Forkynd for at gøre disciple

„Da Priskilla og Akvila hørte [Apollos], tog de ham med og forklarede Guds vej nøjere for ham.“ — APOSTELGERNINGER 18:26.

1. Hvad manglede Apollos selv om han var „brændende i ånden“?

PRISKILLA og Akvila, et kristent ægtepar i det første århundrede, hørte Apollos holde en tale i en synagoge i byen Efesus. Med sin store veltalenhed og evne til at tale overbevisende var det lykkedes Apollos at fange sine tilhøreres opmærksomhed. Han var „brændende i ånden“ og ’underviste med nøjagtighed i det der havde med Jesus at gøre’. Men det var tydeligt at han „kun var kendt med Johannes’ dåb“. Det Apollos forkyndte om Kristus, var for så vidt sandt nok, men problemet var at det var for mangelfuldt. Apollos havde brug for mere kundskab om Jesu Kristi rolle i Jehovas hensigt. — Apostelgerninger 18:24-26.

2. Hvilken opgave påtog Priskilla og Akvila sig?

 ² Uden tøven tilbød Priskilla og Akvila at hjælpe Apollos til at få yderligere kundskab så han kunne „holde alt det“ Jesus havde befalet. (Mattæus 28:19, 20) Beretningen siger at de „tog [Apollos] med og forklarede Guds vej nøjere for ham“. Der var dog visse ting i forbindelse med Apollos som kunne have fået nogle kristne til at tøve med at undervise ham. Hvad var det? Og hvad kan vi lære af den indsats Priskilla og Akvila gjorde for at drøfte Skrifterne med Apollos? Hvordan kan en gennemgang af denne historiske beretning hjælpe os til at tænke mere på at oprette bibelstudier?

Fokuser på hvad folk har brug for

3. Hvorfor afholdt Priskilla og Akvila sig ikke fra at undervise Apollos selv om de kendte hans baggrund?

³ Apollos var af jødisk herkomst og var åbenbart vokset op i Alexandria. Alexandria var dengang hovedstad i Ægypten, havde mange højere læreanstalter og var berømt for sit store bibliotek. Byen havde en stor jødisk befolkning, deriblandt mange lærde, og det var derfor her den græske oversættelse af De Hebraiske Skrifter, kaldet Septuaginta-oversættelsen, blev udarbejdet. Det var altså ikke så underligt at Apollos var „godt kendt med Skrifterne“. Fik Apollos’ veltalenhed Akvila og Priskilla, der var teltmagere, til at føle sig utilstrækkelige? Nej. Deres kærlighed til Apollos fik dem til at fokusere på hans behov og på hvordan de kunne hjælpe ham.

4. Hvor og hvordan fik Apollos den hjælp han havde brug for?

⁴ Uanset hvor veltalende Apollos var, havde han behov for at blive undervist. Den hjælp han havde brug for, kunne han ikke få på noget universitet, men kun fra sine trosfæller i den kristne menighed. Apollos var i færd med at få en mere nøjagtig forståelse af Guds frelsesforanstaltning. Priskilla og Akvila „tog . . . ham med og forklarede Guds vej nøjere for ham“.

5. Hvad kan man sige om Priskillas og Akvilas åndelighed?

⁵ Priskilla og Akvila var åndeligt stærke og velfunderede i troen. De var sikkert ’altid rede til at forsvare sig over for enhver som krævede dem til regnskab for deres håb’, uanset om det var en rig, en fattig, en lærd eller en træl. (1 Peter 3:15) Akvila og hans kone var i stand til at ’behandle sandhedens ord på rette måde’. (2 Timoteus 2:15) Der er ingen tvivl om at de studerede Skrifterne omhyggeligt. Den undervisning de gav Apollos, gjorde dybt indtryk på ham fordi den var baseret på Guds ord der er „levende og virkende“ og påvirker hjertet. — Hebræerne 4:12.

6. Hvordan ved vi at Apollos var taknemmelig for den hjælp han fik?

⁶ Apollos var taknemmelig for den undervisning han fik, og det hjalp ham til at blive endnu dygtigere til at gøre disciple. Han gjorde god brug af sin kundskab når han forkyndte evangeliet, særlig blandt den jødiske befolkning. Apollos var især dygtig til at overbevise jøderne om at Jesus var Messias. Da han „var stærk i Skrifterne“, kunne han vise at alle fortidens profeter så frem til Messias’ komme. (Apostelgerninger 18:24, Kingdom Interlinear Translation) Beretningen fortæller at Apollos senere tog til Achaia, hvor „han [var] en stor hjælp for dem der ved Guds ufortjente godhed havde fået tro, for grundigt og med styrke beviste han offentligt at jøderne havde uret, og påviste ud fra Skrifterne at Jesus var Messias“. — Apostelgerninger 18:27, 28.

Tag ved lære af hvordan andre underviser

7. Hvordan blev Akvila og Priskilla dygtige til at undervise?

⁷ Hvordan blev Akvila og Priskilla så dygtige til at undervise i Guds ord? Ud over at de  flittigt har studeret personligt og overværet møderne, må deres nære samarbejde med apostelen Paulus have været en stor hjælp for dem. I 18 måneder boede Paulus hos Priskilla og Akvila i Korinth hvor de arbejdede sammen som teltmagere. (Apostelgerninger 18:2, 3) Forestil dig de dybe åndelige samtaler det må have ført til. Ja, et sådant samvær med Paulus har virkelig styrket dem åndeligt. „Den der vandrer med de vise bliver vís,“ siger Ordsprogene 13:20. Det gode fællesskab med Paulus havde en gavnlig indflydelse på deres åndelige vaner. — 1 Korinther 15:33.

8. Hvad lærte Priskilla og Akvila af at betragte Paulus i hans forkyndelse?

⁸ Når Priskilla og Akvila iagttog hvordan Paulus forkyndte, så de hvordan en dygtig lærer underviste. Beretningen i Apostelgerninger beretter at Paulus „holdt . . . foredrag i synagogen [i Korinth] hver sabbat og arbejdede på at overbevise både jøder og grækere“. Da Paulus senere fik selskab af Silas og Timoteus, „var [han] stærkt optaget af ordet, idet han aflagde et grundigt vidnesbyrd for jøderne om at Jesus var Messias“. Da medlemmerne af synagogen ikke viste nogen synderlig interesse, lagde Priskilla og Akvila mærke til at Paulus sørgede for at finde frem til et sted hvor han bedre kunne forkynde, nemlig det hus der stødte op til synagogen. Dér kunne han hjælpe synagogeforstanderen Krispus til at blive en discipel. Efter al sandsynlighed har Priskilla og Akvila oplevet den gavnlige virkning det havde på distriktet at netop denne mand blev kristen. Beretningen siger: „Krispus . . . fik tro på Herren, og det gjorde hele hans husstand også. Og mange af korintherne som hørte, begyndte at tro og at blive døbt.“ — Apostelgerninger 18:4-8.

9. Hvordan fulgte Priskilla og Akvila Paulus’ eksempel?

⁹ Flere kristne, deriblandt Priskilla og Akvila, fulgte Paulus’ eksempel som forkynder. Apostelen kom med denne opfordring: „Bliv efterlignere af mig, ligesom jeg igen er det af Kristus.“ (1 Korinther 11:1) Priskilla og Akvila fulgte tilskyndelsen ved blandt andet at hjælpe Apollos til at få en mere nøjagtig forståelse af den kristne lære. Apollos hjalp så igen andre. Priskilla og Akvila var uden tvivl med til at gøre disciple i både Rom, Korinth og Efesus. — Apostelgerninger 18:1, 2, 18, 19; Romerne 16:3-5.

10. Hvad har du lært af Apostelgerninger, kapitel 18, som kan hjælpe dig til at gøre disciple?

¹⁰ Hvad kan vi lære af denne gennemgang af Apostelgerninger, kapitel 18? Ligesom Akvila og Priskilla tog ved lære af Paulus, kan vi blive bedre til at gøre disciple ved at følge dygtige forkynderes eksempel. Vi kan komme sammen med dem der er „stærkt optaget af ordet“, og som ’aflægger et grundigt  vidnesbyrd’ for andre. (Apostelgerninger 18:5) Vi kan lægge mærke til hvordan de når folks hjerte ved at undervise på en overbevisende måde. Hvis vi lærer at gøre det samme, kan det hjælpe os til at gøre disciple. Når vi underviser en i Bibelen, kan vi foreslå ham at han inviterer andre i familien eller venner og bekendte med til studiet. Eller vi kan spørge ham om han kender andre som vi kan tilbyde et bibelstudium. — Apostelgerninger 18:6-8.

Skab muligheder for at gøre disciple

11. Hvordan kan man finde nye disciple?

¹¹ Paulus og hans kristne trosfæller søgte at gøre disciple ved at forkynde fra hus til hus, på markedspladser og når de var på rejse — ja, overalt. Kan du tage flere metoder i brug i dit nidkære arbejde med at gøre disciple? Kan du gøre brug af de muligheder der opstår for at finde dem der fortjener det, og forkynde for dem? Hvordan har nogle forkyndere haft succes i arbejdet med at gøre disciple? Lad os først se på telefonforkyndelse.

12-14. Fortæl en oplevelse du selv har haft, eller en fra paragrafferne for at illustrere værdien af telefonforkyndelse.

¹² En kristen kvinde som vi vil kalde Maria, forkyndte fra dør til dør i Brasilien og gav en traktat til en ung kvinde der var på vej ud fra et boligkompleks. Maria brugte titlen på traktaten som indledning og spurgte: „Kunne du tænke dig at vide mere om Bibelen?“ Kvinden svarede: „Ja, det kunne jeg rigtig godt tænke mig. Men problemet er at jeg er lærer, og undervisningen tager al min tid.“ Maria sagde til kvinden at de kunne drøfte nogle bibelske emner over telefonen. Kvinden gav Maria sit telefonnummer, og samme aften begyndte hun et bibelstudium over telefonen ved hjælp af brochuren Hvad kræver Gud af os?  *

¹³ Da en heltidsforkynder i Etiopien forkyndte for en mand over telefonen, undrede det hende at der var en masse larm i baggrunden. Manden bad hende ringe tilbage senere. Da hun ringede igen, undskyldte han at han havde afbrudt samtalen, men han og hans kone havde været midt i et heftigt skænderi. Søsteren brugte denne oplysning som en anledning til at pege på Bibelens kloge vejledning om hvordan man løser familieproblemer. Hun fortalte ham at mange familier var blevet hjulpet af bogen Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv, der er udgivet af Jehovas Vidner. Nogle få dage efter at manden havde fået den, ringede søsteren igen. Manden udbrød: „Den bog du gav mig, har reddet mit ægteskab!“ Faktisk havde han samlet familien for at fortælle dem om de gode råd han havde læst i bogen. Der blev påbegyndt et bibelstudium, og snart kom manden trofast til de kristne møder.

¹⁴ En forkynder i Danmark som påbegyndte et bibelstudium over telefonen, siger:  „Tjenestetilsynsmanden tilskyndede mig til at være med i telefonforkyndelse. I begyndelsen holdt jeg mig tilbage og sagde: ’Det er ikke lige min kop te.’ Men en dag tog jeg mod til mig og ringede til den første. Sonja tog røret, og efter en kort samtale sagde hun ’ja tak’ til at få noget bibelsk læsestof. En aften talte vi om emnet ’skabelse’, og hun ville gerne læse bogen Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse? * Jeg sagde at det kunne være dejligt hvis vi kunne mødes og tale om emnet. Det gik hun med til. Sonja var klar til at studere da vi mødtes, og siden studerede vi hver eneste uge.“ Søsteren slutter: „I mange år havde jeg bedt om at få et bibelstudium, men jeg havde ikke forventet at få et gennem telefonforkyndelse.“

15, 16. Hvilke oplevelser kan du fortælle, som viser at det er godt at have øje for de muligheder der er for at påbegynde bibelstudier?

¹⁵ Mange har opnået gode resultater ved at bruge forslagene om at forkynde for folk dér hvor de er. En kristen kvinde i USA parkerede sin bil ved siden af en varevogn. Hun fik øjenkontakt med kvinden i varevognen og begyndte at fortælle hende om vores bibelundervisningsarbejde. Kvinden lyttede, steg ud af varevognen og gik over til søsterens bil. Hun sagde: „Jeg er så glad for at du stoppede op for at tale med mig. Det er længe siden jeg har fået noget af jeres bibelske læsestof. Og desuden kunne jeg godt tænke mig at studere Bibelen igen. Vil du studere med mig?“ Vores søster skabte altså en gunstig lejlighed til at forkynde den gode nyhed.

¹⁶ En søster i USA oplevede følgende da hun besøgte et plejehjem. Hun henvendte sig til den der stod for nogle af hjemmets aktiviteter, og fortalte ham at hun gerne ville melde sig som frivillig for at hjælpe beboerne med at få dækket deres åndelige behov. Og vores søster tilføjede at hun gerne ville lede et gratis bibelkursus med alle der havde lyst. Hun fik lov til at besøge flere af beboerne, og inden længe ledede hun tre gange om ugen et bibelstudium med i alt 26 beboere, hvoraf en er i stand til regelmæssigt at overvære vores møder.

17. Hvilken fremgangsmåde er ofte effektiv at bruge for at påbegynde nye bibelstudier?

¹⁷ Nogle forkyndere har haft gode resultater med at tilbyde bibelstudium direkte. En menighed med 105 forkyndere besluttede sig en formiddag for at gøre en særlig indsats for at tilbyde et bibelstudium til alle de traf hjemme. Seksogfirs forkyndere var med ude, og efter at have forkyndt i to timer var der blevet påbegyndt i hvert fald 15 nye bibelstudier.

Bliv ved med at lede efter dem der fortjener det

18, 19. Hvilken vigtig vejledning fra Jesus må vi huske på, og hvad må vi derfor være besluttede på at gøre?

¹⁸ Måske har du fået lyst til at prøve forslagene i denne artikel i din egen forkyndelse. Det vil selvfølgelig være klogt at tage lokal skik og brug i betragtning når man vælger hvordan man vil forkynde. Men frem for alt må vi huske på Jesu vejledning om at finde frem til dem der fortjener det, og  hjælpe dem til at blive disciple. — Mattæus 10:11; 28:19.

¹⁹ Vi må derfor ’behandle sandhedens ord på rette måde’ ved at bruge overbevisende argumenter der er solidt funderet på Bibelen. Det vil hjælpe os til at nå ind til hjertet hos de lydhøre og motivere dem til handling. Når vi støtter os til Jehova i bøn, kan vi hjælpe andre til at blive disciple af Jesus Kristus. Og det er et meget tilfredsstillende arbejde. Lad os derfor ’gøre vort yderste for at fremstille os for Gud som godkendte’, idet vi altid ærer Jehova som nidkære forkyndere af Riget, der forkynder for at gøre disciple. — 2 Timoteus 2:15.

[Fodnoter]

Husker du?

• Hvorfor havde Apollos brug for at få Guds vej forklaret nøjere?

• Hvad lærte Priskilla og Akvila af apostelen Paulus?

• Hvad har du lært om arbejdet med at gøre disciple ud fra Apostelgerninger, kapitel 18?

• Hvordan kan man skabe muligheder for at gøre disciple?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 18]

Priskilla og Akvila „forklarede Guds vej nøjere“ for Apollos

[Illustration på side 20]

Apollos blev dygtig til at gøre disciple

[Illustration på side 21]

Paulus forkyndte overalt

[Illustrationer på side 23]

Skab muligheder for at forkynde