Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Spørgsmål fra læserne

Spørgsmål fra læserne

Spørgsmål fra læserne

Efter Vandfloden sendte Noa en due ud som vendte tilbage til arken med et olivenblad i næbbet. Hvor havde duen fundet olivenbladet?

Bibelen fortæller at „vandene tog så meget overhånd på jorden at alle de høje bjerge der var under hele himmelen efterhånden blev dækket“. (1 Mosebog 7:19) Da vandene trak sig tilbage, sendte Noa tre gange en due ud med en uges mellemrum. Anden gang vendte duen tilbage med „et friskplukket olivenblad i dens næb, og således fik Noa at vide at vandene var svundet på jorden“. — 1 Mosebog 8:8-11.

I dag har man naturligvis ingen mulighed for at vide hvor længe en bestemt del af jorden stod under vand, for jordens topografi har uden tvivl ændret sig som følge af Vandfloden. Ikke desto mindre er det sandsynligt at vandene de fleste steder dækkede jorden længe nok til at mange træer døde. Men nogle har åbenbart bevaret deres livskraft så de har kunnet skyde nye skud når vandene forsvandt.

Om oliventræet siges der i The New Bible Dictionary: „Hvis det fældes, skyder der nye skud frem fra roden, og skuddene kan blive til så mange som fem nye stammer. Oliventræer som næsten er døde, kan også sætte nye skud på samme måde.“ (Redigeret af J.D. Douglas, 1964, side 907) Det er „som om træets livskraft er uforgængelig,“ siger The New Schaff-Herzog Encyclopedia of Religious Knowledge. Ingen i dag véd hvordan beskaffenheden var af det vand der oversvømmede jorden, for eksempel hvordan dets saltindhold og temperatur var, og man kan derfor ikke sige noget om hvilken virkning det ville have på oliventræer og anden vegetation.

Man véd imidlertid at det vilde oliventræ ikke kan leve hvor der er lave temperaturer som dem man finder i højere bjergområder. Det vokser som regel i områder der ikke ligger højere end 1000 meter, hvor gennemsnitstemperaturen er over 10 grader celsius. Bogen The Flood Reconsidered siger: „Noa kunne således på grund af det friskplukkede olivenblad slutte at de lavereliggende dale var ved at være tørlagt.“ (F.A. Filby, 1970) Da Noa sendte duen ud en uge senere, vendte den ikke tilbage — et tegn på at der var mere vegetation og flere steder hvor duen kunne finde hvile. — 1 Mosebog 8:12.