Kender vi den Gud vi tror på?

I TYSKLAND tror to ud af tre på Gud. Men da over et tusind tyskere blev bedt om at beskrive den Gud de tror på, kom de næsten alle med forskellige svar. „I Tyskland er opfattelserne af Gud lige så forskellige som menneskene selv,“ skriver det tyske nyhedsmagasin FOCUS. Naturligvis er det rosværdigt at tro på Gud, men det er beklageligt at nogle ikke kender den Gud de tror på.

Denne usikkerhed med hensyn til hvordan Gud er, finder man ikke blot i Tyskland, men overalt i Europa. En undersøgelse foretaget i England, Holland og Østrig viste at der er udbredt enighed om at Gud er „en højere magt eller et udefinerbart mysterium“. Især for unge — selv nogle der tror på Gud — er han et mysterium.

Kender du Gud personligt?

Der er stor forskel på at have kendskab til en og at kende vedkommende personligt. At have kendskab til nogen, for eksempel en regent i et fjernt land, en topidrætsmand eller en filmstjerne, betyder at man ved at vedkommende eksisterer. Men at kende en personligt indebærer langt mere. Det betyder at man kender vedkommendes karakter, væremåde og følelser, at man ved hvad vedkommende synes om eller ikke synes om, og ved hvilke planer han eller hun har for fremtiden. At kende nogen personligt baner vej for et nærmere forhold til vedkommende.

Tusinder er kommet til den erkendelse at det ikke er nok kun at have en vag forestilling om Gud — eller blot at vide at han er til. De har gjort noget for at lære Gud at kende. Har de så fundet det umagen værd? En mand i Nordtyskland havde samme opfattelse af Gud som de fleste andre, men besluttede at gøre noget for at lære ham bedre at kende. Han siger: „Det kræver både tid og anstrengelser at lære Gud godt at kende, men det er umagen værd. At have et nært forhold til Skaberen gør livet meget lettere.“

Er det tiden og anstrengelserne værd at lære Gud godt at kende? Læs svaret i den næste artikel.

[Tekstcitat på side 3]

Der er stor forskel på at have kendskab til en og at kende vedkommende personligt