Cisterner som ikke kan holde vand

PÅ BIBELENS TID var cisterner underjordiske hulrum udhugget i klippen, som regel til opbevaring af vand. I det forjættede land var de i visse perioder det eneste middel til at opretholde den livsvigtige vandforsyning.

I en af de udtalelser Gud lod profeten Jeremias nedskrive, er ordet cisterne brugt billedligt: „Der er to onde ting som mit folk har gjort: Mig, kilden med levende vand, har de forladt for at udhugge sig cisterner, revnede cisterner som ikke kan holde vand.“ — Jeremias 2:13.

Israelitterne havde forladt deres Gud, Jehova — „kilden med levende vand“ — ved at indgå usikre militære alliancer med hedenske nationer og tilbede magtesløse, falske guder. Det viste sig at disse forventede tilflugtssteder blot var, for at bruge Jeremias’ sammenligning, revnede cisterner der hverken kunne beskytte eller redde folket. — 5 Mosebog 28:20.

Kan vi lære noget af dette eksempel fra fortiden? Som på Jeremias’ tid er den evige Gud, Jehova, også i dag den eneste kilde med livgivende vand. (Salme 36:9; Åbenbaringen 4:11) Det er kun ham der, gennem sin søn, Jesus Kristus, kan give mennesker evigt liv. (Johannes 4:14; 17:3) Og dog vælger de fleste i dag, ligesom på Jeremias’ tid, at afvise og endda at undergrave Guds ord, Bibelen. De sætter deres lid til bekvemme politiske løsninger, menneskers tomme ræsonnementer og nytteløse, gudvanærende ideologier og filosofier. (1 Korinther 3:18-20; Kolossenserne 2:8) Hvad sætter du din lid til? Til „kilden med levende vand“, Jehova, eller til „revnede cisterner som ikke kan holde vand“?

[Illustration på side 32]

Terrakottastatuette af en modergudinde fundet i en israelitisk grav

[Kildeangivelse]

Foto gengivet med tilladelse af British Museum