Jehova dækker vore behov hver dag

„Vær ikke ængstelige; . . . jeres Fader ved at I behøver disse ting.“ — LUKAS 12:29, 30.

1. Hvordan sørger Jehova for dyrene?

HAR du nogen sinde betragtet en spurv eller en anden fugl der søgte efter føde i jorden? Du spekulerede måske over hvad den mon kunne finde dér. I sin bjergprædiken viste Jesus at vi kan lære noget af hvordan Jehova sørger for fuglene. Han sagde: „Se nøje på himmelens fugle, for de hverken sår, høster eller samler i forrådshuse; dog giver jeres himmelske Fader dem føde. Er I ikke mere værd end de?“ (Mattæus 6:26) På en fantastisk måde sørger Jehova for føde til alle sine skabninger. — Salme 104:14, 21; 147:9.

2, 3. Hvilke åndelige belæringer ligger der i at Jesus lærte os at bede om det daglige brød?

² I betragtning af ovenstående hvorfor lod Jesus så følgende anmodning indgå i sin mønsterbøn: „Giv os i dag vort brød for denne dag“? (Mattæus 6:11) Der kan drages nogle vigtige åndelige belæringer af denne enkle anmodning. For det første bliver vi mindet om at Jehova er den store forsørger. (Salme 145:15, 16) Mennesker kan plante og vande, men kun Gud kan få det til at gro, både åndeligt og bogstaveligt. (1 Korinther 3:7) Det vi spiser og drikker, er en gave fra Gud. (Apostelgerninger 14:17) At vi beder ham give os vore daglige fornødenheder, viser ham at vi ikke tager disse ting for givet. Og en sådan anmodning fritager os naturligvis ikke for det ansvar vi har for at arbejde hvis vi er i stand til det. — Efeserne 4:28; 2 Thessaloniker 3:10.

³ At vi skal bede om „brød for denne dag“, viser for det andet at vi ikke bør bekymre os overdrevent om fremtiden. Jesus sagde videre: „Vær . . . aldrig bekymrede og sig: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi tage på?’ Det er jo alt sammen det folk fra nationerne så ivrigt stræber efter. Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette. Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift. Vær derfor aldrig bekymrede for dagen i morgen, for dagen i morgen vil have sine egne bekymringer.“ (Mattæus 6:31-34) Bønnen om „brød for denne dag“ danner mønsteret for hvordan man lever et enkelt liv med „gudhengivenhed sammen med viljen til at klare sig med hvad man har“. — 1 Timoteus 6:6-8.

Daglig åndelig føde

4. Hvordan blev vigtigheden af at indtage åndelig føde understreget i henholdsvis Jesu og israelitternes liv?

⁴ Når vi beder Gud om det daglige brød, burde det også minde os om at vi hver dag har behov for at få åndelig føde. Selv da Jesus havde fastet i mange dage og var meget sulten, modstod han Satans fristelse til at forvandle sten til brød. Han sagde: „Der står skrevet: ’Mennesket skal ikke leve af brød  alene, men af hver udtalelse der kommer fra Jehovas mund.’“ (Mattæus 4:4) Jesus citerede her profeten Moses, som havde sagt følgende til israelitterne: „[Jehova] ydmygede . . . dig og lod dig sulte og gav dig manna at spise, som hverken du eller dine fædre kendte til, for at lade dig vide at mennesket ikke lever af brød alene, men af alt hvad der udgår af Jehovas mund lever mennesket.“ (5 Mosebog 8:3) Israelitterne fik både bogstavelig føde og en åndelig belæring gennem den måde Jehova gav dem manna på. De skulle „samle hvad der [var] brug for dag for dag“. Hvis de samlede mere end det de skulle bruge på én dag, begyndte det de havde tilovers, at stinke, og der gik orm i det. (2 Mosebog 16:4, 20) Dette skete imidlertid ikke den sjette dag når israelitterne skulle samle dobbelt så meget for også at få dækket deres behov på sabbatten. (2 Mosebog 16:5, 23, 24) Mannaen mindede dem således på en magtfuld måde om at de skulle være lydige, og om at deres liv ikke kun afhang af brød, men også af ’alt hvad der udgik af Jehovas mund’.

5. Hvordan sørger Jehova for at vi hver dag kan få åndelig føde?

⁵ Vi har på samme måde brug for daglig at blive næret af den åndelige føde som Jehova tilvejebringer gennem sin søn. Til det formål har Jesus udnævnt en ’trofast og klog træl’ der skal sørge for „mad i rette tid“ til troens husstand. (Mattæus 24:45) Denne trofaste træl sørger ikke kun for rigelige mængder af åndelig føde i form af bibelstudiemateriale, men opmuntrer os også til at læse i Bibelen hver dag. (Josua 1:8; Salme 1:1-3) Ligesom Jesus kan vi blive åndeligt næret ved daglig at gøre en indsats for at lære hvad Jehovas vilje er, og leve efter den. — Johannes 4:34.

Tilgivelse af synder

6. Hvad beder vi om tilgivelse for, og på hvilke betingelser er Jehova villig til at efterkomme vores anmodning?

⁶ Den næste anmodning i mønsterbønnen er denne: „Tilgiv os vor skyld, som vi også har tilgivet vore skyldnere.“ (Mattæus 6:12) Her talte Jesus ikke om at skylde penge. Det han havde i tanke, var tilgivelse af synder. I Lukas’ gengivelse af mønsterbønnen lyder anmodningen: „Tilgiv os vore synder, for vi tilgiver også selv enhver som står i gæld til os.“ (Lukas 11:4) Når vi synder, er det altså som om vi kommer til at stå i gæld til Jehova. Men vor kærlige Gud er rede til at slette, eller udligne, denne gæld hvis vi oprigtigt angrer og ændrer sind, vender om og beder ham om tilgivelse på grundlag af tro på Kristi genløsningsoffer. — Apostelgerninger 3:19; 10:43; 1 Timoteus 2:5, 6.

7. Hvorfor bør vi bede om tilgivelse hver eneste dag?

⁷ At synde vil også sige at vi forfejler, eller rammer ved siden af, Jehovas mål for retfærdighed. På grund af den nedarvede synd begår vi alle overtrædelser i ord, handling og tanke, eller vi undlader at gøre noget vi burde gøre. (Prædikeren 7:20; Romerne 3:23; Jakob 3:2; 4:17) Uanset om vi er os bevidst at vi har syndet i dagens løb eller ej, har vi altså brug for hver eneste dag at bede om tilgivelse for vore synder. — Salme 19:12; 40:12.

8. Hvad skulle bøn om tilgivelse få os til at gøre, og med hvilket gavnligt resultat?

⁸ Man kan bede om tilgivelse på grundlag af tro på Jesu blods genløsende kraft efter at man har foretaget en ærlig selvransagelse, har angret, ændret sind og bekendt sine synder. (1 Johannes 1:7-9) For at vise at vi er oprigtige, må vores bøn om tilgivelse ledsages af „gerninger der stemmer med sindsændringen“. (Apostelgerninger 26:20) Da kan vi have tillid til at Jehova er rede til at tilgive vore synder. (Salme 86:5; 103:8-14) Resultatet er en uforlignelig fred i sindet, nemlig „Guds fred, som overgår al forstand“, og denne fred „vil ved Kristus Jesus beskytte [vore] hjerter og [vores] sind“. (Filipperne  4:7) Men Jesu mønsterbøn lærer os endnu mere om hvad vi må gøre for at opnå tilgivelse for vore synder.

For at blive tilgivet må vi tilgive andre

9, 10. (a) Hvilken kommentar knyttede Jesus til mønsterbønnen, og hvad understregede den? (b) Hvilken illustration brugte Jesus for at pointere nødvendigheden af at vi tilgiver andre?

⁹ Interessant nok er anmodningen „tilgiv os vor skyld, som vi også har tilgivet vore skyldnere“, den eneste del af mønsterbønnen som Jesus uddybede. Efter at have afsluttet bønnen tilføjede han: „For hvis I tilgiver mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske Fader også tilgive jer; men hvis I ikke tilgiver mennesker deres overtrædelser, så vil jeres Fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser.“ (Mattæus 6:14, 15) Jesus gjorde det således helt klart at vi kun vil blive tilgivet af Jehova hvis vi er villige til at tilgive andre. — Markus 11:25.

¹⁰ Ved en anden lejlighed brugte Jesus en illustration som understregede at vi må være tilgivende over for andre hvis vi ønsker at Jehova skal tilgive os. Han fortalte om en konge som storsindet eftergav en af sine trælle en enorm gæld. Kongen straffede senere den selv samme træl da denne nægtede at eftergive en af sine medtrælle en meget lille gæld. Jesus afsluttede sin illustration med at sige: „På samme måde vil min himmelske Fader også behandle jer, hvis I ikke hver især af hjertet tilgiver jeres broder.“ (Mattæus 18:23-35) Belæringen er tydelig: Den gæld, eller syndeskyld, Jehova har eftergivet hver enkelt af os, er uendelig meget større end nogen som helst overtrædelse et menneske kan have begået mod os. Og dertil kommer at Jehova tilgiver os hver eneste dag. Derfor bør vi naturligvis tilgive andre de forseelser de fra tid til anden begår mod os.

11. Hvilket råd af Paulus bør vi følge hvis vi ønsker at Jehova skal tilgive os, og hvad vil resultatet blive?

¹¹ Apostelen Paulus skrev: „Vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet I frit tilgiver hinanden ligesom også  Gud ved Kristus frit har tilgivet jer.“ (Efeserne 4:32) Når kristne er tilgivende over for hinanden, fremmer det freden iblandt dem. Paulus gav desuden denne tilskyndelse: „Som Guds udvalgte, hellige og elskede, skal I . . . iføre jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed. Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden. Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre. Men foruden alt dette skal I iføre jer kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd.“ (Kolossenserne 3:12-14) Det er alt sammen indeholdt i den bøn Jesus lærte os: „Tilgiv os vor skyld, som vi også har tilgivet vore skyldnere.“

Beskyttelse når vi fristes

12, 13. (a) Hvordan skal den næstsidste anmodning i mønsterbønnen ikke forstås? (b) Hvem er den store frister, og hvad betyder det når vi beder om ikke at blive ført ind i fristelse?

¹² Den næstsidste anmodning i Jesu mønsterbøn er: „Før os ikke ind i fristelse.“ (Mattæus 6:13) Mente Jesus at vi skulle bede Jehova om ikke at friste os? Det kan ikke være tilfældet, for disciplen Jakob blev inspireret til at skrive: „Lad ingen sige når han prøves: ’Jeg prøves af Gud.’ Med ondt kan Gud nemlig ikke prøves, og selv prøver han ingen med noget ondt.“ (Jakob 1:13) En af salmisterne skrev: „Hvis du vogtede på misgerninger, Jah, Jehova, hvem kunne da bestå?“ (Salme 130:3) Jehova vogter ikke på hver eneste fejl vi begår, og han prøver afgjort ikke på at få os til at snuble. Men hvad betyder denne del af mønsterbønnen så?

¹³ Den der prøver på at få os til at snuble og falde ved at udsætte os for listige anslag, og som endda søger at opsluge os, er Satan Djævelen. (Efeserne 6:11) Han er den store frister. (1 Thessaloniker 3:5) Ved at bede om ikke at blive ført ind i fristelse beder vi Jehova om ikke at tillade at vi falder når vi bliver fristet. Vi beder ham hjælpe os til ikke at blive „overlistet af Satan“ så vi bukker under for fristelser. (2 Korinther 2:11) Det vi beder om, er at kunne forblive i „den Højestes skjul“, at modtage den åndelige beskyttelse der ydes dem som anerkender Jehovas suverænitet i alt hvad de gør. — Salme 91:1-3.

14. Hvordan forsikrer apostelen Paulus os om at Jehova ikke vil svigte os hvis vi ser hen til ham når vi fristes?

¹⁴ Vi kan være forvissede om at Jehova aldrig vil svigte os hvis det er vores oprigtige ønske ikke at give efter for fristelser, og hvis vi giver udtryk for det i vore bønner og i vore handlinger. Apostelen Paulus giver os denne forsikring: „Ingen fristelse har mødt jer bortset fra hvad der er almindeligt for mennesker. Men Gud er trofast, og han vil ikke lade jer blive fristet ud over hvad I kan tåle, men sammen med fristelsen vil han også skabe en udvej, så I kan modstå den.“ — 1 Korinther 10:13.

„Befri os fra den onde“

15. Hvorfor er det vigtigere end nogen sinde at bede om at blive befriet fra „den onde“?

¹⁵ Ifølge de mest pålidelige håndskrifter til De Kristne Græske Skrifter afsluttes Jesu mønsterbøn med ordene: „Befri os fra den onde.“ * (Mattæus 6:13) Her i endens tid er det mere nødvendigt end nogen sinde at være beskyttet mod Djævelen, for han og hans dæmoner fører krig mod den salvede rest, „som holder Guds bud og har den gerning at vidne om Jesus“, og mod deres medarbejdere som tilhører den ’store skare’. (Åbenbaringen 7:9; 12:9, 17) Apostelen Paulus gav de kristne denne formaning: „Vær ædru, hold jer vågne. Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og  søger nogen at opsluge. Stå ham imod, faste i troen.“ (1 Peter 5:8, 9) Satan vil gerne standse vores forkyndelsesarbejde, og ved hjælp af sine håndlangere her på jorden — det være sig religiøse, kommercielle eller politiske — søger han at skræmme os. Men hvis vi står fast, vil Jehova udfri os. Disciplen Jakob skrev: „I skal derfor underordne jer Gud; men stå Djævelen imod, og han vil flygte fra jer.“ — Jakob 4:7.

16. Hvad har Jehova til sin rådighed for at hjælpe sine tjenere når de udsættes for prøvelser?

¹⁶ Jehova tillod at hans søn blev fristet. Men efter at Jesus havde modstået Djævelen ved at bruge Guds ord som beskyttelse, sendte Jehova engle for at styrke ham. (Mattæus 4:1-11) På samme måde bruger Jehova sine engle til at hjælpe os hvis vi beder i tro og gør ham til vor tilflugt. (Salme 34:7; 91:9-11) Apostelen Peter skrev: „Jehova [forstår] at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse og at bevogte uretfærdige til afskærelse på dommens dag.“ — 2 Peter 2:9.

Fuldstændig befrielse er nær

17. Hvordan gav Jesus tingene den rette prioritering i mønsterbønnen?

¹⁷ I mønsterbønnen giver Jesus tingene den rette prioritering. Det vigtigste for os bør være helligelsen af Jehovas store navn. Eftersom det redskab Gud vil bruge til at sørge for dette, er det messianske rige, beder vi om at Riget må komme og gøre en ende på alle ufuldkomne jordiske riger, eller regeringer, og sikre at Guds vilje fuldt ud vil blive gennemført på jorden, som i himmelen. Vores håb om evigt liv på en paradisisk jord afhænger af at Jehovas navn bliver helliget, og af at hans retfærdige suverænitet bliver anerkendt i hele universet. Efter at vi har bedt om disse yderst vigtige ting, kan vi bede om at få dækket vore daglige behov, om at få vore synder tilgivet og om at blive befriet fra Satan Djævelens fristelser og listige anslag.

18, 19. Hvordan hjælper Jesu mønsterbøn os til at være årvågne og standhaftigt fastholde vort håb til det sidste?

¹⁸ Tiden hvor vi vil blive fuldstændig befriet fra den Onde og hans fordærvede tingenes ordning, nærmer sig. Satan er sig helt bevidst at han kun har „en kort tidsperiode“ tilbage til at udøse sin ’store harme’ over jorden, og især over Jehovas trofaste tjenere. (Åbenbaringen 12:12, 17) I det sammensatte tegn på „afslutningen på tingenes ordning“ som Jesus omtalte, forudsagde han spændende begivenheder, hvoraf nogle stadig hører fremtiden til. (Mattæus 24:3, 29-31) Efterhånden som vi ser disse begivenheder ske, styrkes vores håb om befrielse. Jesus sagde: „Når disse ting begynder at ske, da ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig.“ — Lukas 21:25-28.

¹⁹ Den korte og præcise mønsterbøn som Jesus gav sine disciple, indeholder en god vejledning om hvad vi bør have med i vore bønner nu hvor afslutningen nærmer sig. Lad os bevare tilliden til at Jehova helt frem til enden vil sørge for vore daglige behov, både de åndelige og de materielle. Når vi til stadighed er årvågne og beder til Gud, kan vi ’til det sidste standhaftigt fastholde den tillid vi havde fra begyndelsen’. — Hebræerne 3:14; 1 Peter 4:7.

[Fodnote]

Repetition

● Hvad ligger der i vores anmodning om „brød for denne dag“?

● Forklar hvad anmodningen „tilgiv os vor skyld, som vi også har tilgivet vore skyldnere“, betyder.

● Hvad betyder det når vi beder Jehova om ikke at føre os ind i fristelse?

● Hvorfor har vi behov for at bede Jehova om at „befri os fra den onde“?

[Studiespørgsmål]

[Illustrationer på side 15]

Vi må tilgive andre hvis vi selv ønsker at blive tilgivet

[Kildeangivelse på side 13]

Lydekker