’Den trofaste træl’ består prøven!
’Den trofaste træl’ består prøven!
„Den fastsatte tid er inde til at dommen skal begynde med Guds hus.“ — 1 Peter 4:17.
1. Hvordan var situationen da Jesus inspicerede ’trællen’?
PÅ PINSEDAGEN år 33 udnævnte Jesus en „træl“ der skulle give hans „tjenestefolk“ mad i rette tid. I 1914 blev Jesus indsat som konge, og snart efter var tiden inde til at inspicere denne „træl“. Han fandt at ’trællen’ i det store og hele havde vist sig ’trofast og klog’, og satte den derfor ’over alt hvad han ejede’. (Mattæus 24:45-47) Der var imidlertid også en ond træl, som hverken var trofast eller klog.
„Den onde træl dér“
2, 3. Hvor kom „den onde træl“ fra, og hvilken udvikling fandt sted?
2 Jesus omtalte den onde træl umiddelbart efter at han havde fortalt om „den trofaste og kloge træl“. Han sagde: „Hvis den onde træl dér i sit hjerte siger: ’Min herre er længe om at komme,’ og begynder at slå sine medtrælle og at spise og drikke med de uforbederlige drankere, så vil den træls herre komme på en dag han ikke venter det, og i en time han ikke kender, og han vil straffe ham med største strenghed og give ham hans lod hos hyklerne. Dér vil han græde og skære tænder.“ (Mattæus 24:48-51) Udtrykket „den onde træl dér“ henleder opmærksomheden på Jesu forudgående ord om den trofaste og kloge træl, og „den onde træl“ viste sig da også at komme fra den trofaste træls rækker. * Hvordan det?
3 Før 1914 havde mange medlemmer af den trofaste trælleskare et inderligt håb om at de det år skulle mødes med „brudgommen“ i himmelen, men dette håb blev ikke indfriet. Som følge af dette og andre ting blev mange skuffede, og nogle få blev endda bitre. Nogle af dem begyndte verbalt at „slå“ deres tidligere brødre og at komme sammen med „uforbederlige drankere“, kristenhedens trossamfund. — Esajas 28:1-3; 32:6.
4. Hvordan greb Jesus ind over for „den onde træl“, og hvordan vil det gå dem der viser den samme indstilling?
4 Med tiden blev disse tidligere kristne identificeret som „den onde træl“, og Jesus straffede dem „med største strenghed“. Hvordan? Han forkastede dem, og de mistede deres himmelske håb. De blev dog ikke udslettet med det samme. Først måtte de udholde en periode med gråd og tænderskæren „i mørket udenfor“, afskåret fra den kristne menighed. (Mattæus 8:12) Siden denne første tid har nogle få andre salvede vist en lignende ond indstilling, hvorved de har identificeret sig med „den onde træl“. Nogle af ’de andre får’ har efterlignet deres troløshed. (Johannes 10:16) Alle disse fjender af Kristus ender i det samme åndelige mørke „udenfor“.
5. Hvordan reagerede „den trofaste og kloge træl“ på prøverne, i modsætning til „den onde træl“?
5 „Den trofaste og kloge træl“ havde ikke desto mindre gennemgået de samme prøver som „den onde træl“. De der udgjorde „den trofaste og kloge træl“, var imidlertid ikke blevet bitre, men havde derimod ladet sig „bringe i den rette tilstand“. (2 Korinther 13:11) Deres kærlighed til Jehova og deres brødre var blevet styrket i en sådan grad at de har kunnet være „en sandhedens søjle og støtte“ i disse urolige „sidste dage“. — 1 Timoteus 3:15; 2 Timoteus 3:1.
Kloge og tåbelige jomfruer
6. (a) Med hvilken billedtale viste Jesus at den trofaste trælleskare er klog? (b) Hvilket budskab forkyndte de salvede kristne før 1914?
6 Efter at have omtalt „den onde træl“ fremholdt Jesus to billedtaler for at belyse hvorfor nogle salvede kristne ville vise sig trofaste og kloge, mens andre ikke ville. * For at illustrere hvad klogskab indebærer, sagde han: „Da vil himlenes rige være som ti jomfruer der tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog nemlig deres lamper men tog ikke olie med sig, hvorimod de kloge, sammen med deres lamper, tog olie i deres beholdere.“ (Mattæus 25:1-4) De ti jomfruer minder os om de salvede kristne før 1914. De havde regnet med at brudgommen, Jesus Kristus, snart ville komme. De gik derfor ud ’for at møde ham’ idet de frimodigt forkyndte at „nationernes fastsatte tider“ ville udløbe i 1914. — Lukas 21:24.
7. Hvornår og hvorfor faldt de salvede kristne så at sige i søvn?
7 Nationernes fastsatte tider udløb ganske rigtigt i 1914, og Guds rige under Kristus Jesus begyndte at herske. Men det var i de usynlige himle. På jorden begyndte menneskeheden at mærke de forudsagte ’veer’. (Åbenbaringen 12:10, 12) En prøvelsens tid fulgte. De salvede kristne forstod ikke klart hvad der foregik, og syntes at „brudgommen var længe om at komme“. I deres forvirring og på grund af den fjendtlighed de mødte fra verdens side, satte de generelt tempoet ned, og den organiserede, offentlige forkyndelse gik praktisk talt i stå. Ligesom jomfruerne i billedtalen døsede de i åndelig forstand alle hen og „faldt i søvn“ — på samme måde som de utro navnkristne gjorde efter Jesu apostles død. — Mattæus 25:5; Åbenbaringen 11:7, 8; 12:17.
8. Hvad førte til råbet „Her er brudgommen!“, og hvad var tiden inde til at de salvede kristne skulle gøre?
8 Men i 1919 skete der noget uventet. Vi læser: „Midt om natten lød der et råb: ’Her er brudgommen! Gå ud for at møde ham.’ Så stod alle jomfruerne op og bragte deres lamper i orden.“ (Mattæus 25:6, 7) Netop da det så allermørkest ud, lød der en opfordring til handling! I 1918 var Jesus, „pagtens sendebud“, kommet til Jehovas åndelige tempel for at inspicere og rense Guds menighed. (Malakias 3:1) Nu måtte de salvede kristne gå ud og møde ham i dette tempels jordiske forgårde. Tiden var inde til at de skulle ’skinne som lysspredere’. — Esajas 60:1; Filipperne 2:14, 15.
9, 10. Hvorfor kan man sige at nogle kristne i 1919 var „kloge“ mens andre var „tåbelige“?
9 I billedtalen havde nogle af de unge kvinder imidlertid et problem. Jesus fortsætter: „De tåbelige sagde til de kloge: ’Giv os noget af jeres olie, for vores lamper er ved at gå ud.’“ (Mattæus 25:8) Uden olie kunne lamperne ikke lyse. Lampeolien minder os derfor om Guds sandhedsord og hans hellige ånd, der sætter sande kristne i stand til at være lysbærere. (Salme 119:130; Daniel 5:14) Før 1919 havde kloge salvede kristne, til trods for deres midlertidigt svækkede tilstand, ivrigt bestræbt sig for at finde ud af hvad Gud ønskede af dem. Da opfordringen lød til at skinne som lysspredere, var de derfor parate. — 2 Timoteus 4:2; Hebræerne 10:24, 25.
10 Nogle af de salvede var dog ikke indstillet på at bringe ofre eller gøre en personlig indsats — skønt de oprigtigt ønskede at være sammen med brudgommen. Da tiden var inde til at de skulle i gang med at forkynde den gode nyhed, var de ikke parate. (Mattæus 24:14) De forsøgte endda at sinke de nidkære ved så at sige at bede dem om noget af deres olie. Hvordan reagerede de kloge jomfruer i Jesu billedtale? De sagde: „Måske er der ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til dem der sælger den og køb jer noget.“ (Mattæus 25:9) På samme måde nægtede de loyale salvede kristne i 1919 at gøre noget som helst der kunne svække deres mulighed for at være lysbærere. De bestod altså prøven.
11. Hvordan gik det de tåbelige jomfruer?
11 Jesus slutter sin billedtale således: „Mens de [tåbelige jomfruer] gik hen for at købe, ankom brudgommen, og de jomfruer der var parate gik med ham ind til bryllupsfesten, og døren blev lukket. Bagefter kom de andre jomfruer også, og de sagde: ’Herre, herre, luk op for os!’ Som svar sagde han: ’Jeg siger jer som sandt er: Jeg kender jer ikke.’“ (Mattæus 25:10-12) Ja, ikke alle var parate da brudgommen kom. De bestod derfor ikke prøven og mistede muligheden for at komme med til bryllupsfesten i himmelen. Hvor tragisk!
Billedtalen om talenterne
12. (a) Hvad gjorde Jesus for at vise hvad trofasthed indebærer? (b) Hvem var manden der ’rejste udenlands’?
12 Efter at Jesus havde fremholdt denne billedtale om klogskab, fortsatte han med en billedtale om trofasthed. Han sagde: „Det er nemlig ligesom da en mand som skulle til at rejse udenlands, kaldte sine trælle til sig og overgav dem hvad han ejede. En gav han fem talenter, en anden to, en anden igen én, hver efter hans evne, og så rejste han udenlands.“ (Mattæus 25:14, 15) Manden i billedtalen er Jesus selv, der ’rejste udenlands’ da han i år 33 steg op til himmelen. Men før han steg op til himmelen, overgav han „hvad han ejede“ til sine trofaste disciple. Hvordan det?
13. Hvordan beredte Jesus en stor arbejdsmark, og hvordan bemyndigede han sine „trælle“ til at gøre forretninger?
13 Under sin jordiske tjeneste begyndte Jesus at berede en stor arbejdsmark ved at forkynde den gode nyhed om Riget i hele Israels land. (Mattæus 9:35-38) Før han ’rejste udenlands’, betroede han denne arbejdsmark i sine trofaste disciples varetægt, idet han sagde: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:18-20) Med disse ord bemyndigede Jesus sine „trælle“ til at gøre forretninger, „hver efter hans evne“, indtil han vendte tilbage.
14. Hvorfor blev der ikke forventet lige meget af alle disciplene?
14 Udtrykket „hver efter hans evne“ viser at ikke alle kristne i det første århundrede havde de samme muligheder eller omstændigheder. Nogle, som Paulus og Timoteus, var i stand til at bruge så godt som al deres tid til at forkynde og undervise. Andre befandt sig måske i en situation der satte visse grænser for hvad de kunne udrette. Nogle kristne var for eksempel trælle, og andre havde familieforpligtelser eller var syge eller oppe i årene. Desuden var der visse privilegier i menigheden som ikke alle disciple havde mulighed for at opnå. Det var for eksempel ikke alle salvede mænd der underviste i menigheden, og det gjorde de salvede kvinder heller ikke. (1 Korinther 14:34; 1 Timoteus 3:1; Jakob 3:1) Men uanset hvilken situation Kristi salvede disciple befandt sig i, fik de alle — både mænd og kvinder — den opgave at ’gøre forretninger’ ved at benytte sig af deres muligheder og omstændigheder i den kristne tjeneste. Det samme gælder Kristi disciple i dag.
Inspektionen begynder!
15, 16. (a) Hvornår var tiden inde til at gøre regnskabet op? (b) Hvilke nye muligheder for at ’gøre forretninger’ fik de trofaste?
15 Billedtalen fortsætter: „Lang tid efter kom disse trælles herre og gjorde regnskabet op med dem.“ (Mattæus 25:19) I 1914 — lang tid efter år 33 — begyndte Kristi Jesu nærværelse som konge. Tre og et halvt år senere, i 1918, kom han til Guds åndelige tempel og opfyldte Peters ord: „Den fastsatte tid er inde til at dommen skal begynde med Guds hus.“ (1 Peter 4:17; Malakias 3:1) Tiden var inde til at gøre regnskabet op.
16 Hvad havde trællene, Jesu salvede brødre, udrettet med Kongens „talenter“? Fra år 33 og fremefter, indbefattet årene op til 1914, havde mange gjort en stor indsats for at ’gøre forretninger’ for Jesus. (Mattæus 25:16) Selv under den første verdenskrig havde de vist et stærkt ønske om at tjene deres Herre. Nu var det ret og rigtigt at give de trofaste trælle nye muligheder for at ’gøre forretninger’. Endens tid for denne tingenes ordning var kommet. Den gode nyhed skulle forkyndes i hele verden. „Jordens høst“ skulle i hus. (Åbenbaringen 14:6, 7, 14-16) De sidste medlemmer af hvedeskaren skulle findes, og „en stor skare“ af andre får skulle indsamles. — Åbenbaringen 7:9; Mattæus 13:24-30.
17. Hvordan gik de trofaste salvede kristne ind til ’deres herres glæde’?
17 Høsten er en glædelig tid. (Salme 126:6) Da Jesus i 1919 betroede sine trofaste salvede brødre et større ansvar, kunne han derfor med rette sige: „Du har været trofast over lidt. Jeg vil sætte dig over meget. Gå ind til din herres glæde.“ (Mattæus 25:21, 23) Herrens glæde som nyindsat konge i Guds rige overstiger vores fatteevne. (Salme 45:1, 2, 6, 7) Den trofaste trælleskare får del i denne glæde ved at repræsentere Kongen og øge hans besiddelser på jorden. (2 Korinther 5:20) At deres glæde er stor, fremgår af de profetiske ord i Esajas 61:10: „Jeg vil visselig glæde mig over Jehova. Min sjæl vil juble over min Gud. For han har klædt mig i frelsens klæder.“
18. Hvilket udfald fik inspektionen for nogle, og hvorfor?
18 Sørgeligt nok var der nogle for hvem inspektionen ikke fik et lykkeligt udfald. Vi læser: „Den der havde fået den ene talent [trådte] frem og sagde: ’Herre, jeg vidste at du er en hård mand, der høster hvor du ikke har sået, og samler hvor du ikke har spredt. Jeg blev derfor bange og gik hen og skjulte din talent i jorden. Her har du det der er dit.’“ (Mattæus 25:24, 25) På samme måde havde nogle salvede kristne forsømt at ’gøre forretninger’. Før 1914 havde de ikke begejstret fortalt andre om deres håb, og de havde ikke lyst til at begynde at gøre det i 1919. Hvordan reagerede Jesus på deres selvrådige indstilling? Han tog alle deres privilegier fra dem. De blev ’kastet ud i mørket udenfor, hvor de ville græde og skære tænder’. — Mattæus 25:28, 30.
Inspektionen fortsætter
19. På hvilken måde fortsætter inspektionen, og hvad er alle salvede kristne besluttede på at gøre?
19 De fleste af dem der ville blive Kristi salvede trælle i endens tid, tjente endnu ikke Jehova da Jesus indledte sin inspektion i 1918. Betyder det at de ikke er blevet inspiceret? Nej. Den inspektion der foregik i 1918/19 da den trofaste og kloge træl som skare betragtet bestod prøven, var blot en begyndelse. De salvede kristne som enkeltpersoner er fortsat under inspektion indtil de er blevet endeligt beseglet. (Åbenbaringen 7:1-3) Eftersom Kristi salvede brødre er klar over at det forholder sig sådan, er de besluttede på at blive ved med trofast at ’gøre forretninger’. De er besluttede på at være kloge og sørge for at have en rigelig beholdning af olie, så deres lys kan skinne klart. De ved at når de hver især trofast har fuldført deres jordiske livsløb, vil Jesus tage imod dem i himmelen. — Mattæus 24:13; Johannes 14:2-4; 1 Korinther 15:50, 51.
20. (a) Hvad er de andre får i dag besluttede på at gøre? (b) Hvad er de salvede kristne klar over?
20 Den store skare af andre får har efterlignet deres salvede brødre. De er klar over at deres kundskab om Guds hensigter medfører et stort ansvar. (Ezekiel 3:17-21) Ved at studere Jehovas ord og komme til de kristne møder, hvor hans ånd råder, sikrer de sig en rigelig beholdning af olie. Og ved at deltage i arbejdet med at forkynde og undervise, og således ’gøre forretninger’ sammen med deres salvede brødre, lader de deres lys skinne. De salvede kristne er imidlertid fuldstændig klar over at det er dem der har fået talenterne betroet, og at de skal aflægge regnskab for hvordan Herrens besiddelser på jorden forvaltes. Skønt de er få, kan de ikke fralægge sig deres ansvar og overlade det til den store skare. Denne erkendelse får „den trofaste og kloge træl“ til fortsat at føre an i varetagelsen af Kongens forretninger, og de er taknemmelige for den støtte som nidkære medlemmer af den store skare yder. Disse forstår på den anden side det ansvar deres salvede brødre har, og ser det som en forret at arbejde under deres tilsyn.
21. Hvilken formaning gælder alle kristne fra før 1919 og frem til vor tid?
21 Skønt disse to billedtaler kaster lys over begivenheder der udspillede sig i 1919 eller deromkring, gælder de i princippet alle sande kristne i hele den periode der kaldes de sidste dage. Den formaning Jesus gav i slutningen af billedtalen om de ti jomfruer, er således i første række henvendt til de salvede kristne før 1919, men i princippet gælder den alle kristne. Måtte vi da alle tage Jesu ord til os: „Hold jer derfor vågne, for I kender hverken dagen eller timen.“ — Mattæus 25:13.
[Fodnoter]
^ par. 2 Dette kan sammenlignes med at der efter apostlenes død kom „undertrykkende ulve“ fra de salvede kristne ældstes rækker. — Apostelgerninger 20:29, 30.
^ par. 6 Billedtalen om de kloge og de tåbelige jomfruer er også behandlet i kapitel 5 og 6 i bogen Sikkerhed i verden under Fredsfyrsten, der er udgivet af Jehovas Vidner.
Kan du forklare dette?
● Hvornår inspicerede Jesus sine disciple, og hvordan gik inspektionen?
● Hvorfor udviklede nogle salvede kristne en dårlig indstilling og blev til „den onde træl“?
● Hvordan kan vi vise at vi er „kloge“ i åndelig henseende?
● Hvordan kan vi efterligne Jesu trofaste salvede brødre og fortsat ’gøre forretninger’?
[Studiespørgsmål]
[Ramme på side 16]
HVORNÅR KOMMER JESUS?
I Mattæus, kapitlerne 24 og 25, siges der i forskellige betydninger at Jesus „kommer“. Han behøver ikke at bevæge sig fysisk for at „komme“. Nej, han „kommer“ i den forstand at han vender sin opmærksomhed mod menneskeheden eller sine disciple, ofte i den hensigt at afsige dom. I 1914 „kom“ han for eksempel for at begynde sin nærværelse som indsat konge. (Mattæus 16:28; 17:1; Apostelgerninger 1:11) I 1918 „kom“ han som pagtens sendebud og begyndte at dømme dem der hævdede at tjene Jehova. (Malakias 3:1-3; 1 Peter 4:17) I Harmagedon vil han „komme“ for at eksekvere dommen over Jehovas fjender. — Åbenbaringen 19:11-16.
De gange ordet „komme“ bruges i Mattæus 24:29-44 og 25:31-46, sigter det til Jesu komme i „den store trængsel“. (Åbenbaringen 7:14) De gange ordet forekommer i Mattæus 24:45 til 25:30, sigter det derimod til at Jesus fra 1918 og fremefter dømmer dem der hævder at være hans disciple. Det ville for eksempel ikke være rimeligt at sige at belønningen af den trofaste træl, dommen over de tåbelige jomfruer og dommen over den dovne træl der gemte Herrens talent, vil finde sted når Jesus „kommer“ i den store trængsel. Det ville i så fald indebære at mange af de salvede ville blive fundet troløse på dette tidspunkt og således måtte erstattes. Af Åbenbaringen 7:3 fremgår det imidlertid at alle Kristi salvede trælle på det tidspunkt vil være blevet endeligt „beseglet“.
[Illustration på side 14]
„Den onde træl“ modtog ingen velsignelser i 1919
[Illustration på side 15]
De kloge jomfruer var parate da brudgommen kom
[Illustration på side 17]
De trofaste trælle havde ’gjort forretninger’
Det havde den dovne træl ikke
[Illustrationer på side 18]
De salvede og ’den store skare’ lader fortsat deres lys skinne
