Hvordan bør vi betragte mennesker nu hvor Jehovas dag nærmer sig?

„Jehova er ikke langsom med hensyn til sit løfte, . . . men han er tålmodig med jer, da han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring.“ — 2 PETER 3:9.

1, 2. (a) Hvordan betragter Jehova mennesker i dag? (b) Hvilke spørgsmål kan vi stille os selv?

JEHOVAS tjenere har fået befaling til at ’gøre disciple af folk af alle nationerne’. (Mattæus 28:19) Mens vi udfører denne opgave og venter på „Jehovas store dag“, er det vigtigt at vi betragter mennesker på samme måde som Jehova. (Zefanias 1:14) Apostelen Peter fortæller hvordan Jehova ser på mennesker: „Jehova er ikke langsom med hensyn til sit løfte, sådan som nogle opfatter det som langsomhed, men han er tålmodig med jer, da han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring.“ (2 Peter 3:9) Gud betragter alle mennesker som nogle der har mulighed for at ændre sind. Han „vil at alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. (1 Timoteus 2:4) Ja, Jehova glæder sig når „den ugudelige vender om fra sin vej og bliver i live“. — Ezekiel 33:11.

² Har vi det samme syn på mennesker som Jehova har? Betragter vi enkeltpersoner af alle racer og nationer som nogle der kunne komme til at høre til Guds „hjord“? (Salme 100:3; Apostelgerninger 10:34, 35) Lad os se  på to eksempler der viser hvor vigtigt det er at have Jehovas syn på tingene. I begge tilfælde var en ødelæggelse nært forestående, og Jehovas tjenere blev i forvejen advaret. Eksemplerne er af særlig stor betydning nu hvor vi venter på Jehovas store dag.

Abraham havde Jehovas syn på mennesker

3. Hvordan betragtede Jehova indbyggerne i Sodoma og Gomorra?

³ Det første eksempel har at gøre med den trofaste patriark Abraham og de ugudelige byer Sodoma og Gomorra. Da Jehova hørte „klageskriget over Sodoma og Gomorra“, tilintetgjorde han ikke straks byerne og alle deres indbyggere. Han undersøgte først forholdene. (1 Mosebog 18:20, 21) To engle blev sendt til Sodoma, hvor de fik husly hos den retfærdige Lot. Den aften englene kom, „omringede mændene i byen . . . huset, fra dreng til gammel mand, hele folket i én pøbelsværm“, fordi de ville have et homoseksuelt forhold til englene. Den fornedrede tilstand byens indbyggere befandt sig i, viste at det var med rette byen skulle ødelægges. Men englene sagde alligevel til Lot: „Har du ellers nogen her? Svigersøn og sønner og døtre, ja alle som er dine i byen, skal du føre bort fra stedet!“ Jehova gjorde det muligt for nogle af byens indbyggere at blive reddet, men i sidste ende var det kun Lot og hans to døtre der undslap ødelæggelsen. — 1 Mosebog 19:4, 5, 12, 16, 23-26.

4, 5. Hvorfor gik Abraham i forbøn for indbyggerne i Sodoma, og var hans syn på mennesker i harmoni med Jehovas?

⁴ Lad os nu gå tilbage til det tidspunkt hvor Jehova fortalte at han ville inspicere byerne Sodoma og Gomorra. Dengang bønfaldt Abraham Jehova med ordene: „Sæt der er halvtreds retfærdige inde i byen. Vil du virkelig rive dem bort og ikke tilgive stedet for de halvtreds retfærdiges skyld som er derinde? Det er utænkeligt at du skulle handle på denne måde: at lade den retfærdige dø sammen med den ugudelige, så det må gå den retfærdige som den ugudelige! Det er utænkeligt for dig! Den der dømmer hele jorden, skulle han ikke øve ret?“ To gange brugte Abraham udtrykket „det er utænkeligt for dig“. Af erfaring vidste han at Jehova ikke ville udrydde den retfærdige sammen med den ugudelige. Da Jehova sagde at han ikke ville ødelægge  Sodoma hvis der var „halvtreds retfærdige inde i byen“, reducerede Abraham lidt efter lidt antallet indtil det var nede på ti. — 1 Mosebog 18:22-33.

⁵ Ville Jehova have lyttet til Abrahams inderlige anmodninger hvis de havde været i modstrid med hans eget syn på tingene? Naturligvis ikke. Men Abraham var „Jehovas ven“ og derfor var hans syn på mennesker tydeligvis det samme som Jehovas. (Jakob 2:23) Da Jehova vendte sin opmærksomhed mod Sodoma og Gomorra, var han villig til at lytte til Abrahams appel. Hvorfor? Fordi vor himmelske Fader „ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring“.

Jonas’ syn på mennesker — en skarp kontrast

6. Hvordan reagerede ninevitterne på Jonas’ forkyndelse?

⁶ Lad os nu se på det andet eksempel, nemlig profeten Jonas. I dette tilfælde var det byen Nineve der var dømt til ødelæggelse. Jonas fik besked på at bekendtgøre for byen at dens ondskab var ’steget op for Jehovas ansigt’. (Jonas 1:2) Med forstæder var Nineve en stor by — „det tog tre dage at gå igennem den“. Da Jonas omsider adlød Gud og gik ind i Nineve, blev han ved med at forkynde: „’Kun fyrre dage til, så skal Nineve omstyrtes.’ Da troede folkene i Nineve på Gud, og de udråbte en faste og klædte sig i sæk“. Selv Nineves konge angrede. — Jonas 3:1-6.

7. Hvordan betragtede Jehova ninevitternes sindsændring?

⁷ Hvilken kontrast til Sodomas indbyggere! Hvordan betragtede Jehova de angrende ninevitter? Vi læser i Jonas 3:10 at „den sande Gud [fortrød] den ulykke han havde talt om at volde dem, og voldte den ikke“. Jehova „fortrød“ i den forstand at han ændrede mening med hensyn til ninevitterne fordi de havde ændret sind. Guds normer var de samme, men han forandrede sin beslutning da han så at ninevitterne angrede. — Malakias 3:6.

8. Hvorfor blev Jonas misfornøjet?

⁸ Hvordan reagerede Jonas da det gik op for ham at Nineve ikke ville blive ødelagt? Så han tingene fra Jehovas synsvinkel? Nej, for der siges: „Det mishagede i høj grad Jonas, og han blev optændt af vrede.“ Hvad gjorde Jonas ellers? Han bad til Jehova og sagde: „Åh, Jehova, var det ikke dét jeg sagde mens jeg endnu var i mit eget land? Det var jo derfor jeg først flygtede til Tarsis; jeg véd jo at du er en nådig og barmhjertig Gud, som er sen til vrede og rig på loyal hengivenhed, og som fortryder ulykken.“ (Jonas 4:1, 2) Jonas kendte Jehovas egenskaber. Men på dette tidspunkt var profeten blevet misfornøjet og havde ikke samme syn på Nineves angrende indbyggere som Gud havde.

9, 10. (a) Hvilken anskuelsesundervisning benyttede Jehova over for Jonas? (b) Hvorfor kan vi gå ud fra at Jonas til sidst fik samme syn på ninevitterne som Jehova havde?

⁹ Jonas gik ud af Nineve, byggede sig en  løvhytte og satte sig i skyggen under den „indtil han havde set hvad der skete med byen“. Jehova lod en flaskegræskarplante vokse op til at skygge for Jonas, men næste dag visnede planten. Da Jonas blev vred over det, sagde Jehova: „Du ynkedes over flaskegræskarplanten . . . Skulle jeg så ikke ynkes over Nineve, den store by, hvori der er flere end et hundrede og tyve tusind mennesker som ikke kender forskel på højre og venstre — foruden mange husdyr?“ (Jonas 4:5-11) Hvor kunne dette lære Jonas meget om Jehovas syn på mennesker!

¹⁰ Der siges ikke noget om hvordan Jonas reagerede på Guds udtalelse om at ynkes over folkene i Nineve. Men profeten må have korrigeret sit syn på de angrende ninevitter, for Jehova brugte ham til at nedskrive denne inspirerede beretning.

Hvilken indstilling har du?

11. Hvordan ville Abraham sandsynligvis have betragtet de mennesker der lever i dag?

¹¹ I dag står vi også over for en ødelæggelse — ødelæggelsen af den nuværende onde tingenes ordning på Jehovas store dag. (Lukas 17:26-30; Galaterne 1:4; 2 Peter 3:10) Hvordan mon Abraham ville have betragtet de mennesker der lever i denne verden som snart skal tilintetgøres? Han ville sandsynligvis have bekymret sig om dem der endnu ikke har hørt den „gode nyhed om riget“. (Mattæus 24:14) Abraham bønfaldt gentagne gange Gud om at skåne de retfærdige der måtte være i Sodoma. Er vi personligt interesseret i de mennesker der ville forlade Satans verden hvis de fik muligheden for at ændre sind og tjene Gud? — 1 Johannes 5:19; Åbenbaringen 18:2-4.

12. Hvorfor kunne vi nemt få samme holdning som Jonas, og hvad kan vi gøre ved det?

¹² Det er helt på sin plads at længes efter at det onde bliver fjernet. (Habakkuk 1:2, 3) Men det er så nemt at få samme holdning som Jonas og ikke bekymre sig om de mennesker der måske gerne vil ændre sind. Det gælder især hvis vi bliver ved med at møde folk der er apatiske, fjendtlige eller endog aggressive over for os når vi besøger dem for at fortælle dem budskabet om Riget. Vi kunne let glemme at der stadig er nogle som Jehova vil redde ud af denne onde verdensordning. (Romerne 2:4) Hvis en alvorlig selvransagelse viser at vi har blot en snert af den holdning Jonas havde til ninevitterne, kan vi bede Jehova hjælpe os til i stedet at betragte folk fra hans synsvinkel.

13. Hvordan kan vi sige at Jehova har omsorg for mennesker i dag?

 ¹³ Jehova har omsorg for dem der endnu ikke tjener ham, og han lytter til sine indviede tjeneres bønner. (Mattæus 10:11) Som svar på deres bønner vil han for eksempel „sørge for at der skaffes dem ret“. (Lukas 18:7, 8) Desuden vil Jehova opfylde alle sine løfter og gennemføre sin hensigt når hans tid er inde. (Habakkuk 2:3) Det indbefatter blandt andet at han vil rense jorden for al ondskab på samme måde som han ødelagde Nineve da byens indbyggere igen var sunket ned i fordærv. — Nahum 3:5-7.

14. Hvad skulle vi være optaget af mens vi venter på Jehovas store dag?

¹⁴ Vil vi vente tålmodigt og være travlt optaget af at gøre Guds vilje indtil denne onde tingenes ordning fjernes på Jehovas store dag? Vi kender ikke alle detaljer i forbindelse med hvor meget der skal forkyndes før Jehovas dag, men vi véd at før enden kommer, vil den gode nyhed om Riget blive forkyndt på hele den beboede jord i det omfang Gud ønsker. Vi bør være travlt optaget af at indsamle de „kostbare skatte“ der endnu er tilbage, for Jehova fortsætter med at fylde sit hus med herlighed. — Haggaj 2:7.

Vores holdning afspejles i vore handlinger

15. Hvad kan hjælpe os til at forstå hvor vigtig forkyndelsen er?

¹⁵ Måske bor vi i et område hvor der ikke er så stor interesse for vores forkyndelse, og vore omstændigheder tillader os måske ikke at flytte til et sted hvor der er større behov for forkyndere. Men forestil dig at der inden enden kommer, kan blive fundet ti mere i vores distrikt. Føler vi at disse ti er værd at lede efter? Jesus havde inderligt ondt af folk, „for de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde“. (Mattæus 9:36) Ved at studere Bibelen og omhyggeligt læse de artikler der bringes i Vagttårnet og Vågn op!, kan vi få større indsigt i hvordan det står til i verden. Det vil hjælpe os til at forstå hvor stort behovet er for at vi forkynder den gode nyhed. Hvis vi påskønner det bibelske læsestof vi får gennem „den trofaste og kloge træl“, og bruger det flittigt, kan vi desuden blive bedre til at få samtaler med folk i distrikter der ofte gennemarbejdes. — Mattæus 24:45-47; 2 Timoteus 3:14-17.

16. Hvordan kan vores forkyndelse blive mere effektiv?

¹⁶ Vores omsorg for dem der endnu ikke har taget imod det livgivende budskab fra Bibelen, får os til at være fleksible når vi forkynder — både hvad angår tidspunkterne og måden vi forkynder på. Er der mange som ikke er hjemme når vi kommer? Hvis det er tilfældet, kan vi måske blive mere effektive ved at forkynde andre steder og på andre tidspunkter. Fiskere tager ud når der er chance for at fange noget. Kan vi gøre noget lignende i forbindelse med vores åndelige fiskeri? (Markus 1:16-18) Hvorfor ikke prøve aftenforkyndelse og telefonforkyndelse, hvor det er tilladt? Nogle har erfaret at parkeringspladser, rastepladser for lastbilchauffører, tankstationer og butikker er gode ’fiskesteder’. Hvis vi griber de muligheder der opstår for at forkynde uformelt, er det også et udtryk for at vi har samme indstilling til mennesker som Abraham havde.

17. Hvordan kan vi opmuntre missionærer og andre der tjener i fremmede lande?

¹⁷ Der er stadig millioner der ikke har hørt budskabet om Riget. Kan vi vise omsorg for dem på andre måder end ved den direkte forkyndelse — endda uden at forlade hjemmet? Ja, måske kender vi nogle missionærer eller heltidstjenere i udlandet. Så ville det måske være en god idé at skrive til dem og fortælle at vi værdsætter det arbejde de gør. Hvordan kunne det være et udtryk for omsorg for mennesker i almindelighed? Vores opmuntrende og rosende breve kunne give missionærerne  styrke til at holde ud i deres opgave, hvilket igen ville hjælpe endnu flere til at få kundskab om sandheden. (Dommerne 11:40) Vi kan også bede for missionærerne og for dem der hungrer efter sandheden i andre lande. (Efeserne 6:18-20) En anden måde at vise omsorg på er ved at støtte Jehovas Vidners verdensomspændende arbejde økonomisk. — 2 Korinther 8:13, 14; 9:6, 7.

Vil du kunne flytte?

18. Hvad har nogle kristne gjort for at fremme Rigets interesser i det land hvor de bor?

¹⁸ De forkyndere der er flyttet til steder hvor der er større behov, er blevet velsignet for deres selvopofrende indsats. Andre Jehovas Vidner som er blevet i deres hjemland, har lært et nyt sprog for at kunne yde åndelig hjælp til indvandrere og flygtninge. Deres ihærdighed er blevet rigt belønnet. For eksempel var der syv Jehovas Vidner i en by i Texas, USA, der hjalp kinesere, og i 2001 kunne de byde 114 velkommen ved mindehøjtiden. De der hjælper sådanne grupper, har erfaret at deres marker er klar til høst. — Mattæus 9:37, 38.

19. Hvad vil det være tilrådeligt at gøre når man overvejer at flytte til et fremmed land for at fremme forkyndelsen af Riget?

¹⁹ Måske kan du og din familie flytte til et sted hvor der er større behov for forkyndere af Riget. Det første man må gøre, er selvfølgelig at ’sætte sig ned og beregne omkostningerne’. (Lukas 14:28) Det gælder især hvis man gerne vil flytte til et andet land. Alle der overvejer en sådan mulighed, må stille sig selv spørgsmål som: ’Vil jeg kunne forsørge min familie? Kan jeg få visum? Kan jeg sproget, eller er jeg villig til at lære det? Har jeg taget klimaet og kulturen i betragtning? Vil jeg blive „en styrkende hjælp“ og ikke en byrde for mine trosfæller i det pågældende land?’ (Kolossenserne 4:10, 11) For at finde ud af hvor stort behovet er i det land du kunne tænke dig at flytte til, vil det altid være en god idé at skrive til det afdelingskontor der fører tilsyn med forkyndelsen i det pågældende område. *

20. Hvordan har en ung kristen givet af sig selv til gavn for sine trosfæller og andre i et fremmed land?

²⁰ En kristen der havde været med til at bygge rigssale i Japan, fandt ud af at der var behov for dygtige håndværkere til et rigssalsbyggeri i Paraguay. Forkynderen var ugift, ung og energisk, så han flyttede til Paraguay og arbejdede på projektet i otte måneder som den eneste på fuldtid. Under sit ophold lærte han spansk og ledede flere bibelstudier, og han kunne se at der var stort behov for forkyndere i landet. Efter at have været hjemme i Japan vendte han tilbage til Paraguay for at indbyde folk til at komme i den rigssal han selv havde været med til at bygge.

21. Hvad skulle vi være mest optaget af, og hvilken holdning bør vi have mens vi venter på Jehovas store dag?

²¹ Gud vil sørge for at forkyndelsesarbejdet bliver gennemført i fuldt omfang, i overensstemmelse med det der er hans vilje. I dag fremskynder han den afsluttende høst. (Esajas 60:22) Lad os være nidkære i høstarbejdet mens vi venter på Jehovas dag, og lad os betragte mennesker på samme måde som vor kærlige Gud betragter dem.

[Fodnote]

Spørgsmål til repetition

• Hvordan bør vi betragte mennesker mens vi venter på Jehovas dag?

• Hvordan betragtede Abraham de retfærdige der kunne tænkes at bo i Sodoma?

• Hvordan betragtede Jonas de angrende indbyggere i Nineve?

• Hvordan kan vi vise at vi har Jehovas syn på de mennesker der endnu ikke har hørt den gode nyhed?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 16]

Abraham betragtede mennesker på samme måde som Jehova

[Illustration på side 17]

Jonas fik til sidst Jehovas syn på de angrende ninevitter

[Illustrationer på side 18]

Vores omsorg for mennesker får os til at forkynde den gode nyhed på forskellige måder og tidspunkter