Jehovas skaberværk i al sin pragt

’Du er mere majestætisk end bjerge’

AT STÅ på toppen af bjerget Fujiyama og se solen stå op er en uforglemmelig oplevelse. En ildrød sol bryder frem over horisonten og kaster sit lys på den hvide sne og den grå lava. Mens dagen gryr, bevæger bjergets skarpe skygge sig hurtigt mange kilometer over bakke og dal.

Vi mennesker betages altid af majestætiske bjerge, ligesom vi betages af Fujiyama, der engang blev skrevet med tegn som betyder „uden lige“. Bjergenes enorme størrelse får os til at føle os meget små. Førhen fik det endog mange til at tro at de højeste bjergtoppe, som ofte er indhyllet i tåge og skyer, var gudernes hjem.

Men bjergene er udelukkende til pris for ham der har dannet dem, deres mægtige Skaber, Jehova Gud. (Amos 4:13) Næsten en fjerdedel af Jorden er dækket af bjerge. Da Gud skabte vores planet, satte han også de kræfter i gang der senere frembragte de flotte bjergtinder og bjergkæder. (Salme 95:4) For eksempel mener man at Himalayabjergene og Andesbjergene er fremkommet ved at der er sket enorme forskydninger dybt inde i jorden og som følge af tektoniske bevægelser i jordskorpen.

Vi mennesker forstår ikke til fulde hvordan og hvorfor bjergene er blevet til. Vi er ikke i stand til at svare på de spørgsmål som Gud stillede den retfærdige Job: „Hvor var du da jeg [Jehova] grundlagde jorden? . . . På hvad er dens fodstykker sænket?“ — Job 38:4-6.

Vi ved dog at vort liv er afhængigt af bjergene. De er blevet kaldt naturens vandtårne eftersom alle større floder får deres vand fra kilder i bjergene og over halvdelen af jordens befolkning er afhængig af vand fra bjergene. (Salme 104:13) Tidsskriftet New Scientist nævner „at seks af verdens 20 vigtigste fødevareafgrøder stammer fra bjergegne“. I Guds lovede nye verden, hvor der vil herske økologisk balance, vil der være „en overflod af korn på jorden; på bjergenes top vil det bugne“. — Salme 72:16; 2 Peter 3:13.

Når man taler om bjerge, er der mange som kommer til at tænke på Alperne. Disse bjerge, deriblandt Civettabjerget, der er vist her, vidner smukt om deres Skaber. (Salme 98:8) De priser Jehova, der har ’grundfæstet bjergene med sin kraft’. — Salme 65:6. *

Alperne, med deres isdækkede bjergrygge, deres snedækkede skråninger, deres dale, søer og sletter, er i al deres pragt ærefrygtindgydende. Kong David omtalte Jehova som den der „får bjergene til at spire med grønt græs“. — Salme 147:8.

Visse højdedrag — som dem der ses her i Guilin i Kina — synes måske mindre imponerende end Alperne, men de har hver deres særegne skønhed. Langs floden Li betages turisterne for eksempel af de utallige  rækker af smukke kalkstenshøje. Når man ser det krystalklare vand flyde gennem disse tågede højdedrag, kommer man til at tænke på salmistens ord: „Han [Jehova] sender kilder af sted i regnflodsdalene; mellem bjergene løber de.“ — Salme 104:10.

Det er helt naturligt at vi imponeres over bjergene. De er en ophøjet del af skaberværket som viser noget om Skaberens kærlighed og hans ønske om at gavne og glæde menneskene. Men selv om bjergene er ærefrygtindgydende, kan de ikke måle sig med Jehovas majestæt. Han er „mere majestætisk end bjerge med bytte“. — Salme 76:4.

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 9]

Ti procent af jordens befolkning bor i bjergegne. Men det er ikke en uoverstigelig hindring for dem der forkynder den gode nyhed om Guds rige. Disse kristne er travlt optaget af at forkynde i mange højtliggende områder. Og „hvor skønt et syn på bjergene: til fods kommer den som bringer godt nyt, den som forkynder fred, den som bringer godt nyt om noget bedre, den som forkynder frelse“. — Esajas 52:7.

„De høje bjerge er til stenbukkene,“ sang salmisten. (Salme 104:18) Af alle de dyr der lever i bjergegne, er bjerggeden, som for eksempel den nubiske stenbuk med sine prægtige horn, et af de dyr der er mest sikkert på benene. Den vover sig ud på klippeafsatser der er er så smalle at det synes næsten umuligt at færdes der. Stenbukken er godt udrustet til at bo i utilgængelige egne. Denne evne skyldes til dels dens klove. Spalten i klovene kan udvide sig under bukkens vægt, hvilket giver dyret et sikkert fodfæste når det står eller bevæger sig på smalle klippeafsatser. Ja, stenbukken er mesterligt skabt.

[Illustration på side 9]

Fujiyama, Honshu, Japan