Har Noas logbog betydning for os?

JESUS siger i sin profeti om tegnet på sin nærværelse og afslutningen på tingenes ordning: „Ligesom Noas dage var, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være.“ (Mattæus 24:3, 37) Jesus forudsagde med andre ord at det der sker i vor tid, er et sidestykke til Noas dage. En pålidelig og nøjagtig beretning om begivenhederne på Noas tid kan derfor vise sig meget værdifuld.

Hvad viser Noas logbog? Er der noget der taler for at disse optegnelser er historisk sande? Kan vi regne ud hvornår Vandfloden fandt sted?

Hvornår indtraf Vandfloden

Bibelen indeholder kronologiske optegnelser som gør det muligt at udregne hvornår menneskehedens historie tog sin begyndelse. I Første Mosebog 5:1-29 finder man alle led i slægtslinjen fra Adam blev skabt, til Noa blev født. Vandfloden begyndte „i det seks hundrede år af Noas liv“. — 1 Mosebog 7:11.

For at kunne tidsfæste Vandfloden skal man bruge et basisårstal at gå ud fra. Et basisårstal er et velunderbygget og almindeligt anerkendt årstal for en historisk begivenhed som også er nævnt i Bibelen. Med et sådant årstal som udgangspunkt kan man fastslå tidspunktet for Vandfloden ifølge den gregorianske kalender som vi bruger i dag.

År 539 f.v.t. er et basisårstal. Det var det år da perserkongen Kyros indtog Babylon. De verdslige historiske kilder der omtaler hans regeringstid, er blandt andre de babyloniske kileskrifttekster samt historikerne Diodoros, Africanus, Eusebios og Ptolemæus. På grund af et dekret Kyros udstedte, forlod en gruppe jøder Babylon og ankom til deres hjemland i 537 f.v.t. Det markerede afslutningen på Juda riges 70 års øde tilstand, som ifølge den bibelske beretning begyndte i 607 f.v.t. Ved hjælp af kronologien over dommertiden og den tid hvor Israels konger herskede, kan vi fastslå at israelitterne drog ud af Ægypten i 1513 f.v.t. Bibelens kronologi fører os 430 år længere tilbage endnu, nemlig til året 1943 f.v.t., da pagten med Abraham trådte i kraft. Derefter må vi regne tilbage på grundlag af oplysningerne om hvornår Tara, Nakor, Serug, Re’u, Peleg, Eber, Sjela samt Arpaksjad levede og døde. Det oplyses at Arpaksjad blev født „to år efter vandfloden“. (1 Mosebog 11:10-32) Vi kan herefter tidsfæste Vandflodens begyndelse til år 2370 f.v.t. *

Vandflodens begyndelse

Inden vi gennemgår beretningen om Noas dage, er det en god idé at læse Første Mosebog, kapitel 7, vers 11, til kapitel 8, vers 4. Hvad angår skylregnen, læser vi: „I det seks hundrede år af Noas liv [2370 f.v.t.], i den anden måned, på den syttende dag i måneden, på denne dag sprængtes alle det vidtstrakte dybs kilder og himmelens sluser åbnedes.“ — 1 Mosebog 7:11.

Noa inddelte året i 12 måneder a 30 dage. I fortiden begyndte den første måned omkring midten af den måned der svarer til september.  Vandene begyndte at fosse ned „i den anden måned, på den syttende dag i måneden“, og det fortsatte med at regne i 40 dage og 40 nætter i november og december 2370 f.v.t.

Om Vandfloden får vi også denne oplysning: „Vandene havde overhånd på jorden i et hundrede og halvtreds dage. . . . Og vandene begyndte at synke. . . . Og vandene blev ved med gradvis at trække sig tilbage fra jorden; og efter et hundrede og halvtreds dages forløb aftog vandene således. Og i den syvende måned, på den syttende dag i måneden, lagde arken sig til hvile på Ararats bjerge.“ (1 Mosebog 7:24–8:4) Fra vandene fik overhånd på jorden, til den tid hvor de trak sig tilbage, gik der 150 dage, eller fem måneder. Altså lagde arken sig til hvile på Ararats bjerge i april 2369 f.v.t.

Nu vil det være godt at læse Første Mosebog 8:5-17. Der gik endnu næsten to og en halv måned (73 dage) før bjergenes toppe kom til syne „i den tiende måned [juni], på den første i måneden“. (1 Mosebog 8:5) * Tre måneder (90 dage) senere — i Noas „seks hundrede og første år, i den første måned, på den første dag i måneden“, eller i midten af september 2369 f.v.t. — fjernede Noa arkens dække. Han kunne nu se at „jordens flade var tørlagt“. (1 Mosebog 8:13) En måned og 27 dage (57 dage) senere, „i den anden måned, på den syvogtyvende dag i måneden [midten af november 2369 f.v.t.], var jorden blevet fuldstændig tør.“ Noa og hans familie gik ud af arken og satte foden på tør grund. Med andre ord tilbragte Noa og hans familie et år og ti dage (370 dage) i arken. — 1 Mosebog 8:14.

Hvad viser disse præcise optegnelser af begivenheder, detaljer og tidspunkter? De viser ganske enkelt at den hebraiske profet  Moses, som sandsynligvis nedskrev Første Mosebog på baggrund af overleverede vidnesbyrd, fremførte kendsgerninger, ikke en mytologisk allegori. Vandfloden har derfor stor betydning for os i dag.

Andre bibelskribenters udsagn om Vandfloden

Ud over Første Mosebog henviser mange andre bibelskribenter til Noa og Vandfloden. Lad os nævne nogle eksempler:

(1) Ezra, som var forsker, omtaler Noa og hans sønner (Sem, Kam og Jafet) i optegnelsen over israelitternes slægtslinje. — 1 Krønikebog 1:4-17.

(2) Evangelieskribenten Lukas nævner Noa i Jesu Kristi slægtslinje. — Lukas 3:36.

(3) Apostelen Peter lægger stor vægt på vandflodsberetningen i brevene til sine medkristne. — 2 Peter 2:5; 3:5, 6.

(4) Apostelen Paulus taler om den store tro Noa udviste da han byggede en ark til redning for sin husstand. — Hebræerne 11:7.

Kan der være nogen tvivl om at disse inspirerede bibelskribenter anerkendte vandflodsberetningen i Første Mosebog? De betragtede den uden tvivl som sand.

Jesus og Vandfloden

Jesus Kristus havde en førmenneskelig tilværelse. (Ordsprogene 8:30, 31) Som åndeskabning i himmelen var han øjenvidne til Vandfloden, og derfor er hans udsagn det vægtigste bibelske vidnesbyrd om Noa og  Vandfloden. Jesus sagde: „Ligesom Noas dage var, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være. For som de var i de dage før vandfloden: de spiste og drak, mænd giftede sig og kvinder bortgiftedes, indtil den dag Noa gik ind i arken, og de gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være.“ — Mattæus 24:37-39.

Ville Jesus basere sin advarsel om den kommende afslutning på tingenes ordning på et sagn? Næppe. Vi kan have tillid til at han brugte beretninger fra det virkelige liv til at skildre eksekveringen af Guds dom over de ugudelige. Ja, nogle mistede livet under Vandfloden, men det er trøstende at vide at Noa og hans familie blev reddet.

„Noas dage“ har stor betydning for dem der lever i dag, under „Menneskesønnens [Jesu Kristi] nærværelse“. Når vi læser den detaljerede beretning som Noa nedskrev om den jordomspændende oversvømmelse, kan vi have tillid til at det er en historisk sand beretning. Første Mosebogs inspirerede beretning om Vandfloden er af stor betydning for os. Ligesom Noa, hans sønner og deres hustruer viste at de troede på den overlevelsesmulighed Gud anviste, kan vi i dag få Jehovas beskyttelse ved at vise tro på Jesu genløsningsoffer. (Mattæus 20:28) Som logbogen viser, overlevede Noa og hans familie Vandfloden, der gjorde ende på en gudløs verden. Vi kan også gøre os håb om at være blandt de overlevende når Gud vil gøre ende på den nuværende onde ordning.

[Fodnoter]

[Ramme på side 5]

Levede de så længe?

„SÅLEDES blev alle Noas dage ni hundrede og halvtreds år, og derpå døde han,“ siges der i Bibelen. (1 Mosebog 9:29) Noas oldefar Metusalem blev 969 år — det længste et menneske har levet, så vidt man ved. Levetiden for de ti generationer fra Adam til Noa var over 850 år i gennemsnit. (1 Mosebog 5:5-31) Levede folk dengang så længe?

Det var Guds oprindelige hensigt at mennesket skulle leve evigt. Adam, det første menneske, var skabt til at leve evigt, forudsat at han forblev lydig mod Gud. (1 Mosebog 2:15-17) Men Adam forspildte denne mulighed ved at være ulydig. Efter det lange tidsrum af 930 år, hvoraf hovedparten gik med en langsom dødsproces, vendte Adam tilbage til den jord han var taget af. (1 Mosebog 3:19; 5:5) Fra ham har hele menneskeheden arvet synden og døden. — Romerne 5:12.

Men før Vandfloden levede menneskene væsentligt længere end i dag, øjensynlig fordi de var tættere på Adams fuldkomne tilstand. Dengang levede mange i op mod tusind år, men efter Vandfloden aftog livslængden brat. Den trofaste patriark Abraham blev for eksempel kun 175 år. (1 Mosebog 25:7) Og omkring 400 år efter hans død skrev Moses om menneskets livslængde: „Vore leveårs dage er i sig selv halvfjerds år; og hvis de på grund af særlig styrke er firs år, så fører deres stræben dog kun til elendighed og fortræd.“ (Salme 90:10) På dette område har situationen ikke ændret sig væsentligt siden da.

[Oversigt/illustrationer på side 6, 7]

En beregning af tidspunktet for Vandfloden i Noas dage ud fra Kyros’ dekret om jødernes frigivelse fra fangenskabet

537 Kyros’ dekret *

539 Perseren Kyros indtager Babylon

68 år

607 De 70 år hvor Juda ligger øde, begynder

906 år under

ledelse af

anførere,

dommere og

konger i

Israel

1513 Israelitternes udgang af Ægypten

430 år En 430-årig periode hvor Israels

sønner bor i Ægypten og Kana’an

(2 Mosebog 12:40, 41)

1943 Pagten med Abraham træder i kraft

205 år

2148 Taras fødsel

222 år

2370 Vandfloden begynder

[Fodnote]