Kan tro helbrede syge?
Kan tro helbrede syge?
NÅR man rammes af sygdom, er det naturligt at søge lindring og helbredelse. De fleste er klar over at Bibelen beretter om hvordan Jesus Kristus gentagne gange helbredte enhver form for sygdom og derved gav lindring til mange. Hvordan kunne sådanne helbredelser finde sted? Ved hjælp af ’Guds magt,’ siges der i Bibelen. (Lukas 9:42, 43; Apostelgerninger 19:11, 12) Det var altså den hellige ånd fra Gud der udvirkede helbredelsen, og ikke bare den enkeltes tro. (Apostelgerninger 28:7-9) Derfor forlangte Jesus heller ikke at syge skulle give udtryk for deres tro på ham for at blive helbredt.
Man spørger måske sig selv: ’Vil mirakuløse helbredelser som dem Jesus udførte, igen kunne forekomme, eller var det kun noget der fandt sted i fortiden? Hvilket håb er der for dem der lider af en smertefuld eller uhelbredelig sygdom?’
Bibelen forklarer at den slags helbredelser som Jesus ved hjælp af Guds magt udførte mens han var på jorden, igen vil finde sted under Guds retfærdige nye styre. De lokale Jehovas Vidner vil med glæde vise dig hvordan og hvornår Gud vil gøre det som ingen troshelbreder nogen sinde vil kunne — nemlig fjerne al sygdom og død. Ja, Gud vil „opsluge døden for bestandig“. — Esajas 25:8.