Udholdenhed under prøvelser er til ære for Jehova

„Hvis I holder ud når I gør det gode og lider, er det velset hos Gud.“ — 1 PETER 2:20.

1. Hvilket spørgsmål melder sig eftersom sande kristne er indstillet på at leve op til deres indvielse?

KRISTNE har indviet sig til Jehova og vil gerne gøre hans vilje. For at leve op til deres indvielse gør de deres yderste for at følge i Jesu Kristi fodspor og ligesom deres forbillede vidne om sandheden. (Mattæus 16:24; Johannes 18:37; 1 Peter 2:21) Jesus og andre ofrede livet for deres tro og døde som martyrer. Betyder det at alle kristne kan forvente at skulle dø for deres tro?

2. Hvordan betragter kristne prøvelser og lidelser?

² Som kristne tilskyndes vi til at være trofaste indtil døden, ikke nødvendigvis til at dø for vores tro. (2 Timoteus 4:7; Åbenbaringen 2:10) Det betyder at selv om vi er villige til at lide og om nødvendigt dø for vores tro, er det ikke noget vi synes om. Vi finder ikke glæde ved lidelser og har intet ønske om at blive pint og ydmyget. Men eftersom vi kan forvente at blive forfulgt og udsat for prøvelser, må vi omhyggeligt overveje hvordan vi vil reagere når det sker.

Trofaste under prøve

3. Nævn bibelske eksempler på hvordan nogle reagerede når de blev forfulgt. (Se rammen på næste side: „Hvad nogle gjorde når de blev forfulgt“.)

³ I Bibelen findes der mange beretninger som viser at Guds tjenere i fortiden reagerede forskelligt i livstruende situationer. Det kan være en rettesnor for kristne i dag hvis de skulle komme ud for noget lignende. Se de eksempler der er nævnt i rammen „Hvad nogle gjorde når de blev forfulgt“, og overvej hvad du kan lære af dem.

4. Hvad er der at sige om den måde Jesus og andre af Guds trofaste tjenere reagerede på når de kom ud for prøvelser?

⁴ Selv om Jesus og andre af Guds trofaste tjenere reagerede forskelligt på forfølgelse, alt efter omstændighederne, er det tydeligt at de ikke satte livet unødigt på spil. Når de befandt sig i farlige situationer, var de modige, men forsigtige. (Mattæus 10:16, 23) Deres mål var at fremme forkyndelsen og bevare deres integritet og et godt forhold til Gud. Den måde de reagerede på i forskellige situationer, er et eksempel som de kristne der i dag bliver udsat for trængsler og forfølgelse, kan følge.

5. Hvilken forfølgelse opstod i Malawi i 1960’erne, og hvordan reagerede Jehovas Vidner?

⁵ I nyere tid er Jehovas tjenere ofte blevet udsat for ekstreme trængsler og har måttet lide afsavn på grund af krig, forbud eller direkte forfølgelse. I 1960’erne blev Jehovas Vidner i Malawi for eksempel voldsomt forfulgt. Deres rigssale, huse, afgrøder og forretninger — praktisk taget alt hvad de ejede — blev ødelagt. De blev slået og udsat for andre rystende overgreb. Hvordan reagerede brødrene? I tusindvis måtte flygte fra deres landsbyer. Flere søgte tilflugt i bushen, mens andre midlertidigt slog sig ned i nabolandet Mocambique. Mange trofaste brødre mistede  livet, men andre valgte at flygte ud af farezonen, hvilket tilsyneladende var fornuftigt under sådanne forhold. Derved fulgte de Jesu og Paulus’ eksempel.

6. Hvad undlod forkynderne i Malawi ikke trods voldsom forfølgelse?

⁶ Selv om brødrene i Malawi måtte flygte eller skjule sig, søgte og fulgte de teokratisk ledelse og udførte så godt de kunne, deres kristne aktiviteter under jorden. Som følge heraf nåede de et højdepunkt på 18.519 forkyndere umiddelbart før forbuddet i 1967. Selv om forbuddet stadig stod ved magt og mange var flygtet til Mocambique, blev der i 1972 rapporteret et nyt højdepunkt på 23.398 forkyndere som i gennemsnit brugte 16 timer i forkyndelsen om måneden. Der er ingen tvivl om at det disse trofaste brødre gjorde, var til ære for Jehova, og at han velsignede dem i denne særdeles svære tid. *

7, 8. Hvorfor undlader nogle at flygte, selv om modstand skaber problemer?

 ⁷ I andre lande hvor der også er modstand mod vores arbejde, vælger nogle brødre måske at blive, selv om de ville være i stand til at forlade landet. Måske vil det løse nogle problemer at flytte, men det vil sikkert også medføre udfordringer. Vil de for eksempel kunne bevare kontakten med det kristne brodersamfund og undgå at blive afskåret fra det åndelige fællesskab? Vil de kunne fortsætte med deres åndelige rutine mens de kæmper for at etablere sig, måske i et mere velstående land hvor der er flere muligheder for at anskaffe sig materielle ting? — 1 Timoteus 6:9.

⁸ Nogle vælger at lade være med at flytte fordi de bekymrer sig om deres brødres åndelige velfærd. De vælger at blive og udholde genvordighederne for at kunne fortsætte med at forkynde i deres hjemland og være til opmuntring for deres trosfæller. (Filipperne 1:14) Nogle der har truffet dette valg, har også kunnet bidrage til at der er blevet vundet juridiske sejre i deres land. *

9. Hvilke faktorer må man overveje når man skal afgøre om man vil blive eller flytte på grund af forfølgelse?

⁹ Det er naturligvis en personlig afgørelse om man under sådanne omstændigheder vil blive eller flytte. Man bør dog først træffe afgørelsen efter at have søgt Jehovas ledelse i bøn. Men uanset hvad man vælger, må man huske apostelen Paulus’ ord: „Så skal hver enkelt af os altså aflægge regnskab for sig selv over for Gud.“ (Romerne 14:12) Det Jehova kræver af os hver især, er som nævnt at vi forbliver trofaste under alle forhold. Nogle af hans tjenere kommer ud for prøvelser og forfølgelse netop nu; andre vil måske komme ud for det senere. Alle vil på en eller anden måde blive prøvet, og ingen bør forvente at gå ram forbi. (Johannes 15:19, 20) Som Jehovas indviede  tjenere kan vi ikke holde os uden for det universelle stridsspørgsmål om helligelsen af Jehovas navn og hævdelsen af hans suverænitet. — Ezekiel 38:23; Mattæus 6:9, 10.

„Gengæld ikke nogen ondt med ondt“

10. Hvad kan vi udlede af den måde Jesus og apostlene reagerede på under modstand og pres?

¹⁰ Et andet vigtigt princip som vi kan uddrage af den måde Jesus og apostlene reagerede på når de blev udsat for pres, er aldrig at give igen med samme mønt. Ingen steder i Bibelen siges der noget om at Jesus eller hans disciple sluttede sig sammen i en slags modstandsbevægelse eller søgte at kæmpe mod deres forfølgere med voldelige midler. Apostelen Paulus gav tværtimod kristne denne vejledning: „Gengæld ikke nogen ondt med ondt.“ „I må ikke hævne jer, I elskede, men giv plads for vreden; for der står skrevet: ’Hævnen er min; jeg vil gengælde, siger Jehova.’“ Desuden skrev han: „Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind til stadighed det onde med det gode.“ — Romerne 12:17-21; Salme 37:1-4; Ordsprogene 20:22.

11. Hvad har en historiker sagt om de første kristnes holdning til staten?

¹¹ De kristne i det første århundrede fulgte denne vejledning. I sin bog The Early Church and the World beskriver historikeren Cecil J. Cadoux de kristnes holdning til staten i perioden fra år 30 til år 70. Han skriver: „Vi har ingen direkte vidnesbyrd om at de kristne i denne periode nogen sinde reagerede på forfølgelse ved at gøre brug af magt. De gik så langt som til i kraftige vendinger at fordømme herskerne eller forpurre deres planer ved at flygte. Men den normale kristne reaktion på forfølgelse gik ikke videre end til behersket, men konsekvent at nægte at adlyde myndighederne når de forlangte noget der hindrede de kristne i at være lydige mod Kristus.“

12. Hvorfor er det bedre at udholde forfølgelse end at gøre gengæld?

¹² Men er en sådan tilsyneladende passivitet virkelig fornuftig? Vil de der reagerer på den måde, ikke blive et let bytte for nogle der er indstillet på at udrydde dem? Ville det ikke være klogt at forsvare sig? Det ville det måske nok set fra et menneskeligt synspunkt. Men som tjenere for Jehova har vi tillid til at det er bedst at følge Jehovas vejledning på alle livets områder. Vi husker Peters ord: „Hvis I holder ud når I gør det gode og lider, er det velset hos Gud.“ (1 Peter 2:20) Vi ved at Jehova udmærket er klar over situationen og ikke vil lade forholdene vare ved i det uendelige. Hvorfor kan vi være sikre på det? Jo, Jehova sagde til sit folk da det var i fangenskab i Babylon: „Den der rører jer, rører min øjesten.“ (Zakarias 2:8) Hvor længe ville man lade nogen røre ved ens øje? Jehova vil sørge for lindring, eller udfrielse, i rette tid. Det er der ikke skyggen af tvivl om. — 2 Thessaloniker 1:5-8.

13. Hvorfor lod Jesus sig arrestere af sine fjender?

 ¹³ Også i denne forbindelse kan vi følge Jesu eksempel. Da han lod sig arrestere af sine fjender i Getsemane Have, var det ikke fordi han ikke kunne have forsvaret sig. Faktisk sagde han til en af sine disciple: „Mener du at jeg ikke kan bede min Fader om hjælp, så han i dette øjeblik sender mig mere end tolv legioner engle? Men hvordan ville Skrifterne så blive opfyldt, som siger at det nødvendigvis må ske på denne måde?“ (Mattæus 26:53, 54) Gennemførelsen af Jehovas vilje var det der havde størst betydning for Jesus, selv hvis det betød at han måtte lide. Han havde fuld tillid til ordene i den profetiske salme af David: „Du vil ikke efterlade min sjæl i Sheol. Du vil ikke tillade at din loyale ser gravens dyb.“ (Salme 16:10) Flere år senere sagde apostelen Paulus om Jesus: „For den glæde der lå foran ham, udholdt [han] en marterpæl, idet han foragtede skammen, og nu har taget sæde ved højre side af Guds trone.“ — Hebræerne 12:2.

Glæden ved at hellige Jehovas navn

14. Hvilken glæde gav Jesus den nødvendige styrke under alle hans prøvelser?

¹⁴ Hvilken glæde var det der hjalp Jesus til at udholde den værst tænkelige prøve? Guds elskede søn Jesus var den af Jehovas tjenere som Satan først og fremmest rettede sine anslag imod. Så hvis Jesus bevarede sin integritet under prøve, ville han tilvejebringe det ultimative svar på Satans anklage. (Ordsprogene 27:11) Kan du forestille dig den glæde og tilfredshed Jesus må have følt da han blev oprejst? Han må være blevet uendelig lykkelig da det stod klart for ham at han havde gennemført det han skulle udrette som fuldkomment  menneske! Han havde hævdet Jehovas suverænitet og helliget hans navn! Det at han nu har fået pladsen ved „højre side af Guds trone“, er en storslået ære og uden tvivl den største glæde Jesus kunne få. — Salme 110:1, 2; 1 Timoteus 6:15, 16.

15, 16. Hvilken satanisk forfølgelse udholdt Jehovas Vidner i Sachsenhausen, og hvad gav dem den nødvendige styrke?

¹⁵ Det er også en glæde for kristne at have en andel i helligelsen af Jehovas navn ved, ligesom Jesus, at udholde prøvelser og forfølgelse. Det viser eksemplet med de Jehovas Vidner der måtte gennemleve trængslerne i den berygtede koncentrationslejr Sachsenhausen, og som ved slutningen af den anden verdenskrig overlevede den grufulde dødsmarch. Tusinder af fanger døde som følge af kulde, sygdom og sult eller blev brutalt henrettet i vejkanten af SS-vagterne. Men alle 230 Jehovas Vidner overlevede ved at holde sammen og hjælpe hinanden selv om det kunne have kostet dem livet.

¹⁶ Hvad gav disse brødre styrken til at udholde denne sataniske forfølgelse? Umiddelbart efter at de var nået i sikkerhed, gav de udtryk for deres glæde og taknemmelighed over for Jehova i en resolution der lød: „Vedtaget af 230 Jehovas vidner af seks nationaliteter, samlet i en skov nær Schwerin i Mecklenburg. . . . En lang og hård prøvelsens tid ligger bag os, og de der er blevet bevaret, så at sige reddet ud af ildovnen, har ikke engang den mindste brandlugt hængende ved sig. (Se Daniel 3:27.) De er tværtimod fulde af styrke og kraft fra Jehova og afventer ivrigt nye befalinger fra Kongen, til fremme af Teokratiets interesser.“ *

17. Hvilke trosprøver kommer nogle blandt Guds folk ud for i øjeblikket?

¹⁷ Det kan også være at vi ligesom disse 230 trofaste kristne får vores tro prøvet, selv om vi endnu ikke har „stået imod så langt som til blodet“. (Hebræerne 12:4) Men prøvelser kan antage mange former. Det kan være latterliggørelse i skolen, eller det kan være gruppepres til at begå umoralitet eller noget andet forkert. Desuden kan vi blive udsat for et stærkt pres og prøvelser fordi vi er besluttede på at afholde os fra blod og kun at gifte os i Herren. Og det at skulle opdrage børn i troen i en delt husstand kan også være en prøvelse. — Apostelgerninger 15:29; 1 Korinther 7:39; Efeserne 6:4; 1 Peter 3:1, 2.

18. Hvilken forvisning har vi om at vi kan udholde selv den vanskeligste prøve?

¹⁸ Uanset hvilke prøvelser vi bliver udsat for, ved vi at de skyldes at vi sætter Jehova og hans rige først, og vi betragter det derfor som en forret og en glæde. Vi henter mod i Peters trøstende ord: „Hvis I bliver skældt ud for Kristi navns skyld, er I lykkelige, for herlighedens ånd, ja Guds ånd, hviler over jer.“ (1 Peter 4:14) Jehovas ånd giver os styrke og kraft til at holde ud selv under de vanskeligste prøvelser, alt sammen til pris og ære for ham. — 2 Korinther 4:7; Efeserne 3:16; Filipperne 4:13.

[Fodnoter]

Spørgsmål til repetition

• Hvordan betragter kristne forfølgelse og lidelser?

• Hvad kan vi lære af den måde Jesus og de kristne reagerede på når de blev udsat for prøvelser?

• Hvorfor er det klogt ikke at gøre gengæld når vi bliver forfulgt?

• Hvilken glæde hjalp Jesus til at udholde prøvelser, og hvad kan vi lære heraf?

[Studiespørgsmål]

[Ramme/illustrationer på side 15]

Hvad nogle gjorde når de blev forfulgt

• Ledet af en engel tog Josef og Maria spædbarnet Jesus og flygtede til Ægypten før Herodes’ soldater nåede frem til Betlehem for at slå alle drengebørn på to år og derunder ihjel. — Mattæus 2:13-16.

• Under Jesu tjeneste forsøgte hans fjender adskillige gange at slå ham ihjel på grund af hans magtfulde forkyndelse. Men hver gang slap Jesus bort. — Mattæus 21:45, 46; Lukas 4:28-30; Johannes 8:57-59

• Da soldaterne og betjentene kom til Getsemane Have for at arrestere Jesus, gav han sig to gange til kende for dem og sagde ligeud: „Det er mig.“ Han hindrede også sine disciple i at sætte sig til modværge og lod skaren føre ham bort. — Johannes 18:3-12.

• I Jerusalem blev Peter og andre arresteret, pisket og beordret til at holde op med at tale om Jesus. Men da de blev løsladt, gik de bort „idet de frydede sig over at de var blevet anset for værdige til at blive vanæret for navnets skyld. Og hver dag fortsatte de med, i templet og fra hus til hus, uden ophør at undervise og at forkynde den gode nyhed om Messias, Jesus.“ — Apostelgerninger 5:40-42.

• Da Saulus, der senere blev apostelen Paulus, fik kendskab til at jøderne i Damaskus pønsede på at få ham ryddet af vejen, firede brødrene ham i en kurv ned gennem en åbning i muren så han slap bort. — Apostelgerninger 9:22-25.

• Flere år senere valgte Paulus at appellere til kejseren, selv om landshøvdingen Festus og kong Agrippa nåede til den slutning at han intet havde gjort ’som fortjente død eller lænker’. — Apostelgerninger 25:10-12, 24-27; 26:30-32.

[Illustrationer på side 16, 17]

Selv om voldsom forfølgelse tvang tusinder af trofaste Jehovas Vidner i Malawi til at flygte, fortsatte de med at udføre deres tjeneste med glæde

[Illustrationer på side 17]

Den glæde der er forbundet med at hellige Jehovas navn, hjalp under nazismen disse trofaste brødre til at udholde koncentrationslejre og en dødsmarch

[Kildeangivelse]

Dødsmarch: KZ-Gedenkstätte Dachau, med tilladelse af USHMM Photo Archives

[Illustrationer på side 18]

Prøvelser og pres kan antage mange former