Spørgsmål fra læserne

Hvorfor bad Elisa om „en dobbelt del“ af Elias’ ånd?

Umiddelbart før Elias fuldførte sin profetgerning i Israel, rettede den yngre profet Elisa følgende anmodning til ham: „Måtte der dog være en dobbelt del af din ånd til mig.“ (2 Kongebog 2:9) Åbenbart bad Elisa om det som åndeligt talt svarede til den dobbelte del der tilkom en førstefødt søn. (5 Mosebog 21:17) En kort gennemgang af beretningen vil tydeliggøre dette og vise hvad vi kan lære af det der skete.

På Jehovas anvisning havde profeten Elias salvet Elisa som sin efterfølger. (1 Kongebog 19:19-21) I cirka seks år tjente Elisa som Elias’ trofaste medhjælper, og han var besluttet på at gøre det lige til det sidste. Helt frem til den sidste dag Elias var profet i Israel, holdt Elisa sig nær til sin læremester. Selv om Elias havde opfordret Elisa til ikke at følge ham mere, havde den yngre profet tre gange svaret: ’Jeg forlader dig ikke.’ (2 Kongebog 2:2, 4, 6; 3:11) Elisa betragtede den ældre profet som sin åndelige fader. — 2 Kongebog 2:12.

Elisa var dog ikke Elias’ eneste åndelige søn. Elias og Elisa samarbejdede med en hel gruppe mænd der blev kaldt „profetsønner“. (2 Kongebog 2:3) Beretningen i Anden Kongebog viser at også disse ’sønner’ følte sig nært knyttet til deres åndelige fader, Elias. (2 Kongebog 2:3, 5, 7, 15-17) Men som den salvede efterfølger var Elisa den førende blandt Elias’ åndelige sønner — den førstefødte så at sige. I fortidens Israel fik en bogstavelig førstefødt søn en dobbelt del af sin faders arv, mens de øvrige sønner hver fik én del. Det er baggrunden for at Elisa bad om en dobbelt del af Elias’ åndelige arv.

Hvorfor fremsatte Elisa denne anmodning på netop dette tidspunkt? Fordi han skulle til at påtage sig en ansvarsfuld opgave — at efterfølge Elias som profet i Israel. Elisa forstod at han for at røgte det ansvar der var forbundet med denne overvældende opgave, måtte have en åndelig styrke som kun Jehova kunne give ham. Han skulle være lige så frygtløs som Elias havde været. (2 Kongebog 1:3, 4, 15, 16) Derfor bad han om en dobbelt del af Elias’ ånd, en ånd der var kendetegnet af mod og stor nidkærhed for Jehova — egenskaber som er et resultat af Guds ånd. (1 Kongebog 19:10, 14) Hvordan reagerede Elias?

Elias vidste at Elisa havde bedt om noget som det ikke stod til ham, men kun til Gud at give. Han svarede derfor beskedent: „Du har bedt om noget der er vanskeligt at opfylde. Hvis du ser mig blive taget bort fra dig, vil det ske således for dig.“ (2 Kongebog 2:10) Og Jehova lod virkelig Elisa se Elias blive taget bort i et stormvejr. (2 Kongebog 2:11, 12) Elisas anmodning blev efterkommet. Jehova gav ham den ånd han behøvede for at kunne varetage sin nye opgave og klare kommende prøvelser.

Salvede kristne (der somme tider kaldes Elisa-skaren) og Guds tjenere i almindelighed kan i dag hente stor opmuntring i denne bibelske beretning. Vi kan til tider føle os overvældede og utilstrækkelige når vi står over for en ny opgave, eller måske mangler vi mod til at fortsætte i forkyndelsen efterhånden som vi møder større og større ligegyldighed eller modstand i distriktet. Men hvis vi beder Jehova om hjælp, vil han give os det mål af hellig ånd der skal til for at vi kan klare skiftende omstændigheder og de udfordringer vi kommer ud for. (Lukas 11:13; 2 Korinther 4:7; Filipperne 4:13) Ja, ligesom Jehova styrkede Elisa da han stod over for en ansvarsfuld opgave, vil han hjælpe os, unge såvel som gamle, til at fuldføre vores tjeneste. — 2 Timoteus 4:5.