’Vær modige og stærke!’
’Vær modige og stærke!’
„Fat mod! Jeg har besejret verden.“ — JOHANNES 16:33.
1. Hvad ville israelitterne få brug for når de kom til at stå over for deres fjender i Kana’ans land, og hvilken opfordring fik de derfor?
DA ISRAELITTERNE stod i begreb med at gå over Jordanfloden og ind i det land som var lovet dem, sagde Moses til dem: „Vær modige og stærke. Vær ikke bange og bliv ikke opskræmte på grund af dem, for Jehova din Gud drager selv med dig.“ Derpå tilkaldte Moses Josua, som skulle føre israelitterne ind i Kana’an, og gentog over for ham personligt at han skulle være modig. (5 Mosebog 31:6, 7) Senere sagde Jehova selv til Josua: „Vær modig og stærk . . . Vær blot modig og meget stærk.“ (Josua 1:6, 7, 9) Denne opfordring var på sin plads, for israelitterne havde brug for mod når de om kort tid skulle stå over for de mægtige fjender der boede på den anden side af Jordan.
2. Hvilken situation befinder vi os i nu i tiden, og hvad har vi brug for?
2 I dag står vi som kristne over for at skulle gå ind i den nye verden som er lovet os, og vi har derfor ligesom Josua brug for mod. (2 Peter 3:13; Åbenbaringen 7:14) Vores situation er dog forskellig fra Josuas. Han kæmpede med sværd og spyd. Det gør vi ikke. Vi kæmper en åndelig kamp og er iført en åndelig rustning. (Esajas 2:2-4; Efeserne 6:11-17) Desuden måtte Josua udkæmpe mange store slag efter at han var kommet ind i det lovede land. For os, derimod, står de største slag nu — før vi kommer ind i den nye verden. Lad os se på nogle af de situationer der kræver mod.
Hvorfor vi har en kamp at kæmpe
3. Hvem er ifølge Bibelen vores hovedmodstander?
3 Apostelen Johannes skrev: „Vi ved at vi er af Gud, men hele verden ligger i den ondes magt.“ (1 Johannes 5:19) Her har vi den egentlige grund til at vi som kristne har en kamp at kæmpe — kampen for at bevare troen. Når en kristen kæmper denne kamp og bevarer sin integritet, har Satan Djævelen lidt et nederlag. Han „går omkring som en brølende løve“ for at skræmme og opsluge trofaste kristne. (1 Peter 5:8) Ja, han fører krig mod de salvede kristne og deres medarbejdere. (Åbenbaringen 12:17) I denne krig gør han brug af mennesker som — bevidst eller ubevidst — går hans ærinde, og det kræver mod at stå fast over for Satan og dem han bruger som sine redskaber.
4. Hvilken advarsel gav Jesus, og hvilken egenskab har sande kristne været i besiddelse af?
4 Jesus vidste at Satan og de mennesker han gør brug af, på det kraftigste ville modsætte sig udbredelsen af den gode nyhed, og han gav derfor sine disciple følgende advarsel: „Da vil man overgive jer til trængsel og dræbe jer, og I vil blive genstand for alle nationernes had på grund af mit navn.“ (Mattæus 24:9) Disse ord viste sig at gå i opfyldelse i det første århundrede, og de går også i opfyldelse i dag. Beretningerne om den forfølgelse som Jehovas Vidner nu i tiden har været udsat for, er lige så barske som i tidligere tider. Men sande kristne viser stort mod under sådanne trængsler. De tænker på ordsproget: „At skælve for mennesker leder i snare,“ og de ønsker ikke at blive fanget i en snare. — Ordsprogene 29:25.
5, 6. (a) Hvilke andre omstændigheder kræver mod? (b) Hvordan reagerer trofaste kristne når deres mod sættes på prøve?
5 Forfølgelse er ikke det eneste som kræver mod. For nogle forkyndere er det en udfordring blot at tale med andre om den gode nyhed fra Bibelen. Nogle skolebørn får prøvet deres mod når det kræves at de aflægger troskabsed over for deres land eller flag. Da en sådan troskabsed i realiteten er en form for religiøs tilbedelse, har kristne skolebørn modigt besluttet at sige nej og derved handle på en måde der behager Gud, og deres standhaftighed har været til stor opmuntring for andre.
6 Vi har også brug for mod når medierne, påvirket af vore modstandere, stiller os i et dårligt lys eller lægger hindringer i vejen for vores forkyndelse ved at ’skabe uret i lovens navn’. (Salme 94:20, da. aut. 1931) Hvilke følelser vækker det for eksempel i os når meddelelser i aviser, radio eller fjernsyn fordrejer sandheden eller er direkte usande? Bliver vi overraskede? Nej. Det er noget vi må forvente. (Salme 109:2) Og det forbavser os ikke når nogle tror disse fordrejelser og usandheder, for „den uerfarne tror hvert ord“. (Ordsprogene 14:15) Loyale kristne tror derimod ikke enhver udtalelse der fremsættes om deres brødre. De lader sig heller ikke påvirke af dårlig omtale i medierne, så de svigter møderne, slækker på forkyndelsen eller vakler i troen. Tværtimod „anbefaler [de sig] som Guds tjenere: . . . ved ære og vanære, ved dårligt rygte og godt rygte; som bedragere [efter hvad modstanderne siger] og dog [hvad de virkelig er] sandfærdige.“ — 2 Korinther 6:4, 8.
7. Hvilke ransagende spørgsmål kunne vi stille os selv?
7 Paulus skrev til Timoteus: „Gud har ikke givet os fejheds ånd, men krafts . . . ånd. Du skal derfor ikke skamme dig over vidnesbyrdet om vor Herre.“ (2 Timoteus 1:7, 8; Markus 8:38) Efter at have læst disse ord kunne vi spørge os selv: ’Skammer jeg mig over min tro, eller er jeg modig? Lader jeg mine arbejdskammerater (eller mine skolekammerater) vide at jeg er et af Jehovas Vidner, eller prøver jeg at skjule det? Skammer jeg mig over at være anderledes, eller er jeg stolt over at være et af Jehovas Vidner?’ Hvis man er bange for at forkynde den gode nyhed eller skammer sig over at have et upopulært standpunkt, bør man tænke på Jehovas ord til Josua: „Vær modig og stærk.“ Husk at det ikke er vore arbejdskammeraters eller skolekammeraters mening der betyder noget, men hvad Jehova og Jesus Kristus mener om os. — Galaterne 1:10.
Hvordan får man mere mod?
8, 9. (a) Hvordan blev de første kristnes mod sat på prøve ved en bestemt lejlighed? (b) Hvad gjorde Peter og Johannes efter at være blevet truet, og hvad erfarede de og deres brødre?
8 Hvordan får man det mod der skal til i disse vanskelige tider, så man ikke giver slip på sin integritet? Hvordan fik de første kristne mod? Læg mærke til hvad der skete da de øverste præster og de ældste i Jerusalem befalede Peter og Johannes at de skulle holde op med at forkynde i Jesu navn. Det ville disciplene ikke, og så blev de truet og derefter løsladt. Derpå gik de hen til deres brødre, og alle bad i forening: „Jehova, giv agt på deres trusler, og lad dine trælle fortsat tale dit ord med al frimodighed.“ (Apostelgerninger 4:13-29) Jehova besvarede denne bøn ved at styrke dem med sin hellige ånd, og som de jødiske ledere senere bevidnede, ’fyldte’ disciplene Jerusalem med deres lære. — Apostelgerninger 5:28.
9 Lad os analysere hvad der skete ved den førnævnte lejlighed. Da disciplene blev truet af de jødiske ledere, overvejede de ikke at give efter for truslen. Nej, de bad om mod til at fortsætte med at forkynde. Derpå handlede de i overensstemmelse med deres bøn, og Jehova styrkede dem med sin ånd. At Jehova vil gøre dette for alle kristne som bliver udsat for forfølgelse, bekræftes af Paulus, der nogle år senere, under lidt andre omstændigheder, skrev: „Alt har jeg styrke til ved ham som giver mig kraft.“ — Filipperne 4:13.
10. Hvordan kan Jeremias’ eksempel hjælpe dem der af natur er frygtsomme?
10 Men lad os antage at en kristen af natur er frygtsom. Kan han eller hun da alligevel, under modstand, tjene Jehova frimodigt? Ja, absolut! Husk på Jeremias’ reaktion da Jehova udnævnte ham til profet. Den unge Jeremias, der følte sig helt utilstrækkelig, sagde: „Jeg er kun en dreng.“ Men Jehova opmuntrede ham med ordene: „Sig ikke: ’Jeg er kun en dreng.’ Men du skal gå til alle dem som jeg sender dig til; og du skal sige alt hvad jeg giver dig påbud om. Vær ikke bange for dem, for ’jeg er med dig for at udfri dig.’“ (Jeremias 1:6-10) Jeremias havde tillid til Jehova, og med hans hjælp overvandt han sine betænkeligheder. Han udviste et bemærkelsesværdigt mod og blev et fremtrædende vidne for Jehova i Israel.
11. Hvad hjælper de kristne i dag til at følge Jeremias’ eksempel?
11 De salvede kristne har i dag i lighed med Jeremias fået det hverv betroet at forkynde om Jehovas hensigter. Og hjulpet af ’den store skare’ af „andre får“ varetager de fortsat dette hverv trods ligegyldighed, spot og forfølgelse. (Åbenbaringen 7:9; Johannes 10:16) De henter styrke i Jehovas ord til Jeremias: „Vær ikke bange.“ De glemmer ikke at de har fået hvervet betroet af Gud, og at det er hans budskab de forkynder. — 2 Korinther 2:17.
Andre eksempler til efterfølgelse
12. Hvordan viste Jesus mod, og hvad sagde han til sine disciple?
12 I vore bestræbelser for at styrke vort mod vil det være en hjælp at betragte andre der ligesom Jeremias har optrådt modigt. (Salme 77:12) Når vi for eksempel ser på Jesu tjeneste, bliver vi slået af hans frygtløshed da han blev fristet af Satan, og da han stod over for de religiøse lederes hårdnakkede modstand. (Lukas 4:1-13; 20:19-47) Med kraft fra Jehova var Jesus urokkelig, og han kunne derfor kort før sin død sige til disciplene: „I verden har I trængsel, men fat mod! Jeg har besejret verden.“ (Johannes 16:33; 17:16) Hvis disciplene fulgte hans eksempel, ville de også kunne sejre. (1 Johannes 2:6; Åbenbaringen 2:7, 11, 17, 26) Men det krævede mod!
13. Hvordan opmuntrede Paulus filipperne?
13 Nogle år efter Jesu død blev Paulus og Silas kastet i fængsel i Filippi. Senere skrev Paulus til de kristne i denne by og opmuntrede dem til at ’stå fast i én ånd og med én sjæl kæmpe skulder ved skulder for troen på den gode nyhed uden i nogen henseende at lade sig skræmme af deres modstandere’. For yderligere at indgyde dem mod skrev han: „Netop dette [at de blev forfulgt] er et bevis på ødelæggelse for dem [forfølgerne], men på frelse for jer; og denne tilkendegivelse er fra Gud; jer blev det privilegium nemlig givet for Kristi skyld, ikke blot at tro på ham, men også at lide for hans skyld.“ — Filipperne 1:27-29.
14. Hvad var resultatet af Paulus’ frimodige forkyndelse i fængselet i Rom?
14 Da Paulus skrev sit brev til menigheden i Filippi var han i fængsel i Rom. Men alligevel forkyndte han stadig frimodigt for andre. Hvad blev resultatet? Han skriver: „Mine lænker, i forbindelse med Kristus, er blevet almindeligt kendt for hele prætorianergarden og alle de andre; og da de fleste af brødrene i Herren er tillidsfulde som følge af mine lænker, har de så meget mere mod til at tale Guds ord uden frygt.“ — Filipperne 1:13, 14.
15. Hvor kan vi finde eksempler der vil styrke vores tro og vores beslutning om at være modige?
15 Paulus’ eksempel gør også sin virkning på os. Det samme gør de mange nutidige eksempler på kristen udholdenhed under forfølgelse i lande der er under diktatorisk styre eller hvor præsteskabet har stor magt. Der er bragt flere beretninger om dette i Vagttårnet og Vågn op! og i Jehovas Vidners Årbog. Når vi læser dem, skal vi huske at de personer der fortælles om, er ganske almindelige mennesker som os; men når de blev udsat for trængsler, gav Jehova dem en kraft som er ud over det normale, og de holdt ud. Vi kan være sikre på at han vil gøre det samme for os hvis omstændighederne skulle kræve det.
Vores modige standpunkt behager Jehova og er til ære for ham
16, 17. Hvordan kan man få større mod nu?
16 Hvis man tager et fast standpunkt for sandhed og retfærdighed, er det tegn på mod. Hvis man gør det til trods for at man indvendig er bange, er det tegn på endnu større mod. I realiteten kan alle kristne udvise mod hvis de oprigtigt ønsker at gøre Guds vilje, hvis de er besluttede på at forblive trofaste, hvis de stoler på Gud, og hvis de tænker på at Jehova tidligere har styrket utallige der ligesom de selv har været udsat for forfølgelse. Hvis vi desuden gør os klart at vores modige standpunkt behager Jehova og er til ære for ham, vil vi være endnu mere besluttede på ikke at give efter. Vi vil være villige til at udholde spot eller det der er værre, fordi vi elsker ham. — 1 Johannes 2:5; 4:18.
17 Vi må aldrig glemme at når vi lider for troens skyld, er det ikke et tegn på at vi har handlet forkert. (1 Peter 3:17) Vi lider fordi vi har taget standpunkt for Jehova som den store Suveræn, fordi vi gør det gode, og fordi vi ikke er en del af verden. Herom sagde apostelen Peter: „Hvis I holder ud når I gør det gode og lider, er det velset hos Gud.“ Han sagde også: „Lad . . . også dem som lider i harmoni med Guds vilje, blive ved med at betro deres sjæle til en trofast Skaber, mens de fortsætter med at gøre det gode.“ (1 Peter 2:20; 4:19) Ja, vor tro behager vor kærlige Gud, Jehova, og er til ære for ham. I sandhed en stærk grund til at udvise mod!
Når man bliver stillet over for myndighedspersoner
18, 19. Hvilket budskab er det i virkeligheden vi overbringer når vi står over for en jordisk dommer og viser mod?
18 Da Jesus fortalte sine disciple at de ville blive forfulgt, sagde han også: „[Mennesker] vil overgive jer til lokale domstole, og de vil piske jer i deres synagoger. Ja, I vil blive slæbt for landshøvdinger og konger for min skyld, til et vidnesbyrd for dem og nationerne.“ (Mattæus 10:17, 18) Det kræver mod at blive stillet for en dommer eller en anden øvrighedsperson på grund af en falsk anklage. Men når vi frimodigt benytter en sådan lejlighed til at aflægge et vidnesbyrd, ændrer vi denne situation og gør den til en mulighed for at udrette noget positivt. Vi overbringer i virkeligheden vore dommere Jehovas ord i Salme 2:10, 11: „Og nu, I konger, vis indsigt; lad jer tugte, I jordens dommere. Tjen Jehova med frygt.“ Ofte når Jehovas Vidner er blevet anklaget og stillet for retten på grund af en falsk anklage, har dommerne holdt sig til loven om religionsfrihed, og det er vi taknemmelige for. Nogle dommere har dog ladet sig påvirke af vore modstandere. Til dem siger skriftstedet: „Lad jer tugte.“
19 Dommerne bør gøre sig klart at Jehovas lov er den højeste. De bør huske at alle mennesker, også dommere, skal stå Jehova Gud og Jesus Kristus til regnskab. (Romerne 14:10) Da vi har Jehova bag os, har vi al mulig grund til at fatte mod uanset om en jordisk dommer dømmer os retfærdigt eller ej. Bibelen siger: „Lykkelige er alle der søger tilflugt hos ham.“ — Salme 2:12.
20. Hvorfor kan vi være lykkelige trods forfølgelse og bagtalelse?
20 I sin bjergprædiken sagde Jesus: „Lykkelige er I når folk skælder jer ud og forfølger jer og løgnagtigt siger alt muligt ondt om jer for min skyld. Fryd jer og spring af glæde, for jeres belønning er stor i himlene; på den måde forfulgte man jo profeterne før jer.“ (Mattæus 5:11, 12) Naturligvis er det ikke behageligt at blive forfulgt; men hvis vi står fast trods forfølgelse — bagtalelse i medierne indbefattet — har vi grund til at glæde os. Det betyder nemlig at vi behager Jehova og vil blive belønnet for vores modige standpunkt. Det viser at vores tro er ægte og vil føre til Guds godkendelse. Ja, vores standpunkt viser at vi nærer fuldstændig tillid til Jehova. En sådan tillid er absolut nødvendig for en kristen, hvad den følgende artikel vil vise.
Hvad har vi lært?
• I hvilke situationer i dag har vi brug for mod?
• Hvordan kan vi få mere mod?
• Hvem har vist mod og dermed været gode eksempler for os?
• Hvorfor vil vi gerne optræde modigt?
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 9]
Simone Arnold (nu Liebster) i Tyskland, Widdas Madona i Malawi og Lydija og Oleksij Kurdas i Ukraine viste mod og holdt stand over for den onde
[Illustrationer på side 10]
Vi skammer os ikke over den gode nyhed
[Illustration på side 11]
Paulus’ mod i fængselet fremmede udbredelsen af den gode nyhed
[Illustration på side 12]
Hvis vi modigt gør rede for vores bibelske standpunkt over for en dommer, overbringer vi et vigtigt budskab
