Spørgsmål fra læserne
Spørgsmål fra læserne
Hvordan kunne levitten Hanamel, som nævnt i Jeremias 32:7, sælge en mark til sin fætter, levitten Jeremias, når levitterne i fortidens Israel ikke havde nogen arvelod?
Jehova havde sagt til Aron i hans egenskab af repræsentant for Levis sønner: „Du får ingen arvelod i deres [Israels sønners] land, og du får ingen andel iblandt dem.“ (4 Mosebog 18:20) Levitterne fik dog tildelt 48 byer som med deres tilhørende græsgange lå spredt ud over det forjættede land. Jeremias’ by, Anatot, var en af de byer som „præsten Arons sønner“ havde fået tildelt. — Josua 21:13-19; 4 Mosebog 35:1-8; 1 Krønikebog 6:54, 60.
I Tredje Mosebog 25:32-34 finder vi de særlige anvisninger Jehova gav angående levitternes ret til at købe ejendom tilbage. Åbenbart havde de enkelte levitiske familier ved arv fået retten til at eje, gøre brug af og afhænde den ejendom de havde fået tildelt. Dette må have indbefattet salg og tilbagekøb af jord. * I mange henseender ejede levitterne besiddelser og gjorde brug af dem på samme måde som israelitterne i de andre stammer.
Sandsynligvis gik ejendomsretten over sådanne levitiske besiddelser i arv inden for familien. Hvis levitterne benyttede sig af deres „tilbagekøbsret“, måtte handelen dog kun ske inden for deres egen stamme. Det ser også ud til at salg og tilbagekøb af et jordstykke kun gjaldt det der hørte med til deres ejendom i byerne, eftersom ’en mark som hørte til deres byers græsgang’, ikke måtte sælges. Den var „deres varige ejendom“. — 3 Mosebog 25:32, 34.
Heraf følger at den mark Jeremias købte af Hanamel, var af en sådan art at den kunne genløses, eller overdrages ved et tilbagekøb. Den har muligvis ligget inden for bygrænsen. Jehova selv bekræftede at den omtalte mark tilhørte Hanamel, og at Jeremias havde „genløsningsretten“, eller tilbagekøbsretten. (Jeremias 32:6, 7) Jehova brugte denne handel symbolsk for at bekræfte sit løfte om at israelitterne ville vende tilbage og atter kunne gøre krav på deres arvelod efter landflygtigheden i Babylon. — Jeremias 32:13-15.
Der er intet der tyder på at Hanamel uretmæssigt havde erhvervet sig ejendom i Anatot. Der er heller intet der taler for at han overtrådte Jehovas lov ved at opfordre Jeremias til at købe marken i Anatot, eller at Jeremias uretmæssigt gjorde brug af sin genløsningsret ved at købe marken. — Jeremias 32:8-15.
[Fodnote]
^ par. 4 I det første århundrede solgte levitten Barnabas et stykke jord han ejede, og gav midlerne til hjælp for Kristi nødlidende disciple i Jerusalem. Jordstykket kan enten have ligget i Palæstina eller på Cypern. Det er også muligt at det blot var en gravplads som Barnabas havde erhvervet sig i nærheden af Jerusalem. — Apostelgerninger 4:34-37.
