De overvandt forfølgelse

FRIEDA JESS blev født i 1911 i Danmark, men hele familien flyttede til Husum i Nordtyskland. Hun fik senere arbejde i Magdeburg, og i 1930 blev hun døbt som et af Jehovas Vidner, der dengang blev kaldt bibelstudenter. Hitler kom til magten i 1933, og for Frieda kom det til at betyde 23 års nedrig behandling, ikke blot under ét, men to diktaturer.

I marts 1933 skulle der afholdes parlamentsvalg i Tyskland. Dr. Detlef Garbe, der er leder af Neuengamme-museet, en tidligere koncentrationslejr nær Hamburg, forklarer: „Nationalsocialisterne ønskede at deres kansler og fører, Adolf Hitler, skulle få et stort flertal.“ Jehovas Vidner fulgte Jesu anvisning om at være politisk neutrale og ’ikke være en del af verden’, så de undlod at stemme. Som følge heraf blev deres trossamfund forbudt. — Johannes 17:16.

Frieda fortsatte sit kristne virke i al hemmelighed og var endda med til at trykke bladet Vagttårnet. „Nogle af bladene blev smuglet ind i koncentrationslejrene til vores trosfæller,“ fortæller hun. I 1940 blev hun arresteret og forhørt af Gestapo, hvorefter hun tilbragte flere måneder i isolationsfængsel. Hvad satte hende i stand til at klare det? Hun fortæller: „Jeg søgte tilflugt i bønnen. Jeg begyndte at bede tidligt om morgenen og henvendte mig til Gud i bøn adskillige gange i løbet af dagen. Bønnen gav mig styrke og hjalp mig til ikke at blive overdrevent bekymret.“ — Filipperne 4:6, 7.

Hun blev løsladt, men i 1944 blev hun igen arresteret af Gestapo. Denne gang fik hun en dom på syv års fængsel, som hun skulle afsone i Waldheim. Frieda siger videre: „Fangevogterne satte mig til at gøre rent i toilet- og baderummene sammen med nogle andre kvinder. Jeg var tit sammen med en fange fra Tjekkoslovakiet, og hende talte jeg meget med om Jehova og om min tro. Disse samtaler hjalp mig til at forblive stærk i troen.“

Løsladt, men ikke længe

Fangerne i Waldheim-fængselet blev i maj 1945 befriet af de sovjetiske tropper, så derfor kunne Frieda vende tilbage til Magdeburg og genoptage sin forkyndervirksomhed, men hendes frihed varede ikke længe. Jehovas Vidner blev igen udsat for diskrimination, denne gang fra myndighederne i den sovjetiske besættelseszone. Gerald Hacke fra Hannah-Arendt-instituttet for totalitaristisk forskning  skriver: „Jehovas Vidner var en af de få samfundsgrupper der næsten konstant blev forfulgt af begge diktaturer på tysk grund.“

Hvorfor denne fornyede diskriminering? Også denne gang var Jehovas Vidners kristne neutralitet den væsentligste årsag. I 1948 blev der holdt folkeafstemning i Østtyskland, og som Hacke forklarer, var „hovedårsagen [til forfølgelsen af Jehovas Vidner] at de ikke deltog i folkeafstemningen“. I august 1950 blev Jehovas Vidner derfor forbudt i Østtyskland. I hundredvis blev arresteret, deriblandt Frieda.

Frieda kom igen for retten og blev idømt seks års fængsel. „Denne gang var jeg sammen med trosfæller, og det var en stor hjælp.“ Da hun i 1956 blev løsladt, flyttede hun til Vesttyskland. Frieda, som i dag er 90 år og bor i Husum, tjener stadig den sande Gud, Jehova.

Frieda har gennemlevet 23 års forfølgelse under to diktaturer. „Nazisterne forsøgte at nedbryde mig fysisk; kommunisterne forsøgte at nedbryde mig åndeligt. Hvorfor kunne jeg forblive stærk? Fordi jeg havde gode vaner for personligt studium af Bibelen mens jeg havde min frihed, konstant bad når jeg var isoleret, var sammen med trosfæller lige så tit jeg kunne, og talte med andre om min tro når som helst jeg havde mulighed for det.“

Under fascismen i Ungarn

Også i Ungarn var Jehovas Vidner i årtier udsat for diskriminering. Nogle blev forfulgt ikke bare under to, men under tre diktaturer. Det gjaldt for eksempel Ádám Szinger. Ádám blev født i den ungarske by Paks i 1922 og voksede op som protestant. I 1937 fik han besøg af bibelstudenterne og blev straks interesseret i deres budskab. Da han fik øjnene op for hvad Bibelen siger, kunne han se at kirkens lære ikke stemte med Bibelens. Han forlod den protestantiske kirke, sluttede sig til bibelstudenterne og begyndte at deltage i deres forkyndelsesarbejde.

Fascismen fik stadig større indflydelse i Ungarn. Ádám blev adskillige gange taget med til afhøring hos politiet når han forkyndte fra hus til hus. Der blev lagt mere og mere pres på Jehovas Vidner, og i 1939 blev deres arbejde forbudt. I 1942 blev Ádám arresteret, sat i fængsel og gennempryglet. Hvad hjalp denne nittenårige unge mand til at udholde sådanne lidelser og de mange måneder i fængselet? „I tiden forinden havde jeg studeret Bibelen omhyggeligt og fået en velfunderet forståelse af Jehovas hensigter.“ Først efter at Ádám var blevet løsladt fra fængselet, blev han døbt som et af Jehovas Vidner. Dåben fandt sted i ly af mørket en augustnat i 1942 i en flod nær hans hjem.

I ungarsk fængsel og serbisk arbejdslejr

Under den anden verdenskrig havde Ungarn imidlertid allieret sig med Tyskland mod Sovjetunionen, og i efteråret 1942 blev Ádám indkaldt til militærtjeneste. Han fortæller: „Jeg oplyste at jeg ikke kunne gå ind i hæren på grund af det jeg havde lært ud fra Bibelen og redegjorde for mit neutrale standpunkt.“ Han blev idømt 11 års fængsel. Men Ádám kom ikke til at opholde sig i Ungarn ret længe.

I 1943 blev omkring 160 Jehovas Vidner, deriblandt Ádám, samlet og stuvet om bord på nogle flodpramme på Donaufloden og transporteret til Serbien. I Serbien var disse fanger nu underlagt Hitlers Tredje Rige. De blev interneret i en arbejdslejr nær Bor og tvunget til at arbejde i en kobbermine. Omkring et år senere blev de transporteret tilbage til Ungarn, hvor Ádám i foråret 1945 blev befriet af sovjetiske tropper.

Ungarn under kommunistisk styre

Men friheden varede ikke længe. I slutningen af 1940’erne underlagde de kommunistiske myndigheder i Ungarn Jehovas Vidners arbejde begrænsninger, ligesom fascisterne havde gjort inden krigen. I 1952 blev Ádám igen arresteret, og der blev rejst tiltale mod ham fordi han endnu en gang nægtede at udføre militærtjeneste. Han var da 29 år, gift og  havde to børn. Han forklarede retten: „Det er ikke første gang jeg nægter at udføre militærtjeneste. Under krigen kom jeg i fængsel og blev deporteret til Serbien af samme grund. Min samvittighed forbyder mig at gå ind i militæret. Jeg er et af Jehovas Vidner, og jeg forholder mig politisk neutral.“ Ádáms dom kom til at lyde på otte års fængsel, der senere blev reduceret til fire.

Diskrimineringen fortsatte for Ádáms vedkommende indtil midten af 1970’erne, altså i mere end 35 år efter at han og hans forældre første gang blev besøgt af bibelstudenterne. I løbet af den tid har han været idømt 23 års fængsel af seks retsinstanser og været i mindst ti fængsler og arbejdslejre. Han har oplevet vedvarende forfølgelse under tre diktatoriske regimer — fascismen i Ungarn før krigen, den tyske nationalsocialisme i Serbien og kommunismen i Ungarn under den kolde krig.

Ádám bor i dag i sin hjemby Paks og er en loyal tjener for Gud. Er han i besiddelse af ekstraordinære evner siden han har kunnet udholde alle disse genvordigheder på så beundringsværdig en måde? Nej. Han fortæller:

„Det var vigtigt at studere Bibelen, bede og komme sammen med trosfæller. Men jeg kunne tænke mig at fremhæve to andre ting. For det første: Jehova kan give os en særlig styrke. Mit nære forhold til ham var min livline. Desuden havde jeg hele tiden Romerbrevet, kapitel 12, i tanke, hvor der står: ’I må ikke hævne jer.’ Så jeg bar aldrig nag. Jeg havde flere gange mulighed for at hævne mig på dem der forfulgte mig, men jeg gjorde det aldrig. Vi skal ikke bruge den styrke Jehova giver os, til at gengælde ondt med ondt.“

En ende på al forfølgelse

Frieda og Ádám kan nu uhindret tilbede Jehova. Men hvad viser disse beretninger om religiøs forfølgelse? At den aldrig vil føre til det ønskede resultat — i hvert fald ikke når det gælder sande kristne. Forfølgelsen af Jehovas Vidner kostede mange ressourcer og forårsagede grusomme lidelser, men udrettede ikke det der var tilsigtet. Jehovas Vidner trives i dag i bedste velgående i Europa hvor de to store diktaturer engang var dominerende.

Hvordan reagerede Jehovas Vidner på forfølgelsen? Som Friedas og Ádáms beretninger viser, fulgte de det bibelske råd: „Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind til stadighed det onde med det gode.“ (Romerne 12:21) Kan det gode virkelig overvinde det onde? Ja, når det gode kommer af en stærk tro på Gud. Den sejr Jehovas Vidner har vundet over forfølgelsen i Europa, må tilskrives Guds ånd. Det viser at kraften til at gøre det gode kommer af en tro som skyldes Guds hellige ånds virke i ydmyge kristne. (Galaterne 5:22, 23) I vor tids voldsprægede verden er det en lektie vi alle kan lære noget af.

[Illustrationer på side 5]

Frieda Jess (nu Thiele) på det tidspunkt hun blev arresteret, og i dag

[Illustrationer på side 7]

Ádám Szinger på det tidspunkt han blev fængslet, og i dag