Den ædleste form for kærlighed

NÅR ordet kærlighed forekommer i De Kristne Græske Skrifter, eller Det Nye Testamente, er det i langt de fleste tilfælde oversat fra det græske ord agape.

Om betydningen af dette ord siger opslagsværket Indsigt i Den Hellige Skrift: * „[Agaʹpe] er ikke en følelsesbetonet kærlighed som skyldes personlig tilknytning, sådan som man i almindelighed opfatter kærlighed, men den er en kærlighed som er bestemt af viljen og har at gøre med principper, pligt og sømmelighed, idet den oprigtigt søger at gavne den anden part i overensstemmelse med hvad der er rigtigt. Den sætter sig ud over personligt fjendskab og lader ikke et sådant forhold bevirke at man svigter rette principper og giver igen med samme mønt.“

Agape kan dog være forbundet med varme følelser. „Hav inderlig kærlighed [agape] til hinanden,“ lyder apostelen Peters tilskyndelse. (1 Peter 4:8) Man kan derfor sige at agape omfatter både sindet og hjertet. Hvorfor ikke studere nogle skriftsteder som viser hvor langt denne ædle kærlighed rækker, og hvilken magt den har? Følgende henvisninger kan bruges i den forbindelse: Mattæus 5:43-47; Johannes 15:12, 13; Romerne 13:8-10; Efeserne 5:2, 25, 28; 1 Johannes 3:15-18; 4:16-21.

[Fodnote]