Læg vægt på samtaler der er åndeligt opbyggende

„Lad ingen rådden tale gå ud af jeres mund, men derimod en tale som er god til den opbyggelse der nu er behov for, så den kan være velgørende for dem der hører den.“ — EFESERNE 4:29.

1, 2. (a) Hvor værdifuld er menneskets evne til at tale? (b) Hvordan ønsker Jehovas tjenere at bruge denne evne?

„MENNESKETS tale er en gåde; den er en Guds gave, et mirakel.“ Sådan har sprogforskeren Ludwig Koehler sagt. Måske betragter vi denne dyrebare gave fra Gud som noget selvfølgeligt. (Jakob 1:17) Men tænk engang hvilket tab det ville være hvis ens ægtefælle blev ramt af et slagtilfælde og blev berøvet evnen til at tale! „Vi talte så godt sammen og havde sådan nogle dejlige samtaler,“ siger Joan, hvis mand for nylig fik en hjerneblødning. „Hvor jeg dog savner disse samtaler!“

² Samtaler kan gøre et venskab stærkere, opklare misforståelser, opmuntre de nedtrykte, styrke troen og virke berigende — men det er ikke noget som sker automatisk. Den vise kong Salomon havde gjort følgende iagttagelse: „Der findes nogle der taler tankeløst som med sværdhug, men de vises tunge læger.“ (Ordsprogene 12:18) Som Jehovas tjenere ønsker vi at vore ord virker lægende og opbyggende og ikke sårende og nedbrydende. Vi ønsker også med vores tale at lovprise Jehova, både i forkyndelsen og i vore private samtaler. Som det hedder i salmen: „På grund af Gud vil vi synge lovsange dagen lang, og dit navn priser vi til fjerne tider.“ — Salme 44:8.

3, 4. (a) Hvilket problem har vi alle med hensyn til vores tale? (b) Hvorfor er det ikke lige meget hvad vi taler om?

³ Disciplen Jakob sagde advarende: „Tungen kan intet menneske tæmme.“ Og han gav følgende påmindelse: „Vi fejler alle mange gange. Hvis nogen ikke fejler i ord, så er han en fuldkommen mand, i stand til også at tøjle hele sit legeme.“ (Jakob 3:2, 8) Vi er altså ikke fuldkomne. Trods vore bedste hensigter er vores tale derfor ikke altid opbyggende, og vi bruger den ikke altid til lovprisning af vor Skaber. Vi må derfor lære at være opmærksomme på hvad vi siger, ikke mindst fordi Jesus sagde at „menneskene på dommens dag skal aflægge regnskab for hver eneste unyttig udtalelse de fremsætter; for ud fra dine ord vil du blive erklæret retfærdig, og ud fra dine ord vil du blive fordømt“. (Mattæus 12:36, 37) Ja, den sande Gud vil kræve os til regnskab for hvad vi siger.

⁴ En af de bedste måder hvorpå man kan undgå nedbrydende tale, er at øve sig i at føre åndeligt opbyggende samtaler. Artiklen her vil vise hvordan vi kan gøre det, hvilke emner vi kan tale om, og hvordan det vil gavne os at vi taler om noget opbyggende.

Vær opmærksom på hvad der bor i dit hjerte

5. Hvilken betydning har hjertet for det vi taler om?

⁵ Når man vil tillægge sig den vane at føre  opbyggende samtaler, må man først gøre sig klart at ens tale viser hvad der bor i hjertet. Jesus sagde: „Af hjertets overflod taler munden.“ (Mattæus 12:34) Med andre ord: Vi kan lide at tale om det der har betydning for os. Vi må derfor spørge os selv: ’Hvad fortæller de samtaler jeg har med andre, om min hjertetilstand? Når jeg er sammen med min familie eller mine trosfæller, drejer samtalen sig da om åndelige emner, eller drejer den sig hovedsagelig om sport, tøj, film, mad, mine seneste indkøb eller helt ligegyldige ting?’ Uden at vi ved af det, er vores tilværelse og vore tanker måske kommet til at dreje sig om mindre væsentlige ting. Hvis vi lader det åndelige komme først, vil det højne både vore samtaler og hele vores tilværelse. — Filipperne 1:10.

6. Hvilken betydning har det for vore samtaler at vi beskæftiger vore tanker med åndelige emner?

⁶ Ved bevidst at tænke dybere over visse spørgsmål kan vi også forbedre kvaliteten af vore samtaler. Hvis vi bestræber os for at lade vore tanker dreje sig om åndelige emner, vil vi opdage at åndeligt opbyggende samtaler kommer helt af sig selv. Kong David forstod at der var en forbindelse mellem tanker og tale. Han siger i salmen: „Måtte det min mund siger og det mit hjerte grunder over, have din godkendelse, Jehova.“ (Salme 19:14) Og salmisten Asaf sagde, henvendt til Gud: „Jeg grunder over hele dit værk, ja, dine gerninger grubler jeg over.“ (Salme 77:12) Et hjerte og et sind der er optaget af Guds ords sandheder, vil helt naturligt strømme over med en tale der er rosværdig. Profeten Jeremias kunne ikke lade være med at tale om det Jehova havde lært ham. (Jeremias 20:9) Sådan kan vi også få det hvis vi gør det til en vane at grunde over åndelige spørgsmål. — 1 Timoteus 4:15.

7, 8. Hvilke emner kan danne grundlag for opbyggende samtaler?

⁷ Hvis vi følger et godt åndeligt program, vil det give os stof til mange opbyggende samtaler. (Filipperne 3:16) Kreds- og områdestævner, de nyeste publikationer, dagens tekst og den trykte kommentar vil give os et godt åndeligt forråd at øse af når vi taler med andre. (Mattæus 13:52) Dertil kommer så vore oplevelser i den kristne forkyndelse, som det også kan være opmuntrende for andre at høre om.

⁸ Kong Salomon var betaget af den store variation af træer, landdyr, fugle og fisk der fandtes i Israel. (1 Kongebog 4:33) Han glædede sig over at tale om Guds skaberværk. Det kan vi også gøre. Jehovas tjenere kan tale om mange forskellige emner, men de åndelige emner virker særligt opløftende på åndeligsindede mennesker. — 1 Korinther 2:13.

„Dette skal I fortsat have i tanke“

9. Hvilken formaning gav Paulus filipperne?

⁹ Uanset hvilket emne vi taler om, vil vore samtaler altid være opbyggende hvis de svarer til apostelen Paulus’ formaning til menigheden i Filippi: „Alt hvad der er sandt, alt hvad der er af alvorlig betydning, alt hvad der er retfærdigt, alt hvad der er rent, alt hvad der er værd at holde af, alt hvad der tales godt om, hvad der er dydigt og hvad der er rosværdigt, dette skal I fortsat have i tanke.“ (Filipperne 4:8) De ting Paulus nævner, er så vigtige at han siger: „Dette skal I fortsat have i tanke.“ Vi skulle fylde vores sind og hjerte med dem. Lad os derfor se på hvordan de otte ting Paulus nævner, kan hjælpe os til at føre opbyggende samtaler.

10. Hvad vil det sige at tale om „alt hvad der er sandt“?

¹⁰ Alt hvad der er sandt, er ikke blot korrekte oplysninger i modsætning til nogle som er forkerte. Det er alt hvad der er retskaffent og pålideligt, som for eksempel sandhederne fra Guds ord. Bibelske sandheder der har gjort indtryk på os, foredrag der har virket opløftende på os, eller en bibelsk vejledning der har hjulpet os, hører til det som er sandt. Derimod vil vi afvise „den ’kundskab’ der falskeligt kaldes således“, en kundskab der kun på overfladen ser ud til at være sand. (1 Timoteus 6:20) Vi vil også undgå at viderebringe sladder eller  fortælle sensationelle oplevelser fra forkyndelsen som ikke kan bekræftes.

11. Hvilke emner som er „af alvorlig betydning“, kan vi tale om?

¹¹ Det som er af alvorlig betydning, er det som er ophøjet og betydningsfuldt, ikke vulgært eller ligegyldigt. Det indbefatter vores kristne forkyndelse, de kritiske tider vi nu oplever, og hvordan vi bevarer en god adfærd. Når vi taler om så alvorlige emner, bliver vi bestyrkede i vores beslutning om at holde os åndeligt vågne, bevare vores integritet og fortsat forkynde den gode nyhed. Interessante oplevelser vi har i tjenesten, og aktuelle begivenheder der minder os om at vi lever i de sidste dage, vil give stof til mange opbyggende samtaler. — Apostelgerninger 14:27; 2 Timoteus 3:1-5.

12. Hvad bør man undgå i betragtning af Paulus’ vejledning om at ens tanker bør være optaget af det der er retfærdigt og rent?

¹² Ordet retfærdig i bibelsk forstand betyder blandt andet at noget er rigtigt i Guds øjne — at det svarer til hans norm. Ordet ren er forbundet  med renhed i tanke og adfærd. Bagtalelse, vovede vittigheder og seksuelle hentydninger hører ikke hjemme i vore samtaler. (Efeserne 5:3; Kolossenserne 3:8) På arbejdspladsen eller i skolen gør kristne klogt i at gå deres vej når samtalen tager denne drejning.

13. Giv eksempler på samtaler der drejer sig om det der er værd at holde af, og om det der tales godt om.

¹³ Når Paulus anbefaler at man har alt hvad der er værd at holde af, i tanke, mener han det som er godt og tiltalende, og som fremkalder venlige følelser i os, i modsætning til det som fører til had, bitterhed og strid. Alt hvad der tales godt om, er alt hvad der har et godt ry eller omdømme. Dertil hører trofaste brødres og søstres livsberetninger, der fra tid til anden bringes i Vagttårnet og Vågn op! Så hvorfor ikke tale med andre om det indtryk disse trosstyrkende artikler har gjort på dig? Det virker inspirerende at høre om andres erfaringer. Sådanne samtaler vil fremme kærligheden og enheden i menigheden.

14. (a) Hvad kræver det af os at have „alt hvad der er dydigt“, i tanke? (b) Fortæl hvordan vi kan tale om noget som er „rosværdigt“.

¹⁴ Paulus nævner også „alt hvad der er dydigt“, det vil sige alt hvad der er moralsk retskaffent. Vi må sørge for at vi i vores tale lader os lede af de bibelske principper og ikke afviger fra det der er moralsk rent og retskaffent. Når noget er rosværdigt — det kan være et godt foredrag eller en god indsats i menigheden — så nævn det, både over for den der har holdt foredraget eller har ydet den gode indsats, og over for andre. Apostelen roste hyppigt sine medkristnes gode egenskaber. (Romerne 16:12; Filipperne 2:19-22; Filemon 4-7) Og Guds skaberværk er naturligvis altid værd at prise. Her er der et væld af emner som kan danne grundlag for opbyggende samtaler. — Ordsprogene 6:6-8; 20:12; 26:2.

Før opbyggende samtaler

15. Hvilken bibelsk befaling forpligter forældre til at føre indholdsrige samtaler med deres børn?

¹⁵ Der siges i Femte Mosebog 6:6, 7: „Disse ord som jeg pålægger dig i dag skal du have i dit hjerte, og du skal indprente din søn dem og tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op.“ Det vil altså sige at forældre må føre indholdsrige samtaler med deres børn om åndelige emner.

16, 17. Hvad kan kristne forældre lære af Jehovas og Abrahams eksempel?

¹⁶ Vi kan forestille os de lange samtaler Jesus må have ført med sin himmelske Fader når de talte om hans opgave på jorden. „Faderen selv, som har sendt mig, har givet mig bud om hvad jeg skal sige og hvad jeg skal udtale,“ sagde Jesus til disciplene. (Johannes 12:49; 5 Mosebog 18:18) Patriarken Abraham må have tilbragt mange timer sammen med sin søn Isak hvor han har fortalt ham hvordan Jehova havde velsignet dem og deres forfædre. Sådanne samtaler må have hjulpet både Jesus og Isak til ydmygt at underordne sig Guds vilje. — 1 Mosebog 22:7-9; Mattæus 26:39.

¹⁷ Vore børn har også brug for opbyggende  samtaler. Forældrene må i deres travle hverdag finde tid til at tale med deres børn. Måske kunne man i familien sørge for at spise mindst ét måltid sammen om dagen? Under og efter disse måltider vil der være lejlighed til opbyggende samtaler der i det lange løb vil gavne familiens åndelige sundhed.

18. Hvilken erfaring viser fordelen ved en god kommunikation mellem forældre og børn?

¹⁸ Alejandro, en pionerbroder der er først i tyverne, husker de tvivlstanker han havde som fjortenårig. Han fortæller: „På grund af mine skolekammeraters og læreres indflydelse tvivlede jeg på at Gud var til, og at Bibelen var pålidelig. Mine forældre brugte mange timer på tålmodigt at ræsonnere med mig. Det hjalp mig ikke alene til at overvinde min tvivl i denne vanskelige periode, men også til at træffe fornuftige beslutninger i livet.“ Hvordan går det ham nu? Alejandro fortsætter: „Jeg bor stadig hjemme, men da både min far og jeg har en stram timeplan, er det svært for os at finde tid til at tale sammen. Derfor har vi den ordning at vi spiser sammen én gang om ugen på hans arbejde. Jeg sætter stor pris på disse samtaler.“

19. Hvorfor har vi alle behov for åndeligt opbyggende samtaler?

¹⁹ Sætter vi ikke også stor pris på opbyggende samtaler med vore trosfæller? Vi har lejlighed til at føre sådanne samtaler ved møderne, ved private sammenkomster, når vi går i forkyndelsen, og når vi er på rejse eller kører i bil sammen. Paulus så frem til at tale med de kristne i Rom. Han skrev: „Jeg længes efter at se jer, . . . for at vi hos jer sammen kan opmuntres ved hinandens tro, både jeres og min.“ (Romerne 1:11, 12) „Åndeligt opbyggende samtaler med trosfæller opfylder et stort behov,“ siger Johannes, en kristen ældste. „De varmer en om hjertet og letter den daglige byrde. Jeg beder ofte nogle af de ældre om at fortælle mig om deres liv, og om hvordan de har båret sig ad med at forblive trofaste. Jeg har talt med mange i årenes løb, og de har alle kunnet give mig del i nogle visdomsord eller fortalt mig andet som har beriget mit liv.“

20. Hvad kan man gøre hvis man gerne vil tale med en som er genert?

²⁰ Hvad gør man hvis der er en som tilsyneladende ikke er interesseret når man bringer et åndeligt emne på bane? Så skal man ikke give op. Måske skal man blot finde et andet, mere gunstigt tidspunkt. Salomon sagde: „Som guldæbler i ornamenter af sølv er et ord som er talt i rette tid.“ (Ordsprogene 25:11) Vis forståelse for dem der er generte. „Det der besluttes i en mands hjerte er som vand der ligger dybt, men en mand med dømmekraft kan trække det op.“ * (Ordsprogene 20:5) Lad frem for alt ikke andres væremåde afholde dig fra at tale om det der rører sig i dit hjerte.

Det lønner sig at føre åndeligt opbyggende samtaler

21, 22. Hvad opnår vi ved at føre åndeligt opbyggende samtaler?

²¹ „Lad ingen rådden tale gå ud af jeres mund,“ vejledte Paulus, „men derimod en tale som er god til den opbyggelse der nu er behov for, så den kan være velgørende for dem der hører den.“ (Efeserne 4:29; Romerne  10:10) Det kræver en indsats at lede en samtale i den rigtige retning, men det lønner sig. Ved hjælp af åndeligt opbyggende samtaler kan vi dele vores tro med andre og styrke brodersamfundet.

²² Lad os da føre samtaler der er til gavn for andre og til lovprisning af Gud. Det vil være tilfredsstillende for os selv og til opmuntring for andre. Men frem for alt vil det glæde Jehovas hjerte, for han lægger mærke til hvad vi taler om, og fryder sig når vi bruger tungen på rette måde. (Salme 139:4; Ordsprogene 27:11) Når vore samtaler drejer sig om åndelige emner, kan vi være sikre på at Jehova ikke vil glemme os. Om dem der tjener Jehova i endens tid, siges der: „Da talte de som frygter Jehova med hinanden, og Jehova gav agt og hørte efter, hvorpå der i hans nærværelse blev skrevet en bog til minde om dem som frygter Jehova og har hans navn i tanke.“ (Malakias 3:16; 4:5) Så det er livsvigtigt at vore samtaler er åndeligt opbyggende!

[Fodnote]

Hvad vil du svare?

• Hvad viser vore samtaler om os?

• Hvilke opbyggende emner kan vi tale om?

• Hvilken betydning har samtaler i familien og i den kristne menighed?

• Hvad opnår man ved at føre opbyggende samtaler?

[Studiespørgsmål]

[Illustrationer på side 12]

Opbyggende samtaler drejer sig om . . .

„alt hvad der er sandt“

„alt hvad der er af alvorlig betydning“

„alt . . . hvad der er rosværdigt“

„alt hvad der tales godt om“

[Kildeangivelser]

Videoomslag, Stalin: foto U.S. Army; omslag ’Skaberbogen’, Ørnetågen: J. Hester og P. Scowen (AZ State Univ.), NASA

[Illustration på side 13]

Ved måltiderne er der god anledning til at føre opbyggende samtaler