Trofaste kristne kvinder — værdsatte tjenere for Gud

„Ynde kan være falsk, og skønhed tom. En kvinde der frygter Jehova er værdig til pris.“ — ORDSPROGENE 31:30.

1. Hvordan er Jehovas syn på skønhed sammenlignet med verdens syn?

VERDEN lægger stor vægt på det ydre. Det gælder især for kvinders vedkommende. Jehova er derimod først og fremmest interesseret i det indre menneske, som endda kan blive endnu smukkere med årene. (Ordsprogene 16:31) Derfor lyder den bibelske opfordring til kvinder: „Lad ikke jeres prydelse være det udvendige, håret I fletter, guldsmykkerne I tager på eller yderklæderne I bærer, men lad det være hjertets skjulte menneske, med den stille og milde ånds uforgængelige klædedragt, der er af stor værdi i Guds øjne.“ — 1 Peter 3:3, 4.

2, 3. Hvordan var kvinder med til at fremme udbredelsen af den gode nyhed i det første århundrede, og hvordan var det blevet forudsagt?

² En så rosværdig indstilling kendetegnede mange af de kvinder der omtales i Bibelen. I det første århundrede havde nogle af disse kvinder den forret at færdes sammen med Jesus og hans apostle og sørge for dem med det de havde. (Lukas 8:1-3) Senere var der kristne kvinder der blev nidkære evangelieforkyndere; andre ydede værdifuld hjælp til kristne mænd der førte an i arbejdet, for eksempel apostelen Paulus; og andre igen viste en usædvanlig gæstfrihed, blandt andet ved at stille deres hjem til rådighed for menighedens møder.

³ At Jehova i udstrakt grad ville gøre brug af kvinder i gennemførelsen af sin hensigt, var forudsagt i Bibelen. For eksempel siges der i Joel 2:28, 29 at både mænd og kvinder, gamle og unge, ville blive fyldt med hellig ånd og være med til at udbrede den gode nyhed om Riget. Denne profeti begyndte at få sin opfyldelse på pinsedagen i år 33. (Apostelgerninger 2:1-4, 16-18) Nogle salvede kvinder fik  mirakuløse gaver, som for eksempel den gave at kunne profetere. (Apostelgerninger 21:8, 9) Ved deres nidkærhed i forkyndelsen bidrog denne store åndelige hær af trofaste søstre til kristendommens hurtige udbredelse i det første århundrede. Ja, det skete så hurtigt at apostelen Paulus omkring år 60 kunne skrive at den gode nyhed var blevet „forkyndt blandt al skabningen under himmelen“. — Kolossenserne 1:23.

Rost for deres mod, nidkærhed og gæstfrihed

4. Hvorfor havde Paulus god grund til at rose flere kvinder i det første århundredes kristne menighed?

⁴ Paulus satte stor pris på den tjeneste som blev ydet af kvinder dengang — ligesom kristne tilsynsmænd i dag værdsætter den tjeneste som nidkære kristne kvinder udfører. Blandt de kvinder Paulus nævner ved navn, er „Tryfæna og Tryfosa, som arbejder flittigt i Herren“, og „Persis, vor elskede søster, som har udført meget arbejde i Herren“. (Romerne 16:12) Om Evodia og Syntyke skriver han at de har „kæmpet skulder ved skulder med [ham] i forbindelse med den gode nyhed“. (Filipperne 4:2, 3) Priskilla arbejdede også sammen med Paulus, ligesom Akvila, hendes mand. Hun og Akvila satte endog „deres egen hals“ på spil for Paulus, hvad der fik ham til at skrive at ikke blot han, men også alle menighederne blandt nationerne skyldte dem tak. — Romerne 16:3, 4; Apostelgerninger 18:2.

5, 6. På hvilke måder var Priskilla et godt eksempel for søstre i dag?

⁵ Hvad var forklaringen på Priskillas nidkærhed og mod? Vi finder svaret i Apostelgerninger 18:24-26, hvor vi læser at hun hjalp sin mand med at undervise Apollos, en veltalende mand fra Alexandria, så han fik et bedre kendskab til den åbenbarede sandhed. Priskilla var altså godt kendt med Skrifterne og med apostlenes lære. Som følge heraf havde hun udviklet mange gode egenskaber som gjorde hende til et værdifuldt redskab for Gud og værdsat af hendes mand og menigheden. Lige så værdsatte er de mange kristne søstre i dag der gør et stort arbejde i forkyndelsen, flittigt studerer Bibelen og tager til sig af den åndelige føde Jehova tilvejebringer gennem „den trofaste husholder“. — Lukas 12:42.

⁶ Akvila og Priskilla var usædvanlig gæstfri. Paulus boede hos dem i Korinth, og de arbejdede sammen som teltmagere. (Apostelgerninger 18:1-3) Da Akvila og Priskilla flyttede til Efesus og senere til Rom, fortsatte de med at vise kristen gæstfrihed og stillede endog deres hjem til rådighed for menighedens møder. (Apostelgerninger 18:18, 19; 1 Korinther 16:8, 19) Nymfa og Johannes Markus’ mor, Maria, stillede ligeledes deres hjem til rådighed for menighedens møder. — Apostelgerninger 12:12; Kolossenserne 4:15.

Af stor værdi i dag

7, 8. Hvilken rosværdig indsats yder mange kristne kvinder i dag i den hellige tjeneste, og hvad kan de være forvissede om?

⁷ Som i det første århundrede har trofaste kristne kvinder i dag en stor andel i det arbejde Gud ønsker udført, specielt i forkyndelsen, og der er blevet sagt meget godt om dem. Om Gwen, som har tjent Jehova trofast i over 50 år indtil sin død i 2002, siger hendes mand: „Gwens nidkærhed som forkynder var næsten legendarisk her i byen. For hende var hvert eneste menneske en potentiel tjener for Jehova som kunne få del i hans kærlighed og opfyldelsen af hans løfter. Hendes loyalitet over for Gud, hans organisation og vores familie — for ikke at tale om hendes kærlige og opmuntrende ord når vi var nedtrykte — har været en stor støtte for mig og vores børn gennem hele vores ægteskab. Vi har haft et rigt og virksomt liv. Vi savner hende sådan.“ Hun og hendes mand havde været gift i 61 år.

⁸ Titusinder af kristne kvinder, både ugifte og gifte, tjener som pionerforkyndere og missionærer og har været tilfredse med det nødvendige til livets opretholdelse mens de har  forkyndt budskabet om Guds rige i alle distrikter, lige fra travle storbyer til ensomme og isolerede egne. (Apostelgerninger 1:8) Mange har givet afkald på at have hus, hjem og børn for at kunne tjene Jehova fuldt ud. Der er søstre som loyalt støtter deres mænd i deres arbejde som rejsende tilsynsmænd, og der er tusinder af søstre der arbejder på betelhjemmene rundt om i verden. Der er ingen tvivl om at disse selvopofrende kvinder er blandt „nationernes kostbare skatte“ som fylder Jehovas hus med herlighed. — Haggaj 2:7.

9, 10. Hvordan har nogle familiemedlemmer givet udtryk for at de værdsætter kristne hustruers og mødres gode eksempel?

⁹ Der er naturligvis også mange kristne kvinder der har familie at sørge for, og som samtidig sætter Rigets interesser først. (Mattæus 6:33) En ugift pionersøster skriver: „Min mor har på grund af sin urokkelige tro og sit gode eksempel i høj grad medvirket til at jeg blev pioner. Ja, hun har i virkeligheden været en af mine bedste pionermakkere.“ En mand siger om sin kone, der er mor til fem voksne døtre: „Vores hjem var altid rent og ryddeligt. Hun sørgede for at huset var enkelt indrettet så det var nemt at holde orden og familien kunne bruge tid og kræfter på de åndelige aktiviteter. Hendes sparsommelighed og økonomiske sans har gjort det muligt for mig at arbejde på deltid i 32 år så jeg har kunnet bruge mere tid på familien og de åndelige anliggender. Min kone har også lært børnene værdien af at arbejde flittigt. Jeg har kun ros til hende.“ I dag arbejder de begge på Jehovas Vidners hovedkontor i New York.

¹⁰ En ægtemand skriver om sin kone, der er mor til voksne børn: „De egenskaber jeg beundrer mest hos Susan, er hendes store kærlighed til Gud og til mennesker, og hendes forståelse, medmenneskelighed og ærlighed. Hun har altid ment at Jehova fortjener vort bedste — et princip hun følger både som en tjener for Gud og som mor.“ I kraft af sin kones støtte har denne mand kunnet tage imod flere tjenesteopgaver, deriblandt at være ældste, pioner, vikar for kredstilsynsmænd og medlem af Kontaktudvalg til Hospitaler. Sådanne kvinder er af stor værdi for deres ægtemænd og trosfæller, men først og fremmest for Jehova! — Ordsprogene 31:28, 30.

Enlige kvinder som er værdsatte

11. (a) Hvordan har Jehova givet udtryk for sin omsorg for trofaste kvinder, især enker? (b) Hvad kan kristne enker og andre trofaste søstre som ikke har nogen ægtemand, være sikre på?

¹¹ Jehova har ofte givet udtryk for sin omsorg og interesse for enker. (5 Mosebog 27:19; Salme 68:5; Esajas 10:1, 2) Han har ikke forandret sig. Han har stadig stor interesse, ikke alene for enker, men også for enlige mødre og for kvinder som er forblevet ugifte, enten efter eget valg, eller fordi de ikke har fundet en passende kristen ægtefælle. (Malakias 3:6; Jakob 1:27) Hvis du er blandt dem som trofast tjener Jehova uden en kristen ægtefælles støtte, kan du være sikker på at du er højt værdsat af Jehova.

12. (a) Hvordan viser nogle kristne søstre at de er loyale over for Jehova? (b) Hvilke følelser må nogle af vore søstre kæmpe med?

¹² Der er mange kristne søstre som ikke har giftet sig fordi de loyalt adlyder Jehovas  befaling om kun at gifte sig „i Herren“. (1 Korinther 7:39; Ordsprogene 3:1) I Bibelen får vi forsikringen: „Mod den loyale handler [Jehova] loyalt.“ (2 Samuel 22:26) For mange er det dog en udfordring at forblive ugift. En søster siger: „Jeg traf den beslutning kun at gifte mig i Herren, men jeg har fældet mange tårer når jeg så mine veninder blive gift med gode kristne mænd, mens jeg stadig var ugift.“ En anden søster siger: „Jeg har tjent Jehova i 25 år og er besluttet på at forblive loyal over for ham, men ensomhedsfølelsen går mig ofte på.“ Hun tilføjer: „Søstre der er i samme situation som jeg, trænger til opmuntring.“ Hvordan kan vi hjælpe sådanne loyale søstre?

13. (a) Hvad kan vi lære af kvinderne der gik hen for at besøge Jeftas datter? (b) På hvilke andre måder kan vi vise at vi tænker på de ugifte eller enlige søstre i vores menighed?

¹³ Vi har et eksempel fra fortiden. Da Jeftas datter gav afkald på at blive gift, forstod folket at hun bragte et offer. Hvad gjorde man for at opmuntre hende? „År efter år gik Israels døtre hen for at besynge [eller: lovprise] gileaditten Jeftas datter, fire dage om året.“ (Dommerne 11:30-40) Vi bør på samme måde give udtryk for vores værdsættelse af ugifte søstre der loyalt adlyder Guds lov. * Hvordan kan vi ellers vise at vi tænker på dem? I vore bønner kan vi bede Gud om at støtte vore kære, trofaste søstre så de loyalt kan fortsætte deres arbejde. De fortjener at blive forsikret om at de er elsket og værdsat af Jehova og hele den kristne menighed. — Salme 37:28.

Hvordan enlige forældre klarer opgaven

14, 15. (a) Hvorfor bør enlige kristne mødre bede Jehova om hjælp? (b) Hvordan kan enlige mødre handle i overensstemmelse med deres bønner?

¹⁴ Kristne kvinder som er alene om at forsørge og opdrage deres børn, må klare talrige udfordringer. Dog kan de søge hjælp hos Jehova til at opdrage deres børn efter Bibelens principper. Det er rigtigt at man ikke i alle henseender kan være både mor og far hvis man er enlig. Men Jehova vil hjælpe en enlig mor til at tage sig af sine mange pligter hvis hun beder til ham i tro. Hvis man for eksempel skal bære en tung pose med købmandsvarer flere etager op til sin lejlighed, vil man sikkert ikke bruge trappen hvis der er en elevator. På samme måde skal man ikke prøve at bære en tung følelsesmæssig byrde alene når man kan bede Jehova om hjælp. Ja, han opfordrer os ligefrem til at gøre det. Som Salme 68:19 siger: „Velsignet være Jehova, som dag efter dag bærer byrden for os.“ Og i Første Petersbrev 5:7 bliver vi opfordret til at kaste al vores bekymring på ham, „for han tager sig af [os]“. Når problemer og bekymringer tynger, kast da  byrden på din himmelske Fader, og gør det „uophørligt“. — 1 Thessaloniker 5:17; Salme 18:6; 55:22.

¹⁵ Som enlig mor kunne du for eksempel være bekymret for den påvirkning dine børn bliver udsat for i skolen, eller de prøver på deres uangribelighed der melder sig. (1 Korinther 15:33) Det er meget forståelige bekymringer. Men man kan lægge dem frem for Jehova i bøn. Hvorfor ikke tage dem med i den bøn du beder sammen med dine børn om morgenen før de går i skole, måske efter at I har drøftet dagens tekst sammen? Specifikke bønner der kommer fra hjertet, kan gøre et dybt indtryk på børnenes sind. Desuden vil du få Jehovas hjælp og velsignelse når du tålmodigt bestræber dig for at indprente Guds ord i dine børns hjerte. (5 Mosebog 6:6, 7; Ordsprogene 22:6) Husk at „Jehovas øjne hviler på de retfærdige, og hans ører lytter til deres bøn“. — 1 Peter 3:12; Filipperne 4:6, 7.

16, 17. (a) Hvad har en søn sagt om den kærlighed hans mor viste? (b) Hvilken virkning havde moderens indstilling på børnene?

¹⁶ Olivia, der er mor til seks, stod pludselig alene da hendes ikketroende mand forlod familien umiddelbart efter at den sidste var født. Men uden at beklage sig påtog hun sig ansvaret for at opdrage børnene efter de bibelske principper. Sønnen Darren, der nu er 31 og pioner og ældste i menigheden, var da omkring fem år gammel. Ud over sine andre bekymringer fik Olivia også den at Darren pådrog sig et alvorligt helbredsproblem, som han stadig må kæmpe med. Darren husker tilbage på sin barndom og skriver om sin mor: „Jeg husker stadig at jeg lå i min seng på hospitalet og ventede på mor. Hun kom hver dag og sad ved min seng og læste for mig fra Bibelen. Så sang hun en af Rigets sange for mig, ’Vi takker dig, Jehova.’ * Den er stadig min yndlingssang fra sangbogen.“

¹⁷ Olivias tillid til Jehova og hendes kærlighed til ham medvirkede til at hun klarede opgaven som enlig mor. (Ordsprogene 3:5, 6) Hendes gode indstilling ses i de mål hun gav sine børn at stræbe efter. „Mor opfordrede os altid til at have heltidstjenesten som mål,“ siger Darren. „Som følge heraf er de fire af mine fem søstre og jeg selv i heltidstjenesten. Mor pralede dog aldrig af det over for andre. Jeg bestræber mig for at efterligne hendes gode egenskaber.“ Det er sandt at ikke alle børn bliver ved med at tjene Gud som voksne, sådan som Olivias børn. Men når en mor gør sit bedste for at leve efter Bibelens principper, kan  hun stole på Jehovas ledelse og kærlige støtte. — Salme 32:8.

18. Hvordan kan vi vise at vi værdsætter det Jehova sørger for gennem den kristne menighed?

¹⁸ En stor del af den støtte Gud giver, kommer gennem den kristne menighed med dens mødeprogram, kristne fællesskab og åndeligt modne brødre, „gaver i form af mennesker“. (Efeserne 4:8) Trofaste ældste gør en stor indsats for at opbygge alle i menigheden og er især opmærksomme på „at se til faderløse og enker i deres trængsel“. (Jakob 1:27) Hold dig derfor nær til Guds folk, og undgå at isolere dig! — Ordsprogene 18:1; Romerne 14:7.

Respekt for ledelsens princip er en pryd

19. Hvorfor betyder dét at hustruen underordner sig sin mand, ikke at hun er mindre værd end han, og hvilket bibelsk eksempel kunne man nævne?

¹⁹ Jehova skabte kvinden som et modstykke til manden. (1 Mosebog 2:18) Når en hustru underordner sig sin mand, betyder det derfor ikke på nogen måde at hun er mindre værd end han. Tværtimod er det til ære for hende og tillader hende at bruge sine mange evner og talenter i overensstemmelse med Guds vilje. Kapitel 31 i Ordsprogenes Bog beskriver de mange forskellige færdigheder som en dygtig hustru i Israel var i besiddelse af. Hun hjalp de nødstedte, købte jord og plantede en vingård. Ja, „hendes ægtemands hjerte stoler på hende, og der mangler ikke fortjeneste,“ siges der. — Versene 11, 16, 20.

20. (a) Hvordan bør en kristen kvinde betragte sine gudgivne evner og færdigheder? (b) Hvilke gode egenskaber viste Ester at hun var i besiddelse af, og hvordan kunne Jehova derfor bruge hende?

²⁰ En beskeden, gudfrygtig kvinde prøver ikke ærgerrigt at fremhæve sig selv eller at konkurrere med sin mand. (Ordsprogene 16:18) Hun søger ikke først og fremmest at pleje sine egne selviske ønsker, men bruger hovedsagelig sine gudgivne evner til gavn for andre — sin familie, sine trosfæller og naboer og, frem for alt, til gavn for Jehova. (Galaterne 6:10; Titus 2:3-5) Vi kan som eksempel se på dronning Ester. Skønt hun af ydre var usædvanlig smuk, var hun beskeden og underordnede sig sine foresatte. (Ester 2:13, 15) Da hun blev gift, viste hun dyb respekt for sin mand, kong Ahasverus, til forskel fra kongens tidligere hustru, dronning Vasjti. (Ester 1:10-12; 2:16, 17) Ester rettede sig også respektfuldt efter sin ældre fætter, Mordokaj, i aktuelle spørgsmål — også efter at hun var blevet dronning. Men hun var ikke nogen svag kvinde! Hun afslørede modigt Haman, en mægtig og hensynsløs mand der havde planer om at udrydde jøderne. Jehova brugte på en storslået måde Ester til at bevare sit folk. — Ester 3:8–4:17; 7:1-10; 9:13.

21. Hvordan kan en kristen kvinde blive af endnu større værdi for Jehova?

²¹ Vi ser altså at gudfrygtige kvinder både før i tiden og i dag har vist Jehova og tilbedelsen af ham udelt hengivenhed. Derfor er de af stor værdi i Jehovas øjne. I kristne søstre, vi opfordrer jer til ved Jehovas ånd at lade jer forme til at blive stadig mere brugbare og nyttige „kar“, som er „beredt til enhver god gerning“. (2 Timoteus 2:21; Romerne 12:2) Om sådanne værdifulde tjenere for Jehova siger Bibelen: „Giv hende af hendes hænders frugt, og lad hendes gerninger prise hende i portene.“ (Ordsprogene 31:31) Måtte dette kunne siges om hver eneste af jer!

[Fodnoter]

Husker du?

● Hvordan viste nogle kristne kvinder i det første århundrede at de var af stor værdi i Jehovas øjne?

● Hvordan har mange søstre i vor tid vist at de er af stor værdi for Gud?

● På hvilke måder støtter Jehova enlige mødre og andre søstre som ikke har nogen mand?

● Hvordan kan en kvinde vise respekt for ledelsens princip?

[Studiespørgsmål]

[Ramme på side 17]

EKSEMPLER MAN KAN TÆNKE PÅ

Hvis du kunne tænke dig at læse om flere af de trofaste kvinder der omtales i Bibelen, kan du finde beretningerne om dem i de skriftsteder der er nævnt nedenfor. Når du tænker over hvad der kendetegnede disse kvinder, kunne du prøve at finde ud af hvordan du kan efterligne deres gode egenskaber. — Romerne 15:4.

◆ Sara: 1 Mosebog 12:1, 5; 13:18a; 21:9-12; 1 Peter 3:5, 6.

◆ Gavmilde israelitiske kvinder: 2 Mosebog 35:5, 22, 25, 26; 36:3-7; Lukas 21:1-4.

◆ Debora: Dommerne 4:1–5:31.

◆ Rut: Rut 1:4, 5, 16, 17; 2: 2, 3, 11-13; 4:15.

◆ Sjunemkvinden: 2 Kongebog 4:8-37.

◆ Den fønikiske kvinde: Mattæus 15:22-28.

◆ Marta og Maria: Markus 14:3-9; Lukas 10:38-42; Johannes 11:17-29; 12:1-8.

◆ Tabita: Apostelgerninger 9:36-41.

◆ Filips fire døtre: Apostelgerninger 21:9.

◆ Føbe: Romerne 16:1, 2.

[Illustration på side 15]

Giver du udtryk for din værdsættelse af ugifte søstre som loyalt adlyder Guds lov?

[Illustration på side 16]

Hvad kan man specifikt bede om i sin bøn før børnene går i skole?