Hvordan unge kan ’vandre Jehova værdigt’

NOGLE unge kristne har været nødt til i en periode at være borte fra deres familie og den menighed de kommer fra. For nogles vedkommende er det noget de selv har valgt for at kunne udvide deres tjeneste. Men andre har været tvunget til at forlade hjemmet på grund af deres neutrale holdning til verdens anliggender. (Esajas 2:4; Johannes 17:16) I visse lande har „kejseren“ idømt unge der ønskede at bevare deres uangribelighed, fængsel eller samfundstjeneste. * — Markus 12:17; Titus 3:1, 2.

Mens disse unge aftjener fængselsstraffe for deres neutrale standpunkt, er de måske i en længere periode indespærret sammen med kriminelle. Unge der er borte fra hjemmet af andre grunde, er måske også nødt til at arbejde i et moralsk nedbrydende miljø. Hvordan kan disse unge kristne eller andre der er tvunget ud i en sådan situation, klare presset og det der forlanges af dem, samtidig med at de bestræber sig for at „vandre Gud værdigt“? (1 Thessaloniker 2:12) Hvordan kan deres forældre hjælpe dem til at forberede sig på ubehagelige situationer der kan opstå? — Ordsprogene 22:3.

Særlige udfordringer

„Det var vanskeligt og skræmmende at være væk fra mine forældres beskyttende omsorg og den kærlighed jeg plejede at mærke i menigheden fra de ældste der kendte mig så godt,“ fortæller 21-årige Tákis, der blev tvunget til at tilbringe 37 måneder borte fra hjemmet. * Han siger videre at han ’indimellem følte sig ekstremt sårbar’. Pétros på 20 måtte tilbringe over to år uden for hjemmet. Han siger åbenhjertigt: „For første gang i mit liv skulle jeg til helt på egen hånd at træffe beslutninger om hvad jeg ville lade mig underholde af, og hvem jeg ville være sammen med, og de valg jeg traf, var ikke altid fornuftige.“ Han knytter denne kommentar til: „Nogle gange var jeg utryg ved det øgede ansvar der fulgte med den større frihed.“ Tássos, en kristen ældste der regelmæssigt er i forbindelse med unge i sådanne situationer, har lagt mærke til følgende: „Andres sjofle snak, deres oprørske indstilling og voldelige opførsel kan smitte af på letpåvirkelige og sårbare unge.“

Unge kristne der bor og arbejder blandt mennesker der mangler respekt for Bibelens principper, må undgå fristelsen til at efterligne deres umoralske og ubibelske væremåde. (Salme 1:1; 26:4; 119:9) Det kan være meget svært at bevare en fast rutine for personligt studium, mødedeltagelse og forkyndelse. (Filipperne 3:16) Og det er måske heller ikke nemt at sætte sig åndelige mål og arbejde hen imod dem.

Trofaste unge kristne vil naturligvis gerne glæde Jehova med deres adfærd og tale. De prøver loyalt at følge den kærlige opfordring deres himmelske Fader har givet dem: „Vær vís, min søn, og lad mit hjerte fryde sig, så jeg kan svare den der smæder mig.“  (Ordsprogene 27:11) De er klar over at deres gode opførsel har betydning for hvordan andre betragter Jehova og hans folk. — 1 Peter 2:12.

Det er dejligt at de fleste unge gør hvad de kan for at efterligne deres brødre i fortidens Kolossæ. Paulus havde bedt for at de måtte ’vandre Jehova værdigt for fuldt ud at behage ham, mens de fortsat bar frugt i enhver god gerning . . . så de fuldt ud kunne holde ud og være langmodige med glæde’. (Kolossenserne 1:9-11) Bibelen fortæller om mange gudfrygtige unge som vandrede Gud værdigt selv om de befandt sig midt i et fremmed og fjendtligt miljø der var gennemsyret af afgudsdyrkelse. — Filipperne 2:15.

„Jehova var med Josef“

I en ung alder kom Jakob og Rakels elskede søn Josef pludselig langt bort fra sin gudfrygtige fars beskyttelse da han blev solgt som træl til Ægypten. Josef var en energisk og pålidelig ung mand med en høj moral, og han havde en helt igennem eksemplarisk opførsel. Skønt Josef var træl for Potifar — der ikke tjente Jehova — arbejdede han flittigt og samvittighedsfuldt. Det førte med tiden til at hans herre gav ham ansvar for hele huset. (1 Mosebog 39:2-6) Josef bevarede sin integritet over for Jehova, og selv da det resulterede i at han blev kastet i fængsel, fik det ham ikke til at give op og spekulere over om det nyttede at forblive loyal. Også i fængselet viste han gode egenskaber, og inden der var gået ret lang tid, fik han mange opgaver at tage sig af. (1 Mosebog 39:17-22) Gud velsignede ham, for vi læser i Første Mosebog 39:23 at „Jehova var med Josef“.

I den tid hvor Josef var isoleret fra sin gudfrygtige familie, ville det have været nemt for ham blot at tilpasse sig den umoralske livsstil der var almindelig blandt de hedenske ægyptere han boede sammen med. Han valgte i stedet at holde sig til Guds normer og bevare sin moralske renhed, selv da Potifars kone udsatte ham for en meget stærk fristelse. Gentagne gange forsøgte hun at presse ham til et seksuelt forhold, men han svarede hende beslutsomt: „Hvordan skulle jeg kunne gøre noget så slet og derved synde mod Gud?“ — 1 Mosebog 39:7-9.

Det er vigtigt at unge Jehovas Vidner i dag lytter til Bibelens advarsler imod dårligt selskab, umoralsk underholdning, pornografi og nedbrydende musik. De må huske at „Jehovas øjne er alle steder, holder vagt over onde og gode“. — Ordsprogene 15:3.

Moses afviste ’nydelsen af synd’

Moses voksede op ved Faraos hof, hvor man hengav sig til nydelsessyge og afgudsdyrkelse.  Bibelen siger om ham: „Ved tro nægtede Moses . . . at lade sig kalde søn af Faraos datter, idet han valgte at blive mishandlet sammen med Guds folk frem for at have den midlertidige nydelse af synd.“ — Hebræerne 11:24, 25.

At være ven med verden kan give visse fordele, men de vil kun være midlertidige. De kan højst vare i den begrænsede tid der er tilbage for denne verden. (1 Johannes 2:15-17) Ville det ikke være langt bedre at følge Moses’ eksempel? Bibelen siger at „han holdt stand som så han den usynlige“. (Hebræerne 11:27) Han koncentrerede sig om den åndelige arv som han havde fået fra sine gudfrygtige forældre. Og han gjorde Jehovas hensigt til det vigtigste i sit liv og satte sig som mål at gøre Guds vilje. — 2 Mosebog 2:11; Apostelgerninger 7:23, 25.

Når gudfrygtige unge befinder sig i et ugudeligt og barskt miljø, kan de styrke deres forhold til Jehova ved at studere personligt og derved lære „den usynlige“ bedre at kende. Et program der er fyldt med kristne aktiviteter, som regelmæssig mødedeltagelse og forkyndelse, vil hjælpe disse unge til at koncentrere sig om det åndelige. (Salme 63:6; 77:12) Ligesom Moses må de bestræbe sig for at opdyrke en stærk tro og et levende håb. De gør vel i at lade deres tanker og handlinger være centreret om Jehova og glæde sig over at være ven med ham.

Hun priste Gud med sin tale

En anden ung tjener for Jehova der viste en eksemplarisk opførsel mens hun befandt sig langt borte fra sit hjem, var den israelitiske pige der blev taget til fange af aramæerne i Guds profet Elisas dage. Hun blev tjenestepige hos en kvinde der var gift med en spedalsk aramaisk hærfører, Na’aman. Pigen sagde til sin frue: „Hvis blot min herre var hos profeten i Samaria! Så ville han skaffe ham af med hans spedalskhed.“ På grund af hendes vidnesbyrd rejste Na’aman til Elisa i Israel og blev renset for sin spedalskhed. Og Na’aman blev endda en tilbeder af Jehova! — 2 Kongebog 5:1-3, 13-19.

Eksemplet med denne pige understreger betydningen af at unge ærer Jehova med deres tale, også når de er borte fra deres forældre.  Hvis pigen havde været vant til at tale om tåbelige eller sjofle ting, ville det så være faldet hende naturligt at vidne om Jehova da muligheden opstod? (Efeserne 5:4; Ordsprogene 15:2) Níkos, en ung mand først i tyverne der blev sat i fængsel på grund af sit neutrale standpunkt, fortæller: „I den periode hvor jeg arbejdede ved fængselets landbrug sammen med andre unge brødre, langt væk fra mine forældres og menighedens påvirkning, gik det op for mig at vores samtaler blev mere og mere verdslige. Det var bestemt ikke noget der var til ære for Jehova.“ Heldigvis blev Níkos og andre hjulpet til at følge Paulus’ råd i den forbindelse: „Lad utugt og urenhed af enhver art eller havesyge end ikke nævnes iblandt jer, sådan som det sømmer sig for hellige.“ — Efeserne 5:3.

Jehova var virkelig for dem

Mens Daniels tre hebraiske venner opholdt sig i det gamle Babylon, kom de ud for noget der beviser sandheden i et princip Jesus senere fremsatte: „Den der er trofast i det mindste, er også trofast i meget.“ (Lukas 16:10) Da de fik serveret mad der var forbudt ifølge Moseloven, kunne de have tænkt at de som fanger i et fremmed land ikke havde noget valg. Men de blev velsignet for ikke at tage let på det der kunne have set ud som en bagatel! De blev både sundere og dygtigere end alle de andre drenge der var taget til fange, og som spiste kongens fine mad. Trofasthed i disse små ting styrkede dem uden tvivl til ikke at gå på kompromis da de senere blev udsat for en langt større trosprøve hvor de fik befaling til at tilbede et afgudsbillede. — Daniel 1:3-21; 3:1-30.

Jehova var meget virkelig for disse tre unge mænd. På trods af at de var borte fra deres hjem og fra stedet hvor Gud blev tilbedt, var de besluttede på at holde sig uplettede af verden. (2 Peter 3:14) Deres forhold til Jehova var så værdifuldt for dem at de var villige til at ofre livet for det.

Jehova vil ikke svigte dig

Når unge er borte fra dem de elsker og stoler på, er det forståeligt at de kan blive usikre og utrygge. Men uanset hvilke trængsler og prøvelser de kommer ud for, kan de have fuld tillid til at ’Jehova ikke vil svigte’ dem. (Salme 94:14) Hvis unge ’lider for retfærdigheds skyld’, er Jehova parat til at hjælpe dem til fortsat at vandre  på „retfærdighedens sti“. — 1 Peter 3:14; Ordsprogene 8:20.

Jehova var hele tiden med Josef, Moses, den israelitiske tjenestepige og de tre hebraiske unge mænd. Han gav dem styrke og velsignede dem. I dag bruger han sin hellige ånd, sit ord og sin organisation til at styrke dem der ’kæmper troens gode kamp’, og han lover dem ’evigt liv’ som belønning. (1 Timoteus 6:11, 12) Ja, det er muligt at vandre Jehova værdigt, og det er det klogeste man kan gøre. — Ordsprogene 23:15, 19.

[Fodnoter]

[Ramme på side 25]

FORÆLDRE — FORBERED JERES BØRN PÅ LIVET!

„Som pile i den vældige krigers hånd, sådan er sønner man får i sin ungdom.“ (Salme 127:4) En pil rammer ikke sit mål ved et tilfælde. Nej, man må sigte med omhu når man sender den af sted. Præcis det samme princip gælder i forbindelse med børn. De vil ikke være forberedt på livets realiteter uden for hjemmet hvis ikke forældrene har sigtet i den rigtige retning. — Ordsprogene 22:6.

Unge kan være meget impulsive og tilbøjelige til at give efter for „de ønsker der hører ungdommen til“. (2 Timoteus 2:22) Bibelen siger advarende: „Kæp og retledning giver visdom; men en dreng der er overladt til sig selv, gør sin moder skam.“ (Ordsprogene 29:15) Hvis ikke man sætter grænser for de unges opførsel, vil de stå helt uforberedte over for de krav og det pres som en tilværelse uden for hjemmet vil byde på.

Ansvarsbevidste kristne forældre bør uden omsvøb fortælle deres børn om de barske realiteter ved livet i denne tingenes ordning. De må fortælle om de vanskeligheder og det pres børnene kan blive udsat for, og uden at virke pessimistiske eller negative kan de beskrive de ubehagelige ting man som ung kan komme til at stå over for når man ikke længere bor hjemme. Denne oplæring vil, sammen med gudgiven visdom, „give de uerfarne klogskab, den unge mand kundskab og evnen til at tænke“. — Ordsprogene 1:4.

Hvis forældre indgiver gode værdinormer og moralprincipper i deres børns hjerte, vil det hjælpe børnene til at komme helskindet igennem livets udfordringer. Et regelmæssigt familiestudium, en åben kommunikation og forældrenes ægte interesse i børnenes velfærd kan betyde forskellen mellem succes og fiasko. Forældre må på en positiv og rimelig måde oplære deres børn i Bibelens principper og derved forberede dem på at stå på egne ben senere i livet. Ved deres eget eksempel kan forældre lære deres børn at det er muligt at være i verden uden at være en del af den. — Johannes 17:15, 16.

[Illustration på side 23]

Nogle unge kristne har været nødt til at rejse hjemmefra

[Illustrationer på side 24]

Ved at modstå fristelser kan unge efterligne Josef og holde sig moralsk rene

[Illustrationer på side 26]

Efterlign den israelitiske tjenestepige der priste Jehova med sin tale