Hvorfor går folk i kirke?

„I SYDKOREA er der nu hen ved fire gange så mange presbyterianere som i Amerika.“ Denne oplysning i bladet Newsweek må have overrasket mange læsere, for de fleste går ud fra at Korea er et land domineret af konfutsianismen og buddhismen. Som turist vil man erfare at der er en hel del „kristne“ kirker i Korea; de er som regel udsmykket med røde neonkors. Om søndagen er det ikke ualmindeligt at se grupper på to eller tre på vej til kirke med Bibelen under armen. En undersøgelse foretaget i 1998 viste at næsten 30 procent af koreanerne kommer i katolske eller protestantiske kirker. Dermed overgår de buddhisterne i tal.

Nu om stunder er det kun få steder at så høj en procentdel regelmæssigt går i kirke. Foruden Korea ses det mest i andre asiatiske lande samt i Afrika og Latinamerika. Hvad er det der får så mange til at bekende sig som troende trods den omsiggribende ligegyldighed på det religiøse område? Hvorfor går de i kirke?

En gallupundersøgelse blandt kirkegængere i Korea viste for mere end halvdelens vedkommende at deres motiv var at de ønskede fred i sindet; omkring en tredjedel håbede at det ville give dem et evigt liv efter døden; og en ud af ti drømte om sundhed, rigdom eller succes.

Mange kinesere søger til kirkerne i håb om at finde noget der kan udfylde det åndelige tomrum som er opstået nu hvor kapitalistiske forhåbninger lidt efter lidt erstatter den kommunistiske ideologi. Hvert år bliver der trykt og distribueret millioner af bibler i Kina, og det ser ud til at kineserne læser Bibelen med samme iver som da de i sin tid læste Maos Den Lille Røde.

I Brasilien er nogle katolikker, især i den yngre generation, ikke tilfredse med håbet om fremtidig lykke. De vil have lykke  her og nu. Tidsskriftet Tudo skriver: „Hvis det i 70’erne var befrielsesteologien der motiverede folk, er det i dag velstandsteologien.“ I et rundspørge i Storbritannien var kirkegængere blevet bedt om at fremhæve én ting de godt kunne lide ved deres kirke. De fleste nævnte sammenholdet som det vigtigste.

Alt dette viser at flertallet af de forholdsvis mange der stadig tror på Gud, tænker mere på hvad de kan få ud af det nu, end på hvad der vil ske engang — eller endda på Gud selv. Men hvilket motiv mener du bør ligge til grund for troen på Gud? Hvad siger Bibelen motivet bør være? Det vil næste artikel komme ind på.