Et jordisk paradis — kan man tro på det?
Et jordisk paradis — kan man tro på det?
DET er de færreste der tror på at jorden nogen sinde vil blive et paradis. Mange tror ikke engang at den vil fortsætte med at eksistere. Ifølge bogen The Sacred Earth af Brian Leigh Molyneaux blev vores klode til for millioner af år siden som følge af ’en voldsom kosmisk eksplosion’. Og mange mener at hvis mennesker ikke selv gør jorden ubeboelig, vil universet og dermed vores planet med tiden „kollapse og forsvinde i en ildkugle“.
Den engelske digter John Milton fra det 17. århundrede gjorde sig ikke den slags pessimistiske tanker. I sit episke digt Det Tabte Paradis skrev han at Gud skabte jorden som et paradisisk hjem til menneskeheden. Det oprindelige paradis gik tabt. Men John Milton troede på at det ville blive genoprettet — at Jesus Kristus som frelser en dag ville give „evig Løn [til] de Troende i Salighedens Lyst i Himlen eller og paa Jord“. Og han fortsatte tillidsfuldt: „Thi da er hele Jorden som et Paradis.“ *
Paradiset — i himmelen eller på jorden?
Mange religiøse mennesker tror ligesom John Milton at de til sidst vil modtage en form for kompensation for de grusomheder og den smerte de har måttet gennemgå her på jorden. Men hvor vil de modtage denne belønning? Bliver det ’i himmelen eller på jorden’? Nogle ser næsten bort fra tanken om at det kunne være her på jorden. De siger at folk først vil opnå ’salighed’ når de forlader jorden og lever på et åndeligt plan i himmelen.
I bogen Heaven — A History skriver C. McDannell og B. Lang interessant nok at teologen Irenæus fra det andet århundrede havde den opfattelse at livet i et genoprettet paradis „ikke ville blive en realitet et eller andet fjernt sted i himmelen, men på jorden“. Det fremgår af samme bog at religiøse ledere som Johannes Calvin og Martin Luther, der forventede at komme i himmelen, samtidig troede på at „Gud ville forny jorden“. Folk inden for andre trosretninger har haft lignende opfattelser. McDannell og Lang skriver at nogle jøder troede at alle menneskers trængsler „ville blive fjernet, og at livet ville kunne nydes i fuldt omfang på jorden“ når Guds tid var inde. Og ifølge The Encyclopaedia of Middle Eastern Mythology and Religion troede oldtidens persere at „jordens oprindelige tilstand vil blive genoprettet, og at mennesker igen vil leve i fred“.
Hvad er der sket med håbet om et jordisk paradis? Er vores tilværelse på jorden blot tænkt som en overgangsfase? Skal den kun være „en kort, og ofte ulykkelig, affære“ på en rejse mod en åndeverden, som den jødiske filosof Filon fra det første århundrede udtrykte det? Eller havde Gud noget andet i tanke da han skabte jorden og satte menneskene på den i paradisiske omgivelser? Kan menneskeheden opnå åndelig tilfredshed og lyksalighed her på jorden? Hvorfor ikke undersøge hvad Bibelen siger om det? Det kan meget vel være at du vil nå til samme slutning som millioner af andre allerede er nået til, nemlig at håbet om et genoprettet jordisk paradis er yderst realistisk.
[Fodnote]
^ par. 3 Tanken om et jordisk paradis synes også at fremgå af N.F.S. Grundtvigs salme „Blomstre som en rosengård“. Her hedder det i første vers: „Blomstre som en rosengård skal de øde vange, blomstre i et gyldenår under fuglesange, mødes skal i stråledans Libanons og Karmels glans, Sarons yndigheder.“ I femte vers nævnes det at „Esajas spå’de“ om et „paradis“.
[Illustration på side 3]
Digteren John Milton troede på at Paradiset ville blive genoprettet
[Kildeangivelser på side 2]
FORSIDEN: Jorden: U.S. Fish & Wildlife Service, Washington, D.C./NASA
[Kildeangivelser på side 3]
Jorden: U.S. Fish & Wildlife Service, Washington, D.C./NASA; John Milton: Leslie’s
