„Deres røst er kommet ud over hele jorden“

„Gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn.“ — MATTÆUS 28:19.

1, 2. (a) Hvilken befaling gav Jesus sine disciple? (b) Hvorfor var de kristne i det første århundrede i stand til at udrette så meget?

KORT før Jesus steg til himmelen, gav han sine disciple følgende befaling: „Gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn.“ (Mattæus 28:19) Det var en overvældende opgave!

² Tænk engang! På pinsedagen i år 33 blev den hellige ånd udgydt over cirka 120 disciple, og de begyndte at udføre Jesu befaling ved at fortælle folk at han var den længe ventede Messias hvorigennem man kunne opnå frelse. (Apostelgerninger 2:1-36) Hvordan skulle så lille en gruppe kunne nå ud til „folk af alle nationerne“? Set fra et menneskeligt synspunkt var det umuligt, men „for Gud er alle ting mulige“. (Mattæus 19:26) De kristne i det første århundrede blev støttet af Jehovas hellige ånd, og de forstod at arbejdet hastede. (Zakarias 4:6; 2 Timoteus 4:2) Efter blot nogle få årtier kunne apostelen Paulus derfor sige at den gode nyhed var blevet forkyndt „blandt al skabningen under himmelen“. — Kolossenserne 1:23.

3. Hvordan blev den rene kristne ’hvede’ fortrængt?

³ I løbet af det første århundrede fortsatte den sande tilbedelse med at blive udbredt. Men Jesus havde forudsagt at Satan på et tidspunkt ville så „ukrudt“ som ville overskygge den sande kristne ’hvede’ i mange århundreder indtil høsttiden. Efter apostlenes død gik dette i opfyldelse. — Mattæus 13:24-39.

Hurtig vækst i vor tid

4, 5. Hvilket arbejde påbegyndte de salvede kristne fra og med 1919, og hvorfor var det en stor udfordring?

⁴ I 1919 var tiden inde til at den rene kristne hvede skulle skilles fra ukrudtet. Salvede kristne var klar over at Jesu missionsbefaling stadig stod ved magt. De troede fuldt og fast på at de levede i „de sidste dage“, og kendte Jesu profeti: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (2 Timoteus 3:1; Mattæus 24:14) Ja, de vidste at der var meget arbejde der skulle udføres.

⁵ Men ligesom disciplene i år 33 stod disse salvede kristne over for en stor udfordring. Der var blot nogle få tusind forkyndere i nogle få lande. Hvordan skulle de nogen sinde få forkyndt den gode nyhed „på hele den beboede jord“? Jordens befolkning var steget fra de 300 millioner man anslår der levede i den romerske kejsertid, til næsten 2 milliarder efter den første verdenskrig. Og i  løbet af det 20. århundrede ville jordens befolkningstal fortsætte med at stige hurtigt.

6. I hvilket omfang var den gode nyhed blevet forkyndt i 1930’erne?

⁶ Ligesom deres brødre i det første århundrede gik Jehovas salvede tjenere i gang med den opgave der lå foran dem, i fuld tillid til at Jehova og hans ånd var med dem. I midten af 1930’erne havde cirka 56.000 forkyndere udbredt sandheden fra Bibelen til 115 lande. Der var allerede blevet udført et stort arbejde, men der var endnu meget der skulle gøres.

7. (a) Hvilken ny udfordring fik de salvede kristne? (b) Hvordan har ’de andre får’ støttet dette indsamlingsarbejde, og med hvilket resultat?

⁷ Den klarere forståelse af hvem der udgør ’den store skare’ der er omtalt i Åbenbaringen 7:9, medførte en ny udfordring og var samtidig en forsikring om at de flittige kristne ville få hjælp. En talløs skare af „andre får“, mennesker der skulle leve på jorden, ville blive indsamlet fra „alle nationer og stammer og folk og tungemål“. (Johannes 10:16) De ville ’yde Jehova hellig tjeneste dag og nat’. (Åbenbaringen 7:15) Det betød at de ville hjælpe med at forkynde og undervise. (Esajas 61:5) De salvede kristne var derfor begejstrede da de så at forkyndertallet steg, først med titusinder og senere med millioner. I 2003 nåede man et nyt højdepunkt på 6.429.351 forkyndere, hvoraf langt de fleste tilhører den store skare. * Salvede kristne er taknemmelige for denne hjælp, og de andre får er taknemmelige for at de har det privilegium at støtte deres salvede brødre. — Mattæus 25:34-40.

8. Hvordan reagerede Jehovas Vidner på det ekstreme pres de blev udsat for under den anden verdenskrig?

⁸ Dengang hvedeskaren igen kom til syne, havde Satan indledt en bitter krig imod den. (Åbenbaringen 12:17) Hvordan reagerede han så da den store skare begyndte at vise sig? Med ekstrem vold! Kan der herske nogen som helst tvivl om at han stod bag det verdensomspændende angreb på den sande tilbedelse der fandt sted under den anden verdenskrig? På begge sider af konflikten blev sande kristne udsat for et stort pres. Mange af vore kære brødre og søstre blev udsat for frygtelige prøvelser, og nogle døde for deres tro. Ikke desto mindre tilsluttede de sig følgende ord af salmisten: „I samhørighed med Gud vil jeg lovsynge hans ord. Til Gud har jeg sat min lid; jeg bliver ikke bange. Hvad kan kød gøre mig?“ (Salme 56:4; Mattæus 10:28) Styrket af Jehovas ånd stod de salvede kristne fast, og det samme gjorde de andre får. (2 Korinther 4:7) Som følge heraf „havde Guds ord fremgang“. (Apostelgerninger 6:7) I 1939, da krigen brød ud, var der 72.475 trofaste kristne der rapporterede at de tog del i forkyndelsen. Men i 1945, det år krigen sluttede, viste en ufuldstændig rapport at der nu var 156.299 aktive forkyndere af den gode nyhed. Hvilket nederlag for Satan!

9. Hvilke nye skoler blev oprettet under den anden verdenskrig?

⁹ Det er tydeligt at den anden verdenskrigs kaos ikke fik Jehovas tjenere til at tvivle på at forkyndelsen ville blive fuldført. Faktisk blev der i 1943, da krigen var på sit højeste, oprettet to nye skoler. Den ene af dem, Den Teokratiske Skole, skulle gennemføres i alle menighederne for at oplære de enkelte Jehovas  Vidner til at forkynde og gøre disciple. Den anden skole, Vagttårnets Bibelskole Gilead, skulle uddanne missionærer der kunne fremme forkyndelsesarbejdet i andre lande. Da krigens flammer døde hen, var sande kristne derfor parate til øget aktivitet.

10. Hvordan kom Jehovas folks nidkærhed til udtryk i 2003?

¹⁰ Det er ganske enestående hvad der er blevet udrettet ved hjælp af disse skoler. De der er blevet oplært på Den Teokratiske Skole — unge og gamle, forældre og børn, ja, selv de der er svækkede af sygdom eller alder — adlyder Jesu missionsbefaling. (Salme 148:12, 13; Joel 2:28, 29) I 2003 var der hver måned i gennemsnit 825.185 der midlertidigt eller på fast basis tog del i pionertjenesten og derved viste at de forstod at arbejdet haster. Samme år brugte Jehovas Vidner 1.234.796.477 timer på at tale med andre om den gode nyhed om Riget. Der er ingen tvivl om at Jehova glæder sig over sit folks nidkærhed.

I fremmede distrikter

11, 12. Hvilke eksempler viser at missionærerne har udført et godt stykke arbejde?

¹¹ I årenes løb har gileaduddannede missionærer, og her i den senere tid også dem der er udgået fra Skolen for Udnævnte Tjenere, udført et enestående arbejde. I Brasilien var der for eksempel under 400 forkyndere da de første missionærer ankom i 1945. Disse missionærer og dem der fulgte efter, har slidt i det sammen med deres nidkære brasilianske brødre, og Jehova har i høj grad velsignet deres indsats. For alle der husker denne første tid, er det overvældende at se at Brasilien i 2003 rapporterede et nyt højdepunkt på 607.362 forkyndere.

¹² I Japan var der før den anden verdenskrig kun omkring et hundrede forkyndere. Den brutale forfølgelse under krigen tyndede ud i rækkerne, og ved krigens slutning var der kun nogle få forkyndere der stadig var åndeligt og fysisk i live. (Ordsprogene 14:32) Disse få forkyndere der på enestående vis var forblevet loyale, glædede sig da de i 1949 kunne byde de første 13 gileaduddannede missionærer velkomne, og missionærerne kom hurtigt til at holde meget af deres ivrige og gæstfri japanske brødre. I 2003, godt 50 år efter, rapporterede Japan et højdepunkt på 217.508 forkyndere! Jehova har velsignet sit folk i dette land rigt. Fra mange andre lande er der lignende rapporter. De der er i stand til at forkynde i fremmede distrikter, har ydet et væsentligt bidrag til udbredelsen af den gode nyhed, sådan at den i 2003 blev forkyndt i 235 lande og øområder i hele verden. Ja, den store skare kommer virkelig fra „alle nationer“.

„Af alle . . . stammer og folk og tungemål“

13, 14. Hvordan har Jehova vist værdien af at den gode nyhed bliver forkyndt på alle tungemål?

¹³ Det første mirakel vi hører om efter at disciplene var blevet salvet med hellig ånd på pinsedagen i år 33, var at de talte i tunger til den forsamlede folkeskare. De der hørte dem, har muligvis alle talt datidens internationale sprog græsk. Da de var „gudfrygtige mænd“, har de sikkert også kunnet forstå det der foregik på hebraisk i templet. Men da de hørte den gode nyhed på deres modersmål, fangede det virkelig deres opmærksomhed. — Apostelgerninger 2:5, 7-12.

 ¹⁴ I dag bliver der også forkyndt på mange sprog. Det blev forudsagt at den store skare ikke blot skulle komme fra forskellige nationer, men også fra forskellige „stammer og folk og tungemål“. I harmoni hermed havde Jehova gennem Zakarias forudsagt: „Ti mænd af alle nationers tungemål [vil] gribe fat, ja, de skal gribe fat i en jødes kappeflig og sige: ’Vi vil gå med jer, for vi har hørt at Gud er med jer.’“ (Zakarias 8:23) Skønt Jehovas Vidner ikke længere har gaven til at tale i tunger, forstår de værdien af at undervise folk på deres eget sprog.

15, 16. Hvordan har missionærer og andre taget den udfordring op at forkynde på lokale sprog?

¹⁵ I dag findes der flere meget udbredte sprog, for eksempel engelsk, fransk og spansk. Men de der har forladt deres hjemland for at forkynde i andre lande, forsøger at lære de lokale sprog så de kan gøre den gode nyhed mere tilgængelig for dem der er „ret indstillet til evigt liv“. (Apostelgerninger 13:48) Det kan være vanskeligt. Da for eksempel brødrene i østaten Tuvalu i det sydlige Stillehav havde brug for publikationer på deres eget sprog, tog en af missionærerne udfordringen op. Eftersom der ikke fandtes nogen ordbog over sproget, begyndte han at lave sin egen ordliste over tuvaluanske ord. Med tiden blev bogen Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden * udgivet på tuvaluansk. Da der kom missionærer til Curaçao, fandtes der ingen bibelsk litteratur og ingen ordbog over det lokale sprog, papiamento. Der var også stor uenighed om hvordan sproget skulle skrives. Alligevel blev den første bibelske traktat udgivet på sproget mindre end to år efter at de første missionærer var kommet til øen. I dag udkommer Vagttårnet samtidig med den engelske udgave på 133 sprog, heriblandt papiamento.

¹⁶ I Namibia kunne de første missionærer ikke finde nogle lokale Jehovas Vidner der kunne hjælpe dem med at oversætte. Desuden manglede et af de lokale sprog, nama, ord for flere af de begreber der behandles i vores litteratur, som for eksempel begrebet „fuldkommenhed“. En missionær skrev: „Jeg brugte hovedsagelig skolelærere som jeg underviste i Bibelen, til at hjælpe mig med at oversætte. Men da de kun havde begrænset kendskab til sandheden, måtte jeg sidde sammen med dem for at sikre mig at hver eneste sætning blev korrekt.“ Med tiden lykkedes det dog at oversætte traktaten Liv i en ny verden til fire namibiske sprog. I dag udkommer Vagttårnet regelmæssigt på kwanyama og ndonga.

17, 18. Hvilken udfordring har man taget op i Mexico og andre lande?

¹⁷ I Mexico er hovedsproget spansk. Men  før spanierne kom, blev der talt mange sprog i landet, hvoraf en del stadig bruges. Derfor udgives Jehovas Vidners litteratur i dag på syv mexicanske sprog, foruden mexicansk tegnsprog. Rigets Tjeneste på maya var den første publikation der regelmæssigt udkom på et indiansk sprog. Ja, der findes adskillige tusind mayaer, aztekere og andre blandt de 572.530 forkyndere i Mexico.

¹⁸ I nyere tid er millioner kommet til andre lande som flygtninge eller fordi de er udvandret af økonomiske årsager. Som følge heraf findes der nu i mange lande for første gang et stort fremmedsproget distrikt. Den udfordring har Jehovas Vidner taget op. I Italien, for eksempel, findes der menigheder og grupper på 22 sprog foruden italiensk. For at hjælpe brødrene til at forkynde for folk der taler andre sprog, er der for nylig blevet afholdt kurser hvor der blev undervist i 16 sprog, deriblandt italiensk tegnsprog. I mange andre lande gør Jehovas Vidner en lignende indsats for at nå ud til store indvandrergrupper. Ja, med Jehovas hjælp bliver den store skare indsamlet fra mange, mange sproggrupper.

„Ud over hele jorden“

19, 20. Hvilke ord af Paulus ser vi gå i opfyldelse på bemærkelsesværdig vis? Forklar.

¹⁹ I det første århundrede skrev apostelen Paulus: „Hørte de da ikke? Jo vist, ’deres røst er kommet ud over hele jorden, og deres udsagn til den beboede jords fjerneste egne.’“ (Romerne 10:18) Hvis det kunne siges i det første århundrede, hvor meget mere da ikke i dag! Millioner, måske flere end på noget tidligere tidspunkt i historien, siger: „Jeg vil velsigne Jehova til alle tider; til stadighed skal hans lovsang være i min mund.“ — Salme 34:1.

²⁰ Alligevel ydes der en større og større indsats. Antallet af forkyndere bliver ved med at stige. De bruger flere og flere timer i forkyndelsen, aflægger millioner af genbesøg og leder i hundredtusindvis af bibelstudier. Der er stadig flere der viser interesse. Sidste år var der et nyt højdepunkt på 16.097.622 som overværede højtiden til minde om Jesu død. Der er tydeligvis stadig meget at gøre. Lad os fortsætte med at vise den samme loyalitet som den vore brødre viste da de blev voldsomt forfulgt. Og lad os vise den samme nidkærhed som alle de brødre der siden 1919 har ofret sig i tjenesten for Jehova. Lad os alle fortsætte med at synge med på omkvædet: „Lad alt hvad der ånder lovsynge Jah. I skal lovsynge Jah!“ — Salme 150:6.

[Fodnoter]

Spørgsmål til repetition

● Hvilken opgave begyndte brødrene at udføre i 1919, og hvorfor var det en udfordring?

● Hvem blev indsamlet for at være med til at støtte forkyndelsesarbejdet?

● Hvad har missionærer og andre der tjener i fremmede lande, medvirket til?

● Hvad viser at Jehova velsigner det hans folk udretter i dag?

[Studiespørgsmål]

 [Oversigt på side 18-21]

Rapport over Jehovas Vidners virksomhed i hele verden i 2003

 (Se den trykte publikation)

[Illustrationer på side 14, 15]

Den anden verdenskrigs kaos fik ikke kristne til at tvivle på at den gode nyhed ville blive forkyndt

[Kildeangivelse]

Eksplosion: U.S. Navy photo; andre: U.S. Coast Guard photo

[Illustrationer på side 16, 17]

Den store skare skulle komme fra alle stammer og tungemål