Værdsætter du dine ældre trosfæller?

MENS israelitterne befandt sig i et pagtsforhold til Gud, fik de befalingen: „Du skal rejse dig for de grå hår, og du skal tage hensyn til en gammel mand som er til stede, og du skal frygte din Gud.“ (3 Mosebog 19:32) Respekt for de ældre var altså en hellig pligt der var nært forbundet med at underordne sig Gud. Selv om kristne ikke er underlagt Moseloven, minder dette bud os om at Jehova sætter stor pris på de ældre som tjener ham, og at de er dyrebare i hans øjne. (Ordsprogene 16:31; Hebræerne 7:18) Har vi det samme syn på de ældre iblandt os? Værdsætter vi vore ældre brødre og søstre?

Han værdsatte sin ældre ven

I Anden Kongebog er der en beretning som fremhæver respekten for de ældre. Det er beretningen om hvordan profeten Elias blev efterfulgt af den yngre profet Elisa. Lad os se på de begivenheder der fandt sted den sidste dag Elias tjente som profet i tistammeriget Israel.

Den dag blev den aldrende profet sendt fra Gilgal til Betel, fra Betel til Jeriko og fra Jeriko til Jordanfloden. (2 Kongebog 2:1, 2, 4, 6) Under denne tur på næsten 50 kilometer opfordrede Elias tre gange Elisa til at lade være med at følges med ham. Men ligesom den unge Ruth flere hundrede år tidligere afslog at forlade No’omi, nægtede Elisa at forlade den ældre profet. (Rut 1:16, 17) Tre gange sagde Elisa: „Så sandt Jehova lever og så sandt din sjæl lever, forlader jeg dig ikke!“ (2 Kongebog 2:2, 4, 6) På dette tidspunkt havde Elisa allerede været Elias’ medhjælper i omkring seks år. Men Elisa ønskede at tjene sammen med Elias så længe som overhovedet muligt. Lidt senere i beretningen står der: „Mens de nu vandrede videre og talte sammen, se . . . Elias steg op til himmelen.“ (Vers 11) Elias og Elisa talte med hinanden til det allersidste øjeblik af Elias’ tjeneste i Israel. Den yngre profet var åbenbart ivrig efter at suge så meget vejledning og opmuntring til sig som muligt fra den ældre, mere erfarne profet. Det er tydeligt at han værdsatte sin ældre ven.

’Som fædre og mødre’

Det er ikke svært at forstå hvorfor Elisa holdt af den ældre profet og betragtede ham  som en nær ven — ja, som sin åndelige fader. (2 Kongebog 2:12) Umiddelbart før Elias’ opgave som profet i Israel var forbi, sagde han til Elisa: „Bed mig om noget jeg kan gøre for dig, før jeg bliver taget bort fra dig.“ (Vers 9) Så lige til det sidste viste Elias at han var interesseret i sin efterfølgers åndelige velfærd og i at Guds gerning skulle fortsættes.

Det varmer én om hjertet når man ser hvordan ældre brødre og søstre i dag viser den samme faderlige og moderlige omsorg for de yngre ved gavmildt at dele deres kundskab og visdom med dem. De som i mange år har tjent på Jehovas Vidners afdelingskontorer, hjælper for eksempel nye medlemmer af betelfamilien til at opnå de færdigheder de har behov for i deres nye tjeneste. Rejsende tilsynsmænd og deres hustruer som har besøgt menigheder igennem mange år, er på lignende måde glade for at kunne give deres store erfaring videre til dem som er ved at blive oplært i rejsetjenesten. Desuden er der i Jehovas Vidners menigheder rundt om i verden ældre brødre og søstre som har tjent Jehova trofast i årtier, og som med glæde vil give de nye i menigheden del i deres praktiske visdom og erfaring. — Ordsprogene 2:7; Filipperne 3:17; Titus 2:3-5.

Den dybtfølte omsorg som disse kærlige, ældre brødre og søstre viser de yngre, gør det til en sand fornøjelse at vise dem respekt. Vi vil gerne følge Elisas eksempel og vise at vi i høj grad værdsætter vore ældre trosfæller. Lad os altid huske apostelen Paulus’ ord om at behandle ’en ældre mand som en fader’ og ’ældre kvinder som mødre’. (1 Timoteus 5:1, 2) Ved at gøre det bidrager vi i høj grad til den kristne menigheds globale trivsel og fremgang.

[Illustration på side 30]

Elisa ønskede at tjene sammen med Elias så længe som overhovedet muligt

[Illustrationer på side 31]

De yngre kan lære meget af ældre kristne