Hvor kan man finde sand trøst?
Hvor kan man finde sand trøst?
„Vor Herre Jesu Kristi Gud og Fader . . . trøster os i al vor trængsel.“ — 2 KORINTHER 1:3, 4.
1. Hvilke forhold får mange til at føle et stort behov for trøst?
ALVORLIG sygdom kan få et menneske til at føle at livet er uden håb. Jordskælv, orkaner og hungersnød kan berøve folk alt hvad de har. Krige resulterer måske i at familiemedlemmer omkommer, og i at folk får deres hjem ødelagt eller bliver tvunget på flugt. Uretfærdighed giver mange en følelse af at der ikke er hjælp at hente nogen steder. De der kommer ud for sådanne tragedier, har et desperat behov for trøst. Men hvor finder man den?
2. Hvorfor er den trøst Jehova giver, ganske enestående?
2 Mange enkeltpersoner og organisationer gør hvad de kan for at yde hjælp og trøst. Venlighed er naturligvis meget værdsat, og den nødhjælp der ydes, er med til at dække akutte behov. Men det er kun Jehova, den eneste sande Gud, der kan rette fuldstændig op på enhver skade og sørge for at ulykker aldrig mere vil finde sted. Om ham siger Bibelen: „Velsignet være vor Herre Jesu Kristi Gud og Fader, den inderlige barmhjertigheds Fader og al trøsts Gud, som trøster os i al vor trængsel, så vi kan trøste dem som er i al slags trængsel, med den trøst hvormed vi selv trøstes af Gud.“ (2 Korinther 1:3, 4) Hvordan trøster Jehova os?
Roden til det onde fjernes
3. Hvorfor er Guds trøst bedre end menneskers?
3 Fordi Adam syndede, er ufuldkommenheden gået i arv til alle mennesker. Det giver sig udslag i utallige problemer som i sidste ende fører til døden. (Romerne 5:12) Og situationen forværres yderligere af at Satan Djævelen er „denne verdens hersker“. (Johannes 12:31; 1 Johannes 5:19) Lykkeligvis nøjes Jehova ikke med at udtrykke sorg over menneskenes fortvivlede tilstand. For at udfri os har han sendt sin enestefødte søn som en genløsningsbetaling og ladet os vide at vi kan blive befriet for virkningerne af Adams synd hvis vi tror på Jesus. (Johannes 3:16; 1 Johannes 4:10) Gud har også forud erklæret at Jesus Kristus, som har fået betroet al myndighed i himmelen og på jorden, vil ødelægge Satan og hele hans onde tingenes ordning. — Mattæus 28:18; 1 Johannes 3:8; Åbenbaringen 6:2; 20:10.
4. (a) Hvad har Jehova gjort for at styrke vores tillid til hans løfter om en befrielse? (b) Hvordan hjælper Jehova os til at vide hvornår befrielsen vil komme?
4 For at vi kan have tillid til Guds løfter, har han sørget for rigelige vidnesbyrd om at alt hvad han forudsiger, går i opfyldelse. (Josua 23:14) I Bibelen har han ladet nedskrive beretninger om hvad han har gjort for at udfri sine tjenere fra situationer der set under en menneskelig synsvinkel virkede fuldstændig håbløse. (2 Mosebog 14:4-31; 2 Kongebog 18:13–19:37) Og gennem Jesus Kristus har Gud vist at en del af hans hensigt er at helbrede folk for „enhver form for skrøbelighed“ og endda at oprejse de døde. (Mattæus 9:35; 11:3-6) Hvornår vil alt det ske? Svaret finder vi i Jesu beskrivelse af afslutningen på en ond tingenes ordning, der skulle eksistere i tiden lige op til at Guds nye himmel og nye jord blev indført. Det er en beskrivelse der passer nøjagtig på den tid vi lever i. — Mattæus 24:3-14; 2 Timoteus 3:1-5.
Jehova trøstede sit folk
5. Hvad henledte Jehova israelitternes opmærksomhed på for at trøste dem?
5 Når vi betragter det Jehova gjorde for israelitterne i fortiden, ser vi hvordan han trøster dem der er i nød. Han mindede israelitterne om hvilken slags Gud han er, og det styrkede deres tillid til hans løfter. Jehova fik sine profeter til i malende vendinger at beskrive den kontrast der er mellem ham som den sande og levende Gud og afguderne, der hverken kunne gøre noget for sig selv eller for deres tilbedere. (Esajas 41:10; 46:1; Jeremias 10:2-15) Jehova sagde til Esajas: „Trøst, trøst mit folk.“ Til det formål lod han profeten fremholde illustrationer og levende beskrivelser af skaberværket som understreger den storhed han har som den eneste sande Gud. — Esajas 40:1-31.
6. Når israelitterne var udsat for trængsler, hvad fortalte Jehova dem da nogle gange på forhånd?
6 Ved nogle lejligheder trøstede og styrkede Jehova sine tjenere ved at fortælle hvornår de ville blive befriet for deres trængsler, om der så ville gå kort eller lang tid. Da de undertrykte israelitter stod over for at blive udfriet fra Ægypten, sagde Gud til dem: „Én plage til vil jeg bringe over Farao og Ægypten. Derefter vil han sende jer bort herfra.“ (2 Mosebog 11:1) Og da tre sammensvorne nationer invaderede Juda i kong Josafats dage, sagde Jehova til folket at han „i morgen“ ville gribe ind til gavn for det. (2 Krønikebog 20:1-4, 14-17) Israelitternes udfrielse fra Babylon blev endda forudsagt længe i forvejen. Jehova lod Esajas profetere om den næsten 200 år før; og næsten 100 år før udfrielsen fandt sted, føjede Jeremias flere detaljer til. Disse profetier var i høj grad til opmuntring for Guds tjenere mens deres udfrielse nærmede sig. — Esajas 44:26–45:3; Jeremias 25:11-14.
7. Hvad var ofte indeholdt i løfterne om befrielse, og hvordan påvirkede det troende mennesker i Israel?
7 Det er bemærkelsesværdigt at de løfter der trøstede Guds folk, ofte indeholdt oplysninger om Messias. (Esajas 53:1-12) Generation efter generation indgød dette troende og trofaste mennesker håb når de kom ud for prøvelser. I Lukas 2:25 læser vi: „Se, der var i Jerusalem en mand ved navn Simeon, og denne mand var retfærdig og gudfrygtig og ventede på Israels trøst [i realiteten: på Messias’ komme], og hellig ånd var over ham.“ Simeon kendte håbet om Messias som var beskrevet i Skrifterne, og forventningen om at det ville blive indfriet, formede hele hans liv. Han forstod ikke hvordan alting ville gå i opfyldelse, og han levede ikke længe nok til at se løfterne om frelse blive til virkelighed, men han glædede sig da han så den der skulle blive Guds „frelsesmiddel“. — Lukas 2:30.
Trøst gennem Kristus
8. Hvordan var den hjælp Jesus gav, i sammenligning med det som mange mennesker troede de havde brug for?
8 Da Jesus Kristus tjente her på jorden, gav han ikke altid folk den hjælp de selv troede de havde brug for. Nogle længtes efter en Messias der ville befri dem for romernes forhadte åg. Men Jesus var ikke fortaler for en revolution; han lærte folk at ’tilbagebetale kejseren det der er kejserens’. (Mattæus 22:21) Guds hensigt omfattede langt mere end befrielse fra et undertrykkende politisk styre. Folket ville gøre Jesus til konge, men han sagde at han var kommet for at „give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange“. (Mattæus 20:28; Johannes 6:15) Tiden var endnu ikke inde til at han skulle være konge, og desuden var det Jehova, ikke de utilfredse folkemasser, der skulle overdrage ham myndigheden til at herske.
9. (a) Hvilket trøstende budskab forkyndte Jesus? (b) Hvordan demonstrerede Jesus at budskabet havde relation til de situationer folk befandt sig i? (c) Hvad lagde Jesus grundvolden til?
9 Den trøst Jesus gav, var nært forbundet med „den gode nyhed om Guds rige“, og det var denne nyhed han forkyndte hvor han end kom hen. (Lukas 4:43) Han fremhævede hvilken relation budskabet havde til folks eget liv, ved at give en forsmag på hvad han ville gøre for menneskeheden som konge i det messianske rige. Han gav syge nyt livsmod ved at give dem synet og taleevnen igen (Mattæus 12:22; Markus 10:51, 52), ved at kurere dem for lammelser (Markus 2:3-12), ved at rense dem for frastødende sygdomme (Lukas 5:12, 13) og ved at befri dem for andre alvorlige lidelser. (Markus 5:25-29) Sørgende familier bragte han stor trøst ved at oprejse deres børn fra de døde. (Lukas 7:11-15; 8:49-56) Han demonstrerede også sin evne til at beherske voldsomme naturkræfter og til at sørge for mad til store folkeskarer. (Markus 4:37-41; 8:2-9) Desuden gav Jesus folk nogle leveregler som kunne hjælpe dem til at gribe deres problemer an på en mere konstruktiv måde, og som kunne fylde hjerterne med håb om et retfærdigt styre under Messias. Under sin tjeneste trøstede Jesus således ikke kun dem der med tro lyttede til ham; han lagde også grundvolden til at mennesker flere tusind år frem i tiden kunne blive trøstet og styrket.
10. Hvad er blevet muligt som følge af Jesu offer?
10 Mere end 60 år efter at Jesus havde ofret sit menneskeliv og var blevet oprejst til liv i himmelen, blev apostelen Johannes inspireret til at skrive: „Mine småbørn, jeg skriver dette til jer for at I ikke skal begå en synd. Og dog, hvis nogen begår en synd, har vi en hjælper hos Faderen, Jesus Kristus, en retfærdig. Og han er sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore men også for hele verdens.“ (1 Johannes 2:1, 2) Det trøster os umådelig meget at tænke på de goder som Jesu fuldkomne offer indebærer for os. Vi ved at vi kan få tilgivelse for synder, få en ren samvittighed, et godkendt forhold til Gud og udsigt til evigt liv. — Johannes 14:6; Romerne 6:23; Hebræerne 9:24-28; 1 Peter 3:21.
Den hellige ånd som trøster
11. Hvilken yderligere trøst lovede Jesus sine apostle?
11 Da Jesus var sammen med sine apostle den sidste aften før sin død, fortalte han om endnu en måde hvorpå hans himmelske Fader ville trøste dem. Han sagde: „Jeg vil anmode Faderen, og han vil give jer en anden hjælper [trøster; græsk: paraʹkletos] til at være hos jer for evigt, sandhedens ånd.“ Jesus forsikrede dem: „Hjælperen, den hellige ånd, som Faderen vil sende i mit navn, han vil lære jer alt og minde jer om alt hvad jeg har fortalt jer.“ (Johannes 14:16, 17, 26) Hvordan blev den hellige ånd ’en trøster’ for apostlene?
12. Hvilken trøst har mange fået takket være den hellige ånds hjælp?
12 Apostlene var blevet grundigt undervist af Jesus. Den oplevelse ville de naturligvis aldrig glemme, men ville de være i stand til at huske præcis hvad Jesus havde sagt? Eller kunne vigtig vejledning risikere at gå tabt på grund af deres ufuldkomne hukommelse? Jesus forsikrede apostlene om at den hellige ånd ville ’minde dem om alt hvad han havde fortalt dem’. Omkring otte år efter Jesu død kunne Mattæus derfor skrive det første evangelium, hvori han gengav de velgørende ord fra Jesu bjergprædiken, Jesu talrige illustrationer om Riget og den detaljerede beskrivelse af tegnet på hans nærværelse. Og mere end 50 år senere var apostelen Johannes i stand til at nedskrive en pålidelig beretning som i detaljer gjorde rede for de sidste få dage af Jesu jordiske liv. Disse inspirerede beretninger har virket meget opmuntrende helt frem til vor tid!
13. Hvordan virkede den hellige ånd som en lærer for de første kristne?
13 Den hellige ånd hjalp ikke kun disciplene til at huske Jesu ord, men underviste dem også og hjalp dem til at få en dybere forståelse af Guds hensigt. Mens Jesus endnu var sammen med sine disciple, fortalte han dem ting som de på daværende tidspunkt ikke fuldt ud forstod. Men senere blev Johannes, Peter, Jakob, Judas og Paulus ledet af den hellige ånd til i deres skrifter at forklare hvordan Guds hensigt yderligere udfoldede sig. Derved virkede den hellige ånd altså som en lærer der forsikrede disciplene om at de blev ledet af Gud.
14. På hvilke måder hjalp den hellige ånd Jehovas folk?
14 Åndens mirakuløse gaver var også et bevis på at det nu var den kristne menighed der nød Guds gunst, og ikke længere det kødelige Israel. (Hebræerne 2:4) At enkeltpersoner opdyrkede denne ånds frugt i deres liv, var desuden et vigtigt bevis for at de var Jesu sande disciple. (Johannes 13:35; Galaterne 5:22-24) Og ånden styrkede menighedens medlemmer til at være frimodige og vidne uden frygt. — Apostelgerninger 4:31.
Hjulpet under særlig hårdt pres
15. (a) Hvilke former for pres er kristne før og nu blevet udsat for? (b) Hvorfor har de der opmuntrer andre, også af og til brug for trøst?
15 Alle der er indviede til Jehova, og som er loyale over for ham, kommer ud for en vis form for modstand. (2 Timoteus 3:12) Men mange kristne er blevet udsat for et ekstremt hårdt pres. I nyere tid er nogle blevet jaget af pøbelsværme og kastet i koncentrationslejre, fængsler eller arbejdslejre under ganske umenneskelige forhold. Myndigheder har taget aktivt del i forfølgelsen og har givet frie tøjler til lovløse elementer uden at straffe dem. Nogle kristne rammes desuden af alvorlig sygdom eller oplever store problemer i familien. Andre der kan føle sig hårdt pressede, er modne kristne der hjælper den ene trosfælle efter den anden til at klare vanskelige situationer. Den der giver trøst, kan i sådanne tilfælde selv have behov for at blive trøstet.
16. Hvornår var David under stort pres, og hvordan fik han hjælp?
16 Da kong Saul forfulgte David for at slå ham ihjel, søgte David hjælp hos Gud. „Gud, hør min bøn,“ tryglede han. „I dine vingers skygge søger jeg tilflugt.“ (Salme 54:2, 4; 57:1) Blev David hjulpet? Ja, det gjorde han. Jehova lod profeten Gad og præsten Ebjatar rådgive David i denne periode, og gennem Sauls søn Jonatan styrkede Jehova den unge mand. (1 Samuel 22:1, 5; 23:9-13, 16-18) Jehova tillod også filistrene at gøre et indfald mod landet så Saul blev tvunget til at indstille sin forfølgelse af David. — 1 Samuel 23:27, 28.
17. Hvor søgte Jesus hjælp da han befandt sig i en stærkt presset situation?
17 Jesus Kristus selv var også under stort pres da han nærmede sig afslutningen af sit jordiske liv. Han var fuldt ud klar over hvordan det han gjorde, kunne berøre hans himmelske Faders navn, og vidste hvad det kunne betyde for hele menneskehedens fremtid. Han bad inderligt og kom endog „i dødsangst“. Men Gud sørgede for at Jesus i denne vanskelige tid fik den støtte han havde behov for. — Lukas 22:41-44.
18. Hvilken trøst gav Gud de første kristne der blev udsat for hård forfølgelse?
18 Efter at den kristne menighed var blevet oprettet i det første århundrede, udbrød der hård forfølgelse. Alle undtagen apostlene blev spredt fra Jerusalem, og mænd og kvinder blev med magt fjernet fra deres hjem. Hvordan trøstede Gud dem? I sit ord forsikrede han dem om at de havde „noget bedre og blivende i eje“, en sikker arv med Kristus i himlene. (Hebræerne 10:34; Efeserne 1:18-20) Mens de fortsatte med at forkynde, så de beviser for at Guds ånd var med dem, og deres oplevelser gav dem yderligere grund til at glæde sig. — Mattæus 5:11, 12; Apostelgerninger 8:1-40.
19. Trods hvilke trængsler følte Paulus sig trøstet af Gud?
19 Saulus (Paulus), der havde været en voldelig modstander, blev med tiden selv offer for forfølgelse fordi han var blevet kristen. På øen Cypern greb en troldmand til løgn og bedrag for at hindre Paulus i at udføre sin tjeneste. Og i Galatien blev han stenet indtil man troede han var død. (Apostelgerninger 13:8-10; 14:19) I Makedonien blev han slået med stokke. (Apostelgerninger 16:22, 23) Da han i Efesus havde været udsat for et pøbeloverfald, skrev han: „Vi var under et pres der langt oversteg vore kræfter, så at vi var meget usikre endog med hensyn til vort liv. Ja, vi følte i os selv at vi havde fået dødsdommen.“ (2 Korinther 1:8, 9) Men i det samme brev skrev Paulus de trøstende ord som blev citeret i paragraf 2 i denne artikel. — 2 Korinther 1:3, 4.
20. Hvad vil vi se på i den næste artikel?
20 Hvordan kan du være med til at dække behovet for trøst? Mange i dag oplever stor sorg, enten som følge af en katastrofe der rammer mange tusind, eller på grund af en personlig tragedie, og de har brug for at blive trøstet. I den følgende artikel vil vi se på hvilken trøst man kan give i sådanne tilfælde.
Husker du?
• Hvorfor er den trøst Gud giver, af størst værdi?
• Hvilken trøst får vi gennem Kristus?
• Hvordan har den hellige ånd vist sig at være en trøster?
• Giv eksempler på den trøst Gud har givet når hans tjenere har været under stærkt pres.
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 15]
Bibelen viser at Jehova trøstede sit folk ved at udfri det
[Illustrationer på side 16]
Jesus gav trøst ved at undervise folk, ved at helbrede dem og ved at oprejse døde
[Illustration på side 18]
Jesus fik hjælp fra Gud
