Efterlign sandhedens Gud

„Bliv . . . Guds efterlignere, som elskede børn.“ — EFESERNE 5:1.

1. Hvad mener nogle om sandhed, og hvorfor er det forkert?

„HVAD er sandhed?“ (Johannes 18:38) Da Pontius Pilatus for næsten 2000 år siden kynisk stillede dette spørgsmål, antydede han at sandheden er alt for udefinerlig til at man får noget ud af at søge efter den. I dag er mange af samme mening. Der sættes spørgsmålstegn ved selve begrebet sandhed. Måske har du hørt nogle sige at det der er sandt for den ene, ikke nødvendigvis er sandt for den anden, at alt er relativt, eller at sandheden hele tiden forandrer sig. Men det er en forkert tankegang. Målet med at man forsker og uddanner sig, er jo at finde frem til kendsgerningerne, sandheden om den verden der omgiver os. Sandhed er ikke et spørgsmål om personlig opfattelse. Enten kan menneskesjælen dø, eller også er den udødelig. Enten er Djævelen til, eller også er han ikke til. Enten findes der en mening med livet, eller også har livet ingen mening. I hvert enkelt tilfælde kan der kun være ét korrekt svar. Det ene udsagn er sandt, det andet usandt. De kan ikke begge være sande.

2. I hvilken forstand er Jehova sandhedens Gud, og hvilke spørgsmål vil vi se nærmere på?

² Den foregående artikel handlede om at Jehova er sandhedens Gud, og at han kender sandheden om alt. Jehova er altid sandfærdig og er dermed en slående kontrast til sin bedrageriske modstander Satan Djævelen. Desuden lader Jehova gavmildt andre få kendskab til sandheden. Apostelen Paulus gav sine kristne trosfæller denne tilskyndelse: „Bliv . . . Guds efterlignere, som elskede børn.“ (Efeserne 5:1) Hvordan kan vi som Jehovas Vidner efterligne Jehova i forbindelse med at tale sandt og leve sandheden? Hvorfor er det vigtigt? Og hvilken forsikring har vi om at Jehova godkender dem der er sandfærdige? Lad os se.

3, 4. Hvordan beskrev Paulus og Peter hvad der skulle ske i „de sidste dage“?

³ Vi lever i en tid hvor religiøse usandheder florerer. Apostelen Paulus blev inspireret af Gud til at forudsige at mange her i „de sidste dage“ ville have en ydre form for gudhengivenhed, men ville være en benægtelse af dens kraft. Nogle modstår sandheden og er „helt  fordærvede i sindet“. Desuden går „onde mennesker og bedragere . . . frem til det værre, idet de leder vild og ledes vild“. Skønt de altid lærer, kommer de aldrig til „nøjagtig kundskab om sandheden“. — 2 Timoteus 3:1, 5, 7, 8, 13.

⁴ Også apostelen Peter blev inspireret til at skrive om de sidste dage. Præcis som han forudsagde, afviser folk ikke alene sandheden, men spotter også Guds ord og dem der forkynder sandheden fra Bibelen. „I overensstemmelse med deres eget ønske“ ser disse spottere bort fra at verden på Noas tid blev oversvømmet af vand, og at dette viser at der på et tidspunkt vil komme endnu en domsdag. Deres virkelighedsflugt og ønsketænkning vil få katastrofale følger for dem når Gud til sin tid udsletter de ugudelige. — 2 Peter 3:3-7.

Jehovas tjenere kender sandheden

5. Hvad skulle der ifølge profeten Daniel ske i „endens tid“, og hvordan er denne profeti gået i opfyldelse?

⁵ I en beskrivelse af „endens tid“ forudsagde profeten Daniel en ganske anden udvikling blandt Guds tjenere. De ville opleve at den religiøse sandhed atter blev vakt til live, for han skrev: „Mange vil undersøge [Guds ord] på kryds og tværs, og den sande kundskab vil blive stor.“ (Daniel 12:4, fodnote) Jehovas folk lader sig ikke forvirre eller forblinde af den store bedrager. Ved at undersøge Bibelen på kryds og tværs er de kommet i besiddelse af sand kundskab. I det første århundrede oplyste Jesus sine disciple og åbnede „deres sind helt, så de forstod Skrifterne“. (Lukas 24:45) I vor tid har Jehova gjort noget lignende. Gennem sit ord, sin ånd og sin menighed har han sat millioner af mennesker overalt på jorden i stand til at forstå den sandhed som han allerede selv kender.

6. Hvilke sandheder fra Bibelen forstår Guds folk i dag?

⁶ Som Guds folk har vi fået forståelse af mange ting som vi ellers aldrig ville have fået kendskab til. Vi kender svarene på de spørgsmål som verdens vise har grublet over i årtusinder. Vi ved for eksempel hvorfor der findes lidelser, hvorfor vi dør, og hvorfor mennesker ikke kan indføre fred på jorden og leve sammen i enhed. Vi har også fået et klart billede af hvordan fremtiden vil forme sig, at Guds rige vil genoprette Paradiset på jorden hvor mennesker kan komme til at leve evigt i fuldkommenhed. Vi har lært Jehova, den Allerhøjeste, at kende. Vi har lært om hans tiltalende personlighed og om hvad vi må gøre for at han kan velsigne os. Når vi kender sandheden, kan vi desuden gennemskue hvad der ikke er sandt. Ved at leve efter sandheden beskyttes vi mod at bruge tiden på nytteløse forehavender, og vi får det bedste ud af livet. Det giver os desuden et storslået fremtidshåb.

7. Hvem kan forstå sandheden i Bibelen, og hvem kan ikke forstå den?

⁷ Kender du sandheden fra Bibelen? I givet fald har du en værdifuld viden. Når en forfatter skriver en bog, har han ofte et særligt publikum i tanke. Nogle bøger er skrevet for højtuddannede mennesker, andre er skrevet for børn, og andre igen for fagfolk. Hvad Bibelen angår, er den tilgængelig for alle, men den er skrevet i den hensigt at kun en særlig gruppe mennesker skal kunne forstå den og sætte pris på den. Jehova har ladet den skrive med tanke på jordens ydmyge og sagtmodige. Den slags mennesker kan forstå Bibelen, uanset deres uddannelse, sociale status eller kulturelle og etniske baggrund. (1 Timoteus 2:3, 4) På den anden side vil mennesker der ikke er ret indstillet, aldrig kunne forstå Bibelen, uanset hvor intelligente eller lærde de er. Hovmodige og stolte mennesker kan ikke forstå de dyrebare sandheder i Guds ord. (Mattæus 13:11-15; Lukas 10:21; Apostelgerninger 13:48) Kun Gud kunne frembringe en sådan bog.

Jehovas tjenere er sandfærdige

8. Hvorfor var Jesus den personificerede sandhed?

⁸ I lighed med Jehova er hans trofaste vidner sandfærdige. Jesus Kristus, der er Jehovas mest  fremtrædende vidne, stadfæstede sandheden gennem sin undervisning og den måde han levede og døde på. Han fremholdt Guds løfter og forsvarede ihærdigt sandheden i Jehovas ord. Derfor sagde Jesus at han var den personificerede sandhed. — Johannes 14:6; Åbenbaringen 3:14; 19:10.

9. Hvad siger Bibelen om det at tale sandt?

⁹ Jesus var „fuld af ufortjent godhed og sandhed“, og ’der var ikke svig i hans mund’. (Johannes 1:14; Esajas 53:9) Sande kristne følger Jesu eksempel ved at være sandfærdige. Paulus gav sine trosfæller denne vejledning: „Tal sandhed hver med sin næste, for vi er lemmer der tilhører hinanden.“ (Efeserne 4:25) Før ham havde profeten Zakarias skrevet: „Tal sandhed med hinanden.“ (Zakarias 8:16) Kristne er sandfærdige fordi de ønsker at gøre det Gud synes om. Jehova er sandfærdig og kender de skadelige følger af løgn. Det er derfor helt på sin plads at han forventer at hans tjenere også taler sandt.

10. Hvorfor lyver folk, og hvilke negative følger har det?

¹⁰ Det lader til at mange betragter det at lyve som en bekvem måde at fremme deres egne interesser på. Folk lyver for at undgå straf, for at opnå visse fordele eller for at få andres ros. Men at lyve er en uvane der er moralsk forkastelig. Desuden kan løgnere ikke opnå Guds godkendelse. (Åbenbaringen 21:8, 27; 22:15) Når vi er kendt for at være sandfærdige, vil andre tro på det vi siger; de vil stole på os. Men hvis vi bliver taget i blot en enkelt løgn, vil andre fremover tvivle på det vi siger. Et afrikansk ordsprog lyder: „En enkelt løgn ødelægger tusind sandheder.“ Et andet ordsprog siger: „Man tror ikke en løgner, selv når han taler sandt.“

11. Hvorfor er sandfærdighed ikke blot forbundet med det at tale sandt?

¹¹ At være sandfærdig indebærer mere end det at tale sandt. Det har også noget at gøre med den måde man lever sit liv på. Det viser noget om hvem vi er. Vi gør ikke kun sandheden kendt ved det vi siger, men også ved det vi gør. „Er så du, som underviser en anden, sådan at du ikke underviser dig selv?“ spurgte apostelen Paulus. „Du som forkynder: ’Stjæl ikke,’ stjæler du? Du som siger: ’Begå ikke ægteskabsbrud,’ begår du ægteskabsbrud?“ (Romerne 2:21, 22) Hvis vi skal kunne give andre del i sandheden, må vi være sandfærdige i alt hvad vi gør. Når vi er kendt for at være sandfærdige og ærlige, vil det have stor virkning på hvordan folk reagerer på det vi siger.

12, 13. Hvad har en pige skrevet om sandfærdighed, og hvad er årsagen til at hun har så høje moralnormer?

¹² Også unge blandt Jehovas tjenere forstår vigtigheden af at være sandfærdige. Som 13-årig skrev Jenny følgende i en stil: „Ærlighed er noget jeg sætter meget højt. Desværre er der ikke ret mange i dag der er hundrede procent ærlige. Jeg har lovet mig selv at jeg altid vil være ærlig, også når det måske ikke lige i øjeblikket er til fordel for mig selv eller mine venner at jeg siger sandheden. Jeg sørger for kun at have venner der taler sandt og er ærlige.“

¹³ Jennys lærer kommenterede stilen på denne måde: „Det er usædvanligt at nogen på din alder er så afklaret når det gælder moral og etik. Jeg ved at du vil holde fast ved dine normer, for du har stor karakterstyrke.“ Hvad var det der havde givet denne skolepige så stor karakterstyrke? I indledningen til stilen skrev Jenny at hendes tro „afgør hvilke normer [hun] følger“. Der er nu gået syv år siden hun skrev stilen. Og som hendes lærer forventede, fortsætter hun med at følge høje moralnormer som et af Jehovas Vidner.

Jehovas tjenere gør sandheden kendt

14. Hvorfor har Guds tjenere et særligt ansvar for at fremme sandheden?

¹⁴ Der er selvfølgelig mange andre end Jehovas Vidner der taler sandt og prøver at være ærlige. Men som Guds tjenere har vi et særligt ansvar i den forbindelse. Vi har nemlig fået  betroet sandheden fra Bibelen — en sandhed der kan give mennesker evigt liv. Vi er derfor forpligtede til at give andre del i denne viden. Jesus sagde: „Enhver som har fået meget givet, af ham vil der blive krævet meget.“ (Lukas 12:48) Der kræves altså meget af dem der har fået betroet den dyrebare kundskab om Gud.

15. Hvilken glæde oplever du ved at fortælle andre om sandheden fra Bibelen?

¹⁵ Det er en glæde at hjælpe andre til at forstå sandheden fra Bibelen. Ligesom Jesu disciple i det første århundrede forkynder vi den gode nyhed — et glædeligt budskab der giver mennesker håb, mennesker der er „medtagne og omtumlede som får uden hyrde“, og som er forblindede og forvirrede på grund af „dæmoners lærdomme“. (Mattæus 9:36; 1 Timoteus 4:1) Apostelen Johannes skrev: „Jeg har ingen større grund til taknemmelighed end dette, at jeg hører at mine børn fortsat vandrer i sandheden.“ (3 Johannes 4) Det var en stor glæde for Johannes at hans „børn“ — måske nogle han havde undervist i sandheden — holdt trofast ud. Det er også en stor glæde for os når vi ser folk taknemmeligt tage imod Guds ord.

16, 17. (a) Hvorfor er det ikke alle der tager imod sandheden? (b) Hvilken glæde kan vi opleve når vi forkynder sandheden fra Bibelen?

¹⁶ Ganske vist er det ikke alle der vil tage imod sandheden. Men Jesus forkyndte sandheden om Gud selv om det var upopulært. Til de jødiske modstandere sagde han: „Hvordan kan det . . . være at I ikke tror mig? Den der er fra Gud, hører efter Guds udtalelser. Det er derfor I ikke hører efter, fordi I ikke er fra Gud.“ — Johannes 8:46, 47.

¹⁷ Vi følger Jesu eksempel og undlader ikke at fortælle andre den dyrebare sandhed om Jehova. Vi forventer selvfølgelig ikke at alle vil tro på det vi fortæller dem, for det var heller ikke alle der troede på det Jesus sagde. Alligevel oplever vi den glæde det medfører at gøre det rigtige. Jehova ønsker kærligt at sandheden skal forkyndes for menneskeheden. Eftersom  de kristne har fået sandheden betroet, er de blevet lysbærere i en formørket verden. Ved i ord og gerning at lade sandhedens lys skinne kan vi hjælpe andre til at herliggøre vor himmelske Fader. (Mattæus 5:14, 16) Vi gør det kendt for enhver at vi tager afstand fra Satans fordrejede form for sandhed og forsvarer Guds rene og uforfalskede ord. Den sandhed vi har lært at kende, og som vi fortæller andre, kan give dem der tager imod den, sand frihed. — Johannes 8:32.

Vær sandfærdig i alt hvad du gør

18. Hvorfor og hvordan begunstigede Jesus Natanael?

¹⁸ Jesus elskede sandheden og forkyndte den for andre. Mens han var på jorden, viste han dem der var sandfærdige, en særlig gunst. Om Natanael sagde Jesus: „Se, sandelig en israelit i hvem der ikke er svig.“ (Johannes 1:47) Natanael, der antagelig var den samme som Bartolomæus, fik den store ære at blive en af de 12 apostle. — Mattæus 10:2-4.

19-21. Hvordan blev en mand der havde været blind, velsignet for at sige sandheden?

¹⁹ Et helt kapitel i Johannesevangeliet beretter om en anden ærlig mand som Jesus viste en særlig gunst. Vi kender ikke hans navn, men vi ved at manden var tigger, og at han havde været blind fra fødselen. Folk blev slået af forundring da Jesus gav ham synet igen. Nyheden om den mirakuløse helbredelse nåede også nogle af farisæerne. De hadede sandheden og var blevet enige om at alle der troede på Jesus, skulle udstødes af synagogen. Det vidste forældrene til den mand der havde været blind. De var derfor bange og løj over for farisæerne og sagde at de ikke vidste hvordan det kunne være at deres søn nu kunne se, eller hvem der havde givet ham synet igen. — Johannes 9:1-23.

²⁰ Manden der var blevet seende, blev derfor igen tilkaldt af farisæerne. Uden hensyn til konsekvenserne fortalte han dem frimodigt sandheden. Han forklarede dem hvordan han var blevet helbredt, og at det var Jesus der havde givet ham synet igen. Forundret over at disse fremtrædende og lærde mænd ikke troede at Jesus var fra Gud, opfordrede han dem frygtløst til at acceptere det der burde være indlysende: „Hvis denne mand ikke var fra Gud, kunne han slet intet gøre.“ Da farisæerne ikke havde nogen modargumenter, beskyldte de manden for at være fræk og uforskammet og stødte ham ud. — Johannes 9:24-34.

²¹ Da Jesus hørte hvad der var sket, tog han sig kærligt tid til at finde frem til manden der havde været blind. Han fandt ham og byggede videre på den tro han havde vist. Jesus fortalte ham for eksempel ligeud at han var Messias. Det blev til stor velsignelse for manden at han havde talt sandt. Der hersker ingen tvivl om at de der taler sandt, har Guds gunst. — Johannes 9:35-37.

22. Hvorfor bør vi være sandfærdige?

²² Det at leve sandheden er noget vi må tage alvorligt. Det er noget meget grundlæggende når man skal opdyrke og bevare et godt forhold til Gud og sine medmennesker. De sandfærdige har ikke noget at skjule. De er ægte, imødekommende og pålidelige, og det sætter Jehova pris på. (Salme 15:1, 2) De usandfærdige er derimod løgnagtige, upålidelige og falske — en adfærd der medfører Jehovas misbilligelse. (Ordsprogene 6:16-19) Vær derfor fast besluttet på altid at være sandfærdig. For at kunne efterligne sandhedens Gud må vi kende sandheden, sige sandheden og leve sandheden.

Spørgsmål til repetition

• Hvorfor kan vi være taknemmelige for at kende sandheden?

• Hvordan kan vi efterligne Jehova og være sandfærdige?

• Hvilke gavnlige virkninger har det at fortælle andre om sandheden fra Bibelen?

• Hvorfor er det vigtigt at være sandfærdig?

[Studiespørgsmål]

[Illustrationer på side 17]

Kristne har fået betroet sandheden fra Bibelen og fortæller ivrigt andre om den

 [Illustrationer på side 18]

Den blinde mand som Jesus helbredte, blev rigt velsignet for at sige sandheden