Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

’Ikke engang Salomon var klædt som en af dem’

’Ikke engang Salomon var klædt som en af dem’

’Ikke engang Salomon var klædt som en af dem’

VILDE BLOMSTER som dem der ses her, er et almindeligt syn langs landevejene i Sydafrika. De kaldes ’stolte kavalerer’, og deres oprindelige voksested er Amerikas tropiske områder. Sådanne smukke blomster får os måske til at tænke på noget af det Jesus lærte os. Mange af dem der lyttede til ham, var fattige og havde svært ved at få det mest nødvendige, såsom føde og klæder.

„Hvorfor bekymrer I jer om tøjet?“ spurgte Jesus. „Lær af liljerne på marken, af hvordan de vokser; de hverken slider eller slæber, og de spinder ikke; men jeg siger jer at ikke engang Salomon i al sin herlighed var klædt som en af dem.“ — Mattæus 6:28, 29.

Der er delte meninger om hvilken vild blomst Jesus havde i tanke. Men han må have tænkt på den vegetation der var almindelig i området, for han siger videre: „Når Gud nu således klæder markens planter, der er her i dag, men i morgen kastes i ovnen, vil han da ikke langt snarere sørge for tøj til jer, I småttroende?“ — Mattæus 6:30.

Skønt ’stolte kavalerer’ ikke er naturligt hjemmehørende i Israel, er de med til at understrege pointen i Jesu ord. Hvad enten man betragter disse blomster på afstand eller ser dem på nært hold, er de utrolig smukke og er et yndet motiv for fotografer og kunstnere. Det var ingen overdrivelse da Jesus sagde: „Ikke engang Salomon i al sin herlighed var klædt som en af dem.“

Hvad kan vi lære af dét? At de der tjener Gud, kan være sikre på at han vil hjælpe dem til at få det de har brug for, selv under vanskelige forhold. Jesus sagde: „Bliv ved med at søge [Guds] rige, og disse ting [som føde og klæder] vil blive givet jer i tilgift.“ (Lukas 12:31) Ja, det gavner os at søge Guds rige først. Men ved du hvad Guds rige er, og hvad det vil gøre for menneskene? Jehovas Vidner vil være glade for at hjælpe dig med at finde svarene ud fra Bibelen.