Vær faste, og vind det løb der gælder livet

HVILKET fartøj ville du vælge hvis du skulle krydse et oprørt hav? En spinkel jolle eller et solidt bygget skib? Du ville selvfølgelig vælge skibet, eftersom det langt bedre ville kunne klare de voldsomme bølger.

I de omskiftelige og farlige tider vi oplever, er der meget som kan bringe os ud af ligevægt. Unge kan af og til føle sig forvirrede og desorienterede på grund af denne verdens mange idéer og påfund. Nogle der for nylig er begyndt på det kristne løb, føler sig måske stadig ret usikre. Selv for kristne der har mange års trofast tjeneste bag sig, kan det være en prøve at deres forventninger endnu ikke er blevet helt indfriet.

Sådanne følelser er ikke noget nyt. Trofaste tjenere for Jehova som Moses, Job og David følte sig også til tider bragt ud af ligevægt. (4 Mosebog 11:14, 15; Job 3:1-4; Salme 55:4) Ikke desto mindre var deres liv kendetegnet af en urokkelig hengivenhed for Jehova. Deres gode eksempel tilskynder os til at stå fast, men Satan Djævelen vil gøre alt for at få os ud på et sidespor og bort fra det løb der gælder det evige liv. (Lukas 22:31) Så hvordan kan vi forblive urokkelige, „faste i troen“? (1 Peter 5:9) Og hvordan kan vi styrke vore trosfæller?

Jehova ønsker at vi skal stå fast

Når vi forbliver trofaste mod Jehova, vil han altid hjælpe os til at stå fast. Salmisten David kom ud for mange vanskeligheder, men han håbede på Gud og kunne derfor synge: „Så bragte [Jehova] mig op af et larmende dyb, af dynd og slam, og løftede mine fødder op på klippegrund; han gjorde mine skridt faste.“ — Salme 40:2.

Jehova styrker os til at kæmpe „troens gode kamp“ så vi kan „få et fast greb om det evige liv“. (1 Timoteus 6:12) Desuden udruster han os til at forblive trofaste og komme sejrende ud af den åndelige kamp. Apostelen Paulus tilskyndede sine medkristne til at ’blive ved med at hente kraft i Herren og i hans styrkes vælde’ og at ’iføre sig den fulde rustning fra Gud’ og på den måde ’stå fast over for Djævelens listige anslag’. (Efeserne 6:10-17) Men hvad kunne få os til at vakle? Og hvordan kan vi beskytte os mod den slags farlige påvirkninger?

Undgå at miste fodfæstet

Vi må huske på at de afgørelser vi træffer, enten vil have en positiv eller en negativ  virkning på vores liv som kristne. Unge skal blandt andet træffe afgørelser i forbindelse med arbejde, uddannelse og ægteskab. Voksne kan stå over for valget mellem at skifte bopæl og at tage ekstra arbejde. Vi må hver dag træffe mange beslutninger, for eksempel om hvordan vi vil bruge tiden. Hvad kan hjælpe os til at træffe kloge afgørelser der vil bidrage til at vi ikke mister fodfæstet som Guds tjenere? En der har været kristen i mange år, siger: „Jeg beder Jehova om hjælp når jeg skal træffe afgørelser. Jeg tror det er vigtigt at anerkende og bruge den vejledning vi får i Bibelen, ved de kristne møder, af de ældste og gennem bibelsk læsestof.“

Når vi står over for et valg, er det godt at spørge sig selv: ’Vil jeg om fem eller ti år være glad for den beslutning jeg træffer i dag, eller vil jeg fortryde den? Gør jeg alt hvad jeg kan for at det valg jeg træffer, ikke vil svække mig åndeligt, men vil bidrage til min åndelige fremgang?’ — Filipperne 3:16.

Døbte kristne har mistet fodfæstet fordi de er bukket under for fristelser eller har været på nippet til at overtræde Guds lov. Nogle få af dem der er kommet tilbage til menigheden efter at have været udelukket fordi de ikke angrede deres forkerte handlinger, er kort efter blevet udelukket igen på grund af en lignende overtrædelse. Kunne det tænkes at de ikke har bedt Gud om hjælp til at ’afsky det onde og holde sig til det gode’? (Romerne 12:9; Salme 97:10) Vi må alle ’fortsat træde lige spor med vore fødder’. (Hebræerne 12:13) Lad os derfor se hvad der kan hjælpe os til ikke at komme på afveje i det kristne løb.

De kristne aktiviteter hjælper os

Noget af det vi kan gøre for ikke at tabe målet af syne, er at være travlt optaget i forkyndelsen. Ja, den kristne tjeneste er en værdifuld hjælp til at holde sindet og hjertet rettet mod at gøre Guds vilje og mod sejrsprisen, det evige liv. I den forbindelse gav Paulus korintherne tilskyndelsen: „Mine elskede brødre, vær faste, urokkelige, idet I altid har rigeligt at gøre i Herrens gerning og idet I ved at jeres arbejde ikke er forgæves i forbindelse med Herren.“ (1 Korinther 15:58) Grundbetydningen af det græske ord for „fast“ er „som bliver på sin plads“. Det græske ord for „urokkelig“ kan betyde „som ikke lader sig flytte“. At være flittig i forkyndelsen kan altså hjælpe os til at holde en stabil kurs i det kristne løb. Det at hjælpe andre til at lære Jehova at kende giver livet mening og er til stor glæde for os selv. — Apostelgerninger 20:35.

En søster ved navn Pauline, der har været missionær og virket i andre former for heltidstjeneste i mere end 30 år, siger: „Tjenesten er en beskyttelse, for når jeg forkynder for andre, bliver jeg bestyrket i at jeg har sandheden.“ Det samme kan vi erfare. Det gælder også når vi regelmæssigt beskæftiger os med andre kristne aktiviteter, som for eksempel at overvære de kristne møder og at gå i dybden med det personlige studium.

Støtte fra et kærligt brodersamfund

Vi kan få al den støtte vi har brug for, i det verdensomspændende samfund af sande tilbedere. Det er til stor gavn for os at tilhøre et kærligt, internationalt brodersamfund. (1 Peter 2:17) Og vi kan selv være til støtte for vore trosfæller.

Tænk på hvordan den retskafne Job hjalp andre. Selv Elifaz, en af de falske trøstere, måtte indrømme over for Job: „Dem som snublede kunne dine ord rejse op, og de knæ som gav efter kunne du støtte.“ (Job 4:4) Hvordan med os? Efterligner vi Job? Vi har hver især et ansvar for at hjælpe vore åndelige brødre og søstre til at holde ud i tjenesten for Gud. Når vi er sammen med dem, kan vi følge opfordringen: „Styrk de slappe  hænder og gør de vaklende knæ faste.“ (Esajas 35:3) Hvorfor ikke sætte dig det mål at styrke og opmuntre en eller to af dine trosfæller hver gang du er til møde? (Hebræerne 10:24, 25) Når vi roser andre og giver udtryk for værdsættelse af det de gør for at glæde Jehova, kan det hjælpe dem til at forblive faste og vinde det løb der gælder livet.

Kristne ældste kan udrette meget godt ved at opmuntre nye. De kan give konstruktive forslag, give gode råd fra Bibelen og samarbejde med dem i forkyndelsen. Apostelen Paulus var altid opmærksom på hvordan han kunne styrke andre. Han længtes efter at se de kristne i Rom så han kunne styrke dem åndeligt. (Romerne 1:11) Han anså sine elskede brødre og søstre i Filippi for at være hans „glæde og krone“ og formanede dem til at ’stå fast i forbindelse med Herren’. (Filipperne 4:1) Og da han hørte om sine brødres vanskeligheder i Thessalonika, sendte han Timoteus for at ’styrke dem og trøste dem for at ingen skulle blive bragt til at vakle under trængslerne’. — 1 Thessaloniker 3:1-3.

Paulus og Peter anerkendte og værdsatte deres medtjeneres trofaste indsats. (Kolossenserne 2:5; 1 Thessaloniker 3:7, 8; 2 Peter 1:12) Vi kan efterligne dem ved ikke at fokusere på vore brødres svagheder, men på deres gode egenskaber og ihærdige bestræbelser for at stå fast og være til ære for Jehova.

Hvis vi er negative eller kritiske, kan vi uforvarende gøre det vanskeligere for andre at bevare en stærk tro. Det er godt at huske at vore brødre er „medtagne og omtumlede“ i denne tingenes ordning. (Mattæus 9:36) I den kristne menighed kan de med rette forvente at finde trøst og ny styrke. Lad os derfor alle gøre vort yderste for at opbygge vore trosfæller og hjælpe dem til at stå fast.

Andre kan indimellem sige eller gøre noget der kunne bringe os ud af ligevægt. Men vil vi lade en hård bemærkning eller en ukærlig opførsel få os til at slække på vores tjeneste for Jehova? Vi skulle aldrig lade nogen føre os bort fra vores eget faste ståsted. — 2 Peter 3:17.

Guds løfter — en stabiliserende faktor

Jehovas løfte om en vidunderlig fremtid under Guds riges herredømme giver os et håb der kan hjælpe os til at være faste. (Hebræerne 6:19) Og forvisningen om at Gud altid opfylder sine løfter, motiverer os til at ’holde os vågne og stå fast i troen’. (1 Korinther 16:13; Hebræerne 3:6) En tilsyneladende forsinkelse i opfyldelsen af nogle af Guds løfter kan være en prøve på vores tro. Det er derfor absolut nødvendigt at vi ikke lader os vildlede af falsk lære og opgiver vores håb. — Kolossenserne 1:23; Hebræerne 13:9.

De israelitter der mistede livet fordi de ikke troede på Jehovas løfter, er et advarende eksempel for os. (Salme 78:37) Lad os, i modsætning til dem, bevare troen mens vi tjener Gud i bevidstheden om at de sidste dage er ved at rinde ud. „Jeg lever hver dag som om  Jehovas store dag vil komme i morgen,“ siger en erfaren ældste. — Joel 1:15.

Ja, Jehovas store dag nærmer sig hastigt. Men vi har intet at frygte så længe vi holder os nær til ham. Hvis vi nøje overholder hans retfærdige normer og forbliver faste, kan vi fuldende det løb der gælder det evige liv! — Ordsprogene 11:19; 1 Timoteus 6:12, 17-19.

[Illustration på side 23]

Gør du alt hvad du kan for at hjælpe dine kristne brødre og søstre til at stå fast?

[Kildeangivelse på side 21]

The Complete Encyclopedia of Illustration/J. G. Heck