Spørgsmål fra læserne

I hvilken forstand var Ezekiel stum under Jerusalems belejring og ødelæggelse?

I al korthed betød det at han ikke havde mere at føje til det profetiske budskab som han allerede havde overbragt fra Jehova.

Profeten Ezekiel begyndte sin tjeneste som en trofast vægter for de israelitiske landflygtige i Babylon i „det femte år af kong Jojakins landflygtighed“, det vil sige i 613 f.v.t. (Ezekiel 1:2, 3) På den tiende dag i den tiende månemåned i 609 f.v.t. fik han ved guddommelig inspiration at vide at babylonierne havde påbegyndt belejringen af Jerusalem. (Ezekiel 24:1, 2) Hvad ville udfaldet af belejringen blive? Ville Jerusalem og dens troløse indbyggere blive reddet? Som vægter havde Ezekiel allerede forkyndt Jehovas utvetydige domsbudskab, og der var ingen grund til at han skulle føje mere til for at gøre budskabet endnu tydeligere. Ezekiel blev stum med hensyn til at sige mere om Jerusalems belejring. — Ezekiel 24:25-27.

Omkring seks måneder efter Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. kom en flygtning der var undsluppet fra byen, til Ezekiel i Babylon med budskabet om at den hellige by var lagt øde. Aftenen før den undslupne ankom, åbnede Jehova Ezekiels mund, „og [han] var ikke længere stum“. (Ezekiel 33:22) Her ophørte Ezekiel altså med at være stum.

Var Ezekiel stum i bogstavelig forstand i al den tid? Åbenbart ikke, for selv efter at han var blevet „stum“, udtalte han profetier som hovedsagelig var rettet mod nabofolkene, der ville fryde sig over Jerusalems fald. (Ezekiel, kapitel 25-32) På et tidligere tidspunkt under Ezekiels profetgerning havde Jehova sagt til ham: „Din tunge skal jeg få til at hænge fast ved din gane, og du skal blive stum, og du vil ikke være dem en mand som retleder — de er nemlig et opsætsigt hus. Men når jeg taler med dig vil jeg åbne din mund.“ (Ezekiel 3:26, 27) Når Jehova ikke havde noget budskab til Israel, skulle Ezekiel være stum over for dette folk. Han skulle først udtale det Jehova ønskede han skulle sige, når tiden var inde til det. At Ezekiel var stum, betød at han ikke havde noget budskab af profetisk betydning at overbringe folket.

Nutidens vægterskare, de salvede kristne, har advaret om dommen over det modbilledlige Jerusalem, kristenheden. Når ’den store trængsel’ bryder løs og „Babylon den Store“, den falske religions verdensimperium, bliver ødelagt, vil der ikke være brug for at den salvede Ezekielskare siger mere om at kristenheden — den mest fremtrædende del af dette imperium — vil gå til grunde. — Mattæus 24:21; Åbenbaringen 17:1, 2, 5.

Ja, den dag vil komme da den salvede rest og dens medarbejdere vil blive ’stumme’ i den forstand at de ikke har noget yderligere budskab at overbringe kristenheden. Det vil ske når „de ti horn“ og „vilddyret“ gør Babylon den Store „øde og nøgen“. (Åbenbaringen 17:16) Det betyder naturligvis ikke at Jehovas tjenere bliver stumme helt bogstaveligt. De vil stadig lovprise Jehova og minde „alle kommende generationer“ om hans navn. — Salme 45:17; 145:2.