Har kirkerne en fremtid?

„BRITERNE tror stadig på Gud, men de har ikke lyst til at overgive sig til Kristus,“ siger den ugandiske præst Stephen Tirwomwe. For 20 år siden overlevede han brutale udrensninger rettet mod hans kirke i Uganda. Nu holder han 10-minutters prædikener som optakt til bingospil i klubber for mænd i den engelske by Leeds.

På den anden side af Atlanten bearbejder den nyorganiserede anglikanske mission i Amerika en lignende åndelig krise. „Af alle engelsktalende lande har USA nu flest indbyggere der står uden for kirkerne og er ligeglade med religion,“ oplyser missionsselskabets officielle hjemmeside. „Nu er det her missionsmarken er.“ I skuffelse over at kirken ikke lod sig reformere indefra, er det nye missionsselskab gået utraditionelle veje og har sammen med asiatiske og afrikanske ledere indledt „et missionsfremstød i USA“.

Hvordan er det kommet så vidt at afrikanske, asiatiske og latinamerikanske missionærer ’frelser sjæle’ i Europas og Nordamerikas såkaldt kristne lande?

Hvem frelser hvem?

I over fire hundrede år fulgte en stadig strøm af fromme europæiske missionærer kolonimagternes fremrykning i Afrika, Asien, Stillehavsområdet og Sydamerika. Deres hensigt var at kristne de såkaldte hedninger. De amerikanske kolonier, der blev grundlagt af folk med kristen overbevisning, har som nation endda gjort en større indsats i missionsmarken end europæerne. Nu går missionen den modsatte vej.

 Ifølge Andrew Walls, grundlægger og leder af Centre for the Study of Christianity in the Non-Western World, har kristendommens „tyngdepunkt forskubbet sig“. I 1900 var 80 procent af dem der bekendte sig til kristendommen, europæere eller nordamerikanere. I dag har 60 procent af alle der kalder sig kristne, hjemme i Afrika, Asien og Latinamerika. For nylig stod der i en artikel: „Katolske kirker i Europa er afhængige af præster fra Filippinerne og Indien,“ og „hvert sjette katolske sogn i Amerika har en udenlandsk præst“. I Holland opfatter afrikanske, hovedsagelig ghanesiske, medlemmer af en evangelisk kirke sig selv som „en missionskirke i en verdslig verdensdel“. Og brasilianske prædikanter holder vækkelseskampagner i England. Som en skribent bemærker: „Den kristne missionstrafik foregår nu i bakgear.“

Uvejret trækker op

Noget tyder på at der er behov for missionærer i det stadig mere verdsliggjorte Europa og Nordamerika. „I Skotland er mindre end 10 procent af de kristne faste kirkegængere,“ bemærker et blad. I Frankrig og Tyskland er det endnu færre. Et andet tidsskrift refererer et rundspørge hvori „cirka 40 procent af amerikanerne og 20 procent af canadierne svarer at de regelmæssigt går i kirke“. Til forskel herfra møder næsten 70 procent af kirkemedlemmerne i Filippinerne op til gudstjenesterne. Også i andre mindre udviklede lande er kirkerne velbesøgte.

En endnu mere markant forskel er at kirkemedlemmerne på den sydlige halvkugle er mere traditionstro end dem på den nordlige. I meningsmålinger udtrykker katolikker i USA og Europa konsekvent voksende mistillid til de kirkelige autoriteter og taler for at lægfolk får større indflydelse, og at kvinder bliver ligeberettigede. Modsat bakker katolikkerne på den sydlige halvkugle massivt op bag kirkens traditionelle standpunkter i disse spørgsmål. I takt med at de kommer mere og mere i overtal, spirer kimen til konfrontation. Philip Jenkins, der er ekspert i historie og religion, fremsætter denne prognose: „Det er særdeles sandsynligt at den globale kristendoms to store befolkningsblokke i løbet af ti-tyve år nægter at anerkende hinanden som fuldgyldige og ægte kristne.“

Udviklingen rejser ifølge førnævnte Andrew Walls det påtrængende spørgsmål „hvordan afrikanske, asiatiske, latinamerikanske, nordamerikanske og europæiske kristne kan høre hjemme i samme kirke og give troværdigt udtryk for den samme overbevisning“. Hvad mener du? Har kirkerne en fremtid i en splittet verden? Hvad er grundlaget for virkelig enhed blandt kristne? Den følgende artikel giver Bibelens svar sammen med overbevisende vidnesbyrd om at der allerede findes et verdensomspændende og forenet kristent trossamfund.

[Illustration på side 4]

Denne forhenværende kirke er nu en musikcafé

[Kildeangivelse]

AP Photo/Nancy Palmieri