sig kun interesserede præster og teologer. Det er relevante og gavnlige lærepunkter som kan give os indblik i vor kærlige himmelske Faders sind og hjerte. Det er emner som genløsningen, ’den hellige hemmelighed’ og de forskellige pagter Jehova har indgået til gavn for sit folk og for at opfylde sine hensigter. Disse og mange lignende emner vil være interessante og berigende at gøre til genstand for et personligt studium. — 1 Korinther 2:7.
9, 10. (a) Hvorfor er det farligt at være hovmodig, og hvad vil hjælpe os til ikke at blive det? (b) Hvorfor har vi grund til at være ydmyge når det gælder kundskaben om Jehova?
9 Efterhånden som din kundskab om de dybere åndelige sandheder bliver større, skal du være opmærksom på en fare der er forbundet med at få større kundskab: at man bliver hovmodig. (1 Korinther 8:1) Dette er farligt fordi hovmod fjerner os fra Gud. (Ordsprogene 16:5; Jakob 4:6) Husk at intet menneske har grund til at prale af sin kundskab. Læg mærke til hvad der siges i indledningen til en bog om de seneste videnskabelige fremskridt: „Jo større viden vi får, jo mere erkender vi hvor lidt vi egentlig ved. . . . Alt hvad vi har lært, er intet i sammenligning med det vi endnu har at lære.“ En sådan ydmyghed er vederkvægende. Med hensyn til den mest betydningsfulde kundskab der findes — kundskaben om Gud — har vi endnu større grund til at forblive ydmyge. Hvorfor?
10 Læg mærke til hvad Bibelen siger om Jehova: „Meget dybe er dine tanker.“ (Salme 92:5) „[Jehovas] forstand rækker uden for det der kan tælles.“ (Salme 147:5) „Ingen kan udforske [Jehovas] forstand.“ (Esajas 40:28) „O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab!“ (Romerne 11:33) Det er klart at vi aldrig vil nå til ende med alt det der er at vide om Jehova. (Prædikeren 3:11) Han har lært os mange vidunderlige ting, men vi vil stadig have en uudtømmelig kilde at øse af. Er det ikke noget som både betager os og gør os ydmyge? Lad os da altid bruge den kundskab vi tilegner os, som grundlag for at komme Jehova endnu nærmere og hjælpe andre til det samme — aldrig som et middel til at ophøje os over andre. — Mattæus 23:12; Lukas 9:48.
VIS DIN KÆRLIGHED TIL JEHOVA
11, 12. (a) Hvordan bør den kundskab vi får om Jehova, berøre os? (b) Hvad afgør om en persons kærlighed til Jehova er ægte?
11 Apostelen Paulus forbandt meget passende kundskab med kærlighed. Han skrev: „Dette beder jeg fortsat om, at jeres kærlighed må blive stadig mere og mere rig på nøjagtig kundskab og fuld skelneevne.“ (Filipperne 1:9) I stedet for at gøre os stolte og hovmodige bør hver eneste dyrebar sandhed vi lærer om Jehova og hans hensigter, bevirke at kærligheden til ham bliver større.
12 Mange der påstår at de elsker Gud, gør det i virkeligheden ikke. Det er muligt at de oprigtigt mener at deres hjerte er fuldt af stærke følelser. Sådanne følelser er gode, endda prisværdige, når de udspringer af nøjagtig kundskab. Men i sig selv vidner de ikke om sand kærlighed til Gud. Hvorfor ikke? Læg mærke til hvordan Guds ord beskriver kærligheden til Gud: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud.“ (1 Johannes 5:3) Der er altså kun tale om ægte kærlighed til Jehova når den kommer til udtryk i lydig handling.
13. Hvordan vil gudsfrygt hjælpe os til at vise kærlighed til Jehova?
13 Gudsfrygt vil hjælpe os til at adlyde Jehova. Denne dybe ærefrygt og respekt for Jehova kommer når man lærer ham at kende, når man får kundskab om hans uforlignelige egenskaber, hans hellighed, herlighed, magt, retfærdighed, visdom og kærlighed. Frygt for Gud er vigtig for at vi kan nærme os ham. Læg mærke til hvad der siges i Salme 25:14: „De der frygter Jehova har hans fortrolighed.“ Kun hvis vi nærer en sund frygt for at mishage vor himmelske Fader, kan vi få et nært forhold til ham. Gudsfrygt vil hjælpe os til at følge det vise råd der gives i Ordsprogene 3:6: „Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“ Hvad betyder det?
14, 15. (a) Nævn nogle af de beslutninger vi hver dag må træffe. (b) Hvordan kan vi træffe beslutninger der viser at vi har ærefrygt for Gud?
14 Vi må hver dag træffe både større og mindre beslutninger. For eksempel: Hvad vil du tale med dine arbejdskammerater, skolekammerater eller naboer om? (Lukas 6:45) Vil du arbejde flittigt med de opgaver du får tildelt, eller vil du prøve at komme så let om ved dem som muligt? (Kolossenserne 3:23) Vil du være meget sammen med dem der kun har lidt eller slet intet tilovers for Jehova, eller vil du knytte dig nærmere til dem der er åndeligsindede? (Ordsprogene 13:20) Hvad vil du gøre, selv i det små, for at fremme Guds riges interesser? (Mattæus 6:33) Hvis du — også i dagligdags situationer — lader dig lede af sådanne bibelske principper som dem der er henvist til her, kan man sige at du tager Jehova i betragtning „på alle dine veje“.
15 Hver gang vi skal træffe en beslutning, bør vi tænke: ’Hvad ønsker Jehova jeg skal gøre? Hvad vil han være mest glad for?’ (Ordsprogene 27:11) På denne måde viser vi både at vi har ærefrygt for Jehova, og at vi elsker ham. Frygt for Gud vil også få os til at forblive rene — åndeligt, moralsk og fysisk. Husk at Jakob — efter at have tilskyndet de kristne til at ’komme nær til Gud’ — også siger: „Gør jeres hænder rene, I syndere, og rens jeres hjerter, I ubeslutsomme.“ — Jakob 4:8.
16. Hvad kan vi ikke gøre når vi giver Jehova af vores tid, kræfter og midler, men hvad viser vi?
16 At vise kærlighed til Jehova indbefatter naturligvis langt mere end at afholde sig fra ondt. Kærlighed vil også tilskynde os til at gøre det der er ret. Hvordan vil vi for eksempel gengælde Jehovas store gavmildhed? Jakob skrev: „Enhver god gave og enhver fuldkommen foræring er ovenfra, for den kommer ned fra himmellysenes Fader.“ (Jakob 1:17) Det er sandt at vi ikke kan gøre Jehova rigere ved at give ham noget af det der tilhører os. Han ejer i forvejen alt hvad der findes af materielle ting på jorden. (Salme 50:12) Og når vi giver ham af vores tid og kræfter, opfylder vi ikke et behov hos ham som han ikke kan få opfyldt på anden måde. Selv hvis vi undlod at forkynde den gode nyhed om Riget, kunne han få stenene til at råbe! Hvorfor så give Jehova af vores tid, kræfter og midler? Først og fremmest fordi vi dermed viser at vi elsker ham af hele vores hjerte, sjæl, sind og styrke. — Markus 12:29, 30.
17. Hvad vil motivere os til at give Jehova noget med glæde?
17 Når vi giver Jehova noget, bør vi gøre det med glæde, for „Gud elsker en glad giver“. (2 Korinther 9:7) Det princip der kan udledes af Femte Mosebog 16:17, kan hjælpe os til at give med glæde: „Enhver skal komme med en gave som svarer til den velsignelse Jehova din Gud har givet dig.“ Når vi tænker på hvor gavmild Jehova har været mod os, vil vi føle os tilskyndet til at være gavmilde mod ham. Det glæder hans hjerte, næsten på samme måde som det glæder en far eller mor at få en lille gave af deres barn. Når vi viser vores kærlighed på denne måde, knyttes vi nærmere til Jehova.
KOM NÆR TIL GUD I BØN
18. Hvorfor er det godt at tænke over hvordan vi kan forbedre vore bønner?
18 De stunder hvor vi beder personligt til Gud, er dyrebare. Det er lejligheder vi har til at tale fortroligt med vor himmelske Fader. (Filipperne 4:6) Bønnen er et vigtigt middel til at nærme sig Gud, og det er derfor godt at standse op og tænke over hvordan vore bønner er. Det vil ikke sige at de behøver at være velformulerede og velordnede, men de bør være oprigtige og komme fra hjertet. Hvordan kan vi forbedre vore bønner?
19, 20. Hvorfor bør vi på forhånd tænke over det vi vil bede om, og hvad kunne vi bruge som udgangspunkt?
19 Vi kunne på forhånd tænke over det vi vil sige i bønnen. Så kan vi gøre vore bønner specifikke og meningsfyldte og undgå at gentage de ord og vendinger som først melder sig. (Ordsprogene 15:28, 29) Måske kunne det være en hjælp at tænke nærmere over nogle af de ting Jesus nævnte i sin mønsterbøn, og forbinde dem med vores egen situation. (Mattæus 6:9-13) For eksempel kunne vi spørge os selv om hvilken andel — hvor ringe den end er — vi kunne have i at Jehovas vilje sker på jorden. Kunne vi give udtryk for at det er vort ønske at blive brugt så meget som muligt af Jehova, og anmode om hans hjælp til at udføre de opgaver vi har fået tildelt? Er der noget der bekymrer os med hensyn til vore materielle fornødenheder? Hvilke synder har vi begået som vi må bede om tilgivelse for, og hvem skal vi selv tilgive? Hvilke fristelser må vi være på vagt over for, og forstår vi hvor stort et behov vi har for Jehovas beskyttelse i den henseende?
20 Vi kunne også tænke på nogle som vi véd har særlig brug for Jehovas hjælp. (2 Korinther 1:11) Endelig må vi huske at takke Jehova. Vi kan uden tvivl komme i tanker om mange grunde til at takke Jehova og prise ham for hans overvældende godhed. (5 Mosebog 8:10; Lukas 10:21) Det vil også gavne os på en anden måde — det vil hjælpe os til at få et mere positivt og taknemmeligt syn på livet.
21. Hvilke bibelske eksempler kan være en hjælp når vi skal fremlægge en sag for Jehova i bøn?
21 Vores personlige studium kan også forbedre vore bønner. Bibelen indeholder gode og velformulerede bønner som er bedt af trofaste mænd og kvinder i fortiden. Hvis vi står over for en situation eller et problem som volder os bekymring, noget som berører os selv eller vores familie, kunne vi for eksempel læse den bøn Jakob bad før han skulle møde sin hævngerrige bror, Esau. (1 Mosebog 32:9-12) Eller vi kunne læse den bøn kong Asa bad da en hær på en million ætiopiere truede Guds folk. (2 Krønikebog 14:11, 12) Hvis vi er bekymrede over noget som truer med at bringe skam over Jehovas navn, er Elias’ bøn over for ba’alsdyrkerne på Karmels Bjerg værd at have i tanke, ligesom Nehemias’ bøn da han havde fået underretning om Jerusalems sørgelige tilstand. (1 Kongebog 18:36, 37; Nehemias 1:4-11) At læse sådanne bønner og meditere over dem kan styrke vores tro og give os en idé om hvordan vi selv kan komme frem for Jehova med det der ligger os på sinde.
22. Hvad er årsteksten for 2003, og hvad kunne vi spørge os selv om i årets løb?
22 Der findes ingen større ære, intet højere mål, end at følge Jakobs opfordring til at ’komme nær til Gud’. (Jakob 4:8) Lad os da komme nær til Gud ved at lære ham endnu bedre at kende, ved i endnu højere grad at vise vores kærlighed til ham og ved at få et fortroligt forhold til ham i vore bønner. Lad os i 2003 — hvor vi har Jakob 4:8 som årstekst — fortsat ransage os selv for at se om vi arbejder på at få dette nære forhold til Jehova. Men nu melder spørgsmålet sig: Hvad med den sidste del af udtalelsen? I hvilken forstand kan Jehova ’komme nær til os’, og hvordan vil det gavne os? Det vil vi se på i den næste artikel.
Husker du?
• Hvorfor er det vigtigt at opbygge et nært forhold til Gud?
• Hvilke mål kunne vi have for øje med hensyn til at lære Jehova bedre at kende?
• Hvordan kan vi vise at vi nærer ægte kærlighed til Jehova?
• På hvilke måder kan vi få et mere fortroligt forhold til Jehova i bøn?
[Studiespørgsmål]
[Tekstcitat på side 12]
Årsteksten for 2003 vil være: „Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.“ — Jakob 4:8.
[Illustration på side 8, 9]
Under sin opvækst lærte Samuel Jehova godt at kende
[Illustration på side 12]
Den bøn Elias bad på Karmels Bjerg, er et godt eksempel for os
