Krigens nye ansigt

FØLGERNE af krig har til alle tider været grusomme — soldater er blevet mærket for livet, og civilbefolkningen er blevet udsat for lidelser. Men i de senere år har krigen fået et nyt ansigt. Hvordan det?

Hovedparten af de krige der i dag udkæmpes, er borgerkrige, det vil sige krige mellem fjendtlige befolkningsgrupper i det samme land. Ofte strækker en borgerkrig sig over længere tid, påfører befolkningen større lidelser og ødelægger landet i højere grad end en krig mellem nationer. „Borgerkrig er en brutal og blodig affære der fører til voldtægt og tvangsforflyttelser og til at tusinder mister livet. I ekstreme tilfælde fører det til folkedrab,“ siger den spanske historiker Julián Casanova. Når to nærboende grupper begår grusomheder mod hinanden, kan det tage flere hundrede år før sårene er helet.

Siden afslutningen på den kolde krig er forholdsvis få krige blevet udkæmpet mellem nationale hære. „Alle større væbnede konflikter, registreret i årene fra 1990 til 2000, var, på nær tre, interne,“ meddeler SIPRI, Det Internationale Fredsforskningsinstitut i Stockholm.

Det kan godt være at de interne konflikter ikke ser ud til at udgøre nogen væsentlig trussel, og at de stort set bliver ignoreret af den internationale presse, men det ændrer ikke det faktum at disse fjendtligheder er skyld i lige så megen lidelse og ødelæggelse som nationale krige. Millioner er døde som følge af interne konflikter. I blot tre krigshærgede lande, Afghanistan, Congo (Kinshasa) og Sudan har næsten fem millioner mistet livet i de sidste to årtier. På Balkan har voldsomme, etnisk betonede krige kostet næsten 250.000 mennesker livet, og i Colombia er en årelang guerillakrig skyld i at 100.000 har mistet livet.

Borgerkrigens brutalitet kommer nok allertydeligst til udtryk i det som børnene udsættes for. Ifølge FN’s Højkommissariat for Flygtninge er to millioner børn i de sidste ti år døde som ofre for interne konflikter, og seks millioner er blevet såret. Dertil kommer at et stigende antal børn bliver trænet til at være soldater. En børnesoldat har sagt: „De viste mig hvordan jeg skulle gøre. De gav mig et gevær. Jeg tog stoffer. Jeg dræbte civile, rigtig mange. Jeg gjorde det kun fordi det var krig . . . Jeg tog bare imod ordrer. Jeg var godt klar over at det var forkert. Jeg ønskede ikke at slå ihjel.“

Mange børn der vokser op i lande hvor borgerkrig er blevet en del af hverdagen, har aldrig oplevet fred. De lever i en verden hvor skolerne er ødelagte, og hvor al dialog føres gennem mundingen på skydevåben. Dunja på 14 år siger: „Der er så mange som er blevet dræbt . . . Man hører ikke længere fuglenes sang, kun børn der græder fordi de har mistet en mor eller far, en bror eller søster.“

 Hvad er årsagerne?

Det der fortrinsvis giver næring til disse grusomme borgerkrige, er had mellem etniske grupper og stammer, religiøse forskelle, uretfærdigheder og politiske omvæltninger. En anden faktor er griskhed — begær efter magt og penge. Med det motiv oppisker politiske ledere ofte en hadsk stemning der virker som benzin på bålet. Ifølge en rapport udgivet af SIPRI er mange der deltager i væbnede konflikter, „motiveret af personlig vinding“. Rapporten siger videre: „Griskheden giver sig til kende på alle niveauer, lige fra militære og politiske lederes omfattende handel med diamanter til bevæbnede unges plyndring af landsbyer.“

Noget andet der bidrager til myrderierne, er den nemme adgang til billige, men dødbringende våben. Omkring 500.000 dødsfald om året — hovedsagelig blandt kvinder og børn — kan sættes i forbindelse med såkaldt lette våben. I et afrikansk land koster et automatgevær af typen AK-47 det samme som en kylling. Sørgeligt nok er der nogle steder efterhånden lige så mange geværer som der er kyllinger. Man anslår at der på verdensplan findes 500 millioner lette våben — ét våben for hver tolvte person.

Vil det 21. århundrede fortsat være kendetegnet af bitre, interne konflikter? Kan man stoppe disse krige? Vil myrderierne en dag høre op? Det vil den næste artikel komme nærmere ind på.

[Ramme på side 4]

Borgerkrigens tragiske konsekvenser

Selv uden højteknologiske våben er borgerkrigene så brutale at 90 procent af ofrene er civile. „Det er tydeligt at børn i stigende grad ikke blot er tilfældige ofre, men det mål man går efter i væbnede konflikter,“ siger Graça Machel, som er FN’s generalsekretærs ekspert i væbnede konflikters indvirkning på børn.

Voldtægt er blevet en taktik de stridende parter gør brug af. I nogle krigshærgede områder voldtager oprørerne så godt som hver eneste teenagepige i de landsbyer de erobrer. Målet for disse voldtægtsforbrydere er at sprede panik eller ødelægge familiebånd.

Sult og sygdomme følger i krigens kølvand. Under en borgerkrig bliver der kun sået og høstet få afgrøder, og det er svært eller ligefrem umuligt at få lægehjælp. Ofrene får desuden kun en lille del af den internationale nødhjælp. En undersøgelse af en afrikansk borgerkrig har vist at 20 procent af krigens ofre døde som følge af sygdom og 78 procent af sult — kun 2 procent døde som et direkte resultat af kamphandlingerne.

I gennemsnit er der hvert 22. minut en eller anden som træder på en landmine og mister enten en legemsdel eller sit liv. Man mener at der findes 60 til 70 millioner landminer spredt rundt om i over 60 lande.

Folk tvinges til at forlade deres hjem. Det samlede antal flygtninge og fordrevne i hele verden er nu 50 millioner — halvdelen af dem er børn.

 [Kildeangivelse på side 2]

FORSIDEN: Dreng: Foto af Chris Hondros/Getty Images

[Kildeangivelse på side 3]

Foto af Chris Hondros/Getty Images