Den sande kristendom trives

JESU KRISTI tjeneste vakte stor opsigt i det første århundrede. Hans oplivende, oplysende og opmuntrende budskab betog folk. Det gjorde et dybt indtryk på mange af hans tilhørere. — Mattæus 7:28, 29.

Frygtløst nægtede Jesus at gøre fælles sag med datidens undertrykkende religiøse og politiske magtblokke. Han var imødekommende over for almindelige mennesker. (Mattæus 11:25-30) Han talte åbenlyst om at onde åndevæsener påvirkede forholdene på jorden, og han demonstrerede at Gud havde givet ham magt over dem. (Mattæus 4:2-11, 24; Johannes 14:30) Indsigtsfuldt påviste han sammenhængen mellem synd og lidelse, og kærligt fortalte han at Guds rige ville afskaffe begge dele for altid. (Markus 2:1-12; Lukas 11:2, 17-23) Han gjorde Guds navn kendt for alle der ønskede at stå Gud nær. På den måde løftede han definitivt det åndelige slør der længe havde hindret folk i at se hvordan hans Fader virkelig var. — Johannes 17:6, 26.

Man forstår derfor at Jesu disciple ivrigt udbredte hans magtfulde budskab, til trods for at de blev forfulgt fra både religiøs og politisk side. På blot 30 år blev der oprettet livskraftige kristne menigheder i Afrika, Asien og Europa. (Kolossenserne 1:23) Jesu enkle budskab ’oplyste hjerterne’ hos de ydmyge og retsindige overalt i Romerriget. — Efeserne 1:17, 18.

Hvordan kunne alle disse nye disciple med deres økonomiske, kulturelle, sproglige og religiøse forskelle blive forenet i „én tro“, sådan som apostelen Paulus sagde? (Efeserne 4:5) Hvad kunne få dem til altid at „føre enig tale“ og bevare enheden? (1 Korinther 1:10) Med tanke på den dybe uenighed i mange trossamfund er det værd at sætte sig ind i hvad Jesus selv sagde.

Grundlaget for kristen enhed

Over for Pontius Pilatus beskrev Jesus grundlaget for de kristnes enhed. Han sagde: „Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden. Enhver der er på sandhedens side hører min røst.“ (Johannes 18:37) Som han sagde, virker det stærkt forenende på hans sande disciple at de antager Jesu lære og alt andet der står i Guds inspirerede ord, Bibelen. — 1 Korinther 4:6; 2 Timoteus 3:16, 17.

 Naturligvis kunne der også blandt Jesu disciple nu og da opstå rådvildhed og uenighed. Hvor ville afklaringen komme fra? Jesus svarede: „Når han kommer, sandhedens ånd, vil han lede jer til hele sandheden, for han vil ikke tale af sig selv, men alt hvad han hører vil han sige, og han vil forkynde jer de kommende ting.“ (Johannes 16:12, 13) Altså ville Guds hellige ånd give Jesu sande disciple forståelse af sandheden efterhånden som Gud åbenbarede den. Ånden ville desuden frembringe frugt, for eksempel kærlighed, glæde og fred, der også ville fremme enheden blandt dem. — Apostelgerninger 15:28; Galaterne 5:22, 23.

Jesus tillod ikke splid og splittelse blandt sine disciple. Han bemyndigede dem heller ikke til at afpasse Guds anvisninger efter kulturelle eller religiøse traditioner hos dem de mødte. Tværtimod — den sidste aften Jesus var sammen med apostlene, bad han inderligt: „Jeg beder ikke blot for disse, men også for dem som gennem deres ord får tro på mig, for at de alle må være ét, ligesom du, Fader, er i samhørighed med mig og jeg er i samhørighed med dig, at de også må være i samhørighed med os, for at verden kan tro at du har udsendt mig.“ (Johannes 17:20, 21) Altså skulle ægte enhed i ånd og sandhed lige fra begyndelsen og endnu i vore dage kendetegne Kristi disciple. (Johannes 4:23, 24) Som bekendt er vore dages kirker ikke forenede, men splittede. Hvorfor?

Hvorfor kirkerne er splittede

Sagt uden omsvøb skyldes de mange forskellige opfattelser og skikke blandt dem der kalder sig kristne, at de ikke har holdt sig til Jesu lære. Som en skribent har bemærket: „Ligesom i fortiden er vore dages nye kristne tilbøjelige til at antage det i Bibelen som passer dem — og se stort på det der ikke klinger med deres traditionelle religion.“ Det er nøjagtig hvad Jesus og hans apostle forudsagde.

For eksempel skrev apostelen Paulus under inspiration til en anden tilsynsmand, Timoteus: „Der kommer en tid da de ikke vil finde sig i den sunde lære, men efter deres egne ønsker vil de samle sig en masse lærere for at få deres ører kildret; og de vil vende ørerne bort fra sandheden og vende sig til usande historier.“ Ville alle kristne blive vildledt? Nej. Paulus fortsatte: „Du, derimod, vær ædru i alle ting, lid ondt, gør en evangelieforkynders gerning, fuldfør din tjeneste.“ (2 Timoteus 4:3-5; Lukas 21:8; Apostelgerninger 20:29, 30; 2 Peter 2:1-3) Timoteus og andre trofaste kristne fulgte denne inspirerede vejledning.

De sande kristne er stadig forenede

Ligesom Timoteus bevarer de kristne deres fornufts fulde brug og undlader at følge menneskers ræsonnementer. De holder sig til Bibelen som eneste autoritet i trosspørgsmål. (Kolossenserne 2:8; 1 Johannes 4:1) Jehovas Vidner efterligner det første århundredes kristne og fuldfører deres tjeneste ved at forkynde. I over 230 lande udbreder de Jesu oprindelige budskab, den gode nyhed om Guds rige. Læg mærke til fire afgørende områder hvor de i forening efterligner Jesus og praktiserer den sande kristne lære uanset hvor de bor.

Deres lære bygger på Guds ord. (Johannes 17:17) En belgisk sognepræst skrev om Jehovas Vidner: „Én ting hos dem som vi kan tage ved lære af, er deres villighed til at lytte til Guds ord og deres mod til at vidne om det.“

De ser hen til Guds rige efter udfrielse fra verdens problemer. (Lukas 8:1) I den colombianske by Barranquilla talte en forkynder med Antonio, som gik stærkt ind for en bestemt politisk bevægelse. Forkynderen gav ham ikke ret i hans synspunkter  og anbefalede heller ikke nogen anden politisk ideologi. I stedet tilbød han at studere Bibelen gratis med Antonio og hans søstre. Inden længe indså Antonio at Guds rige er det eneste håb for de fattige i Colombia såvel som resten af verden.

De ærer Guds navn. (Mattæus 6:9) Da nogle australske Jehovas Vidner traf Maria, en troende katolik, fik de lov til at vise hende Guds navn i Bibelen. Hvordan reagerede hun? „Jeg græd da jeg for første gang så Guds navn i Bibelen. Jeg var dybt rørt over at finde ud af at Gud har et personligt navn som jeg måtte bruge.“ Maria fortsatte sit studium af Bibelen. Det resulterede i at hun lærte Jehova at kende som en person og var i stand til at opdyrke et varigt forhold til ham.

De er forenet af kærlighed. (Johannes 13:34, 35) I en lederartikel skrev avisen The Ladysmith-Chemainus Chronicle: „Uanset hvilken religiøs overbevisning man har, eller ikke har, må man tage hatten af for de 4500 Jehovas Vidner der i halvanden uge har arbejdet døgnet rundt og opført en stævnehal på 2300 kvadratmeter i Cassidy. . . . At kunne gøre dette så muntert og uden skænderi, splittelser eller brug af albuer er et udtryk for sand kristendom.“

Hvad siger det dig? Mens kristenhedens teologer, missionærer og kirkegængere forsøger at leve med det uvejr af splid der er ved at trække op i kirkerne, trives den sande kristendom over hele jorden. De sande kristne er optaget af det hverv at forkynde og undervise ved hjælp af Guds ord. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) Hvis du hører til dem der „sukker og stønner over alle de vederstyggeligheder“ der foregår, og hvis du er foruroliget over splittelsen i de såkaldt kristne trossamfund, indbyder vi dig til sammen med Jehovas Vidner at deltage i den forenede kristne tilbedelse af den eneste sande Gud, Jehova. — Ezekiel 9:4; Esajas 2:2-4.