„En af de største ingeniørbedrifter“
„En af de største ingeniørbedrifter“
DA SALOMON opførte Jehovas tempel i Jerusalem for 3000 år siden, blev der på tempelpladsen opstillet et smukt kobberbassin, Det Støbte Hav. Det vejede over 30 tons og rummede godt 40.000 liter vand. (1 Kongebog 7:23-26) Tidsskriftet Biblical Archeologist citerer Albert Zuidhof, en ekspert der har arbejdet ved det statslige forskningsråd i Canada, for denne konklusion: „Uden tvivl var det en af de største ingeniørbedrifter den hebraiske nation nogen sinde gav sig i kast med.“
Hvordan fremstillede man Det Støbte Hav? Bibelen fortæller at „kongen støbte [redskaber af kobber] i lerform i Jordanegnen“. (1 Kongebog 7:45, 46) Eksperten Zuidhof siger: „Støbeprocessen må have lignet den metode der kaldes cire perdue [„tabt voks“], som stadig anvendes til store bronzeklokker.“ Han mener at fremgangsmåden bestod i at støberne over en kerne af ler udførte en voksmodel af Det Støbte Hav med undersiden opad. Derefter tildannede man en støbekappe over voksmodellen. Til sidst smeltede man voksen bort og hældte det flydende kobber i hulrummet.
Det Støbte Havs kolossale format og vægt har krævet stor ekspertise af støberne. Den indre kerne og den ydre kappe skulle kunne modstå trykket fra cirka 30 tons flydende kobber, og støbningen skulle foregå i én arbejdsgang så der ikke opstod revner og ujævnheder. Sandsynligvis har man måttet opføre en række forbundne smelteovne hvorfra metallet kunne ledes ind i formen. Det har været en imponerende præstation!
Da templet blev indviet, gav kong Salomon i sin bøn Jehova Gud æren for alt arbejdet ved tempelbyggeriet. Han gav udtryk for at Jehova ’med egen mund havde lovet det og med egen hånd opfyldt det’. — 1 Kongebog 8:24.