’Der kom to og bankede på vores dør’

„DET er nu to år siden vi havde den store sorg at miste vores lille datter.“ Sådan indledes et åbent brev i den franske avis Le Progrès, der udgives i Saint-Étienne.

„Mélissa var tre måneder gammel og led af den grufulde sygdom trisomi 18. Man kommer aldrig helt over en tragedie der virker så uretfærdig! Selv om både min mand og jeg er opdraget som katolikker, var der et spørgsmål der blev ved med at vende tilbage, nemlig: ’Hvis du findes, Gud, hvorfor tillader du så den slags?’“ Det var tydeligt at kvinden der skrev dette brev, følte sig dybt ulykkelig og hjælpeløs. Men hun fortsætter:

„Kort efter det var sket, kom der to og bankede på vores dør. Jeg genkendte dem straks som Jehovas Vidner og var parat til høfligt at afvise dem. Men så lagde jeg mærke til at den brochure de tilbød mig, handlede om hvorfor Gud tillader lidelser. Jeg besluttede at invitere dem ind fordi jeg var sikker på at deres argumenter ikke holdt. Jeg mente at min familie havde oplevet tilstrækkeligt med lidelser, og at vi havde hørt rigeligt med floskler som: ’Det var Gud der gav os hende, og det var Gud der tog hende bort.’ Vidnerne blev i lidt over en time. De lyttede til mig med stor medfølelse, og da de gik, følte jeg mig så meget bedre tilpas at jeg gav dem lov til at komme igen. Det er nu over to år siden. Jeg er ikke blevet et af Jehovas Vidner, men jeg er begyndt at læse i Bibelen sammen med dem, og jeg overværer deres møder så ofte jeg kan.“