Spørgsmål fra læserne

Er det forkert at aflive et sygt eller gammelt kæledyr?

De fleste synes at dyr er sjove og interessante. Nogle kæledyr er desuden gode til at holde mennesker med selskab. Hunde er for eksempel kendt for at være lydige og vise deres herre hengivenhed. Det er derfor forståeligt at nogle mennesker føler sig knyttet til deres kæledyr, især hvis de har haft det i mange år.

De fleste kæledyr har dog en forholdsvis kort levetid. Hunde og katte kan leve 10 til 15 år, alt afhængigt af arten. Når dyrene bliver gamle, bliver de måske syge eller får nogle skavanker. Det kan være trist for deres ejere, som husker hvordan dyrene var dengang de var yngre og mere aktive. Ville det være forkert at lade disse dyr få fred ved at aflive dem?

Kristne ønsker at behandle dyr på en måde som Gud kan acceptere. Det er helt sikkert i modstrid med Guds vilje at mishandle dyr, for hans ord siger: „Den retfærdige sørger for sine husdyrs sjæl, men de ugudeliges barmhjertighed er grusom.“ (Ordsprogene 12:10) Det betyder dog ikke at Gud betragter dyr på samme måde som han betragter mennesker. Da Gud skabte menneskene, lod han dem forstå at der var en klar forskel på dem og dyrene. For eksempel gav han mennesker håb om evigt liv, men det har aldrig været hans mening at dyrene skulle leve evigt. (Romerne 6:23; 2 Peter 2:12) Som Skaberen har han ret til at bestemme hvordan forholdet skal være mellem mennesker og dyr.

Første Mosebog 1:28 fortæller os hvordan menneskets forhold til dyrene skulle være. Gud sagde til de første mennesker: „Råd over havets fisk og himmelens flyvende skabninger og hver levende skabning af dem der myldrer omkring på jorden.“ Og Salme 8:6-8 indeholder en lignende tanke: „Alt har du [Gud] lagt under hans [menneskets] fødder: småkvæg og okser, dem alle, og desuden det åbne lands dyr, himmelens fugle og havets fisk, hvad der færdes ad havenes stier.“

Gud gav mennesker lov til at bruge dyr på en passende måde, og de måtte også slå dem ihjel. For eksempel kunne dyrenes skind bruges til beklædning. Efter vandfloden på Noas tid tillod Gud også mennesker at supplere den vegetarkost de oprindelig havde fået lov at spise, med dyrekød. — 1 Mosebog 3:21; 4:4; 9:3.

Men det berettiger ikke til at man formålsløst dræber dyr for fornøjelsens skyld. I Første Mosebog 10:9 beskriver Bibelen Nimrod som „en vældig jæger“. Men det samme vers siger at dette stillede ham „i opposition til Jehova“.

Menneskene har altså fået herredømme over dyrene, men de bør ikke misbruge denne myndighed. Tværtimod skal de bruge den i overensstemmelse med principperne i Guds ord. Det kan indebære at man ikke lader et kæledyr lide unødigt på grund af meget høj alder, alvorlige kvæstelser eller dødelig sygdom. I sådanne tilfælde er det den kristnes ansvar at afgøre hvad der skal gøres. Hvis der ikke er rimeligt håb om bedring, vurderer han måske at det vil være mest barmhjertigt at befri dyret for dets lidelser ved at aflive det.