En ende på al krig

’Vi er kun 12 år gamle. Vi kan ikke påvirke politikerne eller standse krigen, men vi ønsker at leve! Vi venter på fred. Vil freden komme mens vi lever?’ — En femteklasse

’Vi vil gerne kunne gå i skole og besøge vores venner og familie uden at være bange for at blive bortført. Jeg håber at regeringen vil lytte til os. Vi ønsker et bedre liv. Vi ønsker fred.’ — Alhaji, 14 år

DE BØRN og unge der nærer dette stærke håb om fred, har i flere år lidt på grund af borgerkrig. Det eneste de ønsker, er at leve et normalt liv. Men at virkeliggøre dette håb er bestemt ikke nogen let opgave. Vil en verden uden krig blive en realitet i vor tid?

I de senere år har der været gjort internationale bestræbelser for at standse borgerkrige ved at presse de stridende parter til at underskrive en fredsaftale. Nogle lande har sendt fredsbevarende styrker for at sikre at en sådan aftale bliver overholdt. Men få nationer har midler og lyst til at opretholde lov og orden i et fjerntliggende land hvor en fredsaftale mellem krigsførende grupper i bedste fald er skrøbelig på grund af dybtfølt had og mistillid. Ofte blusser en konflikt op igen ganske få uger eller måneder efter at der er indgået våbenhvile. Som Det Internationale Fredsforskningsinstitut i Stockholm meget præcist påpeger, „er det vanskeligt at opnå fred når de stridende parter har viljen og evnen til at fortsætte kampen.“

Disse uløselige konflikter der raser mange steder på jorden, får kristne til at tænke på en bibelprofeti i Åbenbaringens Bog. Profetien omtaler en symbolsk rytter der på et kritisk tidspunkt i historien vil „tage freden bort fra jorden“. (Åbenbaringen 6:4) Det er et billede på vore dages vedvarende krige, som er en del af et sammensat tegn der viser at vi nu lever i det Bibelen kalder „de sidste dage“. * (2 Timoteus 3:1) Guds ord forsikrer os dog om at disse sidste dage danner optakt til en tid med fred.

Bibelen forklarer i Salme 46:9 at sand fred er betinget af at der bliver gjort en ende på krig, ikke blot i et enkelt område af verden, men over hele jorden. Salmen nævner desuden specifikt ødelæggelsen af nogle våben og krigsredskaber der blev brugt på Bibelens tid — buen og spyddet. Vore dages utallige våben må også tilintetgøres for at mennesker kan leve i fred.

Men i sidste ende er det had og griskhed, snarere end kugler og skydevåben, der får krigens flammer til at blusse op. Griskhed er en grundlæggende årsag til krig, og had fører ofte til vold. Hvis folk ønsker at aflægge  disse destruktive følelser, må de ændre tænkemåde. De må lære hvordan man lever fredeligt sammen. Profeten Esajas peger da også realistisk på at krig først vil høre op når mennesker ’ikke mere lærer at føre krig’. — Esajas 2:4.

Men vi lever i en verden der lærer voksne og børn at forherlige krig og nedprioritere fred. Desværre bliver endog børn oplært til at slå ihjel.

De lærte at dræbe

Alhaji blev som 14-årig hjemsendt fra oprørsstyrkerne. Han var kun ti år da han blev fanget af oprørerne, som gav ham træning i at bruge en AK-47. Derefter tvang de ham til at blive soldat. Han gik på plyndringstogt efter mad og var med til at brænde huse ned. Han dræbte og lemlæstede også folk. I dag har Alhaji svært ved at glemme krigen og at leve et normalt liv. Abraham, en anden børnesoldat som også lærte at dræbe, sagde da han modvilligt afleverede sit våben: „Hvis de sender mig væk uden mit gevær, aner jeg ikke hvad jeg skal gøre, og hvordan jeg skal få noget at spise.“

Mere end 300.000 børnesoldater — både drenge og piger — kæmper og dør i endeløse borgerkrige som hærger jorden. En oprørsleder fortæller: „De adlyder ordrer, de bekymrer sig ikke om at skulle tilbage til en kone eller deres familie; og de kender ikke til frygt.“ Disse børn ønsker og fortjener ikke desto mindre et bedre liv.

Det kan være svært at sætte sig ind i børnesoldaternes grufulde tilværelse hvis man bor i et industriland. Mange børn i den vestlige verden lærer imidlertid at gå i krig mens de bekvemt sidder derhjemme. Hvordan det?

Tag for eksempel José fra det sydøstlige Spanien. Han var teenager og kunne lide at gå til kampsport. Hans kæreste eje var et samuraisværd, som hans far havde givet ham i julegave. Og så holdt han af at spille computerspil, især den voldelige slags. Den 1. april 2000 efterlignede han sin computerhelts aggressioner. I en blodrus slog han sin far, mor og søster ihjel med det sværd han havde fået i gave. „Jeg ønskede at være alene i verden og ville ikke have at mine forældre skulle bestemme over mig,“ fortalte han politiet.

Forfatteren og officeren Dave Grossman siger i en kommentar til hvordan voldelig underholdning virker på os: „Efterhånden er vi ved at blive så ufølsomme at det er blevet en slags underholdning for os at påføre andre smerte og lidelser. Vi gør det gennem en fiktiv person og bliver derved opstemte i stedet for at føle afsky. Vi lærer at slå ihjel, og vi lærer at kunne lide det.“

Både Alhaji og José lærte at dræbe. Ingen af dem havde intentioner om at dræbe nogen, men de blev begge trænet på en måde der fordrejede deres tankegang. En sådan oplæring lægger kimen til vold og krig hos både børn og voksne.

Undervisning der fører til fred og ikke til krig

Det er umuligt at opnå varig fred så længe folk lærer at slå ihjel. Profeten Esajas skrev for mange hundrede år siden: „Hvis blot du gav agt på [Guds] bud! Da ville din fred blive som floden.“ (Esajas 48:17, 18) Når mennesker får nøjagtig kundskab om Guds ord og lærer at elske hans lov, vil de føle afsky for krig og vold. Forældre kan i dag sikre sig at deres børn ikke spiller computerspil der tilskynder til vold. Voksne kan også lære at overvinde had og griskhed. Jehovas Vidner har gang på gang oplevet at Guds ord har kraft til at ændre folks personlighed. — Hebræerne 4:12.

Som eksempel kan nævnes Hortêncio. Han var en ung mand da han mod sin vilje blev rekrutteret som soldat. Militærtræningen skulle „indgive os lyst til at dræbe andre og ikke frygte selv at blive slået ihjel,“  fortæller han. Han kæmpede i en årelang borgerkrig i Afrika. „Krigen har påvirket min personlighed,“ siger han. „Jeg kan stadig huske alt hvad jeg har gjort. Jeg fortryder bitterligt de ting jeg blev tvunget til at gøre.“

Da en soldat talte til Hortêncio om Bibelen, rørte det noget dybt i ham. Han blev meget betaget over Guds løfte i Salme 46:9, som taler om at alle former for krig en dag vil blive bragt til ophør. Jo mere han læste i Bibelen, jo mindre lyst fik han til at deltage i krigen. Inden længe blev han og to andre soldaterkammerater bortvist fra hæren. Derefter indviede de sig til Jehova. „Det Bibelen har lært mig, har hjulpet mig til at elske mine fjender,“ fortæller Hortêncio. „Jeg blev klar over at jeg ved at kæmpe i krigen faktisk syndede mod Jehova, for Gud siger at vi ikke må slå vores næste ihjel. Jeg kunne først vise denne kærlighed da jeg ændrede min tankegang og ikke længere betragtede folk som mine fjender.“

Sådanne eksempler fra det virkelige liv viser at bibelundervisning fremmer freden. Det er ikke overraskende, for profeten Esajas sagde at der er en direkte sammenhæng mellem fred og oplæring fra Gud. Han forudsagde: „Alle dine sønner vil være oplært af Jehova, og stor bliver dine sønners fred.“ (Esajas 54:13) Den samme profet forudså at folk fra alle nationer en dag ville strømme til den rene tilbedelse af Jehova Gud for at lære om hans veje. Med hvilket resultat? „De skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“ — Esajas 2:2-4.

I overensstemmelse med denne profeti er Jehovas Vidner engageret i et verdensomspændende undervisningsarbejde der allerede har hjulpet millioner til at overvinde det had som er årsag til krig.

En garanti for verdensfred

Gud har ikke kun sørget for undervisning, men har også oprettet en regering, eller et „rige“, der vil kunne sikre verdensomspændende fred. Det er værd at bemærke at Guds udvalgte regent, Jesus Kristus, i Bibelen bliver beskrevet som „Fredsfyrste“. Det giver os yderligere grund til at have tillid til løftet: „På det fyrstelige herredømmes omfang og på freden vil der ingen ende være.“ — Esajas 9:6, 7.

Hvilken garanti har vi for at Kristi styre vil kunne fjerne enhver form for krig? Profeten Esajas tilføjer: „Hærstyrkers Jehovas nidkærhed vil gøre dette.“ (Esajas 9:7) Gud har viljen og evnen til at opretholde varig fred. Det har Jesus fuld tillid til. Det er derfor han lærte sine disciple at bede om at Guds rige måtte komme, og om at Guds vilje måtte ske på jorden. (Mattæus 6:9, 10) Når den bøn endelig bliver besvaret, vil krig aldrig mere hærge jorden.

[Fodnote]

[Illustration på side 7]

Bibelundervisning fremmer sand fred