Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Udvis „al mildhed mod alle mennesker“

Udvis „al mildhed mod alle mennesker“

Udvis „al mildhed mod alle mennesker“

„Bliv ved med at minde dem om . . . at udvise al mildhed mod alle mennesker.“ — TITUS 3:1, 2.

1. Hvorfor er det ikke altid nemt at vise mildhed?

„BLIV efterlignere af mig ligesom jeg igen er det af Kristus,“ skrev apostelen Paulus. (1 Korinther 11:1) Alle Guds tjenere i dag bestræber sig for at følge denne opfordring. Det må indrømmes at det ikke er let, da vi fra vore første forældre har arvet selviske tilbøjeligheder og måske et temperament der ikke harmonerer med Jesu eksempel. (Romerne 3:23; 7:21-25) Men mildhed er en egenskab vi alle vil kunne opdyrke hvis vi gør en indsats for det. Viljestyrke i sig selv er dog ikke nok. Hvad skal der mere til?

2. Hvordan kan vi udvise „al mildhed mod alle mennesker“?

2 Mildhed er en del af Guds hellige ånds frugt, og jo mere vi bestræber os for at følge Guds ånds ledelse, jo tydeligere vil det være at vi bærer dens frugt. Det er kun når vi bærer åndens frugt, at vi vil kunne udvise „al mildhed“ over for alle. (Titus 3:2) Lad os se på hvordan vi kan efterligne Jesu eksempel og virke styrkende på dem vi kommer i berøring med. — Mattæus 11:29; Galaterne 5:22, 23.

I familien

3. Hvilke forhold i familien afspejler verdens ånd?

3 Ét område hvor det er vigtigt at vise mildhed, er i familien. Verdenssundhedsorganisationen anslår at vold i familien udgør en større fare for kvinders helbred end trafikulykker og malaria tilsammen. I London, for eksempel, foregår en fjerdedel af alle rapporterede voldsforbrydelser i hjemmet. Politiet støder ofte på folk der giver deres følelser luft i „larmende skænderier og banden og sværgen“. Og hvad der er endnu værre, så har nogle par ladet deres forhold præge af „bitterhed“. Alt dette er en sørgelig afspejling af „verdens ånd“ og hører ikke hjemme i kristne familier. — Efeserne 4:31, Seidelin; 1 Korinther 2:12.

4. Hvilken virkning kan mildhed have på en familie?

4 For at modvirke de tendenser der præger verden omkring os, har vi brug for Guds ånd. „Hvor Jehovas ånd er, er der frihed.“ (2 Korinther 3:17) Kærlighed, venlighed, selvbeherskelse og langmodighed styrker båndet mellem ufuldkomne ægtefæller. (Efeserne 5:33) Når man viser mildhed, skaber det en behagelig atmosfære der er en skærende kontrast til de skænderier og stridigheder der ødelægger tilværelsen for mange familier. Det en person siger, er vigtigt, men måden han siger det på, viser noget om den ånd der ligger bag ordene. At give udtryk for sine bekymringer på en mild måde kan lette en spændt situation. Den vise kong Salomon skrev: „Et mildt svar afvender forbitrelse, men et sårende ord vækker vrede.“ — Ordsprogene 15:1.

5. Hvad kan mildhed udvirke i et hjem hvor ikke alle har den samme tro?

5 Mildhed er af særlig stor betydning i et hjem hvor ikke alle har den samme tro. Sammen med gode gerninger kan mildhed være med til at vinde dem der ikke er gunstigt stemt, så de får tro på Jehova. Peter gav gifte kristne kvinder følgende råd: „I hustruer [skal] underordne jer jeres egne mænd, for at de af dem som ikke er lydige mod ordet, kan vindes uden ord ved deres hustruers adfærd efter at have været øjenvidner til jeres rene adfærd og dybe respekt. Lad ikke jeres prydelse være det udvendige, håret I fletter, guldsmykkerne I tager på eller yderklæderne I bærer, men lad det være hjertets skjulte menneske, med den stille og milde ånds uforgængelige klædedragt, der er af stor værdi i Guds øjne.“ — 1 Peter 3:1-4.

6. Hvordan kan mildhed styrke båndene mellem forældre og børn?

6 Der kan opstå et anstrengt forhold forældre og børn imellem, især hvis det ikke er alle i familien der har kærlighed til Jehova. Men der er brug for at vise mildhed i alle kristne familier. Paulus gav følgende råd til fædre: „Irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ (Efeserne 6:4) Når en familie er præget af mildhed, styrkes de nære bånd mellem forældre og børn. Dean, der er vokset op i en søskendeflok på fem, fortæller følgende: „Far havde et mildt sind. Jeg kan ikke huske at jeg nogen sinde har skændtes med ham — heller ikke da jeg var teenager. Han var altid meget mild, selv når han blev vred. Nogle gange sendte han mig ind på mit værelse eller pålagde mig nogle begrænsninger, men vi skændtes aldrig. Han var ikke kun vores far. Han var også vores ven, og vi ville ikke skuffe ham.“ Mildhed er helt sikkert med til at styrke båndene mellem forældre og børn.

I forkyndelsen

7, 8. Hvorfor er det så vigtigt at vise mildhed når vi forkynder?

7 Et andet område hvor det er vigtigt at vise mildhed, er i forkyndelsen. Når vi fortæller andre den gode nyhed om Riget, møder vi folk med vidt forskellig indstilling. Nogle lytter med glæde til det håbets budskab vi kommer med, mens andre af forskellige grunde reagerer negativt. Her er egenskaben mildhed en stor hjælp til at fuldføre vores tjeneste og efterkomme befalingen om at være vidner „til jordens fjerneste egne“. — Apostelgerninger 1:8; 2 Timoteus 4:5.

8 Apostelen Peter skrev: „I skal hellige Messias som Herre i jeres hjerter, idet I altid er rede til at forsvare jer over for enhver som kræver jer til regnskab for det håb der er i jer, men gør det med mildhed og dyb respekt.“ (1 Peter 3:15) Eftersom Kristus er vort forbillede og vi af hjertet ønsker at efterligne ham, bestræber vi os for at være både milde og respektfulde når vi forkynder for nogle der er vrede og ophidsede. Det fører ofte noget godt med sig, hvilket følgende episode viser.

9, 10. Hvilken oplevelse betoner værdien af at vise mildhed i forkyndelsen?

9 Da det en dag bankede på døren hos Keith og hans kone, lukkede hun op, mens han holdt sig i baggrunden. Da hun fandt ud af at den fremmede var et af Jehovas Vidner, beskyldte hun vredt Jehovas Vidner for at være grusomme mod børn. Broderen bevarede roen og sagde mildt: „Det gør mig ondt at du har den opfattelse. Må jeg have lov at vise dig hvad Jehovas Vidner tror på?“ Keith havde lyttet til samtalen og kom nu ud til døren for at afbryde besøget.

10 Senere fik parret dårlig samvittighed over at have behandlet den fremmede så uvenligt. Hans milde facon havde gjort indtryk på dem. Til deres overraskelse vendte broderen tilbage ugen efter, og Keith og hans kone lod ham ud fra Bibelen forklare hvad han troede på. „I de næste to år lyttede vi en del til andre Jehovas Vidner,“ har de senere fortalt. De sagde ja tak til et bibelstudium, og efter nogen tid indviede de sig begge til Jehova og blev døbt. Flere år senere mødte de den forkynder der første gang havde besøgt dem, og han fandt til sin store glæde ud af at Keith og hans kone nu var hans åndelige broder og søster. Ja, mildhed lønner sig.

11. Hvordan kan mildhed bane vejen for at nogle tager imod det kristne budskab?

11 Harolds oplevelser som soldat havde gjort ham bitter og fået ham til at tvivle på Guds eksistens. Hans problemer blev endnu større da han blev påkørt af en spritbilist og fik varige mén. Da Jehovas Vidner kom til hans dør, bad han dem om at blive væk. Men en dag var en forkynder der hed Bill, på vej hen til en der boede to døre længere henne. Ved en fejltagelse fik han banket på hos Harold. Da han kom ud til døren, støttet af to krykker, undskyldte Bill med det samme og forklarede at han var gået forkert. Hvordan reagerede Harold? Jo, i mellemtiden havde han set et indslag i tv-avisen om Jehovas Vidner der samarbejdede om at bygge en ny rigssal på meget kort tid. Han var så imponeret over at se de mange der arbejdede forenet sammen, at det havde ændret hans indstilling til Jehovas Vidner. Bills venlige undskyldning og hans tiltalende milde væsen gjorde desuden så stort indtryk på Harold at han besluttede sig for at Jehovas Vidner gerne måtte besøge ham. Han begyndte at studere Bibelen, gjorde fremskridt og blev en døbt tjener for Jehova.

I menigheden

12. Hvilke tendenser som er fremherskende i verden, bør medlemmer af den kristne menighed undgå?

12 Et tredje område hvor mildhed er af stor betydning, er i den kristne menighed. I vore dages samfund er konflikter meget almindelige. Diskussioner, skænderier og mundhuggeri er normen for dem der er præget af verdens måde at tænke på. Fra tid til anden sniger sådanne verdslige tendenser sig ind i den kristne menighed og resulterer i diskussioner og strid om ord. De ansvarshavende brødre er kede af at det er nødvendigt at tage sig af sådanne situationer. Men kærlighed til Jehova og til deres brødre får dem til at gøre hvad de kan for at hjælpe dem der har fejlet. — Galaterne 5:25, 26.

13, 14. Hvad kan det føre til at man „med mildhed belærer dem som ikke er gunstigt stemt“?

13 I det første århundrede oplevede Paulus og hans medarbejder Timoteus nogle vanskeligheder inden for menigheden. Paulus advarede Timoteus mod de brødre der kunne sammenlignes med kar til „et ikke-ærefuldt formål“. „En Herrens træl bør ikke strides med nogen,“ ræsonnerede Paulus, „men bør være mild imod alle, egnet til at undervise, idet han finder sig i ondt og med mildhed belærer dem som ikke er gunstigt stemt.“ Hvis vi bevarer et mildt sind, selv når vi provokeres, vil kritikere ofte tænke sig om en ekstra gang. Til gengæld vil Jehova måske, som Paulus videre skriver, „give dem sindsændring, så de [kan] få nøjagtig kundskab om sandheden“. (2 Timoteus 2:20, 21, 24, 25) Læg mærke til at Paulus forbinder mildhed med det at finde sig i ondt.

14 Paulus gjorde selv det han opfordrede andre til. I forbindelse med de „overmåde store apostle“ i menigheden i Korinth sagde han til brødrene: „Men jeg selv, Paulus, bønfalder jer ved Messias’ mildhed og venlighed, jeg som iblandt jer forekommer uanselig, men fraværende er modig over for jer.“ (2 Korinther 10:1; 11:5) Paulus efterlignede virkelig Kristus. Læg mærke til at han henvendte sig til disse brødre „ved Messias’ mildhed“. Han undgik en arrogant eller kommanderende tone, og hans ord virkede uden tvivl tilskyndende på dem i menigheden der havde et modtageligt hjerte. Han gød olie på de oprørte vande og lagde dermed grundvolden for fred og enhed i menigheden. Er det ikke en fremgangsmåde vi alle kan bestræbe os for at følge? Ældste må i særlig grad efterligne Kristus og Paulus.

15. Hvorfor er mildhed vigtig når man giver vejledning?

15 Vi har imidlertid ikke kun ansvar for at hjælpe andre når menighedens fred og enhed er truet. Der er brug for kærlig vejledning længe inden der opstår en spændt situation. „Brødre, selv om et menneske uforvarende begår et eller andet fejltrin, skal I som har åndelige kvalifikationer prøve at hjælpe en sådan på fode igen,“ sagde Paulus. Men hvordan? „I mildhedens ånd, mens du holder øje med dig selv, for at ikke også du skal blive fristet.“ (Galaterne 6:1) Det er ikke altid nemt at bevare „mildhedens ånd“, for alle kristne, deriblandt de ansvarshavende mænd i menigheden, er ufuldkomne og begår fejl. Men det vil være lettere for den der har begået et fejltrin, at komme på fode igen hvis en vejledning bliver givet i mildhed.

16, 17. Hvad kan hjælpe dem der har svært ved at følge en bibelsk vejledning?

16 Det oprindelige græske ord der er oversat med ’hjælpe på fode igen’, kan også betyde at sætte et led på plads eller at sætte en brækket knogle sammen — noget der vil gøre ondt. En læge der behandler en brækket knogle, forsikrer beroligende patienten om at behandlingen vil gavne ham. Hans rolige optræden virker lindrende. Nogle få ord på forhånd er med til at mildne det værste ubehag. At komme åndeligt på fode igen kan også være smertefuldt. Men en vejledning givet i mildhedens ånd vil være lettere at tage imod og vil bane vejen for at det gode forhold genoprettes, og at den der har forsyndet sig, ændrer kurs. Selv om den der får en vejledning, til at begynde med har svært ved at tage imod den, kan det at den bliver givet i mildhed, fjerne enhver uvilje mod at følge de gode bibelske råd. — Ordsprogene 25:15.

17 Når man hjælper andre til at komme på fode igen, er der altid en fare for at vejledningen bliver opfattet som kritik. En skribent har kommenteret det på denne måde: „Faren for upassende selvhævdelse er størst når man retleder andre. Der er derfor stort behov for at man gør det blidt.“ Kristne der vejleder andre, kan undgå faren for selvhævdelse ved at opdyrke mildhed der udspringer af ydmyghed.

„Mod alle mennesker“

18, 19. (a) Hvorfor kan det være vanskeligt for kristne at være milde over for landets myndigheder? (b) Hvad vil hjælpe kristne til at udvise mildhed mod alle myndighedspersoner, og med hvilket positivt resultat?

18 Et område hvor mange kan have svært ved at vise mildhed, er over for landets myndigheder. Det skal indrømmes at nogle myndighedspersoners optræden afslører en hård og ufølsom indstilling. (Prædikeren 4:1; 8:9) Men vores kærlighed til Jehova vil hjælpe os til at anerkende at han sidder inde med den højeste myndighed, og til at underordne os regeringsmyndighederne relativt, sådan som de har krav på. (Romerne 13:1, 4; 1 Timoteus 2:1, 2) Selv når nogle i høje stillinger prøver at hindre os i at tilbede Jehova i den offentlige forkyndelse, søger vi ufortrødent at benytte de muligheder der stadig er for at bringe lovprisningsofre. — Hebræerne 13:15.

19 Vi bliver ikke krigeriske, eller fjendtlige, men bestræber os for at være rimelige, uden dog at gå på akkord med retfærdige principper. På den måde er det muligt for vore brødre at udføre forkyndelsen i 234 lande kloden rundt. Vi følger Paulus’ formaning om at ’underordne os regeringer og myndigheder og adlyde dem som herskere, at være rede til enhver god gerning, ikke at spotte nogen, ikke at være krigeriske, at være rimelige, at udvise al mildhed mod alle mennesker’. — Titus 3:1, 2.

20. Hvilken løn er der til dem der er milde af sind?

20 Der er en stor løn i vente til dem der viser mildhed. „Lykkelige er de der har et mildt sind,“ sagde Jesus, „for de vil arve jorden.“ (Mattæus 5:5) For Kristi salvede brødre vil det at bevare et mildt sind sikre dem glæden og den forret at regere over Guds riges jordiske domæne. Og hvad angår den ’store skare’ af „andre får“, vil de kunne se frem til at leve i Paradiset her på jorden hvis de fortsætter med at være sagtmodige og milde af sind. (Åbenbaringen 7:9; Johannes 10:16; Salme 37:11) Hvilke vidunderlige fremtidsudsigter! Lad os derfor aldrig glemme den vejledning Paulus gav de kristne i Efesus: „Altså beder jeg, den fangne i Herren, jer indtrængende om at vandre det kald værdigt hvormed I blev kaldet, med al ydmyghed og mildhed.“ — Efeserne 4:1, 2.

Spørgsmål til repetition

• Hvilke gavnlige virkninger kan det få at vise mildhed

• i familien?

• i forkyndelsen?

• i menigheden?

• Hvilken fremtid venter der dem som har et mildt sind?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 21]

Mildhed er af særlig stor betydning i et hjem hvor ikke alle har den samme tro

[Illustration på side 21]

Mildhed styrker familiebåndene

[Illustration på side 23]

Forsvar dig med mildhed og dyb respekt

[Illustration på side 24]

Når en vejledning bliver givet i mildhed, kan det hjælpe en der har forsyndet sig, til at komme på fode igen