Forfulgt for retfærdigheds skyld

„Lykkelige er de som er blevet forfulgt for retfærdigheds skyld.“ — MATTÆUS 5:10.

1. Hvorfor stod Jesus over for Pontius Pilatus, og hvad sagde Jesus til ham?

„DERTIL er jeg født, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden.“ (Johannes 18:37) Da Jesus sagde disse ord, stod han over for Pontius Pilatus, den romerske landshøvding i Judæa. Han var der ikke af egen fri vilje eller fordi Pilatus havde indbudt ham. Nej, han var der fordi jødernes religiøse ledere falskeligt havde beskyldt ham for at være en forbryder der fortjente at dø. — Johannes 18:29-31.

2. Hvad gjorde Jesus, og hvad blev udfaldet?

² Jesus vidste udmærket at Pilatus havde magt til at frigive ham eller at få ham henrettet. (Johannes 19:10) Men det afholdt ham ikke fra frimodigt at fortælle Pilatus om Riget. Selv om Jesu liv var i fare, greb han frimodigt lejligheden til at vidne for den højeste myndighedsperson i området. Alligevel blev Jesus dømt til døden og henrettet på en pæl — en smertefuld martyrdød. — Mattæus 27:24-26; Markus 15:15; Lukas 23:24, 25; Johannes 19:13-16.

Vidne eller martyr?

3. Hvilken betydning havde ordet „martyr“ på Bibelens tid, men hvad betyder det i dag?

³ I dag forbinder mange ordet „martyr“ med en fanatiker eller en ekstremist. De der er villige til at dø for det de tror på, især hvis det er en religiøs overbevisning, bliver mistænkt for at være terrorister eller i det mindste for at udgøre en trussel mod samfundet. Ordet „martyr“ stammer imidlertid fra et græsk ord (marʹtys) som på Bibelens tid betød „et vidne“, en person der aflægger vidnesbyrd, eventuelt i en retssag, om det han mener er sandt. Det var først senere at udtrykket fik betydningen „en der ofrer livet som et vidne“, eller en der aflægger vidnesbyrd ved at give sit liv.

4. I hvilken forstand var Jesus først og fremmest en martyr?

⁴ Jesus var først og fremmest martyr i ordets oprindelige betydning. Som han sagde til Pilatus, var han kommet for at „vidne  om sandheden“. Hans vidnesbyrd fik folk til at reagere meget forskelligt. For eksempel gjorde det stort indtryk på nogle fra den jævne befolkning, og de fik tro på Jesus på grund af det de hørte og så. (Johannes 2:23; 8:30) Folk i almindelighed, og de religiøse ledere i særdeleshed, reagerede også stærkt — men negativt. Jesus sagde til sine ikketroende slægtninge: „Verden har ingen grund til at hade jer, men den hader mig, fordi jeg vidner om den at dens gerninger er onde.“ (Johannes 7:7) Nationens ledere blev vrede på Jesus fordi han vidnede om sandheden, og det førte til hans død. Han var virkelig „det trofaste og sande vidne (marʹtys)“. — Åbenbaringen 3:14.

’I vil blive genstand for had’

5. Hvad sagde Jesus i begyndelsen af sin tjeneste om forfølgelse?

⁵ Ikke alene blev Jesus selv voldsomt forfulgt, men han advarede også i forvejen sine disciple om at det samme ville ske for dem. I begyndelsen af sin tjeneste sagde Jesus til dem der lyttede til hans bjergprædiken: „Lykkelige er de som er blevet forfulgt for retfærdigheds skyld, for himlenes rige er deres. Lykkelige er I når folk skælder jer ud og forfølger jer og løgnagtigt siger alt muligt ondt om jer for min skyld. Fryd jer og spring af glæde, for jeres belønning er stor i himlene.“ — Mattæus 5:10-12.

6. Hvilken advarsel gav Jesus sine 12 apostle da han sendte dem ud?

⁶ Da Jesus senere udsendte sine 12 apostle, sagde han til dem: „Tag jer i agt for mennesker; for de vil overgive jer til lokale domstole, og de vil piske jer i deres synagoger. Ja, I vil blive slæbt for landshøvdinger og konger for min skyld, til et vidnesbyrd for dem og nationerne.“ Men de ville ikke kun blive forfulgt af religiøse myndigheder, for Jesus sagde også: „Broder [vil] overgive broder til døden, og en fader sit barn, og børn  vil sætte sig op imod forældre og bringe død over dem. Og I vil blive genstand for alles had på grund af mit navn; men det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ (Mattæus 10:17, 18, 21, 22) Beretningen om de kristne i det første århundrede er et vidnesbyrd om at det gik sådan.

Trofast udholdenhed

7. Hvad førte til at Stefanus blev martyr?

⁷ Kort efter Jesu død blev Stefanus som den første af de kristne slået ihjel fordi han vidnede om sandheden. Han var ’meget vindende og fuld af kraft og gjorde store undere og tegn blandt folket’. Hans religiøse fjender „kunne ikke stå sig imod den visdom og ånd hvormed han talte“. (Apostelgerninger 6:8, 10) Skinsyge som de var, slæbte de Stefanus for den jødiske højesteret, Sanhedrinet. Ansigt til ansigt med dem der rettede falske anklager mod ham, aflagde han et magtfuldt vidnesbyrd. Men det endte alligevel med at dette trofaste vidne blev myrdet af sine fjender. — Apostelgerninger 7:59, 60.

8. Hvordan reagerede disciplene i Jerusalem på den forfølgelse de blev udsat for efter Stefanus’ død?

⁸ Efter mordet på Stefanus „udbrød der stor forfølgelse imod menigheden som var i Jerusalem; alle undtagen apostlene blev spredt ud over Judæas og Samarias egne“. (Apostelgerninger 8:1) Satte forfølgelsen en stopper for de kristnes forkyndelse? Nej, tværtimod siger beretningen at ’de der var blevet spredt gik gennem landet og forkyndte ordets gode nyhed’. (Apostelgerninger 8:4) De havde samme indstilling som apostelen Peter der tidligere havde sagt: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ (Apostelgerninger 5:29) På trods af forfølgelsen blev disse trofaste og modige disciple ved med at vidne om sandheden, selv om de vidste at det ville føre til flere prøvelser. — Apostelgerninger 11:19-21.

9. Hvilken forfølgelse blev Jesu disciple fortsat udsat for?

⁹ Prøvelserne fortsatte uden ophør. Først læser vi om at Saulus, der havde overværet og billiget at Stefanus blev stenet, „stadig åndede trussel og mord imod Herrens disciple“. Han „gik til ypperstepræsten og bad ham om breve til synagogerne i Damaskus, for at han kunne føre alle som han fandt der tilhørte Vejen, både mænd og kvinder, bundne til Jerusalem“. (Apostelgerninger 9:1, 2) Dernæst, omkring år 44, „lagde kong Herodes hånd på nogle fra menigheden og mishandlede dem. Han henrettede Jakob, Johannes’ broder, med sværdet.“ — Apostelgerninger 12:1, 2.

10. Hvilken beretning om forfølgelse indeholder Apostelgerninger og Åbenbaringens Bog?

¹⁰ Resten af Apostelgerninger indeholder et uudsletteligt vidnesbyrd om hvordan de kristne blev udsat for prøvelser, fængsling og forfølgelse. Det gjaldt også apostelen Paulus, der tidligere selv havde forfulgt de kristne. Han led sandsynligvis martyrdøden omkring år 65 for den romerske kejser Neros hånd. (2 Korinther 11:23-27; 2 Timoteus 4:6-8) I Åbenbaringens Bog, der er skrevet hen imod slutningen af det første århundrede, læser vi at den aldrende apostel Johannes holdes i forvaring på straffeøen Patmos for at have „talt om Gud og vidnet om Jesus“. Bogen omtaler desuden Antipas, „han som var mit vidne, min trofaste, som blev dræbt“ i Pergamum. — Åbenbaringen 1:9; 2:13.

11. Hvordan gik Jesu ord om forfølgelse i opfyldelse på de første kristne?

 ¹¹ Herren Jesus Kristus havde givet sine disciple befalingen: „I skal være vidner om mig både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egne.“ (Apostelgerninger 1:8) De troende og trofaste kristne i det første århundrede var forberedt på at det kunne betyde at de måtte ofre livet — som følge af tortur, ved at blive kastet for vilde dyr eller på anden måde. Jesu ord til disciplene viste sig dermed at være sande: „Hvis de har forfulgt mig, vil de også forfølge jer.“ — Johannes 15:20.

12. Hvorfor er forfølgelsen af kristne ikke et overstået kapitel?

¹² Hvis nogen har den opfattelse at det kun var i fortiden at Jesu disciple ville blive udsat for en så grusom behandling, tager de sørgeligt fejl. Paulus, der som nævnt fik prøvelserne at mærke på sin egen krop, skrev: „Alle de som ønsker at leve gudhengivent i samfund med Kristus Jesus vil også blive forfulgt.“ (2 Timoteus 3:12) Desuden skrev Peter vedrørende forfølgelse: „Det var jo det I blev kaldet til, for også Kristus led for jer, hvorved han efterlod jer et forbillede så I kan følge lige i hans fodspor.“ (1 Peter 2:21) Helt frem til „de sidste dage“ for denne tingenes ordning som vi nu oplever, er Jehovas folk blevet hadet og har været udsat for fjendtligheder. (2 Timoteus 3:1) Overalt på jorden er Jehovas Vidner på et eller andet tidspunkt blevet forfulgt, enten som enkeltpersoner eller som gruppe betragtet, og det både i lande med demokrati og diktatur.

Hvorfor bliver kristne hadet og forfulgt?

13. Hvad må Jehovas tjenere i dag ikke glemme i forbindelse med forfølgelse?

¹³ Selv om de fleste af os i øjeblikket kan glæde os over at vi relativt frit kan forkynde og samles fredeligt til møder, må vi ikke glemme at Bibelen siger at „denne verdens scene skifter“. (1 Korinther 7:31) Situationen kan ændre sig så hurtigt at medmindre vi er mentalt, følelsesmæssigt og åndeligt forberedt, vil vi let kunne miste fodfæstet. Hvad kan vi gøre for at det ikke sker? Noget der vil være en stor beskyttelse, er at gøre sig klart hvorfor fredselskende og lovlydige kristne bliver hadet og forfulgt.

14. Hvad var ifølge Peter grunden til at kristne blev forfulgt?

¹⁴ Apostelen Peter omtalte dette i sit første brev, som han skrev mellem år 62 og 64, da kristne i hele Romerriget blev udsat for trosprøver og forfølgelse. Han skrev: „I elskede, I skal ikke finde det mærkeligt at der til jeres prøvelse brænder en ild iblandt jer, som om der hændte jer noget mærkeligt.“ Peter forklarede hvad han tænkte på da han videre sagde: „Lad ingen af jer lide som morder eller tyv eller forbryder eller en der har travlt med andres sager. Men hvis han lider som kristen, så lad ham ikke føle skam, men lad ham blive ved med at herliggøre Gud i dette navn.“ Peter understregede at de kristne ikke led fordi de havde gjort noget forkert, men slet og ret fordi de var kristne. Hvis de havde væltet sig i „den samme udsvævelsernes sump“ som andre, ville folk have accepteret dem. Men nu led de uret fordi de bestræbte sig for at leve som kristne. Det samme gælder sande kristne i dag. — 1 Peter 4:4, 12, 15, 16.

15. Hvordan bliver Jehovas Vidner i dag paradoksalt nok behandlet meget forskelligt?

¹⁵ I mange dele af verden roser folk Jehovas Vidner for deres enhed og deres evne til at samarbejde, for eksempel ved deres stævner og byggeprojekter. De bliver også rost for deres ærlighed, flid, familieliv og høje moral samt for deres gode manerer og måde at klæde sig på. * Ikke desto mindre er deres arbejde i skrivende stund forbudt i hele 28 lande, og mange Jehovas Vidner bliver udsat  for overgreb og lider tab på grund af deres tro. Hvorfor dette paradoks? Og hvorfor tillader Gud at sande kristne bliver forfulgt?

16. Hvad er den vigtigste grund til at Gud tillader at hans folk forfølges?

¹⁶ Først og fremmest må vi huske ordene i Ordsprogene 27:11: „Vær vís, min søn, og lad mit hjerte fryde sig, så jeg kan svare den der smæder mig.“ Ja, vi er involveret i det gamle stridsspørgsmål om hvem der har retten til at være universets suveræne hersker. Alle der i århundredernes løb har bevaret deres integritet, har tilsammen fremlagt et væld af vidneudsagn. Men det har ikke hindret Satan i at fortsætte med at spotte Jehova ligesom han gjorde da den retfærdige Job levede. (Job 1:9-11; 2:4, 5) Nu hvor Guds rige er solidt grundfæstet og har loyale undersåtter og repræsentanter overalt på jorden, er Satan uden tvivl endnu mere rasende i sit fortvivlede forsøg på at bevise sin påstand. Vil Guds tjenere forblive trofaste uanset hvilke prøvelser og trængsler de kommer ud for? Det er et spørgsmål som vi hver især selv må besvare. — Åbenbaringen 12:12, 17.

17. Hvad mente Jesus med ordene: „Det vil føre til et vidnesbyrd for jer“?

¹⁷ Da Jesus fortalte sine disciple om de begivenheder der ville finde sted ved „afslutningen på tingenes ordning“, angav han endnu en grund til at Jehova tillader at hans tjenere bliver forfulgt. Han sagde: „I vil blive ført frem for konger og landshøvdinger for mit navns skyld. Det vil føre til et vidnesbyrd for jer.“ (Mattæus 24:3, 9; Lukas 21:12, 13) Jesus aflagde selv vidnesbyrd over for Herodes og Pontius Pilatus. Også apostelen Paulus blev „ført frem for konger og landshøvdinger“. Ledet af Herren Jesus Kristus søgte Paulus at komme til at aflægge vidnesbyrd for datidens mest magtfulde hersker ved at erklære: „Jeg appellerer til kejseren!“ (Apostelgerninger 23:11; 25:8-12) Også i vor tid har prøvende situationer ofte resulteret i at der er blevet aflagt et godt vidnesbyrd for både myndighedspersoner og offentligheden. *

18, 19. (a) Hvordan vil det gavne os at vi holder ud under prøvelser? (b) Hvilke spørgsmål vil blive behandlet i den næste artikel?

¹⁸ Endelig kan man sige at det at holde ud under prøvelser og trængsler kan gavne os personligt. Hvordan det? Disciplen Jakob mindede sine kristne trosfæller om følgende: „I skal regne det for lutter glæde, mine brødre, når I kommer ud for forskellige prøvelser, idet I véd at den prøvede ægthed af jeres tro udvirker udholdenhed.“ Forfølgelse kan altså forædle vores tro og gøre os mere udholdende. Derfor gruer vi ikke for den, og vi forsøger heller ikke at undgå den eller bringe den til ophør ved hjælp af ubibelske metoder. Nej, vi følger Jakobs formaning: „Lad udholdenheden have sit arbejde fuldendt, så I kan være fuldendte og hele i enhver henseende og ikke mangle noget.“ — Jakob 1:2-4.

¹⁹ Bibelen hjælper os til at forstå hvorfor Guds trofaste tjenere bliver forfulgt, og hvorfor Jehova tillader forfølgelsen. Men det gør det ikke nødvendigvis let at udholde den. Hvad kan styrke os til at klare forfølgelse? Hvad kan vi gøre når vi bliver forfulgt? Disse vigtige spørgsmål vil blive behandlet i den næste artikel.

[Fodnoter]

Spørgsmål til repetition

• I hvilken forstand var Jesus først og fremmest en martyr?

• Hvilken virkning havde forfølgelse på de kristne i det første århundrede?

• Hvad var ifølge Peter grunden til at de første kristne blev forfulgt?

• Hvorfor tillader Jehova at hans tjenere bliver forfulgt?

[Studiespørgsmål]

[Illustrationer på side 10, 11]

Jesu disciple i det første århundrede led ikke fordi de gjorde noget forkert, men slet og ret fordi de var kristne

PAULUS

JAKOB

JOHANNES

ANTIPAS

STEFANUS