Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vis selvbeherskelse for at vinde sejrsprisen!

Vis selvbeherskelse for at vinde sejrsprisen!

Vis selvbeherskelse for at vinde sejrsprisen!

„Enhver som tager del i en idrætskamp, viser selvbeherskelse i alt.“ — 1 KORINTHER 9:25.

1. Hvordan har millioner sagt ja til Jehova i tråd med det der siges i Efeserbrevet 4:22-24?

HVIS du er blevet døbt som et af Jehovas Vidner, har du over for andre vist at du ønsker at deltage i det løb hvor sejrsprisen er evigt liv. Du har dermed sagt ja til at gøre Jehovas vilje. Mange af os har foretaget store forandringer før vores indvielse til Jehova så den kunne være antagelig for ham. Vi har fulgt apostelen Paulus’ råd til kristne: „I skal aflægge den gamle personlighed som svarer til jeres tidligere adfærd og som fordærves i overensstemmelse med sine bedrageriske ønsker, . . . og iføre jer den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet.“ (Efeserne 4:22-24) Før vi sagde ja til at indvi os til Gud, måtte vi med andre ord sige nej til den forkerte måde vi tidligere havde levet på.

2, 3. Hvilke to former for forandringer er ifølge Første Korintherbrev 6:9-12 nødvendige for at opnå Guds godkendelse?

2 Nogle af de træk ved den gamle personlighed som de der gerne vil være Jehovas Vidner, må aflægge, er noget der direkte fordømmes i Guds ord. Paulus opremsede nogle af dem i sit brev til korintherne: „Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd der bruges til unaturlige formål, eller mænd som ligger hos mænd, eller tyve eller havesyge eller drankere eller spottere eller udsugere skal arve Guds rige.“ Han gav derefter udtryk for at de kristne i det første århundrede havde foretaget den nødvendige forandring med hensyn til deres personlighed, for han tilføjede: „Dog er det sådan nogle af jer har været.“ Læg mærke til udtrykket „har været“, ikke „er“. — 1 Korinther 6:9-11.

3 Paulus lod forstå at det kunne være nødvendigt med yderligere forandringer, for han fortsatte: „Alt er mig tilladt; men ikke alt er gavnligt.“ (1 Korinther 6:12) Mange der i dag ønsker at blive Jehovas Vidner, forstår at selv om noget er tilladt, kan det være nødvendigt at sige nej til det fordi det ikke er gavnligt eller ikke har nogen varig værdi. Det kunne for eksempel være noget der er tidsrøvende og som kunne få os ud på et sidespor så vi ikke fik tid til det der har størst betydning.

4. Hvad erklærer indviede kristne sig enige med Paulus i?

4 Man indvier sig til Gud af egen fri vilje, ikke modvilligt, som om det kræver et stort offer. Indviede kristne er enige med Paulus, der efter at han var blevet kristen, sagde: „På grund af [Jesus] har jeg lidt tab på alt og anser det for en bunke affald, for at jeg kan vinde Kristus.“ (Filipperne 3:8) Paulus sagde med glæde nej til noget der kun havde ringe værdi, så han kunne blive ved med at sige ja til Gud.

5. Hvilket løb gennemførte Paulus, og hvordan kan vi gøre det samme?

5 Paulus viste selvbeherskelse i det åndelige løb og kunne derfor til sidst sige: „Jeg har kæmpet den gode kamp, jeg har fuldendt løbet, jeg har bevaret troen. Henlagt til mig herefter er retfærdighedens krone, som Herren, den retfærdige dommer, vil give mig som belønning på den dag, dog ikke kun mig, men også alle dem som med kærlighed har imødeset hans tydelige fremtræden.“ (2 Timoteus 4:7, 8) Vil vi en dag kunne sige det samme? Det vil vi hvis vi i tro viser selvbeherskelse, bliver ved med at løbe det kristne løb og fuldfører det.

Selvbeherskelse nødvendig for at kunne gøre det gode

6. Hvad er selvbeherskelse, og på hvilke to områder må vi vise den?

6 De hebraiske og græske ord der i Bibelen oversættes med „selvbeherskelse“, indeholder tanken om at have magt eller kontrol over sig selv. De sigter ofte til det at man afholder sig fra at gøre noget forkert. Men det kræver tydeligvis også en vis selvbeherskelse at gøre det gode. Ufuldkomne mennesker har en naturlig tilbøjelighed til at gøre det forkerte. Vi har derfor en kamp at kæmpe på to fronter. (Prædikeren 7:29; 8:11) Samtidig med at vi afholder os fra det der er ondt, må vi tvinge os selv til at gøre det der er godt. At anstrenge sig for at gøre noget godt er den bedste beskyttelse mod at gøre noget forkert.

7. (a) Hvad kan vi ligesom David bede om? (b) Hvad kan hjælpe os til at vise større selvbeherskelse?

7 Det er altså vigtigt at vise selvbeherskelse hvis vi skal leve op til vores indvielse til Gud. Vi må bede ligesom David: „Skab mig et rent hjerte, Gud, og giv en ny, en fast ånd i mit indre.“ (Salme 51:10) Vi kan tænke over de fordele der er ved at undlade at gøre noget der er moralsk forkert eller fysisk skadeligt. Det kan skåne os for alvorlige helbredsproblemer, ødelagte venskaber og familier eller måske en for tidlig død. Det er også godt at tænke over det gavnlige i at følge den livsform Jehova har fastsat. Men vi må være realistiske og huske at hjertet er forræderisk. (Jeremias 17:9) Det er derfor vigtigt at være fast besluttet på at modstå hjertets forsøg på at bagatellisere nødvendigheden af at følge Jehovas normer.

8. Hvad har erfaringen lært os? Giv et eksempel.

8 De fleste ved af erfaring at det modvillige kød ofte forsøger at slukke villighedens glød. Det gælder også i forbindelse med forkyndelsen af Riget. Jehova glæder sig over den villighed hvormed vi deltager i dette livreddende arbejde. (Salme 110:3; Mattæus 24:14) For de fleste af os var det ikke let at lære at forkynde for andre. Det har krævet — og kræver måske stadig — at vi viser selvdisciplin, at vi „banker løs på“ vores legeme og „behandler det som en træl“ og ikke lader det få os til at vælge den letteste udvej. — 1 Korinther 9:16, 27; 1 Thessaloniker 2:2.

„I alt“?

9, 10. Hvad indbefatter det at vise „selvbeherskelse i alt“?

9 Bibelens vejledning om at vi skal vise „selvbeherskelse i alt“, viser at det ikke kun er nødvendigt med selvbeherskelse for at styre vores temperament eller undgå en umoralsk adfærd. Måske mener vi at vi allerede har lært at vise selvbeherskelse på disse områder. Det kan vi i givet fald være taknemmelige for. Men findes der andre områder hvor det måske ikke er helt så indlysende at der er brug for at vise selvbeherskelse? Hvis vi for eksempel bor i et forholdsvis velstående land med en høj levestandard, ville det så ikke være klogt at lære at sige nej til et unødvendigt forbrug? Forældre gør klogt i at lære deres børn at de ikke skal købe alt hvad de ser, bare fordi det lige er kommet på markedet, fordi det virker tillokkende eller fordi de har råd til det. Skal en sådan oplæring være noget værd, må forældrene naturligvis selv sætte eksemplet. — Lukas 10:38-42.

10 Når man lærer at undvære visse ting, kan det give én større viljestyrke. Det kan også hjælpe en til at blive mere glad for det man allerede har, og det kan gøre en mere medfølende med dem der må klare sig uden disse ting, ikke fordi de selv har valgt det, men fordi de er nødt til det. At have en beskeden livsstil er ganske vist i modstrid med den indstilling der kommer til udtryk i populære slogans som „vær god ved dig selv“ eller „du fortjener det bedste“. Reklameverdenen søger at fremme den holdning at man skal have alle sine ønsker opfyldt her og nu. Men den gør det udelukkende for at fremme sine egne kommercielle interesser. Den slags kan hæmme os i vores bestræbelser på at vise selvbeherskelse. I et tidsskrift fra et velstående land i Europa stod der for nylig: „Hvis det at holde uønskede impulser i ave kræver en indre kamp hos dem der må leve under ekstrem fattigdom, hvor meget mere gælder det da ikke for dem der lever i ’det forjættede land’ — vore dages velstående samfund?“

11. Hvorfor er det gavnligt at lære at klare sig med lidt, men hvad gør det svært?

11 Hvis vi har svært ved at skelne mellem ønsker og behov, vil det være klogt at gøre noget konkret for ikke at være uansvarlig. Hvis vi for eksempel ønsker at få styr på et ukontrolleret forbrug, kunne vi beslutte os for ikke at købe noget på afbetaling. Vi kunne også vælge kun at tage et bestemt beløb med når vi går på indkøb. Husk at Paulus sagde at „gudhengivenhed sammen med viljen til at klare sig med hvad man har“, er „et middel til stor vinding“. Han sagde videre: „Vi har ikke bragt noget med ind i verden, og vi kan heller ikke bringe noget med ud. Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med det.“ (1 Timoteus 6:6-8) Er vi det? Det kræver viljestyrke og selvbeherskelse at lære at leve et enkelt liv og ikke påtage sig unødvendige byrder blot fordi man gerne vil forkæle sig selv. Men det er alle anstrengelserne værd.

12, 13. (a) Hvorfor er der brug for at man viser selvbeherskelse ved de kristne møder? (b) Nævn nogle andre områder hvor vi må vise selvbeherskelse.

12 Også når vi overværer kristne møder og stævner, er der brug for at vi viser selvbeherskelse. Hvis ikke vi har selvdisciplin, vil vores tanker for eksempel let kunne drage på langfart under programmet. (Ordsprogene 1:5) Det kan også kræve selvbeherskelse ikke at forstyrre andre ved at hviske med sidemanden i stedet for at give taleren sin fulde opmærksomhed. Det kræver desuden selvbeherskelse at tilrettelægge sine forhold sådan at man kommer til tiden. Og det kræver selvbeherskelse at sætte tid af til at forberede sig til møderne og deltage i dem.

13 Når vi viser selvbeherskelse i små ting, vil det også hjælpe os til at vise selvbeherskelse i større ting. (Lukas 16:10) Det er derfor godt at vi viser selvdisciplin ved regelmæssigt at læse i Guds ord og de bibelske publikationer, studere dem nøjere og tænke over det vi lærer. Det er også på sin plads at vi tugter os selv i forbindelse med upassende arbejde, venskaber, indstilling og personlige vaner, eller til at sige nej til aktiviteter der kunne stjæle dyrebar tid som kunne være brugt i tjenesten for Gud. At have travlt i tjenesten for Jehova er afgjort en god beskyttelse mod det der kunne trække os bort fra det åndelige paradis der findes i Jehovas verdensomspændende menighed.

Bliv fuldvoksne ved at vise selvbeherskelse

14. (a) Hvordan lærer børn at vise selvbeherskelse? (b) Hvilke fordele er der ved at man begynder at lære at vise selvbeherskelse som barn?

14 Som bekendt viser nyfødte ikke selvbeherskelse. En folder udgivet af nogle eksperter i børns adfærd forklarer: „Selvbeherskelse er ikke noget børn lærer automatisk eller lige pludselig. Spædbørn og småbørn har brug for deres forældres hjælp og støtte for at kunne begynde at udvikle selvbeherskelse. . . . Når forældrene hjælper dem, vil deres evne til at vise selvbeherskelse vokse i skoleårene.“ En undersøgelse af fireårige børn har vist at de der havde lært at udvise en vis selvbeherskelse, „generelt voksede op og blev bedre tilpassede, mere populære, initiativrige, selvsikre og pålidelige som teenagere“. De der slet ikke var begyndt at lære det, „var tilbøjelige til at blive mere ensomme og blev lettere frustrerede og stædige. De bukkede under for stress og veg tilbage for udfordringer.“ For at børn kan blive velfungerende som voksne, må de tydeligvis lære at vise selvbeherskelse.

15. Hvad er manglende selvbeherskelse et tegn på, og hvilket mål anbefaler Bibelen os at stræbe efter?

15 For at blive fuldvoksne som kristne må vi også lære at vise selvbeherskelse. Mangler vi denne egenskab, er der noget der tyder på at vi stadig er åndelige spædbørn. Bibelen råder os til at blive „fuldvoksne i forstandighed“. (1 Korinther 14:20) Det er vores mål at nå frem til „enheden i troen på og i den nøjagtige kundskab om Guds søn, til en fuldvoksen mands stade, til det mål af vækst som hører Messias’ fylde til“. Hvorfor? „For at vi ikke længere skal være spædbørn, der kastes om som af bølger og føres hid og did af enhver lærdoms vind ved menneskers kneb, ved deres list i at udtænke vildfarelse.“ (Efeserne 4:13, 14) Det er altså vigtigt for vores åndelige sundhed at vi lærer at vise selvbeherskelse.

Opdyrk selvbeherskelse

16. Hvordan hjælper Jehova?

16 For at opdyrke selvbeherskelse har vi brug for Guds hjælp, og den kan vi også få. Guds ord er et fuldkomment spejl der viser os hvor vi har brug for at gøre personlige forandringer, og det giver os samtidig nogle råd om hvordan vi bærer os ad. (Jakob 1:22-25) Et kærligt brodersamfund står også parat til at tilbyde hjælp. Kristne ældste viser forståelse og tilbyder personlig hjælp. Og Jehova selv giver os frit af sin hellige ånd hvis vi beder ham om den. (Lukas 11:13; Romerne 8:26) Lad os derfor med glæde tage imod al denne hjælp. Forslagene i rammen på side 21 kan være nyttige.

17. Hvilken opmuntring indeholder Ordsprogene 24:16?

17 Det er en trøst at vide at Jehova værdsætter den indsats vi gør for at leve på en måde han kan godkende. Det bør motivere os til at fortsætte med at opdyrke selvbeherskelse. Uanset hvor ofte vi kommer til kort, må vi aldrig give op. „Selv om den retfærdige falder syv gange, rejser han sig igen.“ (Ordsprogene 24:16) Hver gang vi vinder en sejr, har vi grund til at være tilfredse med os selv. Vi kan også være forvissede om at Jehova er tilfreds med os. En broder fortæller at før han indviede sit liv til Jehova, gav han sig selv en belønning hver gang det lykkedes ham at lade være med at ryge i en uge. Så gik han ud og købte et eller andet nyttigt for de penge han havde sparet ved at vise selvbeherskelse.

18. (a) Hvad indbefatter kampen for at vise selvbeherskelse? (b) Hvilken forsikring giver Jehova os?

18 Frem for alt må vi huske at selvbeherskelse indbefatter sindet og følelserne. Det fremgår af følgende ord af Jesus: „Enhver der bliver ved med at se på en kvinde for at begære hende, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.“ (Mattæus 5:28; Jakob 1:14, 15) Den der har lært at beherske sine tanker og følelser, vil have lettere ved at beherske hele sit legeme. Lad os derfor mere end nogen sinde være fast besluttet på ikke blot at undlade at gøre noget forkert, men også lade være med at tænke på det. Hvis der opstår forkerte tanker i vores sind, lad os da straks afvise dem. Vi kan flygte fra en fristelse ved at søge hjælp i bønnen og se hen til Jesus. (1 Timoteus 6:11; 2 Timoteus 2:22; Hebræerne 4:15, 16) Mens vi gør vort bedste, kan vi følge vejledningen i Salme 55:22: „Kast din byrde på Jehova, og han vil sørge for dig. Han vil aldrig tillade at den retfærdige vakler.“

Spørgsmål til repetition

● På hvilke to områder må vi vise selvbeherskelse?

● Hvad vil det sige at vise „selvbeherskelse i alt“?

● Hvilke praktiske forslag til at opdyrke selvbeherskelse lagde du særlig mærke til i artiklen?

● Hvad er den første betingelse for at man kan vise selvbeherskelse?

[Studiespørgsmål]

[Ramme/illustrationer på side 21]

Hvordan vi får større selvbeherskelse

● Opdyrk selvbeherskelse i små ting

● Tænk over hvilke fordele det har her og nu og på langt sigt at vise selvbeherskelse

● Erstat det Gud forbyder, med det han tilskynder til

● Afvis straks forkerte tanker

● Fyld sindet med det der er åndeligt opbyggende

● Tag imod den hjælp du kan få af modne kristne trosfæller

● Undgå situationer der kunne friste dig til at gøre noget forkert

● Bed Gud om hjælp når du fristes

[Illustrationer på side 18, 19]

Selvbeherskelse får os til at gøre det der er godt