Den gode nyhed bærer frugt på São Tomé og Príncipe

DE FLESTE har sandsynligvis aldrig hørt om São Tomé og Príncipe. Disse øer optræder sjældent i feriekataloger, og på et verdenskort ser de blot ud som små prikker i Guineabugten ud for Centralafrika. São Tomé ligger næsten ved ækvator, og Príncipe lidt nordøst for. Det regnfulde, fugtige klima har givet grobund for frodige regnskove, der dækker de 2000 meter høje bjergskråninger.

Disse tropeøer, der er omgivet af blåt hav og palmekransede sandstrande, er beboet af venlige, hjertevarme mennesker, hvis blandede afrikanske og europæiske afstamning har resulteret i en charmerende blanding af kulturer. De 170.000 indbyggere er beskæftiget med landets vigtigste eksportvare, kakao, eller med landbrug og fiskeri. Men i de senere år er det at skaffe mad på bordet blevet en udfordring.

I 1990’erne skete der imidlertid noget på disse øer som har fået indflydelse på et stadig større antal menneskers liv. I juni 1993 blev Jehovas Vidner nemlig juridisk anerkendt af myndighederne på São Tomé og Príncipe, og dermed sluttede en lang og vanskelig periode i Jehovas Vidners historie.

Sædekorn sået i vanskelige tider

Det ser ud til at det første Jehovas vidne kom til landet i begyndelsen af 1950’erne da fanger fra andre portugisiske kolonier i Afrika blev sendt til arbejdslejre på øerne. Det var en afrikansk pionerbroder, eller heltidsforkynder, som var blevet deporteret fra Mocambique fordi han forkyndte den gode nyhed om Guds rige. Denne broder fortsatte  helt alene med flittigt at forkynde, og inden der var gået et halvt år, tog 13 andre del i arbejdet med at udbrede den gode nyhed. Senere ankom der også Jehovas Vidner fra Angola, som var blevet idømt samme straf. Mens de var i lejrene, greb de enhver lejlighed til at forkynde den gode nyhed for øens indbyggere.

I 1966 var alle de brødre der havde været fanger på São Tomé, vendt tilbage til det afrikanske fastland. Den lille gruppe forkyndere der var blevet ladt tilbage, fortsatte modigt arbejdet. De blev forfulgt, slået og kastet i fængsel fordi de mødtes og studerede Bibelen, og der var ingen der kunne besøge dem eller opmuntre dem. I 1975 opnåede landet uafhængighed af Portugal, og langsomt, men sikkert, begyndte sandhedens sæd at bære frugt.

Vækst og byggeri

I 1993, i den måned hvor arbejdet blev juridisk anerkendt, var der et højdepunkt på 100 forkyndere. Samme år kom der nogle specialpionerer fra Portugal, og deres store indsats for at lære portugisisk kreol gjorde dem meget vellidt blandt de lokale. Nu gav man sig til at lede efter et sted hvor man kunne bygge en rigssal. En søster ved navn Maria havde et jordstykke med et lille hus på, og da hun hørte om behovet for en byggegrund, forærede hun halvdelen af sin jord til menigheden. Der var plads nok til en stor rigssal på grunden. Maria anede bare ikke at ambitiøse bygherrer havde luret på at få fat i grundstykket fordi hun ikke havde nogen slægtninge tilbage. En dag kom en fremtrædende forretningsmand så for at tale med hende.

„Det jeg hører om dig, er ikke godt!“ advarede han hende. „Jeg har fået at vide at du har foræret dit jordstykke bort. Er du da slet ikke klar over at det er en masse penge værd når det ligger her lige midt i byen?“

„Hvor meget ville du da betale for jordstykket hvis jeg tilbød dig det?“ spurgte Maria.  Da han ikke svarede, fortsatte hun: „Selv hvis du gav mig alle de penge der er i hele verden, ville det ikke være nok, for penge kan ikke købe liv.“

„Du har ingen børn, vel?“ spurgte manden.

For at få en ende på samtalen sagde Maria: „Dette jordstykke tilhører Jehova. Han har givet mig lov til at låne det i mange år, og nu har jeg givet det tilbage til ham. Jeg ser frem til at leve evigt.“ Derefter spurgte hun manden: „Du kan ikke tilbyde evigt liv, vel?“ Uden et ord vendte han om og gik sin vej.

Dygtige brødre fra Portugal hjalp med at opføre en smuk toetages bygning på grunden. I bygningen er der en rummelig rigssal, beboelse og fuld kælder. Der er også klasselokaler som bruges i forbindelse med undervisning af ældste, menighedstjenere og pionerer, og to menigheder holder deres møder i salen. Bygningen er således blevet et flot center for den rene tilbedelse i hovedstaden.

I Mé-Zochi var der en menighed på 60 nidkære forkyndere. Møderne blev holdt i en interimistisk rigssal i en bananplantage, så der var et stort behov for en passende rigssal. Man henvendte sig til myndighederne, og venlige embedsmænd tilbød brødrene en attraktiv grund på hovedgaden. I løbet af to måneder opførte man en flot hurtigbygget rigssal med hjælp fra brødre i Portugal. De lokale folk kunne knap nok tro deres egne øjne. En svensk ingeniør der arbejdede på et byggeprojekt i byen, så brødrene og søstrene i aktion, og forbavset udbrød han: „Det er bare helt utroligt! Jehovas Vidner her i Mé-Zochi bruger hurtigbyggemetoder! Sådan skulle vi også tilrettelægge vores projekt.“ Der var 232 til stede da rigssalen blev indviet den 12. juni 1999, og siden er den blevet den største turistattraktion i Mé-Zochi.

Et historisk stævne

En historisk begivenhed for Jehovas Vidner på São Tomé og Príncipe var det tredages områdestævne i januar 1994 med temaet „Oplært af Gud“. Det var det første områdestævne på øerne, og man holdt det i landets flotteste luftkonditionerede auditorium. Kan du forestille dig de 116 forkynderes glæde da  de så 405 komme og overvære programmet, og da de for første gang så et bibelsk skuespil og modtog nyudgivelser ved et stævne? En tropisk strand dannede rammen om dåben, og 20 blev døbt.

Noget som folk ikke havde set før, og som virkelig fangede deres opmærksomhed, var de reversmærker stævnedeltagerne bar. Fra Portugal og Angola kom der 25 gæster som gav stævnet et internationalt islæt. Der blev hurtigt knyttet varme kristne venskabsbånd, og mange var dybt bevægede da de sagde farvel til hinanden på den sidste stævnedag. — Johannes 13:35.

Journalister fra den nationale radiostation kom og interviewede stævnetilsynsmanden, og desuden sendte radioen uddrag af flere af foredragene. Ja, stævnet var virkelig en historisk begivenhed, og det var med til at knytte de trofaste Jehovas Vidner på øerne nærmere til Jehovas synlige organisation efter så lang tids isolation.

De bærer frugt til ære for Jehova

Budskabet om Riget bærer frugt i form af en god adfærd der er til pris og ære for Jehova. (Titus 2:10) En teenagepige var meget glad for det hun lærte ved sit ugentlige bibelstudium, men hendes far forbød hende at overvære menighedens møder. Da hun respektfuldt fortalte ham hvor vigtigt det var for hende at komme til de kristne møder, smed han hende omgående ud hjemmefra. Han var sikker på at hun ligesom så mange andre unge piger hurtigt ville flytte sammen med en mand der kunne forsørge hende. Men da han fandt ud af at hun levede et eksemplarisk, ærbart liv som kristen, følte han sig tilskyndet til at tage hende tilbage og give hende lov til frit at tjene Jehova.

Et andet eksempel har at gøre med en leder af en musikgruppe. Hans umoralske livsstil havde efterhånden gjort ham dybt frustreret, og han var begyndt at lede efter meningen med livet da han blev kontaktet af Jehovas Vidner. Da han begyndte at følge Bibelens moralnormer, blev det samtaleemne i hele byen. Hurtigt indså han at han måtte droppe de dårlige venner han havde. (1 Korinther 15:33) Derefter tog han det vigtige skridt at lade sig døbe som symbol på at han havde indviet sig til Jehova.

En gruppe unge mennesker ledte efter den sande tro. I deres søgen kom de i kontakt med præster fra adskillige evangeliske kirkesamfund, men det gjorde dem blot endnu mere forvirrede og desillusionerede. De endte med at blive aggressive omstrejfere der ikke havde noget som helst tilovers for religion.

Da en af Jehovas Vidners missionærer en dag var på vej hen til et bibelstudium, kom han forbi det sted hvor de unge holdt til. Gruppen ville have missionærbroderen til at svare på nogle spørgsmål og førte ham ind i en baghave hvor de bad ham sætte sig på en lille skammel. Nu blev han bombarderet med spørgsmål om sjælen, helvede, himmelsk liv og verdens ende. Missionæren besvarede alle spørgsmålene ved hjælp af den bibel som lederen, Law, havde bedt ham bruge. Da der var gået en time, sagde bandelederen til missionæren: „Da vi bad dig svare på vores spørgsmål, var det bare for at gøre grin med dig, sådan som vi har gjort med folk fra andre trossamfund. Vi var sikre på at ingen ville kunne svare på vores spørgsmål. Men du kunne, og du gjorde det udelukkende ved hjælp af Bibelen! Sig mig, hvordan kan jeg lære mere om Bibelen?“ Der blev påbegyndt et bibelstudium med Law, og snart begyndte han at overvære møderne. Kort efter forlod han gruppen og aflagde sine voldelige tilbøjeligheder. Inden der var gået et år, indviede han sit liv til Jehova og blev døbt, og han virker nu som menighedstjener.

Her på øerne er det helt almindeligt at folk lever sammen uden at være gift. Mange har  boet sammen i årevis og har også fået børn sammen, og de synes det er svært at acceptere Guds syn på sagen. Men det er hjertevarmende at se hvordan Guds ord hjalp en mand til at overvinde denne hindring. — 2 Korinther 10:4-6; Hebræerne 4:12.

Antonio forstod at han blev nødt til at legalisere sit ægteskab, og planlagde at gøre det når han havde fået sin majshøst i hus og havde penge nok til at holde en bryllupsfest. Men natten inden han skulle høste, blev hele hans afgrøde stjålet. Antonio besluttede sig for at vente på næste års høst, men igen blev afgrøden stjålet. Da endnu et forsøg på at skaffe penge til brylluppet slog fejl, gik det op for Antonio hvem det i virkeligheden var der modarbejdede ham. „Nu skal Satan ikke få lov at drive gæk med mig mere,“ sagde han. „Om halvanden måned gifter vi os, med eller uden fest!“ Som sagt, så gjort, og til brudeparrets overraskelse sørgede deres venner for bryllupsfesten — de kom med både kyllinger, ænder og en ged. Efter at Antonio og hans kone havde fået registreret deres ægteskab, blev de og deres seks børn døbt som symbol på at de havde indviet sig til Jehova.

Et besøg på øen Príncipe

I de senere år har kredstilsynsmanden og pionerer fra São Tomé flere gange besøgt de 6000 indbyggere på Príncipe. Øboerne har været utrolig gæstfri og ivrige efter at høre hvad Jehovas Vidner har at sige. En mand fik en traktat og læste den. Næste dag gik han så ud for at lede efter pionererne og tilbød at hjælpe dem med at uddele flere traktater. Men selv om pionererne forklarede ham at det var et arbejde de skulle gøre, insisterede han på at følges med dem fra hus til hus for at introducere dem for beboerne og råde disse til at høre godt efter. Til sidst gik manden, men først efter at have rost pionererne for det vigtige arbejde de udførte.

I 1998 flyttede to pionerer fra São Tomé til Príncipe, og efter kort tid ledede de 17 bibelstudier. Arbejdet gik fortsat fremad, og inden længe var der i gennemsnit 16 til stede ved bogstudiet, og mere end 30 overværede det offentlige foredrag. Man forelagde kommunen behovet for et mødested, og glædeligvis fik man bevilget en byggegrund til en rigssal. Brødre fra São Tomé meldte sig som frivillige til at bygge en lille rigssal og en lejlighed til to specialpionerer.

Det er tydeligt at den gode nyhed bærer megen frugt og vokser på disse fjerntliggende øer. (Kolossenserne 1:5, 6) I januar 1990 var der 46 forkyndere på São Tomé og Príncipe. I tjenesteåret 2002 nåede man et højdepunkt på 388 forkyndere! Over 20 procent af forkynderne er i heltidstjenesten, og der ledes cirka 1400 bibelstudier. I 2001 var der 1907 til stede ved mindehøjtiden — det højeste antal nogen sinde. Ja, på disse tropiske øer ’har Jehovas ord hurtig fremgang og bliver herliggjort’. — 2 Thessaloniker 3:1.

[Ramme/illustration på side 12]

Populære radioudsendelser

En bog som mange på disse øer er rigtig glade for, er Unge spørger — Svar der duer. * Hver 14. dag sender den nationale radiostation en 15-minutters udsendelse med denne titel. Det er interessant at høre programværten stille spørgsmålet: „Unge, hvordan finder I ud af om det er ægte kærlighed eller forelskelse?“ og derefter høre ham læse et stykke op fra bogen! (Se kapitel 31.) I en lignende udsendelse læses udvalgte afsnit op fra bogen Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv. *

[Fodnoter]

[Illustration på side 9]

Den første rigssal på São Tomé i 1994

[Illustrationer på side 10]

1. Hurtigbygget rigssal i Mé-Zochi

2. Det første områdestævne blev holdt i denne bygning

3. Glade dåbskandidater ved stævnet

[Kildeangivelse på side 8]

Jordklode: Mountain High Maps® Copyright © 1997 Digital Wisdom, Inc.