Skal mit barn gå i skole?

FORESTIL dig at du ikke var i stand til at læse ordene på denne side. Og du kunne heller ikke tale dit lands officielle sprog. Tænk hvis du ikke engang kunne udpege det land du bor i, på et kort! Det er den situation utallige børn befinder sig i. Hvad med dit barn?

Vil du sende dit barn i skole? I mange lande er der undervisningspligt, og undervisningen er gratis. Ifølge Konventionen om Barnets Rettigheder er skoleundervisning en fundamental rettighed. Det samme fremgår af Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Men det er ikke i alle lande man kan få gratis skoleundervisning, og af den grund kan det være en økonomisk byrde for forældre at sende deres børn i skole. Hvad kan man som kristne forældre gøre hvis man ønsker at ens børn skal lære at læse og skrive, enten ved at gå i skole eller på anden måde?

Bibelske forbilleder

De fleste af de Guds tjenere der er nævnt i Bibelen, kunne læse og skrive. Jesu apostle Peter og Johannes var fiskere, og selv om de var jøder, skrev de deres bibelbøger på græsk, ikke på deres galilæiske dialekt. * Deres forældre havde åbenbart sørget for at de fik de grundlæggende skolekundskaber. Det samme var tilfældet med andre bibelskribenter, som for eksempel fårehyrden David, landarbejderen Amos og Jesu halvbroder Judas, der sandsynligvis var tømrer.

Også Job kunne læse og skrive, og af den bibelbog som bærer hans navn, fremgår det at han også kendte noget til videnskab. Han må desuden have haft litterære evner, for de udtalelser vi har af ham i Jobs Bog, er fremsat i poetisk form. Og vi ved at de første kristne kunne læse og skrive, for man har fundet potteskår med bibelske notater der kan stamme fra dem.

Skoleundervisning vigtig for kristne

Alle kristne må vokse i kundskab fra Bibelen hvis de vil behage Gud. (Filipperne 1:9-11; 1 Thessaloniker 4:1) Flittig brug af Bibelen og bibelske studiebøger kan hjælpe os til at gøre fremskridt. Når Gud har givet os sit skrevne ord, forventer han også at de der tilbeder ham, gør hvad de kan for at lære at læse godt. Det vil desuden være lettere at anvende Bibelens vejledning hvis man kan læse den med forståelse. Og der er naturligvis dele af den som vi er nødt til at læse mere end én gang for at få fat i vigtige detaljer og for at kunne tænke dybere over dem. — Salme 119:104; 143:5; Ordsprogene 4:7.

Hvert år modtager Jehovas folk bøger og blade der indeholder et væld af nyttige oplysninger, og som er udarbejdet under ledelse af „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45-47) De emner der tages op, drejer sig om familielivet, skikke, religion, videnskab og meget andet. Og som det vigtigste gives der bibelsk vejledning om åndelige anliggender.  Hvis ikke dine børn er i stand til at læse, vil de gå glip af mange vigtige oplysninger.

Det er vigtigt at få kendskab til menneskehedens historie, for det hjælper os til at forstå hvorfor vi har brug for Guds rige. Det er også godt at have et grundlæggende kendskab til geografi. Bibelen omtaler mange lande, for eksempel Israel, Ægypten og Grækenland. Ved dine børn hvor de findes på verdenskortet? Kan de udpege deres eget land? Hvis man ikke er i stand til at læse et kort, kan det ligefrem hindre en i at udføre sin tjeneste i et tildelt distrikt. — 2 Timoteus 4:5.

Privilegier i menigheden

Kristne ældste og menighedstjenere har mange ansvarsopgaver der indebærer at de må kunne læse og skrive. Der skal for eksempel altid forberedes punkter til menighedens møder. Der må også føres optegnelser over hvilke publikationer der er på lager, og over menighedens regnskab. Uden de grundlæggende skolekundskaber vil det være meget vanskeligt at varetage disse ansvarsopgaver på en god måde.

Rundt om i verden er der frivillige der tjener på betelhjemmene. For at de kan kommunikere godt og udføre deres opgaver, såsom at oversætte bøger og blade og reparere maskiner, må de være i stand til at kunne læse og skrive landets officielle sprog. Hvis dine børn nogen sinde skal kunne få sådanne privilegier, vil det som regel være nødvendigt at de har de grundlæggende skolekundskaber. Hvilke andre fornuftige grunde er der til at sende sine børn i skole?

Fattigdom og overtro

Under visse forhold kan folk der lever i fattigdom, føle at der er meget lidt de kan gøre. Det er nemlig kun de færreste analfabeter der er i stand til at skaffe sig andet end et usikkert eksistensgrundlag. Det hænder at børn og endda forældre dør fordi deres indkomst ikke gør det muligt for dem at købe den medicin de har brug for. Dertil kommer at folk med ringe eller slet ingen skolegang ofte må affinde sig med fejlernæring og dårlige boliger. Også i disse henseender vil det at lære noget, og i det mindste at kunne læse og skrive, ofte være en hjælp.

Analfabetisme fremmer også tendensen til overtro, selv om uddannede mennesker naturligvis også kan være overtroiske. Men det er lettere at bedrage og udnytte mennesker som er uoplyste, og som ikke kan læse hvordan sådanne bedrag er blevet afsløret. Følgelig er analfabeter mere tilbøjelige til at være overtroiske og til at tro at en heksedoktor kan helbrede dem mirakuløst. — 5 Mosebog 18:10-12; Åbenbaringen 21:8.

Skoleundervisning — ikke blot for at få arbejde

Mange mener at det væsentligste formål med at tilegne sig viden er at tjene penge. Ikke desto mindre findes der også veluddannede mennesker der ikke kan få arbejde, eller som ikke tjener nok til livets fornødenheder. Nogle forældre mener derfor at det ikke gavner noget at sende et barn i skole. Men skolekundskaber sætter ikke alene børnene i stand  til at tjene penge; det udruster dem også til livet i almindelighed. (Prædikeren 7:12) En der kan tale, læse og skrive landets officielle sprog, vil ikke have så vanskeligt ved at henvende sig til læger, myndigheder eller bankfolk.

Nogle steder sendes børn der ikke går i skole, hen for at „stå i lære“ hos en murer, fisker, skrædder eller en anden fagmand. Det er naturligvis godt at lære et fag, men hvis disse børn ikke kommer i skole, vil de sandsynligvis aldrig rigtigt lære at læse og skrive. De vil uden tvivl bedre kunne undgå at blive udnyttet og vil få et mere tilfredsstillende liv hvis de først får en grundlæggende skoleuddannelse og derefter lærer et fag.

Jesus fra Nazaret var tømrer og stod formentlig i en slags lære hos sin adoptivfar, Josef. (Mattæus 13:55; Markus 6:3) Jesus kunne også læse, for selv i en alder af 12 år havde han en meningsfuld drøftelse med lærde mænd ved templet. (Lukas 2:46, 47) Det at Jesus lærte et håndværk, hindrede ham ikke i at modtage anden form for undervisning.

Skal døtre også lære noget?

Man ser i nogle tilfælde at forældre lader sønnerne gå i skole, men ikke døtrene. De synes måske at det er for dyrt at ofre penge på pigernes skolegang, og mener at de kan være mere til gavn ved at gå hjemme og hjælpe moderen hele dagen. Men det er et stort handicap  for en pige at blive analfabet. I en publikation udgivet af FN’s Børnefond (UNICEF) står der: „Undersøgelser viser gang på gang at piger der lærer noget, har langt bedre forudsætninger for at bryde fattigdommens greb.“ (Poverty and Children: Lessons of the 90s for Least Developed Countries) Piger der har gået i skole, er bedre udrustede til livet og træffer klogere afgørelser, hvilket gavner alle i en familie.

En undersøgelse af spædbørnsdødeligheden i Benin i Vestafrika viste at mødre der er analfabeter, som gruppe betragtet mister 167 børn under fem år for hver 1000 børn, hvorimod kvinder med skolegang mister 38 for hver 1000. UNICEF konkluderer: „Undervisningsniveauet er følgelig en afgørende faktor i forbindelse med spædbørnsdødeligheden i Benin, sådan som det er tilfældet i hele verden.“ Der er altså flere fordele ved at lade sine døtre få en skoleuddannelse.

Er det nok at lære at læse og skrive?

De steder hvor der er behov for det, har Jehovas Vidner oprettet læseklasser for dem i menigheden som er analfabeter. * Her hjælpes folk til at lære at læse og skrive, sædvanligvis på det lokale sprog. Er denne undervisning en passende erstatning for en normal skolegang? Er det at forvente at menigheden skal sørge for undervisning af dine børn hvis der er mulighed for at de kan gå i skole?

 Disse læseklasser er en kærlig ordning som Jehovas Vidners menigheder har truffet, men den er tænkt som en hjælp til voksne der aldrig har gået i skole som børn og derfor er dårligt stillet. Da de var børn, var deres forældre måske ikke klar over hvor stor betydning det har at kunne læse og skrive; det kan også være at der ikke fandtes skoler. Nu kan de få hjælp til at lære at læse og skrive i menighedens læseklasser. Men læseklasserne kan ikke træde i stedet for almindelig skolegang og er ikke lagt an på undervisning af mindreårige. I disse læseklasser undervises der ikke i emner som naturvidenskab, matematik og historie. Det er noget de almindelige skoler som regel tager sig af.

I Afrika foregår undervisningen i læseklasserne for det meste på stammesprog og ikke så tit på et lands officielle sprog, hvorimod undervisningen i skolerne sædvanligvis foregår på det officielle sprog. Det er en ekstra fordel for børnene fordi der er flere bøger og forskelligt andet læsestof til rådighed på det officielle sprog. Menighedens læseklasser kan være et komplement til barnets almindelige skolegang, men kan ikke erstatte den. Hvis det på nogen måde kan lade sig gøre, er der altså mange grunde til at sende sine børn i skole.

Forældres ansvar

Mænd der fører an i menigheden og sørger for at dens åndelige behov dækkes, må være eksemplariske kristne. De skal præsidere i deres egen husstand „på en god måde“. (1 Timoteus 3:4, 12) Det at præsidere „på en god måde“ indebærer at man gør alt hvad der er muligt, for at hjælpe sine børn så de ikke senere hen bliver ugunstigt stillet.

Gud har pålagt kristne forældre et stort ansvar. De skal opdrage deres børn ud fra hans ord og hjælpe dem til at ’elske kundskab’. (Ordsprogene 12:1; 22:6; Efeserne 6:4) Apostelen Paulus skrev: „Hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen og er værre end én uden tro.“ (1 Timoteus 5:8) Forældre må derfor sørge for at deres børn får en passende skolegang.

Skolesystemet kan i nogle tilfælde være ineffektivt. Det kan skyldes for mange elever, for få penge eller måske en træt, underbetalt lærerstab. Det er derfor vigtigt at forældre er aktivt interesserede i at deres børn lærer noget i skolen. Det er klogt at gøre noget for at lære børnenes lærere at kende, især i begyndelsen af skoleforløbet, og måske endda spørge dem til råds om hvordan ens børn kan dygtiggøre sig. Så føler lærerne sig værdsat, og det kan motivere dem til at gøre mere ud af at imødekomme børnenes behov for undervisning.

Undervisning er en vigtig del af et barns udvikling. „De vise gemmer på kundskab,“ siges der i Ordsprogene 10:14. Det gælder især kundskaben ud fra Bibelen. Jehovas folk — unge såvel som ældre — må være så velinformerede som muligt for at kunne hjælpe andre til at få tro og til at kunne ’fremstille sig for Gud som godkendte, som arbejdere der intet har at skamme sig over, som behandler sandhedens ord på rette måde’. (2 Timoteus 2:15; 1 Timoteus 4:15) Til spørgsmålet om dine børn skal gå i skole, vil du sikkert svare at det skal de, hvis det overhovedet er muligt i det land hvor I bor. Men kristne forældre må også overveje dette mere vigtige spørgsmål: ’Skal mine børn have yderligere oplæring?’ Det vil du uden tvivl svare ja til, uanset hvor du bor.

[Fodnoter]

[Ramme/illustration på side 12, 13]

HVIS DET IKKE ER MULIGT AT GÅ I SKOLE

Under visse forhold er det ikke muligt at sende sine børn i skole. Bladet Refugees oplyser for eksempel at kun ét ud af fem børn i en flygtningelejr har mulighed for at gå i skole. I nogle tilfælde lammes lokale skoler af strejker i en længere periode. Det kan også være at skolerne ligger for langt væk fra ens hjem, eller at der slet ikke er nogen skoler i området. Det er også sket at børn er blevet udelukket fra skolerne på grund af forfølgelse.

Hvordan kan du hjælpe dine børn i sådanne situationer? Hvad kan der gøres hvis man har flere børn og bor i et område hvor omkostningerne ikke gør det muligt at give dem alle en almindelig skolegang? Har du råd til at sende et eller to af dem i skole? Kan du gøre det uden at deres tro bringes i fare? Hvis det er tilfældet, kan de måske hjælpe med at undervise dine andre børn i det de har lært i skolen.

Nogle lande har det man kalder hjemmeundervisning. * Det betyder at en af forældrene almindeligvis bruger nogle timer om dagen på at undervise barnet. I patriarktiden havde forældrene gode resultater med selv at undervise deres børn. Det var øjensynligt derfor at Jakobs søn Josef var i stand til at varetage et stort ansvar i en ung alder.

Det kan være svært at få fat i almindeligt undervisningsmateriale eller følge et undervisningsprogram i for eksempel flygtningelejre, men forældre kan bruge de publikationer Jehovas Vidner har udgivet, som grundlag for undervisningen. For eksempel kan Min bibelhistoriebog være en god hjælp når man skal undervise små børn. Og artiklerne i Vågn op! dækker en lang række emner. Bogen Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse? kan bruges til at undervise i naturvidenskabelige emner. I Jehovas Vidners Årbog er der et lille verdenskort, og bogen beretter også om livet og forkyndelsesarbejdet i forskellige lande.

Der kan udrettes meget når undervisningen er forberedt godt og tilpasset det stade børnene befinder sig på. Hvis de bliver ved med at læse og lære, vil de have lettere ved at omstille sig til en almindelig skole hvis det bliver muligt. Ved at tage initiativet og gøre en indsats kan du hjælpe dine børn til at få gode færdigheder, og det vil rigeligt være umagen værd.

[Fodnote]

[Illustration]

Hvad kan man gøre hvis man bor et sted hvor det ikke er muligt at sende sine børn i skole?