Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Et tv-program fik hende til at lovprise Gud

Et tv-program fik hende til at lovprise Gud

Nyt fra Rigets arbejdsmark

Et tv-program fik hende til at lovprise Gud

APOSTLEN Paulus sagde at „nogle [forkynder] Messias af misundelse og rivalisering, men der er også andre som gør det af god vilje“. (Filipperne 1:15) Undertiden har nogle der prøver at stille Jehovas folk i et dårligt lys, uforvarende fået retsindige mennesker til at tage imod sandheden.

I november 1998 blev et tv-program med billeder fra Jehovas Vidners afdelingskontor, også kaldet Betel, i Louviers, Frankrig, vist på en landsdækkende tv-kanal. Det affødte forskellige reaktioner, men førte også på helt uventede måder til nogle positive resultater.

En af dem der så programmet, var Anna-Paula, en fraskilt mor med to børn, og hun boede blot 60 kilometer fra Betel. Anna-Paula søgte arbejde, og derfor ringede hun den næste morgen til afdelingskontoret for at forhøre sig om jobmuligheder. Hun fortæller: „Jeg fik indtryk af at det var et godt sted at være, og at det arbejde der blev udført, var nyttigt.“ Stor var hendes forbavselse da hun fik at vide at alle der var på Betel, arbejdede på frivillig basis! Efter en kort drøftelse om Jehovas Vidners aktiviteter sagde hun ja til at få besøg af en forkynder.

Da Léna, en heltidsforkynder i den lokale menighed, besøgte hende, fik de en lang samtale, og Anna-Paula tog imod bogen Kundskab der fører til evigt liv. * Næste gang Léna kom på besøg, havde Anna-Paula læst bogen fra ende til anden og havde en masse spørgsmål. Hun tog med glæde imod tilbuddet om et bibelkursus. Anna-Paula siger: „Det gav mig mulighed for at lære Guds ord at kende. Jeg havde aldrig før haft en bibel i hånden.“

I januar besøgte Anna-Paula afdelingskontoret, og den følgende uge overværede hun for første gang et af Jehovas Vidners møder. Kort tid efter begyndte hun at læse Bibelen sammen med sine børn og at forkynde for venner. „Jeg kunne ikke holde alt det jeg lærte, for mig selv,“ siger hun. „Jeg ønskede at dele Bibelens budskab med andre og at trøste dem.“ Efter at Anna-Paula havde overvundet nogle personlige problemer, begyndte hun at komme fast til møderne. Hun gjorde hurtigt fremskridt og blev døbt den 5. maj 2002.

Og det var ikke det hele. På grund af Anna-Paulas gode eksempel og flittige forkyndelse begyndte hendes mor at studere Bibelen, og efter kort tid blev hun døbt. Anna-Paula siger: „Den glæde jeg føler, kan slet ikke udtrykkes i ord. Jeg takker hver dag Jehova for den forret at have lært ham at kende og for alle de velsignelser han har givet mig.“

[Fodnote]

^ par. 6 Udgivet af Jehovas Vidner.

[Illustrationer på side 8]

Ovenfor: Anna-Paula

Nederst: Indgangen til afdelingskontoret i Louviers, Frankrig