Nu er det vigtigere end nogen sinde at holde sig vågen!

„Lad os . . . ikke sove som de andre, men lad os holde os vågne og være ædru.“ — 1 THESSALONIKER 5:6.

1, 2. (a) Hvilken slags byer var Pompeji og Herculaneum? (b) Hvilken advarsel ignorerede mange af indbyggerne i Pompeji og Herculaneum, og hvad førte det til?

I DET første århundrede var Pompeji og Herculaneum to velstående byer der lå ved foden af Vesuv. Det var populære feriesteder for velhavende romere. Byernes teatre var så store at de hver for sig kunne rumme over tusind tilskuere, og i Pompeji var der et amfiteater med plads til næsten hele byens befolkning. Ved udgravningerne af Pompeji har man fundet 118 barer og taverner, hvoraf nogle var spillebuler eller bordeller. Vægmalerier og andre arkæologiske fund vidner om at umoralitet og materialisme var fremherskende.

² Den 24. august år 79 begyndte Vesuv at komme i udbrud. Vulkanologer mener at indbyggerne sandsynligvis stadig kunne nå at flygte efter det første udbrud, der fik pimpsten og aske til at regne ned over de to byer, og tilsyneladende var der også mange som slap væk. Men andre, som undervurderede faren eller blot ignorerede advarselssignalerne, valgte at blive. Omkring midnat væltede der så en lavine af overophedede gasser, pimpsten og klippestykker ned over Herculaneum, og den kvalte alle de indbyggere der var tilbage i byen. Tidligt næste morgen dræbte en tilsvarende lavine alle i Pompeji. Hvilken tragisk følge af at ignorere advarselssignalerne!

Afslutningen på den jødiske tingenes ordning

3. Hvilken lighed er der mellem Jerusalems ødelæggelse og ødelæggelsen af Pompeji og Herculaneum?

³ Pompejis og Herculaneums skæbnesvangre endeligt dannede på mange måder en parallel til Jerusalems ødelæggelse ni år tidligere, selv om denne var mange gange større og var menneskeskabt. Over en million jøder skal have mistet livet, og byens belejring er blevet beskrevet som „en af historiens frygteligste“. Men ligesom det var tilfældet med Pompeji og Herculaneum, indtraf Jerusalems ødelæggelse ikke uden forudgående advarsel.

4. Hvilket profetisk tegn gav Jesus sine disciple for at advare dem om at afslutningen på en tingenes ordning var nær, og hvordan fik denne profeti en mindre opfyldelse i det første århundrede?

⁴ Jesus Kristus havde forudsagt byens ødelæggelse og de begivenheder der skulle finde sted inden da. Der ville være krige, hungersnød, jordskælv og tiltagende lovløshed. Falske profeter ville fremstå, men den gode nyhed om Guds rige ville blive forkyndt i hele verden. (Mattæus 24:4-7, 11-14) Mens Jesu ord får deres endelige opfyldelse i dag, fik de en mindre opfyldelse dengang. Historien beretter om at der var en alvorlig hungersnød i Judæa. (Apostelgerninger 11:28) Den jødiske historiker Josefus fortæller at der var et jordskælv i egnen omkring Jerusalem kort før byen blev ødelagt. Efterhånden som Jerusalems endeligt nærmede sig, udbrød der  flere og flere opstande. Der var krige mellem jødiske politiske faktioner og massakrer i adskillige byer hvis befolkning bestod af jøder og hedninger. Samtidig blev den gode nyhed om Riget forkyndt „blandt al skabningen under himmelen“. — Kolossenserne 1:23.

5, 6. (a) Hvilke profetiske ord af Jesus blev opfyldt i år 66? (b) Hvorfor var antallet af omkomne så stort da Jerusalem endelig faldt i år 70?

⁵ I år 66 gjorde jøderne til sidst oprør mod Rom. Da Cestius Gallus rykkede frem med sin hær for at belejre Jerusalem, huskede Jesu disciple hans ord: „Når I ser Jerusalem omringet af lejrede hære, så skal I vide at dens ødelæggelse er kommet nær. Så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene, og lad dem der er i dens midte gå ud, og lad dem der er på landet ikke gå ind i den.“ (Lukas 21:20, 21) Tiden var inde til at forlade Jerusalem — men hvordan? Helt uventet trak Cestius Gallus sine tropper tilbage, og de kristne i Jerusalem og Judæa kunne nu adlyde Jesu ord om at flygte til bjergene. — Mattæus 24:15, 16.

⁶ Ved påsketid fire år senere vendte romerske tropper tilbage under anførsel af Titus, som var besluttet på at nedkæmpe jødernes oprør. Hans hær omringede Jerusalem og lagde „en skanse af spidse pæle“ omkring den, hvorved det blev umuligt at flygte. (Lukas 19:43, 44) Trods krigstruslen var jøder fra hele Romerriget strømmet til Jerusalem for at fejre påsken. Nu var de som fanget i en fælde. De fleste af ofrene for den romerske belejring var ifølge Josefus ulykkelige tilrejsende. * Ved Jerusalems fald omkom hen ved en syvendedel af alle jøder i Romerriget. Ødelæggelsen af Jerusalem og templet betød enden på den jødiske stat og dens religiøse system der var grundlagt på Moseloven. * — Markus 13:1, 2.

7. Hvorfor overlevede trofaste kristne Jerusalems ødelæggelse?

⁷ I år 70 kunne de kristne jøder være blevet dræbt eller ført i fangenskab sammen med alle andre i Jerusalem. Men ifølge de historiske vidnesbyrd havde de givet agt på den advarsel Jesus havde givet 37 år tidligere. De havde forladt byen og var ikke vendt tilbage.

Betimelige advarsler fra apostlene

8. Hvilket behov så Peter, og hvilke ord af Jesus havde han sikkert i tanke?

⁸ I dag står vi over for en langt større ødelæggelse, en ødelæggelse der vil betyde afslutningen på hele den nuværende tingenes ordning. Seks år før Jerusalem blev ødelagt, opfordrede apostelen Peter indtrængende og alvorligt de kristne til at holde sig vågne. Denne advarsel gælder også i dag. Peter forstod hvor vigtigt det er at kristne får vakt deres „klare tænkeevne“ så de ikke ignorerer „budet fra Herren og Frelseren“, Jesus  Kristus. (2 Peter 3:1, 2) Da Peter opfordrede de kristne til at holde sig vågne, havde han sikkert de ord i tanke som Jesus havde sagt til sine apostle få dage før han døde: „Vær agtpågivende, våg, for I ved ikke hvornår den fastsatte tid er inde.“ — Markus 13:33.

9. (a) Hvilken farlig indstilling ville nogle få? (b) Hvorfor er en skeptisk holdning især farlig?

⁹ I dag er der nogle der hånende spørger: „Hvor er denne hans lovede nærværelse?“ (2 Peter 3:3, 4) Åbenbart føler de at forholdene aldrig bliver anderledes, men fortsætter med at være som de altid har været fra verdens skabelse. En sådan skepsis er farlig. Tvivl kan svække vores fornemmelse af tidens alvor og få os til kun at tilfredsstille vore egne materielle behov. (Lukas 21:34) Peter peger desuden på at sådanne spottere glemmer vandfloden på Noas tid, som ødelagde en verdensomspændende tingenes ordning. Dengang skete der virkelig en forandring! — 1 Mosebog 6:13, 17; 2 Peter 3:5, 6.

10. Med hvilke ord opmuntrer Peter dem der måske bliver utålmodige?

¹⁰ Peter hjælper sine læsere til at være tålmodige ved at minde dem om hvorfor Gud sjældent griber ind med det samme. Først siger han: „Én dag er for Jehova som tusind år, og tusind år som én dag.“ (2 Peter 3:8) Eftersom Jehova lever i al evighed, kan han tage alle faktorer i betragtning og vælge det bedst mulige tidspunkt til at gribe ind. Derefter nævner Peter at Jehova ønsker at folk overalt skal ændre sind. Guds tålmodighed betyder frelse for mange som ville gå til grunde hvis han greb ind for tidligt. (1 Timoteus 2:3, 4; 2 Peter 3:9) Men Jehovas tålmodighed betyder ikke at han aldrig vil gribe ind. ’Jehovas dag vil komme som en tyv,’ siger Peter. — 2 Peter 3:10.

11. Hvad vil hjælpe os til at holde os åndeligt vågne, og hvordan kan det så at sige ’fremskynde’ Jehovas dag?

¹¹ Det er en interessant sammenligning Peter drager. En tyv er ikke nem at fange, men  en vægter der holder sig vågen hele natten, vil bedre kunne gøre det end en vægter der indimellem døser hen. Hvordan kan en vægter holde sig vågen? Det hjælper at gå omkring i stedet for at sidde stille hele natten. På samme måde vil vi kunne holde os vågne som kristne hvis vi sørger for at være åndeligt aktive. Peter opfordrer os derfor til at være travlt optaget af „handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til“. (2 Peter 3:11) Når vi er aktive på den måde, vil det hjælpe os til ’altid at have Jehovas dags nærværelse i tanke’. Det græske ord der gengives med ’altid har i tanke’, kan ordret oversættes med ’altid fremskynder’. (2 Peter 3:12; fodnote) Naturligvis kan vi ikke ændre Jehovas tidsplan. Hans dag vil komme til den fastsatte tid. Men tiden indtil han griber ind, vil gå meget hurtigere for os hvis vi er travlt optaget i tjenesten for ham. — 1 Korinther 15:58.

12. Hvordan kan vi som enkeltpersoner drage fordel af Jehovas tålmodighed?

¹² Alle der føler at Jehovas dag lader vente på sig, opfordres derfor til at følge Peters ord om at vente tålmodigt på Jehovas fastsatte tid. Den ekstra tid vi får på grund af Guds tålmodighed, kan vi udnytte klogt. For eksempel kan vi arbejde på at tilegne os vigtige kristne egenskaber og nå at fortælle mange flere om den gode nyhed end det ellers ville have været muligt. Hvis vi holder os vågne, vil Jehova ved afslutningen på denne tingenes ordning finde os „uplettede og dadelfri og i fred“. (2 Peter 3:14, 15) Hvilken storslået belønning!

13. Hvilke ord til de kristne i Thessalonika er særlig aktuelle i dag?

¹³ I sit første brev til de kristne i Thessalonika understreger Paulus også hvor vigtigt det er at holde sig vågen. Han giver følgende formaning: „Lad os . . . ikke sove som de andre, men lad os holde os vågne og være ædru.“ (1 Thessaloniker 5:2, 6) Dette er absolut nødvendigt nu da en hel verdensordning snart vil gå til grunde! Jehovas tjenere lever i en verden hvor de fleste mangler interesse for åndelige emner, og dette kan godt påvirke os. Paulus giver derfor opfordringen: „Lad os være ædru og have troens og kærlighedens brystharnisk på og som hjelm frelseshåbet.“ (1 Thessaloniker 5:8) Regelmæssigt studium af Guds ord og regelmæssigt samvær med vore brødre ved møderne vil hjælpe os til at følge denne opfordring og bevare fornemmelsen af tidens alvor. — Mattæus 16:1-3.

Millioner holder sig vågne

14. Hvilke tal viser at mange i dag følger Peters opfordring til at holde sig vågne?

¹⁴ Er der mange i dag der følger den inspirerede opfordring til at holde sig vågne? Ja. I tjenesteåret 2002 var der et rekordtal på 6.304.645 forkyndere — 3,1 procent flere end i 2001 — der viste at de var åndeligt vågne ved at de brugte 1.202.381.302 timer på at fortælle andre om Guds rige. For dem var det ikke noget ligegyldigt. Det var dét deres tilværelse drejede sig om. Et eksempel på den indstilling der præger mange af dem, har vi i Eduardo og Noemi i El Salvador.

15. Hvilken erfaring fra El Salvador viser at mange holder sig åndeligt vågne?

¹⁵ For nogle år siden tog Eduardo og Noemi konsekvensen af Paulus’ ord: „Denne verdens scene skifter.“ (1 Korinther 7:31) De forenklede deres tilværelse og begyndte i heltidstjenesten som pionerer. Som tiden gik, blev de velsignet på mange måder og fik endog mulighed for at virke i kreds- og områdetjenesten. Til trods for at de har haft alvorlige problemer, er de overbeviste om at de traf det rette valg da de ofrede materielle bekvemmeligheder til fordel for heltidstjenesten. Mange af El Salvadors 29.269 forkyndere — hvoraf 2454 er pionerer — har vist en lignende selvopofrende ånd, og det er en af grundene til at landet havde en 2 procents fremgang i antallet af forkyndere sidste år.

16. Hvilken indstilling viste en ung broder i Elfenbenskysten?

 ¹⁶ En ung broder i Elfenbenskysten viste den samme indstilling. Han skrev til afdelingskontoret: „Jeg virker som menighedstjener. Men jeg kan ikke sige til brødrene at de skal blive pionerer så længe jeg ikke selv er det. Jeg har derfor sagt et vellønnet job op og er blevet selvstændig, og det giver mig mere tid til forkyndelsen.“ Denne unge mand blev en af de 983 pionerer i Elfenbenskysten, hvor der sidste år var 6701 forkyndere, en fremgang på 5 procent.

17. Hvordan viste et ungt Jehovas vidne i Belgien at hun ikke lod sig skræmme af andres fordom?

¹⁷ Intolerance, fordom og diskrimination skaber fortsat problemer for de 24.961 forkyndere i Belgien. Alligevel er de nidkære og frygtløse. Da et Jehovas vidne på 16 år i en skoletime om etik hørte Jehovas Vidner blive beskrevet som en sekt, bad hun om lov til at fortælle den anden side af sagen. Ved hjælp af videofilmen Jehovas Vidner og deres organisation og brochuren Jehovas Vidner — Hvem er de? Hvad tror de på? kunne hun forklare hvem Jehovas Vidner virkelig er. Oplysningerne blev godt modtaget, og den følgende uge fik eleverne en skriftlig prøve hvor alle spørgsmålene drejede sig om Jehovas Vidners tro.

18. Hvad viser at forkynderne i Argentina og Mocambique ikke har ladet sig distrahere af økonomiske vanskeligheder?

¹⁸ De fleste kristne kommer ud for alvorlige vanskeligheder i disse sidste dage. Men de gør hvad de kan for ikke at lade sig distrahere. På trods af de store økonomiske vanskeligheder i Argentina var der sidste år en forkynderrekord på 126.709. I Mocambique er der stadig udbredt fattigdom. Alligevel var 37.563 med i forkyndelsesarbejdet, en fremgang på 4 procent. I Albanien var der en flot fremgang på 12 procent, og man nåede et højdepunkt på 2708 forkyndere, skønt tilværelsen er svær for mange. Det er tydeligt at Jehovas ånd ikke lader sig hindre af vanskelige omstændigheder når hans tjenere sætter Rigets interesser først. — Mattæus 6:33.

19. (a) Hvad viser at der stadig findes mange retsindige der hungrer efter sandheden fra Bibelen? (b) Nævn nogle andre oplysninger fra årsrapporten der vidner om at Jehovas tjenere holder sig åndeligt vågne. (Se den samlede rapport på side 12-15.)

¹⁹ Det månedlige gennemsnit på 5.309.289 bibelstudier der sidste år blev rapporteret verden over, viser at der stadig er mange der hungrer efter sandheden fra Bibelen. Mindehøjtidstallet var på 15.597.746 — det hidtil højeste — men de fleste af disse er endnu ikke aktive tjenere for Jehova. Vi ønsker at de må fortsætte med at vokse i kundskab og i kærlighed til Jehova og brodersamfundet. Det er skønt at se at den ’store skare’ af „andre får“ fortsætter med at bære frugt mens de tjener vor Gud og Skaber „dag og nat i hans tempel“ sammen med deres salvede brødre! — Åbenbaringen 7:9, 15; Johannes 10:16.

Hvad vi kan lære af Lot

20. Hvad kan vi lære af Lots og hans hustrus eksempel?

²⁰ Det kan naturligvis ske at selv trofaste tjenere for Gud kortvarigt mister fornemmelsen af tidens alvor. Tænk på Abrahams nevø Lot! Han blev besøgt af to engle der fortalte  ham at Gud stod i begreb med at ødelægge Sodoma og Gomorra. Det har næppe været nogen overraskende nyhed for Lot, som „var stærkt plaget af lovbrydernes skamløse adfærd“. (2 Peter 2:7) Men alligevel „blev [han] ved med at tøve“ da de to engle kom for at føre ham ud af Sodoma. Englene måtte nærmest trække ham og hans familie ud af byen. Senere ignorerede Lots hustru englenes advarsel om ikke at se sig tilbage. Hendes ubeslutsomhed kostede hende dyrt. (1 Mosebog 19:14-17, 26) „Husk på Lots hustru,“ sagde Jesus advarende. — Lukas 17:32.

21. Hvorfor er det i dag vigtigere end nogen sinde at holde sig vågen?

²¹ Katastrofen i Pompeji og Herculaneum, ødelæggelsen af Jerusalem, vandfloden i Noas dage og det der skete på Lots tid, viser alt sammen hvor vigtigt det er at tage advarsler alvorligt. Som Jehovas tjenere kan vi se tegnet på at vi lever i endens tid. (Mattæus 24:3) Vi har skilt os ud fra falsk religion. (Åbenbaringen 18:4) Og ligesom de kristne i det første århundrede har vi brug for ’altid at have Jehovas dags nærværelse i tanke’. (2 Peter 3:12) Ja, i dag er det vigtigere end nogen sinde at vi holder os vågne! Hvilke skridt kan vi tage, og hvilke egenskaber skal vi opdyrke for at holde os vågne? Det vil den næste artikel komme ind på.

[Fodnoter]

Hvad vil du svare?

• Hvilken udvikling gav de kristne jøder mulighed for at flygte fra Jerusalem før byen blev ødelagt?

• Hvordan hjælper advarslerne i Peters og Paulus’ breve os til at holde os vågne?

• Hvem i dag viser at de er lysvågne?

• Hvad kan vi lære af beretningen om Lot og hans hustru?

[Studiespørgsmål]

 [Oversigt på side 12-15]

Rapport over Jehovas Vidners virksomhed i hele verden i 2002

 (Se den trykte publikation)

[Illustration på side 9]

I år 66 gav de kristne i Jerusalem agt på Jesu advarsel

[Illustrationer på side 10]

At være aktive kristne vil hjælpe os til at holde os vågne