Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvad skete der med dem?

Hvad skete der med dem?

Hvad skete der med dem?

NOF og No er de bibelske navne for Ægyptens engang så berømte hovedstæder Memfis og Theben. Nof (Memfis) lå cirka 23 kilometer syd for Kairo, på Nilens vestbred. Men med tiden mistede Memfis sin status som Ægyptens hovedstad. I begyndelsen af det 15. århundrede før vor tidsregning fik Ægypten en ny hovedstad, No (Theben), som lå cirka 500 kilometer syd for Memfis. Blandt Thebens mange templer bliver templet i Karnak regnet for at være det største søjlebyggeri nogen sinde. Theben og Karnaktemplet var viet til tilbedelsen af Amon, ægypternes højeste gud.

Hvad havde Bibelens profetier forudsagt om Memfis og Theben? Der var fældet dom over Ægyptens Farao og landets guder, især hovedguden, „Amon fra No“. (Jeremias 46:25, 26) De mange afgudsdyrkere der samledes dér, ville blive „udryddet“. (Ezekiel 30:14, 15) Og sådan gik det. Alt hvad der er tilbage i forbindelse med tilbedelsen af Amon, er tempelruiner. Nutidsbyen Luxor ligger på en del af det område hvor fortidens Theben lå. Men i dag ser man ikke andet end små landsbyer omkring Thebens mægtige tempelruiner.

Og i forbindelse med Memfis er der ikke meget andet tilbage end dens gravpladser. Bibelforskeren Louis Golding siger: „I århundreder hentede Ægyptens arabiske erobrere sten fra Memfis’ kolossale ruiner for at bygge deres hovedstad [Kairo] på den modsatte side af floden. Nilen og de arabiske bygningshåndværkere har været så grundige at der ikke i miles omkreds findes sten fra denne oldtidsby der rager op af den sorte muld.“ Som forudsagt i Bibelen blev Memfis virkelig „en by man forfærdes over . . . ingen bor der“. — Jeremias 46:19.

Dette er kun to af mange eksempler som viser hvor nøjagtige Bibelens profetier er. Ødelæggelsen af Theben og Memfis giver os en vægtig grund til at have tillid til de bibelprofetier som endnu ikke er opfyldt. — Salme 37:10, 11, 29; Lukas 23:43; Åbenbaringen 21:3-5.

[Kildeangivelse på side 32]

Foto taget med tilladelse fra British Museum