„Bevar en god samvittighed“

„DU SKAL bare lytte til din samvittighed.“ Det er et råd man ofte får når man skal tage en beslutning. Men for at vores samvittighed kan være en pålidelig vejleder, må den være oplært til at kunne skelne mellem hvad der er rigtigt og forkert, og vi må lytte til den og lade os lede af den.

Et eksempel på en der gjorde det, har vi i den bibelske beretning om Zakæus, den rige overskatteopkræver der boede i Jeriko. Han indrømmede at han havde erhvervet sig sin rigdom ved hjælp af pengeafpresning — en metode som skadede andre. Havde Zakæus dårlig samvittighed på grund af sine forkerte handlinger? I så fald havde han åbenbart ikke reageret på den. — Lukas 19:1-7.

Imidlertid skete der noget som fik Zakæus til at lægge sit liv om. Jesus kom til Jeriko. Og Zakæus, der var lille af vækst, ønskede at få et glimt af Jesus, men han kunne ikke se ham på grund af folkemængden. Han løb derfor i forvejen og klatrede op i et træ for bedre at kunne se. Det gjorde indtryk på Jesus at Zakæus viste så stor interesse, og Jesus sagde derfor til ham at han ville besøge ham i hans hjem. Zakæus viste stor gæstfrihed over for sin betydningsfulde gæst.

Det Zakæus så og hørte mens han var sammen med Jesus, rørte hans hjerte og fik ham til at ændre indstilling. Han erklærede: „Se! Halvdelen af hvad jeg ejer, Herre, giver jeg til de fattige, og hvad jeg end har afpresset nogen ved hjælp af falske anklager giver jeg firdobbelt tilbage.“ — Lukas 19:8.

Nu var Zakæus’ samvittighed blevet oplyst, og han lyttede til den og fulgte den. Det kom der noget godt ud af. Forestil dig hvordan Zakæus må have følt det da Jesus sagde til ham: „I dag er der kommet frelse til dette hus.“ — Lukas 19:9.

Hvilket opmuntrende eksempel! Det viser at uanset hvilken kurs vi hidtil har fulgt, kan vi forandre den. Ligesom Zakæus må vi give agt på Jesu ord, der står nedskrevet i Bibelen, og opøve evnen til at kunne skelne mellem hvad der er rigtigt og forkert. Så kan vi, som apostelen Peter opmuntrede os til, ’bevare en god samvittighed’. — 1 Peter 3:16.