Kristne tjenere går i Jesu fodspor

I SIN tjenestegerning knyttede Jesus mange andre til sig som han oplærte til at udføre den samme tjeneste. Først sendte han 12 ud, dernæst 70. Guds ånd virkede på dem og satte dem i stand til at udføre mange mirakler. (Mattæus 10:1, 5-15, 27, 40; Lukas 10:1-12, 16) Men deres hovedopgave var at forkynde og undervise. Miraklerne skulle først og fremmest vise at de var udpeget og godkendt af Jehova. — Hebræerne 2:3, 4.

Jesus oplærte sine disciple både mundtligt og ved sit eksempel. Han underviste både offentligt og i private hjem. (Mattæus 9:10, 28; Lukas 7:36; 8:1; 19:1-6) Af evangelieberetningerne fremgår det at hans disciple ofte var til stede når han forkyndte for forskellige slags mennesker. Ifølge beretningen i Apostelgerninger fulgte disciplene hans eksempel og aflagde besøg fra hus til hus for at forkynde budskabet om Riget. — Apostelgerninger 5:42; 20:20.

Jesus forklarede sine disciple hvordan en sand tjener for Gud skulle være, idet han sagde: „Nationernes konger spiller herrer over dem, og de der har myndighed over dem bliver kaldt velgørere. Men sådan skal I ikke være. Lad derimod den der er den største iblandt jer, blive som den yngste, og den der fører an, som den der tjener.“ Om sin egen færden og optræden sagde han derefter: „Men i jeres midte er jeg som den der virker som tjener.“ (Lukas 22:25-27) Samme aften viste han på en magtfuld måde hvad disse principper og egenskaben ydmyghed vil sige, idet han vaskede disciplenes fødder. — Johannes 13:5.

Jesus lod også disciplene forstå at Guds sande tjenere ikke bærer smigrende religiøse titler eller giver sådanne titler til andre. „Men I, I skal ikke lade jer kalde rabbi, for én er jeres lærer, og I er alle brødre. Desuden skal I ikke kalde nogen på jorden jeres fader, for én er jeres Fader, den himmelske. I skal heller ikke lade jer kalde ’førere’, for én er jeres Fører, Messias. Men den største iblandt jer skal være jeres tjener.“ — Mattæus 23:8-12.

Herren Jesu Kristi salvede disciple er, ligesom Paulus, ’tjenere for den gode nyhed’. (Kolossenserne 1:23) De er også „en ny pagts tjenere“. (2 Korinther 3:6; Hebræerne 9:14, 15) Derved er de Guds og Kristi tjenere. (2 Korinther 6:4; 11:23) Deres egnethed skyldes ikke noget menneske eller nogen organisation, men Gud gennem Jesus Kristus. De behøver ingen skriftlig anbefaling eller bemyndigelse for at udføre deres tjeneste. Deres ’anbefalingsbrev’ er de mennesker de har undervist og oplært til at være Kristi tjenere. Herom siger Paulus: „Behøver vi måske, ligesom nogle, anbefalingsbreve til jer eller fra jer? I er selv vort brev, som er indskrevet i vore hjerter og kendes og læses af alle mennesker.“ Her viser apostelen hvilken kærlighed, dyb hengivenhed og omsorg den kristne tjener viser for dem han betjener. Der er tale om et så nært forhold at de så at sige er ’indskrevet på den kristne tjeners hjerte’. — 2 Korinther 3:1-3.

Efter sin himmelfart gav Jesus „gaver i form af mennesker“ til den kristne menighed. Blandt disse var der apostle, profeter, evangelieforkyndere, hyrder og lærere, som blev givet „med henblik på at bringe de hellige i den rette tilstand til en tjenestegerning, til opbyggelse af Messias’ legeme“. (Efeserne 4:7-12) At de er egnede som tjenere, kommer fra Gud. — 2 Korinther 3:4-6.

I Åbenbaringen til Johannes skildres „en stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål“. I modsætning til Jesu Kristi salvede brødre omtales medlemmerne af denne skare ikke som parthavere i den nye pagt og dermed som denne pagts tjenere; men de står alligevel rene ind for Gud og „yder ham hellig tjeneste dag og nat i hans tempel“. Ifølge Åbenbaringen såvel som Jesu egne ord (i en af hans lignelser) vil der, når Kristus sidder på sin herligheds trone, være sådanne mennesker der i kærlighed har betjent hans brødre ved at yde dem hjælp og vise dem opmærksomhed. — Åbenbaringen 7:9-15; Mattæus 25:31-40.